Telemedicin bliver et kæmpe marked i Brasilien

Brasilien ligger ikke højt på listen over de mest effektive lande på sundhedsområdet. Økonomien er presset, den sociale ulighed er stor, og geografien er udfordrende i det gigantiske land. For at løse udfordringerne med ulige adgang til sundhedsydelser og lange ventelister, er der behov for nytænkning – som vel at mærke ikke må være for dyr.

Af Tina Gottlieb, konsul for innovation og forskning, Innovation Centre Denmark, São Paulo

Brasilien er verdens sjettestørste økonomi – med over 200 mio. indbyggere spredt mellem megabyer som São Paulo med 22 mio. indbyggere og tyndtbefolkede områder i Amazonas.

Lige nu er befolkningen relativt ung, men i de kommende årtier vil man se en eksplosivt voksende andel ældre med tilhørende øgede sundhedsudgifter til forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme.

I Brasilien er der derfor fokus på teknologiske og digitale løsninger inden for sundhed (medtech), som kan bidrage til at løse de store udfordringer.

Og markedet er gigantisk. I en markedsundersøgelse fra 2016 fra den amerikanske Governmental Trade Institution blev budgettet for sundheds-it vurderet til mellem en halv og en hel milliard dollar, og efterspørgslen er stigende.

Samtidig kigger man gerne til udlandet efter de rigtige løsninger, så i øjeblikket er der gode muligheder for danske virksomheder.

Mere lige adgang til sundhedsydelser gennem telemedicin

Det telemedicinske område er især relevant, fordi 40 pct. af befolkningen tilhører lavindkomstgrupper. Studier viser, at disse grupper har øget risiko for kroniske sygdomme.

Samtidig lever mange langt fra de store byer, hospitalerne og den specialiserede lægehjælp. Det skaber stor ulighed i befolkningens adgang til sundhedsydelser, og her kan telemedicin spille en stor rolle.

Eksempelvis kan man med mobile enheder eller internetopkoblede computere i nærmiljøerne inddrage selvmonitorering og registrere patienters sundhedstal og velbefindende. Det sparer tid for patienterne, medfører mindre træk på hospitalsydelserne og forkorter ventelisterne.

Det er derfor logisk, at Brasilien længe har haft fokus på telemedicin. Tilbage i 2006 blev to store offentlige initiativer sat i gang: Sundhedsministeriets landsdækkende telesundhedsnetværk Telessaúde Brasil og det universitære telemedicinske netværk Rede Universitaria de Telemedicina, RUTE.

Den samlede indsats har medført en hastig udvikling af det telemedicinske område og den underliggende infrastruktur. Den har styrket uddannelse og forskning, øget assistancen til afsidesliggende områder og faciliteret en bedre integration mellem specialister, andet sundhedspersonale og forskere.

De største brasilianske universiteter har etableret hundredvis af teams og forskningscentre med fokus på telesundhed.

Gennem robotten kan lægen rulle ind på afdelingen og se med

Telemedicin bidrager allerede i dag til at løse store udfordringer, såsom de lange ventelister til konsultation hos specialisterne og den besværlige adgang til visse sundhedsydelser i tyndtbefolkede områder.

Det kan man for eksempel se i et stort telemedicinsk projekt inden for øjenområdet i Rio Grande do Sul, som reducerede ventelisterne fra 14.000 til 5.000 patienter på bare et år.

Princippet er enkelt og billigt: Ventelisten screenes for personer med simple problemer, som kan tilses af en praktiserende læge via en telekonsultation. I tvivlstilfælde søger den lokale læge råd og vejledning hos en telemedicinsk central, der råder over specialister inden for flere områder. Lægerne diskuterer sagen, og hvis den ikke kan løses med det samme, beslutter de, om patienten fortsat skal stå på venteliste til en fysisk konsultation hos en speciallæge.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan øge effektiviteten og fjerne ’støj’ fra ventelisterne. Projektet skal nu udrulles i fem brasilianske storbyer – Porto Alegre, Rio de Janeiro, Manaus, Macieo og Brasilia.

Et andet eksempel i den mere spektakulære ende er ’ansættelsen’ af en telemedicinsk robot på intensivafdelingen på hospitalet Alemão Oswaldo Cruz i São Paulo. Den assisterende læge kan i akutte situationer bruge robotten som et supplement til telefonopkald til eksperter, der ikke kan nå frem.

På den måde kan speciallægen på afstand rulle ind på afdelingen, ’se’ på sagen og diskutere de næste skridt i kritiske situationer. Det kan give bedre lægelige beslutninger og behandlinger, hvilket kan spare liv – og på længere sigt penge.

Selv om telemedicinske løsninger således vinder kraftigt frem i Brasilien, er der også udfordringer. Der er for eksempel problemer med ineffektiv og usikker håndtering af store mængder sundhedsdata, og der er mangel på kvalificerede folk inden for nogle områder af it-branchen.

Mange af de eksisterende systemer er desuden tunge at arbejde med og afhængige af bredbåndsforbindelser, som ikke altid er tilgængelige uden for de større byer. Derfor er man blandt andet på udkig efter simplere systemer, der kan anvende mobile internetforbindelser.

Gode muligheder for samarbejde med danske leverandører

Den stigende brug af telemedicin er et af de områder, hvor dansk knowhow og danske virksomheder kan have en chance på det store brasilianske marked. Sektoren for sundhedsteknologi er generelt lovende, og efterspørgslen er stigende og kan ikke imødekommes fuldt ud nationalt – og det gælder ikke bare inden for telemedicin.

Noget af det, der efterspørges, er løsninger til effektiv og sikker håndtering af sundhedsdata, brug af kunstig intelligens og big data i arbejdsprocesser, til diagnosticering og i behandling.

Sidst men ikke mindst er der et voksende marked for Internet of Things. I en rapport fra den statslige bank for økonomisk og social udvikling – Banco Nacional de Desenvolvimento Econômico e Social (BNDES) – vurderes det, at markedet relateret til udbredelsen af IoT i Brasilien vil nå svimlende 200 milliarder dollar om året i 2025.

Det er vel en tanke værd for den danske it-industri.

Forrige artikel Humanister får renæssance i den digitale tidsalder Humanister får renæssance i den digitale tidsalder Næste artikel Danmark leder efter en plads i det globale 5G-kapløb Danmark leder efter en plads i det globale 5G-kapløb
Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.