Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed
Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.
Emilie Fabricius Eriksen
RedaktionsassistentPeter Rolsted
ResearcherUdviklingen inden for ’Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport. Uligheden mellem verdens lande er tredoblet fra 1820 til 2002, og med hvert teknologisk ryk bliver forskellen større. Morgendagens ’Industri 4.0’-teknologier skabes stadig i få lande, men alle verdens lande bør forholde sig til, hvordan de vil benytte og tilpasse disse teknologier, hvis ikke uligheden skal vokse endnu en gang.