Af Jesper Haubjerg, Innovation and Research Associate, og Jeppe Dørup Olesen, Science Attaché, Innovation Centre Denmark Silicon Valley

For kun en generation siden, hørte man musikalbums, hele vinylplader eller CD’er, som udgjorde en samlet kunstnerisk oplevelse eller et budskab fra et band eller en musiker. Sangene blev fortolket som en fælles historie (om end nogle af dem også var hits).

Spol så tiden et par årtier frem. I dag finder de fleste musik på deres smartphone og lytter til enkelte sange på en spilliste af store hits – nogle gange er vi ikke en gang klar over, hvem kunstneren er.

Hvad skete der i mellemtiden imellem disse to begivenheder? Kort sagt opfandt et par svenske fyre musiktjenesten Spotify og efter årtier, hvor din yndlingssang kun var tilgængelig, hvis du købte et helt musikalbum, blev disse sange pludselig tilgængeliggjort via musikstreaming, og ved at man kan streame en sang ad gangen.  

Flere forretningsområder ud af ét produkt

Fænomenet er også kendt som ’unbundling’, eller adskillelse, og musikalbummet har ikke været det eneste eksempel, hvor teknologi har taget et produkt, som før blev solgt i samlede ’bundter’, og pillet det fra hinanden.

Når konkurrencen stiger på et område, hvor produktet udgør et bundt af forskellige dele, kan virksomheder specialisere sig i disse dele for at udbyde dem til forbrugeren, som f.eks. enkeltsange i stedet for et helt album.

Teknologien har i stigende grad gjort denne ’unbundling’ mulig i hidtil usete industrier, og skalerbarheden af teknologiske løsninger har ført til, at mange brancher er blevet påvirket.

Uddannelse som et bundt af ydelser

Men hvad har det overhovedet med uddannelse at gøre? Uddannelse er ikke på den måde et produkt, så hvordan kan det blive ’unbundled’?

Men prøv engang at se på den klassiske universitetsuddannelse. Det er et bundt af ydelser: man går til forelæsninger, deltager i holdundervisning, laver opgaver, deltager i sociale aktiviteter, går til eksaminer, og i sidste ende graduerer man med et eksamensbevis, der dokumenterer, at ens specifikke bundt af beståede kurser er tilstrækkeligt til at få et bevis – oftest med et flot (og akkrediteret) stempel på.

Der er naturligvis mere end blot ’ydelser’ i bundtet, fordi den læringsrejse, man gennemgår på en videregående uddannelse, ikke blot er summen af en række enkelte aktiviteter – men følg alligevel følgende tankeeksperiment: Hvad nu, hvis du ikke synes om halvdelen af de kurser, der er en del af bundtet? Eller hvad nu, hvis du bor 100 kilometer fra det nærmeste universitet og ikke har interesse i eller mulighed for at flytte, eller bare ikke er tilstrækkeligt motiveret af at gå til forelæsninger?

Ingen undervisere, ingen undervisningslokaler

Til forskel fra Danmark er det amerikanske videregående uddannelsessystem drevet af markedet, og mange af de nye eksempler på uddannelsesmodeller er drevet af åbninger i markedet. De spørgsmål, der stilles ovenfor, har måske været den åbning i markedet, som har ledt de utallige virksomheder i Silicon Valley til at påbegynde en ’unbundling’ af universitetsuddannelserne.

Nye ’uddannelsesvirksomheder’ dukker op overalt i Silicon Valley, og de fleste af dem deler en vision om at gentænke den traditionelle form for videregående uddannelse ved at udnytte teknologiens muligheder.

Det handler bl.a. om at give større valgfrihed til de studerende og understøtte nye læringsmetoder – og selvfølgelig om at afprøve nye forretningsmodeller. Nye virksomheder benytter ny teknologi og onlinelæring på innovative måder til at specialisere sig i komponenter af universitetet, som vi kender det, enten for at understøtte eller udfordre den traditionelle universitetsuddannelse.

En sang uden mening?

Man kunne måske foranlediges til at sige, at for virkelig at værdsætte og forstå meningen bag en Beatles-sang, er man nødt til at lytte til hele albummet, ’bundled’. Ifølge uddannelsesforsker Tristan McCowan fra University College London kan det samme siges om uddannelse – det er et bundt. I forskningsartiklen ’Higher education, unbundling and the end of university as we know it’ fra 2017 har McCowan netop skrevet om implikationerne af unbundling. Det kan give mere individuelle uddannelsesforløb, men der er også en risiko for at miste helheden.

Hvorvidt disse nye alternativer giver de studerende ’sange uden mening’, mangler dog stadig at blive vist, da de fleste af de nævnte eksempler fortsat er meget nye. Det er stadig sådan, at de traditionelle universitetsmodeller fra eliteuniversiteterne i Californien er dem, som arbejdsgiverne sætter mest pris på, men nye modeller bliver prøvet af i disse år.

Som det er med mange ideer i Silicon Valley, dør mange af ideerne undervejs, og erfaringerne med onlineundervisning er indtil videre meget brogede.

Teknologi skal ikke bestemme kursen

Selv om teknologi er en driver for forandring, er det ikke desto mindre vigtigt at overveje, hvilken retning man ønsker at gå.

I Silicon Valley er de nye måder at uddanne sig på en udvikling, som vi kun har set starten på, og i takt med at udviklingen af disse nye teknologier vinder frem, bliver spørgsmålet: hvad ønsker vi skal være fremtidens uddannelse? Hvordan skal den tilrettelægges, og hvad skal den kunne?

Det handler således om ikke at lade teknologien alene sætte retningen, men om at bruge teknologien til at understøtte de mål, vi sætter for videregående uddannelse.