Vækstvirksomhedernes største udfordring: Vi kan ikke finansiere væksten

Mellemstore selskaber med vækstambitioner kan ikke rejse kapital til at forløse potentialerne. De er for store til at få penge fra opstartsinvestorer og for små til fondsbørsen.

Det koster 15 millioner kr. at skabe 20 nye arbejdspladser i en privat vidensvirksomhed. Pengene løfter selskabets årlige vækst med 25 pct. Selv om det lyder som fuld valuta for pengene, så kunne både antallet af nye arbejdspladser og vækstraten være endnu højere, hvis der var flere penge til at investere i væksten.

Regnestykket er Lars Kongsbaks. Han er adm. direktør i det nordsjællandske biotekselskab Exiqon, der beskæftiger godt 100 ansatte og omsætter for knap 200 millioner kr. årligt. Lige den type virksomhed, vi i Danmark gerne vil have flere af, og som vi gerne vil have til at vokse sig større på dansk grund. Men selskabet kan ikke udnytte sit vækstpotentiale. For Lars Kongsbak har ikke adgang til vækstkapital i den størrelse, han har brug for til at tage det næste store vækstspring.

”Vi er en overset gruppe af virksomheder, hvor omsætningen ligger på omkring et par hundrede millioner kr. Vores vækst er god og sker hurtigt. Men det næste vækstspring er utrolig dyrt, og det udfordrer vidensvirksomheder som vores,” mener Lars Kongsbak.

Exiqon er børsnoteret. Men den størrelse selskab har det svært på fondsbørsen herhjemme, hvor de institutionelle investorer ikke har megen interesse for de mindre selskaber, og hvor menig dansker ikke har en kultur for at investere. Så Lars Kongsbak lånte de 15 millioner kr. i netværket omkring selskabet. Seks år tidligere lå selskabet underdrejet i kølvandet på krisen efter en fejlslagen investering i et amerikansk selskab. Her lykkedes det med hiv og sving at overleve med en mindre kapitalindsprøjtning fra ATP. Fem år forinden var selskabet også i så store pengevanskeligheder, at det kun lige kunne overleve. Det skete ved at selskabet solgte sit daværende bedst sælgende produkt til det internationale medicinalselskab Roche. Pengene sikrede driften for en stund, men der var ingen produkter tilbage, og virksomheden måtte starte forfra.

”Vi kunne vokse meget mere, hvis vi kunne skaffe mere kapital. Men det kan vi ikke. Vi har kæmpet enormt med at fremskaffe kapital,” konstaterer Lars Kongsbak.

Salg til udlandet på vej

Lars Kongsbak er en af de mere end 3.000 læsere, som responderede på Mandag Morgens opfordring til at udpege de største barrierer for væksten i Danmark.

”Adgangen til kapital er den største udfordring. Vi har i Danmark nogle grundlæggende strukturelle problemer,” skrev Lars Kongsbak til Mandag Morgen.

Han er ikke bekymret for de danske iværksættere i opstartsfasen. Her er nok, der gerne vil investere. Men når virksomheder går fra 50 millioner kr. i omsætning til det dobbelte og igen fra 100 millioner kr. til 200 millioner kr. Ja, helt op til 500 millioner kr., så falder selskaberne mellem to stole. Væksten her er for dyr til, at den kan finansieres af private investorer, og børsmarkedet virker ikke, for selskaberne er stadig for små til, at de institutionelle investorer interesserer sig for dem, lyder Lars Kongsbaks analyse.

Og så står selskaberne der med et åbenlyst vækstpotentiale, som ikke kan realiseres, indtil selskabet lader sig børsnotere i et andet land, hvor det er nemmere at hente kapital som mindre selskab. Eller også bliver det solgt til udlandet. Det sidste ser lige nu ud til at være Exiqons skæbne. Hollandske Qiagen NV har budt 710 millioner kr. på selskabet. Aktionærerne har indtil på onsdag til at sige ja eller nej til købstilbuddet. Ifølge Lars Kongsbak er det fint med en solid udenlandsk ejer, som sandsynligvis vil investere yderligere i væksten i Vedbæk, hvor Exiqon har adresse.

”Men vi kunne have haft en langt højere vækst undervejs, hvis vi havde haft mulighed for at få mere kapital inden, og så ville prisen også have været højere,” siger han.

Hvis Exiqon nu kommer på hollandske hænder, er Lars Kongsbaks rolle indtil videre uafklaret. Træder topchefen ud af selskabet, er han dog overbevist om, at han skal skabe noget nyt i en ny virksomhed. Men også her spænder barrierene ben for at skabe et nyt væksteventyr ifølge Lars Kongsbak.

”Vi mangler grundlæggende to ting i Danmark: et skatteincitament, for at mindre aktionærer tør tage en risiko, og så mangler vi incitamenter for, at serieiværksættere kan reinvestere deres fortjeneste,” siger han og henviser til USA, hvor en virksomhedsleder skattefrit kan reinvestere sin fortjeneste fra et selskab, han har solgt, hvis det sker inden for et år efter salget.

”Hvis jeg kommer med en million til et nyt selskab, så kan jeg rejse yderligere 10 millioner kr. Men kommer jeg kun med 300.000 kr., fordi jeg skal betale 68 pct. i skat af min fortjeneste, så kan jeg højst rejse en million kr. Og det får jeg ikke meget vækst af,” siger Lars Kongsbak.

Forrige artikel Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre Næste artikel Hvilken vækst skal vi lede efter? Hvilken vækst skal vi lede efter?
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.