Danmark skal have 32 nye giganter med mere end 1.000 ansatte inden 2020. Sådan lød den ambitiøse melding i det tidlige forår fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Hvordan det ambitiøse mål skal indfries, blev henvist til dette efterår. Og i sidste uge landende så vækstudspillet ”Et stærkere Danmark” som en del af regeringens 2025-plan. Umiddelbart udløser de mange forslag begejstring blandt de praktikere, der til daglig er vidner til, at fremtidens nye Novo Nordisk eller Pandora bliver solgt til udlandet eller bliver børsnoteret uden for Danmarks grænser. Men det bliver ikke de forslag målrettet mod iværksættere og vækstvirksomheder, der kommer til at realisere erhvervs- og vækstministerens ambitioner om et dansk Tesla, Google, Facebook eller tilsvarende nyere vækstgiganter, lyder det.[text_box title=’"Et stærkere Danmark"’ align="right"]

Regeringens vækstudspil ”Et stærkere Danmark” bygger på tre hovedsøjler: Industrialisering 4.0, Generation Vækst og Ny global økonomi. Under Generation vækst ligger pt. seks forslag:

• Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst


• Fradrag for indskud i små virksomheder


• Lempeligere regler for, hvor private kan investere pensionspenge


• Tre års skattelempelse for nye iværksættere


• Bedre rammer for at tiltrække udenlandsk kapital og bedre vilkår for business angels’ investeringer


• Et eftersyn af erhvervsfremmesystemet[/text_box]

”Der er rigtigt gode spor i udspillet. Men forslagene skal være mere potente, man må godt blive mere ambitiøse. Dette er i bedst fald en catch-up plan, der bringer os på niveau med mange lande, men den katapulterer os ikke ind i den nødvendige top,” lyder dommen fra adm. direktør Jannick Nytoft i DVCA.

Samme toner lyder fra Christian Frigast, der er managing partner i kapitalfonden Axcel: ”Det er en lang række af rigtig gode initiativer, der vil starte toget i Danmark og kunne få det op i fart. Man kan godt diskutere, om det er ambitiøst nok alle steder, mendet afspejler nok det muliges kunst med den måde Folketinget er sammensat på.”

Også Jesper Jarlbæk, der er formand for Danish Business Angels, er overordnet positiv, men savner vingesus.

”Vi er stadig meget langt efter at matche vilkårene i f.eks. Storbritannien,” siger han med henvisning til, at gode rammevilkår er en væsentlig grund til, at Storbritannien har dobbelt så mange iværksættere som Danmark.

De tiltag, som er målrettet mod det danske vækstlag, står samlet set til en karakter over middel fra de praktikere, der til dagligt står med udfordringerne. Hvad angår de enkelte tiltags konkrete indhold, er der roser fra eksperterne til regeringen for at gøre noget ved, at de fleste danskere ikke engagerer sig i startups. Fremover står flere investeringslystne danskere til at få bedre muligheder for at investere aktivt i vækstmiljøet. Se tekstboks. Det vil ifølge Jesper Jarlbæk fra Danish Business Angels især øge mængden af penge til rådighed for virksomheder i de tidlige faser. Flere af tiltagene rummer også potentiale for at styrke det økosystem, der er så afgørende for virksomheders vækst.

Peter Torstensen, der er adm. direktør i Symbion og vækstprogrammet Accelerace Management peger på, at det for flere vækstvirksomheder herhjemme især handler om at få flere dygtige personer ind i startup-selskabernes økosystem. Og vækstudspillet rummer incitamenter for det til både enkeltpersoner og etablerede virksomheder. Endelig får forslaget om, at nye virksomheder kan få større fradrag for investeringer i forskning og udvikling, ros, da det kan anspore virksomhederne til at investere mere og bidrage til at trække dansk erhvervsliv ud af den generelle investeringstørke. Et andet forslag lyder på tre års skattelettelse til nye iværksættere. Det kan hjælpe de iværksættere, der rent faktisk har et overskud i de første år. Men det har virksomheder, som er i gang med at skalere sjældent, påpeger Peter Torstensen.

På fondsbørsen, Nasdaq Copenhagen, efterlyser noteringschef Carsten Borring tiltag, der ikke bare fremmer investeringerne i landets mindre og mellemstore virksomheder, men som også forbedrer betingelserne for danskere, der investerer, når de mindre og mellemstore virksomheder vil vokse sig store på børsen.

”Hvis man ikke fremmer rammebetingelserne for det transparente og regulerede børsmarked, så risikerer Danmark som økonomi at miste virksomheder, som det skete med Universal Robots,” siger han med henvisning til den fynske robotkomet, der blev solgt til en amerikansk kapitalfond frem for at komme på den danske børs.[text_box title=’"En vækstnation er født"’ align="full"]

Peter Torstensen, Accelerace og Symbion:

”Det går faktisk rigtig godt med vækstvirksomhederne. En indikator er, at venturefondene i Danmark er begyndt at tjene penge. Det er de, fordi de har lært, hvordan man laver gode investeringer, og fordi der rent faktisk er stadig flere rigtig gode startups, som vokser og bliver mange penge værd. I Norden og herunder i Danmark er vi begyndt at skabe nye vækstvirksomheder, som evner at skalere. Ser man på antallet af nye virksomheder, som vokser og ender med at have en værdi på 500 millioner til 1 mia. kr., så klarer Norden sig faktisk godt. Set i forhold til vores befolkningstal er vi blandt de førende i at skabe virksomheder, som vokser op og får en stor værdi. Inden for de seneste år har vi set en række interessante danske salg af virksomheder som Just Eat, Endomondo og Podio. Hertil kommer, at lysten blandt unge mennesker til at starte egen virksomhed nok aldrig har været højere. Det hænger sammen med, at konjunkturerne bliver bedre, men også med den kæmpe indsats, som er gjort gennem årene for at flytte vores iværksætterkultur. Jeg er optimistisk.”

[/text_box][text_box title=’"Husk suget i toppen af skorstenen"’ align="full"]

Carsten Borring, Nasdaq Copenhagen:

”Målet bør være at få så mange små og mellemstore selskaber til at sigte mod børsmarkedet. For det er dér væksten for alvor manifesterer sig og forankrer sig i samfundet og økonomien. Pandora er et godt eksempel, men også Vestas og Novo Nordisk har en gang været mindre virksomheder, der udnyttede de kapitalmuligheder, investorerne på børsmarkedet tilbyder.

Det er udmærket, at man vil fremme investering i små og mellemstore virksomheder. Men hvis man ikke fremmer rammebetingelserne for aktieinvesteringer på det transparente og regulerede børsmarked, risikerer Danmark som økonomi at miste virksomheder, som det skete med Universal Robots, der blev solgt til en amerikansk kapitalfond i stedet for at komme på den danske børs.

Aktiemarkedet i Danmark for mindre selskaber er fortsat ikke kommet i gang i 2016, mens jeg i Sverige har budt omkring 30 små og mellemstore virksomheder velkommen på Nasdaq First North. Indtil flere af de værksvirksomheder har været danske. Det kunne være spændende, hvis udspillet om et fradrag for indskud i små virksomheder i mindre unoterede selskaber også kommer til at omfatte selskaber på Nasdaq First North.”

[/text_box]

LÆS OGSÅ: 10 udfordringer for Løkkes masterplan