Krig og sanktioner smadrer det økonomiske opsving

Indtil videre er vi ikke på vej mod en global økonomisk krise. Men ifølge en ny, international prognose vil både Rusland, Europa og andre dele af verden lide alvorlige konsekvenser af den nuværende krig. Højkonjunkturen er aflyst, og vi er trådt endnu et skridt væk fra det frie verdensmarked, som vi kender det.

Foto: Yves Herman/Reuters Ritzau Scanpix
Simon Friis DateAndreas Baumann

Europa er kommet stærkere og mere forenet ud af Ukrainekrigens første uger, når det handler om at gå op imod det invaderende Rusland, indføre sanktioner og opruste militært.

Det sammenhold bliver snart testet på ny. For kigger man på de økonomiske udsigter for Europa, er konsekvenserne af både Ruslands invasion og Vestens svar på den allerede i fuld gang med at smadre den vækst, som det post-pandemiske opsving fik startet.

Vi kender ikke den fulde effekt af de økonomiske sanktioner endnu. Vi kan heller ikke forudsige krigens forløb. Men Oxford Economics, det verdensførende analysehus for økonomiske prognoser, kan tegne et realistisk billede af Europas økonomi i den nære fremtid. Og det er dystert.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu