Thorning skal redde Produktionsdanmark

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen holder sin åbningstale til Folketinget, bør hun sætte en ny industripolitisk og digital vision på dagsordenen. Det trænger Danmark virkelig til. 

De sidste ti år er Danmark endt som et af de vestlige lande, der har lavest vækst. Produktiviteten er stagneret, og industriarbejdspladserne fosser ud af landet. Alene de sidste fem år er der forsvundet 80.000 job i industrien. Investeringerne er rekordlave, vi taber i det globale investeringskapløb, antallet af højvækstvirksomheder falder, og innovationen halter i alt for mange virksomheder, mens bureaukrati, bøvl, høje omkostninger og mangel på risikovillig kapital trækker tænder ud på de nye iværksættere.

Det er en brændende platform, som regeringen og de borgerlige partier allerede begyndte at forholde sig til med Vækstplan DK i foråret. Men der er lang vej igen, hvis vi skal sikre en stærk dansk konkurrenceevne baseret på højere produktivitet og innovation i verdensklasse. 

Hvis regeringen på én gang vil gøre sig attraktiv over for både industriens Blå Bjarne, der føler sit job og sin økonomiske fremtid truet, og velfærdsstatens mange ansatte, som nu også er blevet lydhøre for Kristian Thulesen Dahl, kræver det, at statsministeren leverer en vision, der kan begejstre danskerne. 

Ét er, at vi endnu en gang er udråbt til verdens lykkeligste folk. Men ligesom da andelsbevægelsen i sin tid blev grundlagt midt i en hård international økonomisk krise, skal vi have genrejst troen på, at vi ved fælles kraft, stærke partnerskaber, hårdt arbejde og mere innovation kan konkurrere globalt – troen på, at den danske model ikke er dømt til undergang, men kan fornyes og revitaliseres.  

De skjulte helte

Nogle danske virksomheder har allerede bevist, at det kan lade sig gøre at producere og eksportere med Danmark som base. Danmarks Eksportkanon, som Mandag Morgen og en gruppe af eksperter har udarbejdet for Udenrigsministeriet, dokumenterer til fulde, at vi huser globalt orienterede industrilokomotiver og servicevirksomheder i verdensklasse. De er takket være innovation og høj kvalitet i stand til at sælge deres varer på eksportmarkederne. 

Og en nylig rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen identificerer 153 ”skjulte helte” – virksomheder, der har overpræsteret de sidste 10 år, De er nu markedsførende i globale nichemarkeder og leverer robust vækst år for år. 

Prisen er stadig en vigtig parameter for dem, men service, kundetilpasning, fleksibilitet og innovation af nye standardiserede nicheprodukter er langt vigtigere. Mange kan tage ved lære af disse innovative helte.

Et styrket Produktionsdanmark

”Danskerne og danske virksomheder skal være skarpere, mere innovative og mere produktive, så vi hele tiden udvikler os og skaber bedre produkter og service for samme eller færre penge,” sagde DI’s direktør, Karsten Dybvad, da 1.000 topledere tirsdag var samlet til DI’s topmøde.

Det handler ikke bare om bedre rammebetingelser, og på topmødet var den gamle schlager om lavere skatter og afgifter nedtonet til fordel for den mere fremadrettede diskussion af, hvad virksomhederne selv kan gøre via skarpere ledelse, mere innovation og øget produktivitet. 

Dette er også fokus i Mandag Morgens aktuelle kortlægning af Danmarks innovative klasse, hvor det i disse dage strømmer ind med nomineringer. 

Danmark har brug for en langt mere præcis viden om, hvilke personer der driver den innovative udvikling i virksomhederne og i den offentlige sektor, og hvad det er for spidskompetencer, som karakteriserer dem.

Vi skal nemlig ikke konkurrere på at kopiere Kina, Sydkorea eller Singapore og blindt sænke priserne og lønningerne til mindste fællesnævner. Vi skal blive dygtigere, mere produktive og innovative, og vi skal specialisere os i lukrative nicher. Det er selve kernen i den nye konkurrencemodel.

Produktionsdanmark skal styrkes, ikke undermineres eller køres ned på discountniveau. Vi har brug for flere succesrige eksportvirksomheder i vores industri-, service- og fødevareerhverv, der med produkter og serviceydelser i verdensklasse har råstyrke til at skabe den velstand, som fremtidens velfærd og livskvalitet er afhængig af. 

På DI’s topmøde antydede Helle Thorning-Schmidt, at hun er ved at være klar til at tage udfordringen op. "Vi er i gang med en tredje industriel revolution, hvor digitalisering, nye materialer og design får større og større betydning,” sagde hun og udtrykte håb om, at Danmark bliver en del af denne revolution.

Den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, har også lagt an til, at der skal udarbejdes en ny stor strategi for at genskabe væksten og målrette indsatsen mod udvalgte områder. 

Det danske efterslæb

Regeringen er under pres. Meningsmålingerne er nærmest permanent dårlige, og det kan få regeringen til at accelerere indsatsen, allerede inden Produktivitetskommissionen kommer med sin vigtige og ventede rapport sidst på året. 

Selv om statsministeren sætter sin lid til, at et kommende økonomisk opsving kan vende vælgervandringen og trække flere af de frustrerede vælgere tilbage til centrum-venstre-partierne, lider dansk økonomi under så mange ophobede strukturelle problemer fra mange års misrøgt, at opsvinget og konkurrenceevnen er sårbar.

I en årrække har danske virksomheder og den offentlige sektor investeret for lidt i ny teknologi og ny infrastruktur, og det har forstærket produktivitetskrisen. Realvæksten i produktiviteten, der var høj tilbage i 1960’erne og først i 1970’erne, er sunket som en sten mod nulpunktet, og det har kostet dyrt i velstand og konkurrenceevne, hvor Danmark er faldet fra topplaceringer til den bløde mellemvare.

Karsten Dybvad opstillede på DI-topmødet den målsætning, at Danmark efter fem års krise skal tilbage i den globale top-10, at flere skal fra forsørgelse til arbejde, og at der skal skabes 175.000 nye arbejdspladser. 

Bag topmøderetorikken om ”New Nordic Approach” havde nogle iagttagere og kommentatorer svært ved at høre det nye i Dybvads tale. Men der var en anden betoning og en fremstrakt hånd til regeringen, som Thorning faktisk kan bruge til noget. 

Den danske velfærdsmodel, den fleksible sikkerhed, den høje grad af tillid og den danske ledelsesmodel, hvor der er kort magtdistance fra direktøren til medarbejderne på fabriksgulvet, er med til at styrke konkurrenceevnen, og disse fordele skal der bygges videre på. 

Ideologisk blindgyde

Dybvad understregede meget klart, at Vækstplan DK ”har sat en ny kurs for Danmark, hvor politikerne letter og sænker skatter og afgifter på vores virksomheder – og sænker de offentlige udgifter.”

At DI-direktøren måske nok spænder buen vel hårdt, når han forventer vedvarende offentlige udgiftssænkninger, illustreres af regeringsblokkens aktuelle stormløb mod Venstres ”nulvækst” og beskyldninger om, at det vil føre til massefyringer af offentligt ansatte. 

Denne ideologiske debat vil sikkert tage til i styrke frem til den næste valgkamp. Det er fristende for regeringspartierne at sætte kul på den for at forsvare sig mod Dansk Folkepartis strandhugst blandt kernevælgerne og sætte de borgerlige partiers sammenhold under pres.

Men medmindre hun ønsker at genoplive den ophedede løftebrudsdebat, bør Helle Thorning-Schmidt holde igen med alt for vidtløftige signaler om, at nullernes velfærdsvækst snart er tilbage.

S-R-SF-regeringen har allerede selv reduceret antallet af offentligt ansatte, og Produktivitetskommissionen vil senere på året komme med klare bud på, hvordan man kan effektivisere velfærden og levere bedre kvalitet for de samme ressourcer.

Kompetenceløft til danskerne 

I stedet for at bruge tid på den negative afgrænsning i forhold til Venstre bør hun fremlægge en overbevisende vision for, hvordan vi med fælles indsats genrejser Produktionsdanmark, og nye håndgribelige reformforslag, der bygger videre på de første skridt i Vækstplan DK.

I stedet for at hoppe fra tue til tue skal statsministeren udstikke en klar retning, der overbeviser danskerne om, at det igen er muligt at være optimistisk. 

Vi kan ikke spare os til succes. Vi er igen nødt til at investere i fremtidens vækst. 

Det gælder i høj grad på uddannelsesområdet. Danskernes kompetencer skal løftes over en bred kam, og der skal udklækkes flere dygtige talenter, hvis vi også i fremtiden skal kunne klare os i det globale innovationskapløb. Samtidig er det vigtigt at styrke håndens arbejde og få uddannet de titusinder af faglige arbejdere, som industrivirksomhederne kommer til at mangle i de kommende år. 

Den kommende erhvervsuddannelsesreform er en vigtig brik i det spil. Men måske bør man også, som Karsten Dybvad åbnede for på DI’s topmøde, diskutere en bredere reform af alle ungdomsuddannelserne.

Digital konkurrencekraft

Også investeringer i nye og bedre transportnet er helt afgørende for konkurrenceevnen. 

Regeringen har med Trængselskommissionens rapport fået endnu flere tunge og veldokumenterede argumenter for at sætte ekstra fart i den trafikale infrastruktur. Nu gælder det bare om at gøre de bedste forslag til virkelighed frem for at sænke ambitionsniveauet. Effektiv logistik, hurtig mobilitet, lille spildtid og markedsnærhed er nøgleforudsætninger, når virksomheder skal investere i fremtidens produktion.  

Også digitaliseringen bør tænkes ind i den nye industripolitiske vision. Fremtidens industri er dybt afhængig af digitale løsninger, og i udkantsdanmark kan man slet ikke producere, hvis ikke man har lynhurtig opkobling til det globale marked. 

En digital infrastruktur i verdensklasse, hvor alle danskere får adgang til lynhurtige fibernet, gør det muligt at overføre de massive datamængder, billeder og tunge filer, som bliver hverdagskost for virksomheder, offentlige institutioner og borgere i de kommende år. 

Dette er – ligesom veje, jernbaner, vand og elforsyning var det i industrisamfundets tid – en forudsætning for at få succes i den tredje industrielle revolution.

Forrige artikel København kan høste 4 mia. på digitalt pionerprojekt København kan høste 4 mia. på digitalt pionerprojekt Næste artikel Erhvervslivet snylter på staten
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.