Sprog, kultur og politisk tæft åbner porten til China Inc.

Statsministeren brugte sidste uge i Kina på at åbne døre og netværke for at øge dansk eksport til Kina og tiltrække kinesiske investeringer. Helle Thorning-Schmidt var flankeret af danske toperhvervsfolk, der også forsøger at åbne nye markeder, som f.eks. Kjeld Johannesen, CEO for Danish Crown, som gerne vil have flere danske grise på de kinesiske spisepinde. Men at få økonomisk succes kræver et godt kendskab til, hvordan Kina fungerer, og hvilke knapper man skal trykke på for at tackle den kinesiske virkelighed. Det drejer sig om at vide, hvordan man lobbyer China Inc. for at få en større del af det kinesiske vækst-eventyr.
 

Kina er i modsætning til Vesten fortsat en kilde til vækst. 9,2 procent lød den på i 2011. Kina er også i gang med at omstille sin økonomi til at være mere drevet af de kinesiske forbrugere, hvilket forventes at give flere muligheder for at sælge varer, blandt andet til den voksende middelklasse. Alligevel er Danmarks eksport til Kina de seneste fem år – fra 2007 til 2011 – kun steget med 41 procent. Sammenlignet med andre europæiske lande kunne væksten i eksporten have været endnu større. For eksempel voksede Tysklands eksport til Kina med over 200 procent fra 2005 til 2011. Altså er mulighederne til at få øje på, men virkeligheden er, at det kinesiske marked også byder på store udfordringer for danske virksomheder.

Mærsk er et eksempel på en velplaceret virksomhed i Kina, som også er lykkedes i en strategisk sektor som bygningen af en ny havn i Ningbo. Men Kina er en anderledes størrelse, og for at kunne være effektiv i sit lobbyarbejde, må man først søge indsigt i, hvordan Kina adskiller sig fra resten af verden. Kun ved at forstå, hvad der gør Kina til noget særligt, kan man få det solide fundament, hvorfra man kan styre sin Kina-strategi og bedrive effektivt lobbyarbejde.

Groft sagt kan de særlige udfordringer, man møder i Kina, opdeles i tre kategorier: Sproglige, kulturelle og politiske.

Login