Social innovation er også en god investering

Social impact bonds, venture filantropi og mikrokredit er blot nogle få eksempler på sociale innovationer, der bygger bro mellem bæredygtighed, social værdiskabelse og økonomisk vækst. Derfor er de også en vigtig del af løsningen på mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor.

Andelsbevægelsen, terapi, skatter, forsikring, ledelsesmodeller, fagforeninger, pædagogiske metoder og børnehaver er alle eksempler på social innovation – koncepter, der er udviklet for at forbedre menneskers liv og skabe social velfærd. De er udtryk for nye måder at lære, leve og arbejde på.

Gennem de senere år er der kommet større opmærksomhed på den sociale innovation, om end det stadig er et noget uudforsket område i forhold til den teknologiske ditto. Det er pudsigt. For social innovation har gennem tiden ikke kun været vigtig for skabelsen af social velfærd. Den har også været en vigtig bidragsyder til økonomisk vækst.

Faktisk er konceptet penge også en social innovation, der blev udviklet for mere end 5000 år siden som erstatning for den rene naturalieøkonomi. Og ligesom mange sociale innovationer ofte er opstået i brydningstider præget af store omvæltninger, er konceptet penge og måden at skabe økonomisk og social værdi på også i fuld gang med at tilpasse sig globaliseringens tidsalder. En tid præget af forsøg på at finde nye løsninger på de aktuelle sociale, miljømæssige og økonomiske ubalancer.

Fænomener som venture-filantropi, mikrokredit, corporate social responsibility, socially responsible investing, social impact bonds, fairtrade- og cradle-to-cradle-certificeringer samt handel med CO2-kvoter er alle eksempler på sociale innovationer, der bygger bro mellem økonomisk og social værdiskabelse som svar på nogle af de bæredygtighedsudfordringer, verden lige nu kæmper med.

At social innovation kan skabe grobund for økonomisk vækst og bæredygtighed er der efterhånden flere eksempler på:

I slumkvartererne i den brasilianske by Curibita er byens fattige siden 1971 bl.a. blevet aflønnet for at samle skrald med en særlig mønt, som kan bruges til at købe busbilletter eller mad. På tre år samlede over 100 skoler 200 tons skrald, og som betaling modtog de 1,9 millioner skrivetavler til brug i undervisningen. På to årtier fra 1975 til 1995 voksede den lokale økonomi i Curibita med 50 procent, og i 1992 erklærede FN byen for verdens mest økologiske.

Siden 2004 har sociale entreprenører med virksomheden RecycleBank belønnet husstande i USA for at sortere genbrug ved at lade dem tjene RecycleBank Point ind på et Visakort. Kortet kan benyttes i over 1.500 lokale og landsdækkende butikker. I 2009 havde RecycleBank allerede engageret over en million mennesker på tværs af 20 amerikanske stater. På den måde har amerikanske byer sparet over ti millioner dollars om året på at fjerne skrald. Samtidig har virksomheden sørget for bevarelsen af 1,5 millioner træer og sparet millionvis af liter på det amerikanske olieforbrug. I 2004 blev RecycleBank udnævnt til Champion of the Earth af FN’s miljøorganisation (UNEP), og virksomheden har nu over 3 millioner brugere i både USA og Storbritannien.

I flere end 400 engelske byer fungerer et alternativt handelssystem – Local Exchange Trading System (LETS) – som supplement til det traditionelle pengesystem. Formålet er at stimulere økonomien lokalt i udsatte boligområder. Her kan beboerne ved at hjælpe hinanden arbejde sig til elektroniske point, der samles i en timebank, som kan bruges på forskellige sociale ydelser. Systemet skaber beskæftigelse og social sammenhængskraft, og lignende lokale betalingssystemer findes i bl.a. New Zealand, Australien, USA og Japan.

Disse er blot tre eksempler på koncepter, der skaber værdi til gavn for mennesker, miljøet og samfundsøkonomien. Og der findes mange, mange flere. For sociale entreprenører og innovatører i Danmark og verden over har innovationskraft, virkelyst og evner til at omsætte deres samfundsgavnlige ideer til handling.

Mange lykkes heldigvis. Men der er desværre også mange, der møder en mur af bureaukrati og regler.

For eksempel blev et timebank-forsøg i et socialt belastet boligområde i Århus bremset af Skatteministeriet i 2005, til trods for stor lokalpolitisk opbakning til initiativet. For den gensidige nabohjælp blev af Ligningsrådet vurderet som skattepligtig, og et forsøg ville kræve en lovændring.

Vi har pionerer, der udvikler nye løsninger på samfundsproblemer, så de skaber både økonomisk og social værdi. Men vi har høj grad også brug for politiske pionerer, der gør sig til fortalere af social innovation og skaber et vækstgrundlag for den. For hvis vi skal lykkes med at kick-starte dansk økonomi og skabe bæredygtig vækst, er vi nødt til (også) at afprøve radikalt nye løsninger – og sådan nogle passer jo som regel ikke ind i de eksisterende systemer!

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Businessguruer fortjener gudestatus Næste artikel It’s the productivity, stupid!