Telemedicin bliver et kæmpe marked i Brasilien

Brasilien ligger ikke højt på listen over de mest effektive lande på sundhedsområdet. Økonomien er presset, den sociale ulighed er stor, og geografien er udfordrende i det gigantiske land. For at løse udfordringerne med ulige adgang til sundhedsydelser og lange ventelister, er der behov for nytænkning – som vel at mærke ikke må være for dyr.

Af Tina Gottlieb, konsul for innovation og forskning, Innovation Centre Denmark, São Paulo

Brasilien er verdens sjettestørste økonomi – med over 200 mio. indbyggere spredt mellem megabyer som São Paulo med 22 mio. indbyggere og tyndtbefolkede områder i Amazonas.

Lige nu er befolkningen relativt ung, men i de kommende årtier vil man se en eksplosivt voksende andel ældre med tilhørende øgede sundhedsudgifter til forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme.

I Brasilien er der derfor fokus på teknologiske og digitale løsninger inden for sundhed (medtech), som kan bidrage til at løse de store udfordringer.

Og markedet er gigantisk. I en markedsundersøgelse fra 2016 fra den amerikanske Governmental Trade Institution blev budgettet for sundheds-it vurderet til mellem en halv og en hel milliard dollar, og efterspørgslen er stigende.

Samtidig kigger man gerne til udlandet efter de rigtige løsninger, så i øjeblikket er der gode muligheder for danske virksomheder.

Mere lige adgang til sundhedsydelser gennem telemedicin

Det telemedicinske område er især relevant, fordi 40 pct. af befolkningen tilhører lavindkomstgrupper. Studier viser, at disse grupper har øget risiko for kroniske sygdomme.

Samtidig lever mange langt fra de store byer, hospitalerne og den specialiserede lægehjælp. Det skaber stor ulighed i befolkningens adgang til sundhedsydelser, og her kan telemedicin spille en stor rolle.

Eksempelvis kan man med mobile enheder eller internetopkoblede computere i nærmiljøerne inddrage selvmonitorering og registrere patienters sundhedstal og velbefindende. Det sparer tid for patienterne, medfører mindre træk på hospitalsydelserne og forkorter ventelisterne.

Det er derfor logisk, at Brasilien længe har haft fokus på telemedicin. Tilbage i 2006 blev to store offentlige initiativer sat i gang: Sundhedsministeriets landsdækkende telesundhedsnetværk Telessaúde Brasil og det universitære telemedicinske netværk Rede Universitaria de Telemedicina, RUTE.

Den samlede indsats har medført en hastig udvikling af det telemedicinske område og den underliggende infrastruktur. Den har styrket uddannelse og forskning, øget assistancen til afsidesliggende områder og faciliteret en bedre integration mellem specialister, andet sundhedspersonale og forskere.

De største brasilianske universiteter har etableret hundredvis af teams og forskningscentre med fokus på telesundhed.

Gennem robotten kan lægen rulle ind på afdelingen og se med

Telemedicin bidrager allerede i dag til at løse store udfordringer, såsom de lange ventelister til konsultation hos specialisterne og den besværlige adgang til visse sundhedsydelser i tyndtbefolkede områder.

Det kan man for eksempel se i et stort telemedicinsk projekt inden for øjenområdet i Rio Grande do Sul, som reducerede ventelisterne fra 14.000 til 5.000 patienter på bare et år.

Princippet er enkelt og billigt: Ventelisten screenes for personer med simple problemer, som kan tilses af en praktiserende læge via en telekonsultation. I tvivlstilfælde søger den lokale læge råd og vejledning hos en telemedicinsk central, der råder over specialister inden for flere områder. Lægerne diskuterer sagen, og hvis den ikke kan løses med det samme, beslutter de, om patienten fortsat skal stå på venteliste til en fysisk konsultation hos en speciallæge.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan øge effektiviteten og fjerne ’støj’ fra ventelisterne. Projektet skal nu udrulles i fem brasilianske storbyer – Porto Alegre, Rio de Janeiro, Manaus, Macieo og Brasilia.

Et andet eksempel i den mere spektakulære ende er ’ansættelsen’ af en telemedicinsk robot på intensivafdelingen på hospitalet Alemão Oswaldo Cruz i São Paulo. Den assisterende læge kan i akutte situationer bruge robotten som et supplement til telefonopkald til eksperter, der ikke kan nå frem.

På den måde kan speciallægen på afstand rulle ind på afdelingen, ’se’ på sagen og diskutere de næste skridt i kritiske situationer. Det kan give bedre lægelige beslutninger og behandlinger, hvilket kan spare liv – og på længere sigt penge.

Selv om telemedicinske løsninger således vinder kraftigt frem i Brasilien, er der også udfordringer. Der er for eksempel problemer med ineffektiv og usikker håndtering af store mængder sundhedsdata, og der er mangel på kvalificerede folk inden for nogle områder af it-branchen.

Mange af de eksisterende systemer er desuden tunge at arbejde med og afhængige af bredbåndsforbindelser, som ikke altid er tilgængelige uden for de større byer. Derfor er man blandt andet på udkig efter simplere systemer, der kan anvende mobile internetforbindelser.

Gode muligheder for samarbejde med danske leverandører

Den stigende brug af telemedicin er et af de områder, hvor dansk knowhow og danske virksomheder kan have en chance på det store brasilianske marked. Sektoren for sundhedsteknologi er generelt lovende, og efterspørgslen er stigende og kan ikke imødekommes fuldt ud nationalt – og det gælder ikke bare inden for telemedicin.

Noget af det, der efterspørges, er løsninger til effektiv og sikker håndtering af sundhedsdata, brug af kunstig intelligens og big data i arbejdsprocesser, til diagnosticering og i behandling.

Sidst men ikke mindst er der et voksende marked for Internet of Things. I en rapport fra den statslige bank for økonomisk og social udvikling – Banco Nacional de Desenvolvimento Econômico e Social (BNDES) – vurderes det, at markedet relateret til udbredelsen af IoT i Brasilien vil nå svimlende 200 milliarder dollar om året i 2025.

Det er vel en tanke værd for den danske it-industri.

Forrige artikel Humanister får renæssance i den digitale tidsalder Humanister får renæssance i den digitale tidsalder Næste artikel Danmark leder efter en plads i det globale 5G-kapløb Danmark leder efter en plads i det globale 5G-kapløb
7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”.
Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures interne designbureau, i deres årlige trendrapport.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.