Danmark står med et guldæg.

Vi kan se tilbage på en historisk succes med integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet og skal bruge de gode erfaringer til at skaffe den nødvendige arbejdskraft, som virksomhederne mangler – ikke bare på kort, men også på længere sigt. Med udgangspunkt i den viden og indsigt, vi har om den ikke-vestlige beskæftigelse, har jeg her 10 bud på anbefalinger til at få endnu flere i arbejde, som regeringen lægger op til i sit regeringsgrundlag. Politik og velfærd

1) Nyt narrativ

Der er brug for et nyt narrativ, der med udgangspunkt i fakta fortæller succesen om den ikke-vestlige beskæftigelse. Den har, som Mandag Morgen kunne fortælle sidste uge, sat danmarksrekord tre år i træk, får stadig større betydning for den samlede beskæftigelse og har siden finanskrisen i 2008 leveret stort set hele den samlede beskæftigelsesmæssige fremgang på omkring 122.000 i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år. Det er en succes, der kun har været mulig, fordi virksomhederne har været meget tilfredse med de mange nye ikke-vestlige medarbejdere. Effekten af det nye narrativ vil være, at arbejdsgiverne inden for såvel den private som offentlige sektor vil få endnu mere opmærksomhed på den ikke-vestlige arbejdskraft, og de ikke-vestlige vil opleve en større anerkendelse fra samfundets side, som vil styrke deres i forvejen høje job- og uddannelsesmotivation endnu mere.

2) Styrk uddannelsesniveauet

Der er en meget stærk statistisk sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelsesfrekvens. Hvis man øger uddannelsesniveauet, vil man kunne aflæse en højere beskæftigelse som effekt. Den sikre vej til en øget ikke-vestlig beskæftigelse er derfor en forøgelse af uddannelsesniveauet, og den gode nyhed er, at de ikke-vestlige i vid udstrækning finder beskæftigelse inden for netop de områder, som de i Danmark uddanner sig indenfor.  

3) Styrk de danske sprogkundskaber

På sprogområdet er der også en meget stærk statistisk sammenhæng mellem danske sprogkundskaber og beskæftigelsesfrekvens. En styrkelse af de danske sprogkundskaber handler ikke kun om at øge de ikke-vestliges beskæftigelseschancer. Det handler i lige så høj grad om at øge deres chancer for at bevare en arbejdsmarkedstilknytning, når de først har opnået den.

4) Styrk voksen- og efteruddannelse

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere voksen- og efteruddanner sig meget mere end etniske danskere. Voksen- og efteruddannelsesområdet rummer således et potentiale til at løfte de danske sprogkundskaber og catche op på svage og manglende kompetencer, hvilket vil forstærke fastholdelsen af de ikke-vestlige på arbejdsmarkedet med en forbedring af den samlede beskæftigelsesfrekvens som effekt.

5) Traumebehandling skal styrkes

Op imod halvdelen af den ikke-vestlige population har en flygtningebaggrund. Det bedst estimerede skøn siger, at et sted mellem 30 og 50 procent af flygtninge har traumatiske belastninger. Det udgør en stor beskæftigelsesmæssig barriere, fordi det kan medføre problemer med at lære dansk, tage en uddannelse og passe et arbejde. Derfor skal indsatsen styrkes i form af obligatorisk sygdomsscanning for nyankomne flygtninge, der skal finde sted umiddelbart efter ankomsten. Det skal sikre, at relevant behandling starter op med det samme og ikke først efter 15 år, som situationen er nu. Kvaliteten i overlevering af sundhedsdata fra asylcentre til kommuner skal desuden forbedres.

6) Bekæmp diskriminationen

Diskriminationen er alt i alt blevet mindre på arbejdsmarkedet som følge af virksomhedernes positive erfaringer med de mange nye ikke-vestlige medarbejdere, der er kommet ud på arbejdsmarkedet. Fra midten af 1990’erne til i dag er der tale om en absolut beskæftigelsesvækst på over 200.000. Men det ændrer ikke på, at der stadig diskrimineres på det danske arbejdsmarked. Det viser sig for eksempel, når ikke-vestlige ansøgere skal sende mange flere ansøgninger for at komme til jobsamtale. Derfor bør kampen mod diskrimination være et særligt indsatsområde.  

7) Samarbejde med virksomhederne skal styrkes

Diskrimination på arbejdsmarkedet ændrer ikke på, at virksomhederne grundlæggende har en kvalifikationsorienteret tilgang, når de rekrutterer ny arbejdskraft. Når de ansætter ikke-vestlige medarbejdere, skyldes det i høj grad, at de vurderer, at de er kvalificeret til jobbet, og når de ikke gør det, skyldes det, at de vurderer, at det ikke er tilfældet. Mulighederne for at styrke samarbejdet med virksomhederne er store, fordi de i stigende grad mangler arbejdskraft, ikke bare på den korte bane, men også på længere sigt, hvor der frem til 2040 kommer 300.000 færre danskere i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år.

8) Et kompetencefokus i modtagelsen af nye flygtninge

Straks ved ankomsten skal der være et målrettet fokus på flygtningenes job- og uddannelseskompetencer. Der skal arbejdes på, at flygtninge kan komme i beskæftigelse i Danmark inden for rammerne af disse kompetencer. Sammen med den enkelte flygtning udformes konkrete og hurtigvirkende planer for at virkeliggøre dette i form af validering af medbragte uddannelseskompetencer, eventuelt suppleret med faglige kurser, der kan bringe disse kompetencer op på danske uddannelsers niveau, kombineret med kurser i danske sprogkundskaber.

9) Forskningen skal styrkes

Forskningen er forsømt på området og skal styrkes. Der skal ske en hurtig indsamling af de mest præcise og opdaterede data, der kan sikre kvaliteten i det nye narrativ, jævnfør punkt 1. Disse data skal beskrive ikke bare den ikke-vestlige beskæftigelse i omfang, men også dens fordeling på brancher og sektorer, jobhierarkier og geografiske områder. Herudover skal forskningen frembringe øget viden og indsigt i de mekanismer, der enten fremmer eller hæmmer beskæftigelsen inden for følgende fem områder: Økonomiske incitamenter, kultur/religion, humankapital (uddannelse og sprog), netværk og diskrimination. Samtidig skal der forskes i, hvordan mekanismerne inden for disse fem områder spiller sammen og påvirker hinanden. Endelig skal der forskes i den betydning, som høj- og efterskoler, bibliotekerne og det frivillige arbejde har for beskæftigelsen.

10) Et permanent og forpligtende arbejdsfællesskab mellem centrale aktører

Det er et problem, at centrale aktører spiller en al for svag rolle, når ny lovgivning udformes og implementeres. Derfor skal der etableres et både permanent og forpligtende arbejdsfællesskab mellem virksomhederne, uddannelsesinstitutioner, fagbevægelsen, kommunerne, Dignity, sprogcentre med videre. Dette arbejdsfællesskab skal prioriteres med ressourcer og sekretariatsbistand og være omdrejningspunktet for ændring og tilpasning af lovgivningen på området, når det viser sig, at den har kontraproduktive effekter set fra et beskæftigelsesperspektiv. Arbejdsfællesskabet er herudover generelt udfarende med forslag til ny lovgivning og nye indsatser og vurderer løbende deres implementering.