En skoledag i 2016

Vi skruer tiden frem til 2016 og kigger inden for hos 9.X på Blomstervejens Skole – en helt almindelig dag på en helt almindelig skole.

Klassens 25 elever møder ind på skolen klokken 8, nøjagtig som de gjorde i 2013. Men i samme sekund hører ligheden op. For de mange nye digitale undervisningsmuligheder har ændret skoledagen markant i løbet af de sidste fem år. ”1-tallets tyranni” – én lærer til én klasse i én lektion i ét fag i ét lokale med ét lærebogssystem – er for længst droppet.

Skolen har lukket ned for de analoge læremidler. Gamle lærebøger og opgaveark er droppet til fordel for en tablet til hver enkelt elev. Smartphones, smartboards, online-undervisning, Facebook og andre sociale medier er en integreret del af den daglige skoledag. Alle elever har deres eget virtuelle læringsrum, hvor de kan øve stavning eller matematik, udvide deres ordforråd og følge deres fysiske forbedringer i idræt.

Mange af elevernes opgaver bliver podcastet, lagt på skolens hjemmeside eller Youtube, så forældre og andre kan følge elevernes arbejde. Og skolen har investeret i en stærk it-infrastruktur for at kunne udnytte de nye digitale muligheder. Wifi-kapaciteten er så stor, at alle skolens 800 elever i realiteten kan sidde på én gang og streame noget over nettet.

9.X skal denne tirsdag morgen i juni 2016 have idræt i første time. Hver elev får udleveret en chip, som de sætter om håndleddet. Den måler bl.a. deres puls, deres forbrænding, og hvor langt de løber. Resultaterne bliver overført til skolens centrale it-system, så eleverne via deres tablet løbende kan følge deres resultater sammen med idrætslæreren og forbedre deres fysik.

Næste fag på skemaet er it og programmering – et nyt obligatorisk fag for 8. og 9. klassetrin. To af eleverne  – Louise og Jonathan – hjælper læreren med at undervise, da de er udpeget som superbrugere. Skolen har indset, at mange elever er dygtigere til at bruge de mange digitale medier end lærerne.

Faget skal ikke bare styrke de enkelte elevers brugerkompetencer. De skal også selv blive fortrolige med de digitale byggeklodser. Eleverne arbejder med logik og basal programmering gennem forskellige værktøjer som Scratch, Kudo og Storytelling Alice. Eleverne arbejder også med at kode hjemmesider og skrive egne programmer.

Den næste time står der engelsk sprogforståelse på skemaet. Undervisningen er fælles for alle 100 elever i skolens 9.-klasser, og læreren underviser online via en storskærm i de enkelte klasser. De enkelte elever har tændt deres tablet og er koblet op på skolens net.

Læreren viser bl.a. nogle engelske filmklip, som hun beder hver enkelt elev om at kommentere via deres headset. Den mundtlige beskrivelse skal vare fem minutter og bliver lagret som en lydfil på computeren. De bliver derefter sendt til et centralt system, der screener præstationen for sprogforståelse, grammatik og ordforråd. Resultatet bliver returneret med det samme via e-mail til de enkelte elever og til læreren, som på baggrund af dagens resultater giver eleverne nye opgaver på fire forskellige sværhedsniveauer, der skal løses til næste dag.

Sidste time før frokost er matematik. Efter en kort introduktion til dagens emne går 20 af eleverne i gang med at løse opgaver fra den digitale platform Matematiknørden, som skolen har købt adgang til. Det har også betydet, at forældre er blevet bedre til at hjælpe deres børn med lektierne. Det giver læreren mere tid til at koncentrere sig om at hjælpe de fem sidste elever, der reelt befinder sig på 4.-5. klasses niveau, men som har mærket klar fremgang gennem det sidste år.

Videokonference åbner verden

Efter spisepausen skal 9.X fortsætte det undervisningsforløb om kinesisk kultur, som eleverne i 8. og 9. klasse har arbejdet med i tre uger på tværs af fagene dansk, historie, samfundsfag, matematik og geografi. Skolen har de senere år arbejdet meget i disse klynger, hvor lærerne kan supplere og erstatte hinanden.

Eleverne er løbende i kontakt med deres venskabsklasser i Beijing via videokonferencer og chatrooms. De har været på virtuelle rundture i bl.a. Den Forbudte By og på Den Store Mur. De har researchet via forskellige online-biblioteker, videoblogs og Youtube til forskellige emner som Kinas historie, økonomi, madvaner og geografi. I dag skal alle eleverne deltage i et videomøde, som skolens lærere har fået sat op med en kvindelig medarbejder på den danske ambassade i Beijing, hvor hun skal fortælle om Mao Zedong og Kulturrevolutionen, og hvor de enkelte elever kan stille spørgsmål. Den timelange seance bliver optaget og senere lagt på skolens åbne hjemmeside.

Efter videokonferencen arbejder eleverne i mindre grupper med forskellige projekter. Det er op til grupperne selv, om de vil være på skolen eller arbejde derhjemme. En af grupperne vælger at gå hjem til Jonathan, hvor de kobler sig på skolenettet, hvor de sammen med 300 andre elever fra hele landet følger en videokonference, som en medarbejder fra Dansk Arkitektur Center i København holder om bæredygtigt byggeri. Den varer 15 minutter, hvorefter eleverne har mulighed for at stille supplerende spørgsmål og diskutere via et særligt dialogforum. Eleverne har også online-adgang til centerets 3D-modelleringsværktøj, der kan hjælpe dem med at tegne bygninger, foreslå materialevalg og beregne miljøbelastninger, indeklima og holdbarhed.

Gruppen beslutter, at de vil bygge en fysisk minimodel af et fremtidshus på skolens værksted, så de i deres fremlæggelse kan præsentere et skriftligt ”prospekt” med tegninger, beregninger, prisoverslag og bud på valg af materialer fra arkitekturcenterets modelleringsværktøj og samtidig vise en konkret model, ligesom rigtige arkitekter gør.

Forrige artikel Forkantsdanmark: Sydjylland på fibernettet Næste artikel Stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat Stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.