Social innovation er også en god investering

Social impact bonds, venture filantropi og mikrokredit er blot nogle få eksempler på sociale innovationer, der bygger bro mellem bæredygtighed, social værdiskabelse og økonomisk vækst. Derfor er de også en vigtig del af løsningen på mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor.

Andelsbevægelsen, terapi, skatter, forsikring, ledelsesmodeller, fagforeninger, pædagogiske metoder og børnehaver er alle eksempler på social innovation – koncepter, der er udviklet for at forbedre menneskers liv og skabe social velfærd. De er udtryk for nye måder at lære, leve og arbejde på.

Gennem de senere år er der kommet større opmærksomhed på den sociale innovation, om end det stadig er et noget uudforsket område i forhold til den teknologiske ditto. Det er pudsigt. For social innovation har gennem tiden ikke kun været vigtig for skabelsen af social velfærd. Den har også været en vigtig bidragsyder til økonomisk vækst.

Faktisk er konceptet penge også en social innovation, der blev udviklet for mere end 5000 år siden som erstatning for den rene naturalieøkonomi. Og ligesom mange sociale innovationer ofte er opstået i brydningstider præget af store omvæltninger, er konceptet penge og måden at skabe økonomisk og social værdi på også i fuld gang med at tilpasse sig globaliseringens tidsalder. En tid præget af forsøg på at finde nye løsninger på de aktuelle sociale, miljømæssige og økonomiske ubalancer.

Fænomener som venture-filantropi, mikrokredit, corporate social responsibility, socially responsible investing, social impact bonds, fairtrade- og cradle-to-cradle-certificeringer samt handel med CO2-kvoter er alle eksempler på sociale innovationer, der bygger bro mellem økonomisk og social værdiskabelse som svar på nogle af de bæredygtighedsudfordringer, verden lige nu kæmper med.

At social innovation kan skabe grobund for økonomisk vækst og bæredygtighed er der efterhånden flere eksempler på:

I slumkvartererne i den brasilianske by Curibita er byens fattige siden 1971 bl.a. blevet aflønnet for at samle skrald med en særlig mønt, som kan bruges til at købe busbilletter eller mad. På tre år samlede over 100 skoler 200 tons skrald, og som betaling modtog de 1,9 millioner skrivetavler til brug i undervisningen. På to årtier fra 1975 til 1995 voksede den lokale økonomi i Curibita med 50 procent, og i 1992 erklærede FN byen for verdens mest økologiske.

Siden 2004 har sociale entreprenører med virksomheden RecycleBank belønnet husstande i USA for at sortere genbrug ved at lade dem tjene RecycleBank Point ind på et Visakort. Kortet kan benyttes i over 1.500 lokale og landsdækkende butikker. I 2009 havde RecycleBank allerede engageret over en million mennesker på tværs af 20 amerikanske stater. På den måde har amerikanske byer sparet over ti millioner dollars om året på at fjerne skrald. Samtidig har virksomheden sørget for bevarelsen af 1,5 millioner træer og sparet millionvis af liter på det amerikanske olieforbrug. I 2004 blev RecycleBank udnævnt til Champion of the Earth af FN’s miljøorganisation (UNEP), og virksomheden har nu over 3 millioner brugere i både USA og Storbritannien.

I flere end 400 engelske byer fungerer et alternativt handelssystem – Local Exchange Trading System (LETS) – som supplement til det traditionelle pengesystem. Formålet er at stimulere økonomien lokalt i udsatte boligområder. Her kan beboerne ved at hjælpe hinanden arbejde sig til elektroniske point, der samles i en timebank, som kan bruges på forskellige sociale ydelser. Systemet skaber beskæftigelse og social sammenhængskraft, og lignende lokale betalingssystemer findes i bl.a. New Zealand, Australien, USA og Japan.

Disse er blot tre eksempler på koncepter, der skaber værdi til gavn for mennesker, miljøet og samfundsøkonomien. Og der findes mange, mange flere. For sociale entreprenører og innovatører i Danmark og verden over har innovationskraft, virkelyst og evner til at omsætte deres samfundsgavnlige ideer til handling.

Mange lykkes heldigvis. Men der er desværre også mange, der møder en mur af bureaukrati og regler.

For eksempel blev et timebank-forsøg i et socialt belastet boligområde i Århus bremset af Skatteministeriet i 2005, til trods for stor lokalpolitisk opbakning til initiativet. For den gensidige nabohjælp blev af Ligningsrådet vurderet som skattepligtig, og et forsøg ville kræve en lovændring.

Vi har pionerer, der udvikler nye løsninger på samfundsproblemer, så de skaber både økonomisk og social værdi. Men vi har høj grad også brug for politiske pionerer, der gør sig til fortalere af social innovation og skaber et vækstgrundlag for den. For hvis vi skal lykkes med at kick-starte dansk økonomi og skabe bæredygtig vækst, er vi nødt til (også) at afprøve radikalt nye løsninger – og sådan nogle passer jo som regel ikke ind i de eksisterende systemer!

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Businessguruer fortjener gudestatus Næste artikel It’s the productivity, stupid!
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.