Stor politisk opbakning til ny dataetisk institution

Et nyt Dataetisk Råd eller en Dataetisk Vismandsinstitution? De godt 150 deltagere ved Mandag Morgens konference om dataetik onsdag eftermiddag var enige om, at det er på høje tid, at der sættes rammer og regler for brug af borgernes data.

Vi har sovet i timen, og nu er det på tide at vågne op.

Digitaliseringen har tordnet frem i årevis, uden at vi som samfund har gjort os alvorlige tanker om, hvordan vi regulerer og styrer den digitale udvikling, hvor data er blevet det nye guld. Derfor er det er på høje tid, at der nu sættes ind over for blandt andre de store tech-giganter.

Så langt var der stort set enighed i salen, da mere end 150 it-faglige deltagere fra kommuner, stat, regioner og organisationer onsdag eftermiddag var samlet til Mandag Morgens konference om dataetik for at diskutere spørgsmålet: ”Er det tid til et Dataetisk Råd?”

Tanken om at etablere et Dataetisk Råd som parallel til det nuværende Etiske Råd er lanceret af Mandag Morgens chefredaktør og direktør Lisbeth Knudsen, og hun fik bred opbakning til sin ide hos de fleste af eftermiddagens talere, der skabte en livlig debat om de etiske dilemmaer i den digitale tidsalder.

”Vi er selvfølgelig klar til at skabe et Dataetisk Råd,” sagde Josephine Fock fra Alternativet, der allerede har lavet et beslutningsforslag om det til Folketinget. Og hun fik opbakning fra Socialdemokratiets it-ordfører Karin Gaardsted.

Den radikale it-ordfører Ida Auken er i princippet også klar til at oprette et Dataetisk Råd, men hun ville hellere undersøge mulighederne for at etablere noget, der er endnu stærkere.

”Vi skal nok lige klappe hesten for at se, om et Dataetisk Råd er det rigtige. Udviklingen går så stærkt, at vi har brug for nogle rigtig, store ‘muller’ (muskler, red.) til at matche dette, og måske det skal være en egentlig ‘vismandsorganisation’ eller hvem ved, måske ligefrem et ministerium. Jeg tror, vi har brug for noget, der er endnu stærkere end et Dataetisk Råd,” sagde Ida Auken på konferencen.

Venstres it-ordfører Torsten Schack Pedersen ville ikke umiddelbart lægge sig fast på en bestemt dataetisk struktur.

”Men det er klart, at vi er udfordret på dette område, og vi skal finde en løsning, som har muskler nok til at imødekomme de udfordringer, vi har og får på området,” sagde Torsten Schack Pedersen.

Facebook lover bedre tider

Facebook har de seneste måneder været den helt store skydeskive for den digitale kritik efter skandalen med Cambridge Analytica og topchef Mark Zuckerbergs mange undskyldninger, men få substantielle forklaringer i diverse parlamenter og kommissioner – senest tirsdag eftermiddag til en høring i Europa-Parlamentet. Virksomheden er blandt andet blevet kritiseret for sin manglende åbenhed og sit ”manglende ansigt” i diskussionen om dataetik og data som forretningsmodel.

Onsdag mødte den nye, danske Facebook-chef med titlen ”Head of Public Policy i Norden og Benelux” imidlertid op i det nye arkitekturcenter i København til den dataetiske konference for at forklare tech-gigantens nye tilgang til dataetik og datasikkerhed hen imod fredag, hvor den nye persondataforordning (GDPR) træder i kraft.

”Vi har fået et ‘wake-up call’ efter Cambridge Analytica, og vi har sat rigtig mange ressourcer ind på at genskabe tilliden til vores brugere,” siger Martin Ruby, der kun har været ansat hos Facebook i tre uger, efter han forlod sin post som rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

”Jeg er ikke trådt ind i ondskabens imperium. Der laves faktisk utroligt meget godt arbejde i Facebooks organisation, også med henblik på at sikre brugernes data. Men organisationen er ny og uprøvet, og derfor sker der fejl, som vi selvfølgelig gør alt for at rette,” siger han til Mandag Morgen.

Martin Ruby vil gerne give Facebook et ansigt fremover, og deltage i den debat, der lige nu raser om Facebooks forretningsmodel og brugen af almindelige menneskers data.

”Jeg vil godt understrege, at vi ikke sælger folks data, og vi fint lever op til alle krav i GDPR. Vi vil på alle måder leve op til alle krav, der er til beskyttelse af data, og vi samarbejder gerne med myndighederne om det,” siger Martin Ruby.

En af de ting, som Facebook har sat gang i netop nu, er at sørge for, at platformen ikke bliver brugt til at sprede falske nyheder ved de kommende valg i Sverige og Danmark.

”Vi har et stort apparat i gang i Sverige for at forhindre, at vore platform ikke bliver brugt af folk til at sprede usandheder. Og det samme vil vi sætte op i Danmark, når valget nærmer sig herhjemme. Vi kan i sagens natur ikke garantere, at vores platform ikke bliver brugt til uhæderlige formål, men vi kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at det sker,” siger Martin Ruby.

Gladsaxe-modellen er et dilemma

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) deltog debatten om den offentlige sektors rolle i de dataetiske spørgsmål. Hun har ved årsskiftet udsat trivselsmålingerne i folkeskolen, efter det er kommet frem, at personfølsomme data om børnene gemmes i strid med loven.

”Det er en supervigtig debat, som vi er nødt til at gøre noget ved. Hvad der skal være den præcise løsning, ved jeg ikke, men vi må institutionalisere diskussionen, både når det gælder etik og det juridiske,” sagde Riisager på konferencen. Hun ser et stort etisk dilemma i for eksempel Gladsaxe-modellen, hvor kommunen vil have lov at samkøre data for at kunne forudsige, hvilke børn, der potentielt har risiko for at komme ud i en uheldig løbebane i deres fremtidige liv.

”Vi har brug for en grundlæggende diskussion af, om vi må bruge data, der forudser borgernes adfærd. Jeg synes det er problematisk, og her ser jeg et etisk dilemma,” sagde Merete Riisager.

Folketinget skal til efteråret diskutere, om der skal nedsættes et Dataetisk Råd, eller om der skal iværksættes andre ting for at holde styr på den digitale udvikling.

Forrige artikel Dansk-indisk forskningssamarbejde er et gennembrud Dansk-indisk forskningssamarbejde er et gennembrud Næste artikel Ja, det ville være godt med et dataetisk råd! Ja, det ville være godt med et dataetisk råd!
  • Anmeld

    Rasmus Malver · Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning

    Tomme løfter

    På konferencen deltog jeg i en paneldebat med bl.a. Merete Riisager, og jeg stillede hende det simple spørgsmål: Har I slettet de indsamlede, personhenførbare data, som I indsamlede i “trivselsmålingerne” med løfte om anonymitet?

    Hun svarede nej.

  • Anmeld

    John Foley

    Handling påkrævet - ikke flere ord.

    Enig med Ida Auken i at der er brug for noget andet og mere med muskler end et dataetisk råd. Et cybersikkerheds råd i stil med den hollandske model er værd at studere sammen med oprettelsen af et egentlig ministrium, der kan varetage befolkningens og samfundets sikkerhed. De nuværende sporadiske og usammenhængende løsninger er ikke vejen frem.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.