Vi skal bygge bro over Dødens Dal

Hvis investeringer i forskning og uddannelse for alvor skal give gevinst, må vi lukke den dybe kløft mellem vores evne til at producere ny viden og forskning og vores evne til at omsætte det til nye produkter og vækst.

For nylig åbnede økonomiminister Margrethe Vestager VL-døgnet, som i år satte fokus på den globale økonomiske krise og især muligheder og trusler i forhold til de asiatiske lande.  Økonomiministeren talte om nødvendigheden af, at vi i Danmark gennemfører reformer, bl.a. fordi vi har brug for at øge vores investeringer i forskning og uddannelse.

Som direktør i en tænketank, der kæmper for at skabe mere værdi til samfundet gennem viden, burde et budskab om flere investeringer i forskning og uddannelse være sød musik.

Men, der er et stort MEN.

Efterhånden står det nemlig klart, at investeringer i forskning og uddannelse ikke i sig selv giver nye produkter og øget produktivitet. Det gør de kun, hvis vi får forskningen ud at arbejde, og hvis de unge med uddannelse får et arbejde. Med andre ord skal investeringer i uddannelse og forskning i højere grad end i dag tænkes ind i øvrige politikområder, som f.eks. erhvervspolitik- og beskæftigelsespolitik.

En af de udfordringer vi står overfor er, hvordan vi får mere viden fra vores forskningsinstitutioner gennem det, der er i fagjargon kaldes for Dødens Dal.

Dødens Dal er kløften mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at omsætte denne viden til produktion, vækst og nye arbejdspladser.

Et konkret eksempel: Fremtidens benzinfri bilkørsel skal bl.a. drives af stærke, genopladelige og bæredygtige lithium-batterier, der kan lagre den elektricitet, der skal erstatte benzinen som drivmiddel.

35 pct. af verdens patenter inden for forskning i lithium-batterier var i 2008 udtaget i Asien. 31 pct. var udtaget i Europa og 30 pct. i USA. Til gengæld stod Asien samme år for 87 pct. af verdensproduktionen af lithium-batterier.

Med andre ord skaber Europa lige så meget ny viden om lithium-batterier som i Asien. Men asiaterne er langt bedre end os til at omsætte den viden til produktion og jobskabelse. De asiatiske økonomier har bygget en firsporet motorvejsbro over Dødens Dal. Tal fra OECD viser, at f.eks. Kina og Sydkorea bruger en langt større del af deres forskningsmidler på at udvikle, teste og kommercialisere deres forskning end Europa, som i højere grad satser på grundforskning.

I Europa er Dødens Dal en dyb og bred kløft uden nogen intelligente smutveje. Vi fokuserer alt for lidt på udvikling af forskningen, herunder øget virksomhedsdeltagelse, bedre test- og innovationsfaciliteter, rammevilkår osv. Desværre er vi europæere ikke dygtige nok til at lukke hullet mellem den viden, som vi producerer og de produkter, som vi skal leve af at sælge på det globale marked.

Der er stadig meget, vi er bedre til i Danmark og i Europa, og løsningen er ikke at stoppe investeringer i forskning og uddannelse. Men det er ikke nok længere ”blot” at investere i forskning og så tro, at det i sig selv bringer os videre. Vi skal samtidig blive bedre til at udvikle modeller, der kan omsætte forskning til produktion, vækst og jobskabelse.
Når kineserne og koreaner kan skabe en motorvej over Dødens Dal, kan Europa også. Danmark bør går forrest.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen Næste artikel Rend mig i rettighederne
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.