"Skat, den selvkørende bil er her"

Om få år har vi selvkørende biler, tog og busser i byerne. Smarte apps fortæller os, hvordan vi bedst kan komme fra A til B, sorteret efter pris, tid og miljøbelastning, forudser svensk ekspert.

Hvis du er den stolte ejer af en bil, har du så nogle gange tænkt på, hvor meget du egentlig bruger den?

Er du en typisk bilejer, vil din bil holde stille 96 pct. af tiden. Det er ret konsekvent over hele verden. Den vil typisk være parkeret derhjemme 80 pct. af tiden, parkeret andre steder 16 pct. af tiden og kun være på farten 4 pct. af tiden.

”Det sjove er, at mens vi ejer flere biler end nogensinde før, bruger vi dem faktisk mindre,” konkluderer ekspert i bæredygtighed, Anthony James, i en artikel på World Economic Forums hjemmeside.

Han mener, at folk reagerer på den øgede trafikbelastning og miljøskader ved at køre færre kilometer. Men vi glemmer, at selv om bilerne holder mere stille, så bliver der fortsat brugt enorme ressourcer – både offentlige og private – på den globale bilflåde til design, mineraler, fremstilling, shipping, brændstof, salg, sikkerhed, forsikring, regulering, politi, vedligeholdelse, reparation og bortskaffelse.

Han er langtfra den eneste, som er bekymret. Selv Bill Ford, bestyrelsesformand i Ford Motor Company, taler ligefrem om, at vi er på vej mod et ”globalt trafikkaos”, i takt med at flere og flere flytter til byerne. Det skønnes, at op imod ni milliarder mennesker vil bo i byområder om godt 20 år – eller flere end hele verdens befolkning i dag.

Selvkørende biler er på vej

Figur 1 | Forstør   Luk

Selvkørende biler forventes at udgøre 25 pct. af det globale marked.

Kilde — The Boston Consulting Group.

Mange byer over hele verden eksperimenterer med nye løsninger til at dæmme op for udfordringen. Nogle byer laver bilfri områder og prioriterer i stedet offentlig eller aktiv transport såsom cykler.

Mens Oslo fokuserer meget på elbiler, høster København store internationale roser for sin cykelkultur. Men andre byer følger også med. Antallet af byer med offentlige bycykler er mere end tidoblet siden 2007.

En by som Port Phillip i Australien har udtænkt en plan for at standse væksten af bilejere, selv om den forventer at fordoble sin befolkning inden for få år. Den har inddraget hundredvis af parkeringspladser for at lave dem om til særlige parkeringsbåse for delebiler. En delebil forventes at fjerne op imod 14 andre biler fra vejene.

Vi behøver måske heller ikke at kigge særlig mange år ud i fremtiden, før vi har selvkørende biler, tog og busser i byerne. Trafikpropper vil være et levn fra fortiden, robotter bringer varer ud til folk, store parkeringsområder er forvandlet til grønne parker, og smarte apps fortæller os, hvordan vi bedst kan komme fra A til B, sorteret efter pris, tid og miljøbelastning.

Det er i hvert fald det scenarie, som Cathis Elmsäter-Svärd, der er formand for Drive Sweden og medlem af Global Future Council on Mobility, forudser inden år 2030.

”På det tidspunkt vil vi i stedet for at eje og køre vores egne biler rutinemæssigt kunne kalde selvkørende biler via en platform for deleøkonomi, når vi har brug for en. Den vil samle os op, køre til vores destination og afhente en anden,” siger hun i et interview.

Drive Sweden blev lanceret i 2015 af den svenske regering og skal samle interessenter fra alle sektorer i landet – regeringen, industrien og den akademiske verden – til at finde løsninger på smarte innovative automatiserede transportsystemer i byerne. Tanken er, at områder i Stockholm og Göteborg til næste år skal være en slags testlaboratorier for nye og avancerede løsninger baseret på digitalisering og automatisering. Cathis Elmsäter-Svärd siger:

”Alt dette skal gøre bytransport mere effektivt, give os færre køretøjer på vejene, renere luft og mindre støjforurening. Vi har brug for færre parkeringspladser, og de kan blive til grønne områder eller andre faciliteter, der gør byerne mere beboelige og tiltalende.”

Forrige artikel Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Næste artikel Startup vil samarbejde med fagforeninger om ny dansk model Startup vil samarbejde med fagforeninger om ny dansk model
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.