Endelig.

Mere end et år efter folketingsvalget kan statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu snart fremlægge deres forslag til den omfattende pensionsreform, der kan hjælpe Arne og andre af landets nedslidte til en tidlig folkepension.

Reformen er Mette Frederiksens største og mest prestigefyldte valgløfte. Det er nu, hun skal levere varen.

Derfor er reformen ventet med enorm spænding blandt store dele af fagbevægelsen og blandt de lønmodtagere, som håber at kunne trække sig lidt tidligere tilbage.

Mandag Morgen kan på baggrund af samtaler med centrale kilder nu løfte sløret for hovedlinjerne i regeringens pensionsreform.

Har en borger arbejdet i mere end 40 år, kan han eller hun trække sig fra arbejdsmarkedet tre år før pensionsalderen. Det afgørende er altså det antal år, som folk har været på arbejdsmarkedet, og altså ikke, om de har arbejdet i særligt belastende brancher.

Et helt centralt element i Socialdemokratiets valgløfte har været at undgå forskelsbehandling mellem mænd og kvinder. Derfor lægger regeringen blandt andet op til, at barselsorlov ikke trækker fra i anciennitetsregnskabet, men sidestilles med arbejde. Det er en klar fordel for kvinder, som tager 90 procent af barselsorloven.

Regeringen lægger ifølge Mandag Morgens oplysninger også op til, at deltidsarbejde – muligvis helt ned til mellem 22 og 26 timer om ugen – vil tælle med som fuldtid, når ancienniteten på arbejdsmarkedet skal gøres op. Også det tilgodeser kvinder, der i højere grad end mænd arbejder på deltid i store dele af deres arbejdsliv og for nogles vedkommende endda gennem hele arbejdslivet.

Til gengæld ser regeringen ud til at være urokkelig og stå fast på den oprindelige køreplan om at hæve folkepensionsalderen med endnu et år, så man først kan gå på pension som 69-årig fra og med år 2035.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil ikke selv forholde sig til Mandag Morgens oplysninger eller kommentere på indholdet af reformen, men ifølge centrale kilder vil regeringen både fremlægge sit forslag til tidlig tilbagetrækning og et forslag om at forhøje pensionsalderen for alle.

Ja tak fra fagbevægelsen til fedtet ordning

Hovedlinjerne i den nye pensionsreform bliver hilst velkommen af formændene for en række af de fagforbund, hvis medlemmer i særlig grad kan få gavn af den nye ordning.

Forbundsformændene lægger først og fremmest vægt på, at der er tale om en rettighed og ikke om en ordning, borgeren skal visiteres til. Og så er der et fuldtonet ok til, at retten kun afhænger af, hvor mange år den enkelte har været på arbejdsmarkedet.

”Det ser ud til, at vi får en løsning, mine medlemmer kan bruge til noget. De får ret til at gå tre år tidligere på folkepension, når de har været 40 år eller noget lignende på arbejdsmarkedet. Mange er ufaglærte, som er startet på arbejdsmarkedet lige efter folkeskolen, så de har brug for sådan en ordning,” siger Ole Wehlast, der er forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, som blandt andet organiserer slagteriarbejderne.

Han kan dog godt få øje på en enkel tidsel i regeringens kommende pensionsbuket.

”Man taler hele tiden om ret til tidlig folkepension, men det er ikke mange penge. Jeg vil mene, at ydelsen bør være større, så jeg går ud fra, at den nye ordning giver adgang til de samme tillæg, som folkepensionisterne får,” siger Ole Wehlast med henvisning til blandt andet boligydelse og varmetillæg.

Også Per Christensen, formand for 3F, der blandt andet organiserer ufaglærte inden for byggeriet, nikker til de centrale elementer i den kommende reform.

”Det er en forudsætning for os, at der bliver tale om en ret, men ydelsen er også vigtig. Hvis det ender med folkepensionen, vil nogle af mine medlemmer gå betragteligt ned i indkomst. Derfor opfordrer vi til, at man også ser på ydelsen,” siger han.

Per Christensen holder også øje med, hvad der bliver inkluderet, når ancienniteten på arbejdsmarkedet skal gøres op.

”Det giver god mening at tælle, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, men vi skal også vide, hvad der ellers tæller med. Hvad nu, når mine medlemmer bliver sendt hjem på grund af vejrlig eller er arbejdsløse i kortere perioder, når de er på vej fra et job til et andet. Det må også tælles med,” siger han.

Forslag skal stille kønnene lige

Formand Mona Striib fra et andet af landets største forbund, FOA, ser også flere positive takter i regeringens kommende udspil. Hendes 175.000 medlemmer gør blandt andet rent og plejer folk på sygehuse og plejehjem.

Hun er især begejstret for, at udspillet ifølge Mandag Morgens kilder ser ud til at tage hensyn til de mange kvinder, der har tilbragt færre timer på arbejdsmarkedet end mange mænd som følge af deltidsjob og barsel.

”Det er ikke bare Arnes tur. Det er også Annes tur. Vi lægger stor vægt på, at der bliver fundet løsninger, som tager højde for, at mange kvindedominerede fag har mange deltidsansatte og har været udfordrede i rigtig mange år,” siger Mona Striib.

Hun ser gerne, at timekravet kommer helt ned på omkring 18 timer om ugen for at udløse den nye fleksible pension. Det er en del lavere end det, som regeringen nu lægger op til på mindst 22-26 timer ifølge Mandag Morgens oplysninger. 

Hvis regeringen vil tælle barselsorlov med i det antal år, man har været på arbejdsmarkedet, vender Ole Wehlast tommeltotten op: ”Respekt,” siger han.

Det samme gør Per Christensen fra 3F, der også bifalder inkluderingen af deltidsarbejde.

”Der skal selvfølgelig være en nedre grænse, men mange af mine medlemmer inden for eksempelvis rengøring kan ikke få et fuldtidsjob. De har også et hårdt arbejde og kan få hjælp af det kriterium. Det er en god måde at håndtere det på,” siger Per Christensen.

Strid om højere pensionsalder

Der er mere delte meninger blandt fagforbundene om regeringens plan om at hæve folkepensionsalderen yderligere. Alt tyder på, at regeringen står fast på velfærdsforliget fra 2006. Forliget betyder, at pensionsalderen sættes op til 69 år fra og med år 2035.

Aftalen er en af de bærende grundpiller under den sunde og holdbare danske økonomi. Men kongresser i både 3F og FOA har krævet, at Folketinget afstår fra at forhøje pensionsalderen til efteråret, med henvisning til at mange medlemmer ikke kan holde til det.

”Selv om vi lever længere og bedre i dag, så er der altså bare store grupper og nogle fysisk belastende erhverv, hvor folk simpelthen ikke kan arbejde længere. Derfor er det helt tosset at hæve folkepensionen yderligere,” siger FOA’s formand, Mona Striib.

Meget tyder dog på, at forbundene kommer til at sluge denne forhøjelse. Der er et stort ønske rundtomkring i de mange forbund om endelig at få landet den store pensionsreform og dermed sikre nogle nedslidte tidligere pension. Det har førsteprioritet.

Samtidig har coronakrisen drænet de offentlige pengekasser for milliarder af kroner, så regeringen vil få massiv kritik af økonomerne, hvis den begynder at lempe på velfærdsforliget fra 2006.

Nøglerolle til DF

Mandag Morgens kilder forventer, at regeringen fremlægger sin nye pensionsreform efter sommerferien. Det er endnu ikke afgjort, om fremlæggelsen vil ske i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde, der normalt finder sted i slutningen af august. En anden mulighed kunne være at vente til åbningen af Folketinget, der finder sted i begyndelsen af oktober.

På Christiansborg har De Radikale på forhånd taget afstand fra regeringens retning, mens regeringens to andre støttepartier, SF og Enhedslisten, støtter hensigten. Skal reformen gennemføres, bliver opbakningen fra Dansk Folkeparti derfor helt afgørende. Partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, får en nøglerolle og kan i realiteten afgøre, om Mette Frederiksen kan opfylde sit valgløfte nummer et eller ej.

Pensionsreformen kan også blive den sag, som vender Kristian Thulesens Dahls og Dansk Folkepartis vælgermæssige nedtur.

Han har igen og igen anklaget regeringen for at nøle med reformen. DF har oprettet hjemmesiden www.arnestur.dk. Den skal minde Socialdemokratiet og vælgerne om, at tiden går, mens Arne – den nu nærmest ikoniske bryggeriarbejder Arne Juhl – og andre nedslidte venter. Uret viser, at det nu er over 500 dage siden, at Mette Frederiksen i god tid inden folketingsvalget lancerede sine syv principper om en ret til at kunne gå tidligere på folkepension. 

Det er endnu for tidligt at sige, hvor Dansk Folkeparti vil lægge sig i de kommende pensionsforhandlinger. Men det er værd at notere sig, at partiets beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, bakker op om anciennitetsprincippet.

”Et eller andet sted må regeringen slå en streg og sige, at de vil hjælpe bestemte grupper. Det er for eksempel ikke embedsmændene inde i ministeriet, der skal have glæde af ordningen, men dem ude på det almindelige arbejdsmarked, i byggeriet, i industrien og i sundhedssektoren,” siger Bent Bøgsted, der dog understreger, at han og Dansk Folkeparti ikke vil kommentere udspillet konkret, før det endelig fremlægges efter sommerferien.

Alene kravet om, at en borger skal have været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år, betyder, at kun få borgere med en videregående uddannelse kan se frem til tidligere pension.

Flere og flere er utrygge

Gennem de senere år har skiftende regeringer haft fokus på at øge arbejdsudbuddet og samtidig hæve tilbagetrækningsalderen gradvis.

Det kan være en af årsagerne til, at flere og flere danskere i alderen 40 til 65 år er utrygge ved, om de kan forlade arbejdsmarkedet på en værdig nåde. Tilbage i 2013 var 20 procent af danskerne i denne aldersgruppe utrygge – det tal er nu steget til 31 procent, viser den nye tryghedsmåling for 2019-2020 fra Trygfonden.

Forskningschef i Trygfonden Anders Hede hæfter sig ved, at utrygheden er steget ekstra meget de seneste par år i kølvandet på den politiske debat om fleksibel pension til Arne og andre nedslidte.

”Flere og flere er blevet utrygge. Selv om danskerne generelt har et godt seniorliv, så er det en grim kombination, hvis man både har haft et hårdt arbejdsliv og oplever, at helbredet skranter. I dag har man ikke rigtig andre muligheder end at hænge på, så godt man kan, fordi muligheden for at gå på efterløn er blevet begrænset. Det handler i meget høj grad om mennesker som Arne og ikke om overlæreren eller overlægen. Den udvikling er blevet aktualiseret af diskussionen om Arne,” siger Anders Hede.

Det knivskarpe fravalg

Siden fremlæggelsen af Socialdemokratiets forslag i januar sidste år har diskussionen igen og igen fokuseret på, hvem der kunne se frem til at få en ret til at trække sig tilbage tre år før pensionsalderen.

Var det slagteriarbejderen, var det sosu-assistenten eller var det tømreren?

Nu ser Mette Frederiksen, Peter Hummelgaard og deres embedsmænd ud til at have foretaget et knivskarpt fravalg i arbejdet med pensionsreformen. Det afgørende kriterium er blevet det antal år, man har været på arbejdsmarkedet.

Erfaringerne fra de i alt 16 europæiske lande, der har opstillet lister med brancher, som kan give adgang til tidlig folkepension, er ikke opmuntrende.

”Det er svært at opstille lister over brancher med det mest belastende arbejdsmiljø og ekstremt bøvlet at vedligeholde dem,” siger professor Per H. Jensen, Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, på baggrund af flere analyser af de forskellige pensionsordninger i EU-landene.

Man skal for eksempel holde øje med, om en branche i løbet af en borgers arbejdsliv får bugt med arbejdsmiljøproblemerne og ryger ud af den slemme liste, mens en anden branche til gengæld ryger ind på listen. Dertil kommer, at det fleksible arbejdsmarked i Danmark betyder, at kun de færreste når at holde 40-års jubilæum eller mere inden for den samme branche. Den enkelte borger kan for eksempel først arbejde på et slagteri og derefter som taxachauffør. Også den slags brancheskift skal man holde øje med gennem alle årene i en borgers arbejdsliv.

Meget tyder på, at Socialdemokratiet allerede før offentliggørelsen af valgoplægget var klar over denne type af problemer. Mette Frederiksen sagde allerede ved fremlæggelsen af partiets udspil om en ret til tidlig folkepension, at ”vi ønsker, at der bliver tale om en rettighed med udgangspunkt i objektive kriterier. Det kunne være det antal år, man har været på arbejdsmarkedet.”

40 år eller …?

Ifølge Mandag Morgens oplysninger er det endnu ikke afklaret, om en endelig reform betyder, at borgeren skal have været 40, 41, 42 eller 43 år på arbejdsmarkedet for at få ret til en tidlig folkepension.

Dansk Folkeparti har flere gange sagt, at der bør være tale om 40 år, mens Socialdemokratiet indtil nu har holdt kortene meget tæt ind til kroppen. Flere kilder peger dog på, at netop anciennitetsalderen kan blive et af de områder, hvor Dansk Folkeparti i de endelige forhandlinger om reformen kan sætte et aftryk.

Der er dog også et mere praktisk hensyn.

Hvis man skal have ret til at gå på tidlig folkepension efter et arbejdsliv på 40 år eller lidt mere, så skal det kunne dokumenteres, år for år.

Regeringen har derfor bedt alle tænkelige leverandører af data om at spille ind i forarbejdet til deres udspil. Det gælder blandt andet ATP, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og Rigsarkivet.

ATP er særlig interessant, fordi institutionen siden oprettelsen i 1964 har registreret indbetalinger fra lønmodtagere. ATP’s data opdeler lønmodtagerne efter beskæftigelse mellem 9 og 16 timer, mellem 18 og 26 timer og over 27 timer.

Desværre omfatter den opgørelse ikke selvstændige. Data fra andre kilder må derfor inddrages for at kunne dokumentere selvstændiges arbejde.

Akademikerne er ude

Uanset om det ender med, at man skal have arbejdet mindst 40 år eller måske 41 eller 42 år, inden man får ret til at kunne trække sig tilbage på tidlig folkepension, vil en række borgere med videregående uddannelser ikke blive omfattet af ordningen.

Finansministeriet foretog i marts 2018 beregninger, der viste, at hver fjerde ufaglærte mand som 59-årig har været på arbejdsmarkedet i 40 år. For borgere med en universitetsuddannelse var andelen på det tidspunkt under 2 procent. 

Forklaringen er, at det tager tid at gennemføre en videregående uddannelse. Selv om kandidater fra både professionshøjskoler og universiteter er stadigt yngre, når de fuldfører deres uddannelser, er de i gennemsnit 28 år, når de bliver færdige. 

Med sit alderskrav ser der således ud til at regeringen vil favorisere borgere uden uddannelser efter folkeskolen eller borgere, der har taget en af de tre-fire-årige erhvervsuddannelser, der påbegyndes efter folkeskolens 9. eller 10. klasse. Det kan for eksempel være inden for handel, teknik eller sundhed og omfatter uddannelser som salgsassistent i en butik, tømrer eller social- og sundhedsassistent.

Alt i alt betyder det, at det kan blive Arne Juhls tur, sådan som Mette Frederiksen lovede det under valgkampen. 1. juli 1980 begyndte han som 20-årig at arbejde på Bryggeriet Fuglsang i Haderslev og kan her til sommer fejre sit 40-års jubilæum.

Han tilhører en af de årgange, der skal arbejde, indtil han bliver 67 år, og kan altså se frem til, at han får ret til tidlig folkepension, når han fylder 64. Hvis altså forslaget bliver vedtaget.