Thulesen Dahl er Løkkes livsforsikring

Lars Løkke har kurs mod en VO-regering, der kan blive væsentlig stærkere, end mange forudser. Løkke og Thulesen Dahl bliver dansk politiks nye superduo. De har økonomisk medvind i ryggen. En ny 2025-plan lægger kursen for Danmark mange år ud i fremtiden. Mandag Morgen fokuserer på seks hovedtemaer i det kommende blå regeringsgrundlag. Økonomi bliver den største hurdle, velfærden står overfor store forandringer og trepartsforhandlinger kan blive Løkkes triumf.

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl tegner til at blive dansk politiks nye, tunge superduo.

Venstres massive valgnederlag fra 47 mandater til 34 og Dansk Folkepartis markante fremgang fra 22 til 37 har ført de to politikere i armene på hinanden i en alliance, der kan give en ny Venstre-ledet regering samme styrke og stabilitet, som VK-regeringen havde op gennem 00’erne.

Svækkelsen af Løkke giver Thulesen Dahl unikke muligheder for at sætte afgørende fingeraftryk på det kommende regeringsgrundlag. På forhånd er det givet, at Løkke vil strække sig endda meget langt for at opfylde krav og ønsker fra DF’s formand. Han er Løkkes livsforsikring. En ren V-ledet regering med en svækket Løkke for bordenden, der hver gang skal ud at finde 56 mandater, kan få en meget kort levetid.

Login