Af Tina Gottlieb, konsul for innovation og forskning, Innovation Centre Denmark, São Paulo

Brasilien er verdens sjettestørste økonomi – med over 200 mio. indbyggere spredt mellem megabyer som São Paulo med 22 mio. indbyggere og tyndtbefolkede områder i Amazonas.

Lige nu er befolkningen relativt ung, men i de kommende årtier vil man se en eksplosivt voksende andel ældre med tilhørende øgede sundhedsudgifter til forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme.

I Brasilien er der derfor fokus på teknologiske og digitale løsninger inden for sundhed (medtech), som kan bidrage til at løse de store udfordringer.

Og markedet er gigantisk. I en markedsundersøgelse fra 2016 fra den amerikanske Governmental Trade Institution blev budgettet for sundheds-it vurderet til mellem en halv og en hel milliard dollar, og efterspørgslen er stigende.

Samtidig kigger man gerne til udlandet efter de rigtige løsninger, så i øjeblikket er der gode muligheder for danske virksomheder.

Mere lige adgang til sundhedsydelser gennem telemedicin

Det telemedicinske område er især relevant, fordi 40 pct. af befolkningen tilhører lavindkomstgrupper. Studier viser, at disse grupper har øget risiko for kroniske sygdomme.

Samtidig lever mange langt fra de store byer, hospitalerne og den specialiserede lægehjælp. Det skaber stor ulighed i befolkningens adgang til sundhedsydelser, og her kan telemedicin spille en stor rolle.

Eksempelvis kan man med mobile enheder eller internetopkoblede computere i nærmiljøerne inddrage selvmonitorering og registrere patienters sundhedstal og velbefindende. Det sparer tid for patienterne, medfører mindre træk på hospitalsydelserne og forkorter ventelisterne.

Det er derfor logisk, at Brasilien længe har haft fokus på telemedicin. Tilbage i 2006 blev to store offentlige initiativer sat i gang: Sundhedsministeriets landsdækkende telesundhedsnetværk Telessaúde Brasil og det universitære telemedicinske netværk Rede Universitaria de Telemedicina, RUTE.

Den samlede indsats har medført en hastig udvikling af det telemedicinske område og den underliggende infrastruktur. Den har styrket uddannelse og forskning, øget assistancen til afsidesliggende områder og faciliteret en bedre integration mellem specialister, andet sundhedspersonale og forskere.

De største brasilianske universiteter har etableret hundredvis af teams og forskningscentre med fokus på telesundhed.

Gennem robotten kan lægen rulle ind på afdelingen og se med

Telemedicin bidrager allerede i dag til at løse store udfordringer, såsom de lange ventelister til konsultation hos specialisterne og den besværlige adgang til visse sundhedsydelser i tyndtbefolkede områder.

Det kan man for eksempel se i et stort telemedicinsk projekt inden for øjenområdet i Rio Grande do Sul, som reducerede ventelisterne fra 14.000 til 5.000 patienter på bare et år.

Princippet er enkelt og billigt: Ventelisten screenes for personer med simple problemer, som kan tilses af en praktiserende læge via en telekonsultation. I tvivlstilfælde søger den lokale læge råd og vejledning hos en telemedicinsk central, der råder over specialister inden for flere områder. Lægerne diskuterer sagen, og hvis den ikke kan løses med det samme, beslutter de, om patienten fortsat skal stå på venteliste til en fysisk konsultation hos en speciallæge.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan øge effektiviteten og fjerne ’støj’ fra ventelisterne. Projektet skal nu udrulles i fem brasilianske storbyer – Porto Alegre, Rio de Janeiro, Manaus, Macieo og Brasilia.

Et andet eksempel i den mere spektakulære ende er ’ansættelsen’ af en telemedicinsk robot på intensivafdelingen på hospitalet Alemão Oswaldo Cruz i São Paulo. Den assisterende læge kan i akutte situationer bruge robotten som et supplement til telefonopkald til eksperter, der ikke kan nå frem.

På den måde kan speciallægen på afstand rulle ind på afdelingen, ’se’ på sagen og diskutere de næste skridt i kritiske situationer. Det kan give bedre lægelige beslutninger og behandlinger, hvilket kan spare liv – og på længere sigt penge.

Selv om telemedicinske løsninger således vinder kraftigt frem i Brasilien, er der også udfordringer. Der er for eksempel problemer med ineffektiv og usikker håndtering af store mængder sundhedsdata, og der er mangel på kvalificerede folk inden for nogle områder af it-branchen.

Mange af de eksisterende systemer er desuden tunge at arbejde med og afhængige af bredbåndsforbindelser, som ikke altid er tilgængelige uden for de større byer. Derfor er man blandt andet på udkig efter simplere systemer, der kan anvende mobile internetforbindelser.

Gode muligheder for samarbejde med danske leverandører

Den stigende brug af telemedicin er et af de områder, hvor dansk knowhow og danske virksomheder kan have en chance på det store brasilianske marked. Sektoren for sundhedsteknologi er generelt lovende, og efterspørgslen er stigende og kan ikke imødekommes fuldt ud nationalt – og det gælder ikke bare inden for telemedicin.

Noget af det, der efterspørges, er løsninger til effektiv og sikker håndtering af sundhedsdata, brug af kunstig intelligens og big data i arbejdsprocesser, til diagnosticering og i behandling.

Sidst men ikke mindst er der et voksende marked for Internet of Things. I en rapport fra den statslige bank for økonomisk og social udvikling – Banco Nacional de Desenvolvimento Econômico e Social (BNDES) – vurderes det, at markedet relateret til udbredelsen af IoT i Brasilien vil nå svimlende 200 milliarder dollar om året i 2025.

Det er vel en tanke værd for den danske it-industri.