Vi skal bygge bro over Dødens Dal

Hvis investeringer i forskning og uddannelse for alvor skal give gevinst, må vi lukke den dybe kløft mellem vores evne til at producere ny viden og forskning og vores evne til at omsætte det til nye produkter og vækst.

For nylig åbnede økonomiminister Margrethe Vestager VL-døgnet, som i år satte fokus på den globale økonomiske krise og især muligheder og trusler i forhold til de asiatiske lande.  Økonomiministeren talte om nødvendigheden af, at vi i Danmark gennemfører reformer, bl.a. fordi vi har brug for at øge vores investeringer i forskning og uddannelse.

Som direktør i en tænketank, der kæmper for at skabe mere værdi til samfundet gennem viden, burde et budskab om flere investeringer i forskning og uddannelse være sød musik.

Men, der er et stort MEN.

Efterhånden står det nemlig klart, at investeringer i forskning og uddannelse ikke i sig selv giver nye produkter og øget produktivitet. Det gør de kun, hvis vi får forskningen ud at arbejde, og hvis de unge med uddannelse får et arbejde. Med andre ord skal investeringer i uddannelse og forskning i højere grad end i dag tænkes ind i øvrige politikområder, som f.eks. erhvervspolitik- og beskæftigelsespolitik.

En af de udfordringer vi står overfor er, hvordan vi får mere viden fra vores forskningsinstitutioner gennem det, der er i fagjargon kaldes for Dødens Dal.

Dødens Dal er kløften mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at omsætte denne viden til produktion, vækst og nye arbejdspladser.

Et konkret eksempel: Fremtidens benzinfri bilkørsel skal bl.a. drives af stærke, genopladelige og bæredygtige lithium-batterier, der kan lagre den elektricitet, der skal erstatte benzinen som drivmiddel.

35 pct. af verdens patenter inden for forskning i lithium-batterier var i 2008 udtaget i Asien. 31 pct. var udtaget i Europa og 30 pct. i USA. Til gengæld stod Asien samme år for 87 pct. af verdensproduktionen af lithium-batterier.

Med andre ord skaber Europa lige så meget ny viden om lithium-batterier som i Asien. Men asiaterne er langt bedre end os til at omsætte den viden til produktion og jobskabelse. De asiatiske økonomier har bygget en firsporet motorvejsbro over Dødens Dal. Tal fra OECD viser, at f.eks. Kina og Sydkorea bruger en langt større del af deres forskningsmidler på at udvikle, teste og kommercialisere deres forskning end Europa, som i højere grad satser på grundforskning.

I Europa er Dødens Dal en dyb og bred kløft uden nogen intelligente smutveje. Vi fokuserer alt for lidt på udvikling af forskningen, herunder øget virksomhedsdeltagelse, bedre test- og innovationsfaciliteter, rammevilkår osv. Desværre er vi europæere ikke dygtige nok til at lukke hullet mellem den viden, som vi producerer og de produkter, som vi skal leve af at sælge på det globale marked.

Der er stadig meget, vi er bedre til i Danmark og i Europa, og løsningen er ikke at stoppe investeringer i forskning og uddannelse. Men det er ikke nok længere ”blot” at investere i forskning og så tro, at det i sig selv bringer os videre. Vi skal samtidig blive bedre til at udvikle modeller, der kan omsætte forskning til produktion, vækst og jobskabelse.
Når kineserne og koreaner kan skabe en motorvej over Dødens Dal, kan Europa også. Danmark bør går forrest.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen Næste artikel Rend mig i rettighederne
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?