Nyt studie fastslår ikke, at mobilen giver dig kræft

Et nyt amerikansk studie viser, at mobiltelefoner giver kræft. Sådan skriver dansk sundhedsmagasin. “Men er det rigtigt?”, spørger en læser TjekDet. Vi undersøger sagen.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Et nyt amerikansk studie viser, at mobiltelefoner giver kræft og påvirker vores sundhed negativt

Kilde: Sundhedsmagasinet Naturli.


Studiets resultater kan ikke overføres til hverken mennesker eller mobiltelefoner. Forsøget blev foretaget på rotter og mus, der blev bestrålet over hele kroppen på én gang med et niveau af stråling, der langt overstiger, hvad der er lovligt for mobiltelefoner. Kræftforskningen samlet set tyder ikke på, at mobiltelefoner skulle have en kræftfremkaldende effekt på mennesker.

OPDATERING 21-11-2018: Denne artikel indeholdt en fejloversættelse af et citat fra seniorforskeren fra det amerikanske toksikologi-program, John Bucher. Han var i artiklen citeret for at sige, at niveauet af strålingen i forsøget var 100 til 1000 gange højere end det maksimale tilladte niveau for telefoner. Men i mailen til TjekDet skriver han rettelig, at ”niveauet i forsøgene var på eller højere end det maksimale tilladte niveau for telefoner, og mindst 100 til 1000 gange højere end stråleniveauet fra telefoner, der opererer under normale forhold med godt signal.”

“Forskning: Mobiltelefoner giver kræft” 

Sådan lyder overskriften på en artikel fra mediet Naturli, der kalder sig “Danmarks alternative sundhedsmagasin”. I artiklen kan man læse, at “stråling fra mobiltelefoner og trådløse forbindelser øger forekomsten af flere typer kræftsvulster.” Det skulle angiveligt være konklusionen på et studie fra det amerikanske toksikologi-program NTP, der hører under det amerikanske sundhedsministerium.  

Det opsigtsvækkende fund får Naturli til at rette en kritik mod myndighederne. På Facebook skriver mediet

“Et stort anlagt amerikansk forsøg og studie viser det, vi havde frygtet: Mobiltelefoner og mobilmaster påvirker vores sundhed negativt. Forskerne advarer, men myndigheder siger intet …". 

Naturli's facebookopslag

Skærmkopi af det tidligere opslag.

Men der er en grund til, at myndighederne ikke har været ude at advare befolkningen. Studiet konkluderer nemlig slet ikke, at mobiltelefoner giver kræft.

Og studiets resultater, der er baseret på forskning i mus og rotter, kan ikke overføres til mennesker, slår forskerne fast.  

Stråling gav hanrotter kræft 

Det omtalte studie udsatte rotter og mus for såkaldt ikke-ioniserende radiobølgestråling, som er den type stråling, der udsendes fra blandt andet mobiltelefoner. Hos hanrotter fandt man en klar sammenhæng mellem strålingen og forekomsten af kræftsvulster i rotternes hjerter, mens man fandt “nogen sammenhæng” med kræftsvulster i hanrotternes hjerner og binyrer.  

Selvom hunrotter og mus blev udsat for samme stråling, øgede det hos dem ikke forekomsten af kræfttilfælde.   

På trods af, at den stråling forsøgsdyrene blev udsat for, er samme type som den, der kommer fra vores mobiltelefoner, bør studiets resultater ikke vække bekymring.   

“Bestrålingen i undersøgelsen kan ikke sammenlignes direkte med den bestråling, som mennesker oplever, når de bruger en mobiltelefon,” skriver John Bucher, der er seniorforsker ved NTP og en af forskerne bag studiet, i en mail til TjekDet.

Og det er der flere grunde til.  

Peter Hokland

“Rotterne og musene i vores undersøgelser modtog radiobølgestråling over hele kroppen på én gang. Varigheden af bestrålingen var længere, end hvad mobiltelefonbrugerne almindeligvis oplever. Og niveauet i forsøgene var på eller højere end det maksimalt tilladte niveau for telefoner, og mindst 100 til 1000 gange højere end stråleniveauet fra telefoner, der opererer under normale forhold med godt signal,” skriver han videre.

At fundene ikke kan overføres til mennesker er Peter Hokland, der er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, helt enig i. Han kalder studiet “grundigt” og fundene “relativt klare”, men påpeger, at der også er begrænsninger.     

“De stråler på en hel mus. Men når man har sin mobiltelefonen i lommen, så stråler den kun musklerne dernede, og når man holder den ved øret, så stråler den et andet sted,” siger han. 

Peter Hokland mener derfor, at man på baggrund af det amerikanske studie ikke kan konkludere, at mobiltelefoner giver kræft, sådan som Naturli skriver.   

“Studiet gør det relevant at undersøge sammenhængen yderligere. Men det er overdrevet, hvis man udlægger studiet som grundlag for, at vi skal ændre vores vaner. Det skal undersøges meget nærmere,” siger han. 

Mobiltelefoner burde have fået kræft til at eksplodere

Christoffer Johansen, der er overlæge og forskningsleder ved Center for Kræftforskning og rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om stråling, afviser entydigt, at studiets resultater kan overføres fra rotter til mennesker.  

Christoffer Johansen

“Bare fordi man har dyrestudier, der viser en effekt, betyder det ikke, at effekten også gælder mennesker. Man er nødt til også at have cellestudier og menneskestudier, der peger i samme retning, før man kan afgøre om noget er kræftfremkaldende eller ej,” siger han.  

Hvis stråling fra mobiltelefoner var kræftfremkaldende, burde det have fået antallet af tumorer til at eksplodere. Men det er ikke tilfældet, har blandt andet forskning fra Center for Kræftforskning vist.  

“Når al den menneskeforskning, vi har, samlet set peger i den anden retning, og vi ikke finder en øget forekomst af hjernetumorer i befolkningen i de skandinaviske lande - der har de ældste cancerregistre i verden og den bedste registrering overhovedet - så tyder det på, at der ikke er en kræftrisiko ved mobiltelefoner. Vi har haft mobiltelefoner i 25 år, hvis der havde været et problem, så havde vi set det nu - og det ser vi ikke,” siger han. 

De grænseværdier, som anvendes i Danmark, for hvor meget stråling mobiltelefoner må udsende, fastlægges af den internationale kommission for ikke-ioniserende stråling (ICNIRP).  

ICNIRP har læst det amerikanske studie og konkluderer, at det “ikke tilvejebringer pålideligt grundlag for at revidere de nuværende retningslinjer.”

Vigtigt at oplyse folk

Mens TjekDet arbejder på denne artikel ændrer Naturli overskriften på deres artikel. I stedet for “Forskning: Mobiltelefoner giver kræft” lyder den nu “Forskning: Mobiltelefoner giver hanrotter kræft”.  

Der er desuden blevet foretaget flere ændringer i teksten. For eksempel er sætningen “Flere eksperter har udtalt, at havde mobiltelefoner været et stof, var de blevet gjort ulovlige grundet deres sundhedsrisiko” blevet slettet. 

I stedet kan man nu læse en udtalelse fra “ledende forsker" John Bucher fra NTP, hvor han siger, at studiets fund “kan ikke oversættes direkte til menneskelig brug af mobiltelefoner”.  

I opslaget på Facebook kan man dog stadig læse, at det amerikanske studie viser, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt.  

TjekDet ringer derfor til Malene Tonnung, der er ansvarshavende redaktør for Naturli, for at få en forklaring.  

I har ændret overskriften på jeres artikel. Hvorfor? 

“Det har vi gjort for at præcisere. Vi kunne forstå, at folk misforstod overskriften, selvom vi i starten af artiklen prøvede at præcisere, at det handlede om forskning, man havde lavet på rotter og mus, og at det særligt var ved hanrotterne man så et problem,” siger Malene Tonnung. 

På Facebook skriver I “Et stort anlagt amerikansk forsøg og studie viser det, vi havde frygtet: Mobiltelefoner og mobilmaster påvirker vores sundhed negativt.” Hvilket belæg har I for at skrive, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt? 

“Vi bygger vores historie på de studier og de kommentarer fra forskerne, vi har lagt ind i artiklen.” 

Men studiet viser ikke, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt. 

“Det synes jeg jo nok, det gør. Vores historie er bygget op om, at man satte sig for at bevise, at det her stråling ikke var farligt på nogen måde, og så viser det sig, at det kan man ikke bevise. Og både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler forsigtigheder i forhold til brugen af mobil. Vi tror ikke, at den almindelige borger er klar over, at man skal omgås sin mobiltelefon med omtanke og forsigtighed, tværtimod hører vi historier om, at folk nærmest sover med den under hovedpuden eller ved siden af sig, og i øvrigt hele tiden har den på sig og taler meget i den. Det er dét, vores historie udspringer af.”  

Men den historie kunne I vel godt have skrevet uden at hæfte det op på det her amerikanske studie, som ikke direkte kan overføres til menneskelig brug af mobiltelefoner og risiko for kræft? 

“Det er rigtigt, men det er heller ikke det eneste studie, artiklen er knyttet op på.”  

Men artiklen bliver præsenteret med det her nye amerikanske studie? 

“Det er den vinkel, vi springer i gang med, ja. Det er rigtigt.”  

Og I skriver, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt. Men studiet siger ikke noget om menneskers sundhed.  

“Nej, det siger noget om rotter og mus.”  

Når forskere så siger, at den samlede data, vi har i dag, viser, at mobiltelefoner ikke er farlige, er det så ikke at føre jeres læsere bag lyset, når I giver indtryk af, at mobiltelefoner er farlige? 

“Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det er at oplyse folk om, hvad den nyeste forskning siger, og hvad forskellig forskning har sagt undervejs, og så stadigvæk opfordre til, at man omgås mobiltelefoner på en ordentlig måde. Vi har ikke skrevet den her artikel for, at folk skal smide deres telefoner ud ad vinduet, og det tror jeg heller ikke på, der er nogen, der gør. Men jeg tror, at rigtig mange ikke er klar over, at der stadig er nogle forbehold.”

Mobil med omtanke

Ud fra et såkaldt forsigtighedsprincip anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at man begrænser varigheden af samtaler og så vidt muligt bruger et headset eller højtalerfunktionen, når man taler i mobiltelefon. 

“Forsigtighedsprincippet skyldes udelukkende, at vi ikke ved noget om langtidsbrugere, fordi mobiltelefoner stadig er en forholdsvis ny teknologi. Der er heller ingen grund til ikke at være forsigtig med ny teknologi. Men der er ikke noget data, der peger på, at stråling fra mobiltelefoner skulle være farligt,” siger Christoffer Johansen fra Center for Kræftforskning.

LÆS OGSÅ: Nej, ny forskning viser ikke, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft

LÆS OGSÅ: Nordiske unge er storforbrugere af smartphones

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

LÆS OGSÅ: Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom

Næste artikel 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.