Tech-forsker opfinder maskine til at bekæmpe falske nyheder i valgkampen

Ny dansk teknologi skal under de kommende valg overvåge nyheder og debatter på sociale medier og slå ned på falske påstande og misinformation. Systemet kan dog ikke erstatte kritiske medier, slår forsker fast. 

Falske nyheder vil blive spottet langt hurtigere end tidligere, når et nyt værktøj fra IT-Universitetet (ITU) inden længe ser dagens lys. Den nye teknologi skal overvåge nyhedsartikler og debatter på sociale medier under både folketingsvalget, som skal afholdes senest 17. juni, og europaparlamentsvalget, der finder sted 26. maj. Og hvis det digitale værktøj får øje på mulig falsk information, advarer den forskerne.

Leon Derczynski er adjunkt på ITU og står bag den nye teknologi. I øjeblikket arbejder han sammen med en gruppe studerende fra ITU på en dansk version. Maskinen arbejder på samme måde som journalister, men kan gøre arbejdet langt hurtigere. Og Leon Derczynski håber, at den kan blive et nyttigt våben mod falske nyheder og misinformation i de kommende valgkampe. 

“Teknologien holder øje med påstande om fakta. Når den falder over en konkret påstand, kan den selv slå den op i pålidelige databaser og se, om påstanden holder. Hvis påstanden ikke holder, vil advarselslamperne blinke,” siger Leon Derczynski.

Men han understreger samtidig, at teknologien ikke kan erstatte kritiske borgere og uafhængige medier. Værktøjet kan hjælpe til med hurtigere og mere målrettet at opdage mulige falske nyheder og fordrejede påstande.

Rådhuset brænder!

Det er dog ikke al fakta, der lige kan dobbelttjekkes ved at slå op i databaser. Og mange påstande vil Leon Derczynskis maskine dermed ikke kunne efterprøve ad den vej. Det har han dog også en løsning på.

“Hvis nogen siger, at rådhuset brænder, kan vi jo ikke gå til en database og se, om borgmesterens kontor rent faktisk står i flammer. Men vi kan se, hvordan folk reagerer på påstanden. På baggrund af folks reaktioner kan vores system så med ret stor sikkerhed fortælle, om påstanden er sand eller falsk,” siger Leon Derczynski.

Hvis nogen påstår, at Københavns Rådhus brænder, kan det eksempelvis være, at Københavns Politi eller andre myndigheder går ind og kommenterer debatten på Facebook eller Twitter. Og er det ikke tilfældet, vil teknologien konkludere, at påstanden næppe har noget på sig.

Men man kan ikke regne med, at myndighederne altid opdager og bekræfter alle påstande, så der er behov for yderligere et system. Derfor har forskerne ikke kun fokus på myndighederne. Og på baggrund af almindelige facebook- og twitterbrugeres reaktioner kan maskinen nemlig udpege med mellem 60 og 80 procents sikkerhed, om en påstand er sand eller falsk.

“Når en påstand er rigtig, ser vi for det meste en masse kommentarer, der støtter op om den. Ser vi omvendt, at kun få støtter op, eller at mange stiller spørgsmål og måske endda nogen, der sår tvivl om ægtheden, er det en stærk indikation på, at påstanden ikke holder. Sådanne reaktioner kan vores værktøj kunne bruge i sine evalueringer,” siger Leon Derczynski.

Maskinen kan gøre mennesket mere effektivt

Selv om den nye teknologi er både hurtig og effektiv, kan den ikke erstatte menneskets kritiske sans, påpeger Yevgeniy Golovchenko, der er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation.

Yevgeniy Golovchenko

Han har dog ikke gennemgået maskinen, som forskerne fra ITU er ved at programmere, men han har fulgt med i den generelle udvikling af algoritmer, der skal spotte falske påstande. Og han mener, der er spændende perspektiver i det danske projekt.

“Den her slags teknologi kan ikke erstatte det journalistiske faktatjek, men den kan få en alarmklokke til at ringe, når der er en bestemt påstand, der bør tjekkes. Og det kan algoritmer gøre hurtigere og i langt større skala, end mennesket kan,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Og netop en hurtig reaktion er afgørende, hvis den offentlige debat skal holdes på faktasporet.

“Hastigheden betyder alt. En falsk historie kan nå ud til tusindvis af brugere i løbet af ti minutter, mens det hurtigt kan tage en journalist en time at finde ud af, om den er sand eller falsk. Så forhåbentligt kan teknologien kvalificere faktatjekkernes arbejde,” siger han.

TjekDet prøver teknologien af

Af samme årsag har TjekDet indgået partnerskab med ITU om at bruge og teste systemet op til de forestående folketingsvalg og europa-parlamentsvalg.

“Det er en nærmest uoverskuelig opgave at følge med i den offentlige debat på især sociale medier uden brug af digitale redskaber. Især Facebook og Twitter giver for eksempel politikere og andre beslutningstagere en direkte adgang til vælgerne, hvor budskaber kan spredes hurtigere, end vi som faktatjekkere kan nå at følge med. Derfor ser vi store perspektiver i ITU’s nye teknologi,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Faktatjekmediet bruger allerede i dag flere digitale redskaber til at spotte mulige påstande på nettet, der trænger til nuancer eller en korrektion. Men den helt effektive løsning har endnu ikke vist sig.

“Indtil nu har vi ikke hørt om et så avanceret værktøj, som ITU stiller i udsigt. Derfor ser vi også stort journalistisk potentiale i at være forsøgskaniner for universitetet,” siger han.

Forrige artikel Tværnationalt projekt faktatjekker europa-parlamentsvalget Tværnationalt projekt faktatjekker europa-parlamentsvalget Næste artikel Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.