Telemedicin bliver et kæmpe marked i Brasilien

Brasilien ligger ikke højt på listen over de mest effektive lande på sundhedsområdet. Økonomien er presset, den sociale ulighed er stor, og geografien er udfordrende i det gigantiske land. For at løse udfordringerne med ulige adgang til sundhedsydelser og lange ventelister, er der behov for nytænkning – som vel at mærke ikke må være for dyr.

Af Tina Gottlieb, konsul for innovation og forskning, Innovation Centre Denmark, São Paulo

Brasilien er verdens sjettestørste økonomi – med over 200 mio. indbyggere spredt mellem megabyer som São Paulo med 22 mio. indbyggere og tyndtbefolkede områder i Amazonas.

Lige nu er befolkningen relativt ung, men i de kommende årtier vil man se en eksplosivt voksende andel ældre med tilhørende øgede sundhedsudgifter til forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme.

I Brasilien er der derfor fokus på teknologiske og digitale løsninger inden for sundhed (medtech), som kan bidrage til at løse de store udfordringer.

Og markedet er gigantisk. I en markedsundersøgelse fra 2016 fra den amerikanske Governmental Trade Institution blev budgettet for sundheds-it vurderet til mellem en halv og en hel milliard dollar, og efterspørgslen er stigende.

Samtidig kigger man gerne til udlandet efter de rigtige løsninger, så i øjeblikket er der gode muligheder for danske virksomheder.

Mere lige adgang til sundhedsydelser gennem telemedicin

Det telemedicinske område er især relevant, fordi 40 pct. af befolkningen tilhører lavindkomstgrupper. Studier viser, at disse grupper har øget risiko for kroniske sygdomme.

Samtidig lever mange langt fra de store byer, hospitalerne og den specialiserede lægehjælp. Det skaber stor ulighed i befolkningens adgang til sundhedsydelser, og her kan telemedicin spille en stor rolle.

Eksempelvis kan man med mobile enheder eller internetopkoblede computere i nærmiljøerne inddrage selvmonitorering og registrere patienters sundhedstal og velbefindende. Det sparer tid for patienterne, medfører mindre træk på hospitalsydelserne og forkorter ventelisterne.

Det er derfor logisk, at Brasilien længe har haft fokus på telemedicin. Tilbage i 2006 blev to store offentlige initiativer sat i gang: Sundhedsministeriets landsdækkende telesundhedsnetværk Telessaúde Brasil og det universitære telemedicinske netværk Rede Universitaria de Telemedicina, RUTE.

Den samlede indsats har medført en hastig udvikling af det telemedicinske område og den underliggende infrastruktur. Den har styrket uddannelse og forskning, øget assistancen til afsidesliggende områder og faciliteret en bedre integration mellem specialister, andet sundhedspersonale og forskere.

De største brasilianske universiteter har etableret hundredvis af teams og forskningscentre med fokus på telesundhed.

Gennem robotten kan lægen rulle ind på afdelingen og se med

Telemedicin bidrager allerede i dag til at løse store udfordringer, såsom de lange ventelister til konsultation hos specialisterne og den besværlige adgang til visse sundhedsydelser i tyndtbefolkede områder.

Det kan man for eksempel se i et stort telemedicinsk projekt inden for øjenområdet i Rio Grande do Sul, som reducerede ventelisterne fra 14.000 til 5.000 patienter på bare et år.

Princippet er enkelt og billigt: Ventelisten screenes for personer med simple problemer, som kan tilses af en praktiserende læge via en telekonsultation. I tvivlstilfælde søger den lokale læge råd og vejledning hos en telemedicinsk central, der råder over specialister inden for flere områder. Lægerne diskuterer sagen, og hvis den ikke kan løses med det samme, beslutter de, om patienten fortsat skal stå på venteliste til en fysisk konsultation hos en speciallæge.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan øge effektiviteten og fjerne ’støj’ fra ventelisterne. Projektet skal nu udrulles i fem brasilianske storbyer – Porto Alegre, Rio de Janeiro, Manaus, Macieo og Brasilia.

Et andet eksempel i den mere spektakulære ende er ’ansættelsen’ af en telemedicinsk robot på intensivafdelingen på hospitalet Alemão Oswaldo Cruz i São Paulo. Den assisterende læge kan i akutte situationer bruge robotten som et supplement til telefonopkald til eksperter, der ikke kan nå frem.

På den måde kan speciallægen på afstand rulle ind på afdelingen, ’se’ på sagen og diskutere de næste skridt i kritiske situationer. Det kan give bedre lægelige beslutninger og behandlinger, hvilket kan spare liv – og på længere sigt penge.

Selv om telemedicinske løsninger således vinder kraftigt frem i Brasilien, er der også udfordringer. Der er for eksempel problemer med ineffektiv og usikker håndtering af store mængder sundhedsdata, og der er mangel på kvalificerede folk inden for nogle områder af it-branchen.

Mange af de eksisterende systemer er desuden tunge at arbejde med og afhængige af bredbåndsforbindelser, som ikke altid er tilgængelige uden for de større byer. Derfor er man blandt andet på udkig efter simplere systemer, der kan anvende mobile internetforbindelser.

Gode muligheder for samarbejde med danske leverandører

Den stigende brug af telemedicin er et af de områder, hvor dansk knowhow og danske virksomheder kan have en chance på det store brasilianske marked. Sektoren for sundhedsteknologi er generelt lovende, og efterspørgslen er stigende og kan ikke imødekommes fuldt ud nationalt – og det gælder ikke bare inden for telemedicin.

Noget af det, der efterspørges, er løsninger til effektiv og sikker håndtering af sundhedsdata, brug af kunstig intelligens og big data i arbejdsprocesser, til diagnosticering og i behandling.

Sidst men ikke mindst er der et voksende marked for Internet of Things. I en rapport fra den statslige bank for økonomisk og social udvikling – Banco Nacional de Desenvolvimento Econômico e Social (BNDES) – vurderes det, at markedet relateret til udbredelsen af IoT i Brasilien vil nå svimlende 200 milliarder dollar om året i 2025.

Det er vel en tanke værd for den danske it-industri.

Forrige artikel Humanister får renæssance i den digitale tidsalder Humanister får renæssance i den digitale tidsalder Næste artikel Danmark leder efter en plads i det globale 5G-kapløb Danmark leder efter en plads i det globale 5G-kapløb
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.