Tirsdag den 21. november skal danskerne deltage i nærdemokratiet, når landets 98 kommuner afholder valg. Spørger man danskerne, er offentlige udgifter et punkt med stor betydning for, hvor krydset sættes. Det kan du læse mere om på Mandag Morgens Kommuneportal.

Et område, hvor der er store udsving mellem kommunerne, er udgifterne til førtidspension.

I Lolland Kommune, hvor 14 pct. af indbyggerne mellem 17 og 64 år er på førtidspension, har man udgifter til førtidspensionister for 14.313 mio. kr. årligt. Det er seks gange så meget som i Gentofte Kommune, hvor de samlede udgifter udgør 2.461 mio, hvilket svarer til, at 2,6 pct. af indbyggerne i den arbejdsduelige alder er på førtidspension.

Forklaringerne på den store grad af ulighed på danmarkskortet for førtidspension er flere. Én årsag er, at nogle kommuner ganske enkelt er mere tilbøjelige til at tildele borgere førtidspension end andre, forklarer Finn Amby, beskæftigelsesforsker med fokus på handicappede, fleksjob, førtidspension, rehabilitering på VIA University College. 

“Reglerne fortolkes forskelligt fra kommune til kommune. Samtidig spiller lokalområdet en stor rolle i, at flere får tildelt førtidspension visse steder i landet end andre. Det kan blandt andet skyldes lavere folkesundhed i områderne, eller hvis store dele af indbyggerne står uden for arbejdsmarkedet,” siger Finn Amby. 

Fraflytning øger forskelle

Andelen af førtidspensionister er således også en afspejling af den generelle levestandard, som typisk er højere i de større og mere velstillede byområder. I takt med at ressourcestærke borgere flytter fra landområderne, vokser koncentrationen af dårligere stillede borgere i områder som Lolland Kommune.

“Borgere med lange uddannelser og høje lønninger vil ofte bosætte sig der, hvor der er andre ligestillede, mens dem med kortere eller ingen uddannelse og lavere lønninger ikke har samme mulighed for at bo i de dyrere områder. Derved får man en todeling, hvor de svagt stillede samler sig i udkantsområderne, mens de bedre stillede bosætter sig i byerne,” siger Finn Amby.

I 2013 vedtog Folketinget en reform, der skulle få antallet af nye førtidspensionister nedbragt. Det betyder blandt andet, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension, og at personer over 40 år skal igennem et længere ressourceforløb, før de kan blive tildelt førtidspension. Kommunerne fortolker dog reglerne forskelligt, mener Finn Amby. 

“Jeg synes det er helt ude i hampen, at der er så store forskelle rundt omkring i kommunerne på, hvordan man tildeler borgere førtidspension. Hvis praksis var ens rundt omkring, ville forskellen i andele af førtidspension i landet slet ikke være en problemstilling,” siger Finn Amby, som samtidig understreger, at han ikke har kendskab til nogle borgere, der er flyttet til udkantskommuner ene og alene med det formål at søge førtidspension.

Siden reformen i 2013 er tallet for nye tildelinger af førtidspensioner i Danmark faldet markant. I 2010 fik 17.000 danskere tildelt førtidspension, mens det i 2014 var 6000.