Thorning skal redde Produktionsdanmark

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen holder sin åbningstale til Folketinget, bør hun sætte en ny industripolitisk og digital vision på dagsordenen. Det trænger Danmark virkelig til. 

De sidste ti år er Danmark endt som et af de vestlige lande, der har lavest vækst. Produktiviteten er stagneret, og industriarbejdspladserne fosser ud af landet. Alene de sidste fem år er der forsvundet 80.000 job i industrien. Investeringerne er rekordlave, vi taber i det globale investeringskapløb, antallet af højvækstvirksomheder falder, og innovationen halter i alt for mange virksomheder, mens bureaukrati, bøvl, høje omkostninger og mangel på risikovillig kapital trækker tænder ud på de nye iværksættere.

Det er en brændende platform, som regeringen og de borgerlige partier allerede begyndte at forholde sig til med Vækstplan DK i foråret. Men der er lang vej igen, hvis vi skal sikre en stærk dansk konkurrenceevne baseret på højere produktivitet og innovation i verdensklasse. 

Hvis regeringen på én gang vil gøre sig attraktiv over for både industriens Blå Bjarne, der føler sit job og sin økonomiske fremtid truet, og velfærdsstatens mange ansatte, som nu også er blevet lydhøre for Kristian Thulesen Dahl, kræver det, at statsministeren leverer en vision, der kan begejstre danskerne. 

Ét er, at vi endnu en gang er udråbt til verdens lykkeligste folk. Men ligesom da andelsbevægelsen i sin tid blev grundlagt midt i en hård international økonomisk krise, skal vi have genrejst troen på, at vi ved fælles kraft, stærke partnerskaber, hårdt arbejde og mere innovation kan konkurrere globalt – troen på, at den danske model ikke er dømt til undergang, men kan fornyes og revitaliseres.  

De skjulte helte

Nogle danske virksomheder har allerede bevist, at det kan lade sig gøre at producere og eksportere med Danmark som base. Danmarks Eksportkanon, som Mandag Morgen og en gruppe af eksperter har udarbejdet for Udenrigsministeriet, dokumenterer til fulde, at vi huser globalt orienterede industrilokomotiver og servicevirksomheder i verdensklasse. De er takket være innovation og høj kvalitet i stand til at sælge deres varer på eksportmarkederne. 

Og en nylig rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen identificerer 153 ”skjulte helte” – virksomheder, der har overpræsteret de sidste 10 år, De er nu markedsførende i globale nichemarkeder og leverer robust vækst år for år. 

Prisen er stadig en vigtig parameter for dem, men service, kundetilpasning, fleksibilitet og innovation af nye standardiserede nicheprodukter er langt vigtigere. Mange kan tage ved lære af disse innovative helte.

Et styrket Produktionsdanmark

”Danskerne og danske virksomheder skal være skarpere, mere innovative og mere produktive, så vi hele tiden udvikler os og skaber bedre produkter og service for samme eller færre penge,” sagde DI’s direktør, Karsten Dybvad, da 1.000 topledere tirsdag var samlet til DI’s topmøde.

Det handler ikke bare om bedre rammebetingelser, og på topmødet var den gamle schlager om lavere skatter og afgifter nedtonet til fordel for den mere fremadrettede diskussion af, hvad virksomhederne selv kan gøre via skarpere ledelse, mere innovation og øget produktivitet. 

Dette er også fokus i Mandag Morgens aktuelle kortlægning af Danmarks innovative klasse, hvor det i disse dage strømmer ind med nomineringer. 

Danmark har brug for en langt mere præcis viden om, hvilke personer der driver den innovative udvikling i virksomhederne og i den offentlige sektor, og hvad det er for spidskompetencer, som karakteriserer dem.

Vi skal nemlig ikke konkurrere på at kopiere Kina, Sydkorea eller Singapore og blindt sænke priserne og lønningerne til mindste fællesnævner. Vi skal blive dygtigere, mere produktive og innovative, og vi skal specialisere os i lukrative nicher. Det er selve kernen i den nye konkurrencemodel.

Produktionsdanmark skal styrkes, ikke undermineres eller køres ned på discountniveau. Vi har brug for flere succesrige eksportvirksomheder i vores industri-, service- og fødevareerhverv, der med produkter og serviceydelser i verdensklasse har råstyrke til at skabe den velstand, som fremtidens velfærd og livskvalitet er afhængig af. 

På DI’s topmøde antydede Helle Thorning-Schmidt, at hun er ved at være klar til at tage udfordringen op. "Vi er i gang med en tredje industriel revolution, hvor digitalisering, nye materialer og design får større og større betydning,” sagde hun og udtrykte håb om, at Danmark bliver en del af denne revolution.

Den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, har også lagt an til, at der skal udarbejdes en ny stor strategi for at genskabe væksten og målrette indsatsen mod udvalgte områder. 

Det danske efterslæb

Regeringen er under pres. Meningsmålingerne er nærmest permanent dårlige, og det kan få regeringen til at accelerere indsatsen, allerede inden Produktivitetskommissionen kommer med sin vigtige og ventede rapport sidst på året. 

Selv om statsministeren sætter sin lid til, at et kommende økonomisk opsving kan vende vælgervandringen og trække flere af de frustrerede vælgere tilbage til centrum-venstre-partierne, lider dansk økonomi under så mange ophobede strukturelle problemer fra mange års misrøgt, at opsvinget og konkurrenceevnen er sårbar.

I en årrække har danske virksomheder og den offentlige sektor investeret for lidt i ny teknologi og ny infrastruktur, og det har forstærket produktivitetskrisen. Realvæksten i produktiviteten, der var høj tilbage i 1960’erne og først i 1970’erne, er sunket som en sten mod nulpunktet, og det har kostet dyrt i velstand og konkurrenceevne, hvor Danmark er faldet fra topplaceringer til den bløde mellemvare.

Karsten Dybvad opstillede på DI-topmødet den målsætning, at Danmark efter fem års krise skal tilbage i den globale top-10, at flere skal fra forsørgelse til arbejde, og at der skal skabes 175.000 nye arbejdspladser. 

Bag topmøderetorikken om ”New Nordic Approach” havde nogle iagttagere og kommentatorer svært ved at høre det nye i Dybvads tale. Men der var en anden betoning og en fremstrakt hånd til regeringen, som Thorning faktisk kan bruge til noget. 

Den danske velfærdsmodel, den fleksible sikkerhed, den høje grad af tillid og den danske ledelsesmodel, hvor der er kort magtdistance fra direktøren til medarbejderne på fabriksgulvet, er med til at styrke konkurrenceevnen, og disse fordele skal der bygges videre på. 

Ideologisk blindgyde

Dybvad understregede meget klart, at Vækstplan DK ”har sat en ny kurs for Danmark, hvor politikerne letter og sænker skatter og afgifter på vores virksomheder – og sænker de offentlige udgifter.”

At DI-direktøren måske nok spænder buen vel hårdt, når han forventer vedvarende offentlige udgiftssænkninger, illustreres af regeringsblokkens aktuelle stormløb mod Venstres ”nulvækst” og beskyldninger om, at det vil føre til massefyringer af offentligt ansatte. 

Denne ideologiske debat vil sikkert tage til i styrke frem til den næste valgkamp. Det er fristende for regeringspartierne at sætte kul på den for at forsvare sig mod Dansk Folkepartis strandhugst blandt kernevælgerne og sætte de borgerlige partiers sammenhold under pres.

Men medmindre hun ønsker at genoplive den ophedede løftebrudsdebat, bør Helle Thorning-Schmidt holde igen med alt for vidtløftige signaler om, at nullernes velfærdsvækst snart er tilbage.

S-R-SF-regeringen har allerede selv reduceret antallet af offentligt ansatte, og Produktivitetskommissionen vil senere på året komme med klare bud på, hvordan man kan effektivisere velfærden og levere bedre kvalitet for de samme ressourcer.

Kompetenceløft til danskerne 

I stedet for at bruge tid på den negative afgrænsning i forhold til Venstre bør hun fremlægge en overbevisende vision for, hvordan vi med fælles indsats genrejser Produktionsdanmark, og nye håndgribelige reformforslag, der bygger videre på de første skridt i Vækstplan DK.

I stedet for at hoppe fra tue til tue skal statsministeren udstikke en klar retning, der overbeviser danskerne om, at det igen er muligt at være optimistisk. 

Vi kan ikke spare os til succes. Vi er igen nødt til at investere i fremtidens vækst. 

Det gælder i høj grad på uddannelsesområdet. Danskernes kompetencer skal løftes over en bred kam, og der skal udklækkes flere dygtige talenter, hvis vi også i fremtiden skal kunne klare os i det globale innovationskapløb. Samtidig er det vigtigt at styrke håndens arbejde og få uddannet de titusinder af faglige arbejdere, som industrivirksomhederne kommer til at mangle i de kommende år. 

Den kommende erhvervsuddannelsesreform er en vigtig brik i det spil. Men måske bør man også, som Karsten Dybvad åbnede for på DI’s topmøde, diskutere en bredere reform af alle ungdomsuddannelserne.

Digital konkurrencekraft

Også investeringer i nye og bedre transportnet er helt afgørende for konkurrenceevnen. 

Regeringen har med Trængselskommissionens rapport fået endnu flere tunge og veldokumenterede argumenter for at sætte ekstra fart i den trafikale infrastruktur. Nu gælder det bare om at gøre de bedste forslag til virkelighed frem for at sænke ambitionsniveauet. Effektiv logistik, hurtig mobilitet, lille spildtid og markedsnærhed er nøgleforudsætninger, når virksomheder skal investere i fremtidens produktion.  

Også digitaliseringen bør tænkes ind i den nye industripolitiske vision. Fremtidens industri er dybt afhængig af digitale løsninger, og i udkantsdanmark kan man slet ikke producere, hvis ikke man har lynhurtig opkobling til det globale marked. 

En digital infrastruktur i verdensklasse, hvor alle danskere får adgang til lynhurtige fibernet, gør det muligt at overføre de massive datamængder, billeder og tunge filer, som bliver hverdagskost for virksomheder, offentlige institutioner og borgere i de kommende år. 

Dette er – ligesom veje, jernbaner, vand og elforsyning var det i industrisamfundets tid – en forudsætning for at få succes i den tredje industrielle revolution.

Forrige artikel København kan høste 4 mia. på digitalt pionerprojekt København kan høste 4 mia. på digitalt pionerprojekt Næste artikel Erhvervslivet snylter på staten
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.