Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

"Fortæl alle kontakter fra listen om ikke at godkende en video kaldet "Dance of paven". Det er en virus, der formaterer din mobiltelefon. Pas på det er meget farligt. De sagde de i dag i radioen. FWD (send, red.) dette budskab til så mange som du kan!"

Sådan lyder budskabet i et kædebrev, der i øjeblikket deles heftigt af danske facebookbrugere. Men det er fup. Og endda et gammelt fupnummer, der i tidens løb har cirkuleret på det sociale medie på adskillige sprog og i varierende versioner.

Advarslen - eller rygtet - dukkede tilsyneladende op i april 2015, hvor mange hævdede, at “the Dance of the Pope”, som videoen blev kaldt på det tidspunkt, var inficeret med en virus rettet mod mobiltelefoner – ofte i form af en billedfil (jpg-format) eller en video. 

I enkelte versioner af opslaget bliver det også hævdet, at nogen har hørt advarslen omtalt i "radioen". Hvem, der har hørt det, og på hvilken radiostation, står uklart hen. I den version, der er gået viralt i november i år, fremgår det, at DR har advaret mod den. Men siden opslaget også eksisterer i blandt andet en engelsksproget og svensk version, så ved vi ikke, hvilken kanal, der er tale om. Det amerikanske faktatjekmedie snopes.com oplyser i øvrigt, at de forgæves har forsøgt at spore den unavngivne radiostation, der skulle være kilde til den gamle engelsksprogede version af opslaget.

Det bliver ikke bedre af, at det til dato ikke er lykkedes hverken faktatjekmedier eller eksperter at finde bevis for, at videoen rent faktisk eksisterer. Snopes.com har tidligere forhørt sig hos antivirus-selskaber, som heller ikke kender til "den dansende pave". Det er heller ikke lykkedes os at finde troværdige beretninger fra danske facebookbrugere, der har måtte kæmpe for deres telefons overlevelse på grund af virussen. Hvis virussen vitterlig var rigtig, burde der være adskillige opslag eller artikler herom. Indtil videre er det bare variationer af den samme advarsel som cirkulerer for mindst andet år i træk på dansk.

Artiklen fortsætter under billederne

Fupadvarslen har i flere år cirkuleret på flere sprog

I øvrigt ændrede rygtet om videoen på et tidspunkt under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år navn til "Hillary Clintons dans". Heller ikke den virus-video er det lykkedes at finde frem til.

Opslaget om "den dansende pave" er endnu et eksempel på typen af kædebreve med tekster med advarsler, der blot har til formål at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook - eller endda har til formål at lave sjov med eller bevidst ødelægge andres liv. Vi har for eksempel tidligere skrevet om et opslag, der advarer mod en person med navnet Magnus Falkerup, der angiveligt bor i Skåne, og som fejlagtigt hævdes at være hacker. Et andet kædebrev advarer mod hackere, som kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via chat-funktionen Messenger.

Et tredje viralt rygte af samme slags opfordrer facebookbrugere til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres facebookside. Ellers vil det sociale medie gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men også den påstand er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst, som nævnes i opslaget, intet værd. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Hvordan spotter du om en facebookprofil er falsk

Hvad kan du gøre, hvis du vil sikre dig, at du ikke er ved at dele en falsk historie på Facebook om et andet menneske? Her er nogle forslag.

1. Viser profilbilledet ikke et menneske, men for eksempel en tegneseriefigur eller et flag, kan der være tale om en person, der ikke vil genkendes

2. Profilen har meget få venner.

3. Gem profilbilledet på skrivebordet på din computer. Med musen trækker du billedet over søgefeltet i Googles billedsøgemaskine, Google Billeder.

profilfoto

Nu vil Google forsøge at finde billeder, der ligner personen på billedet. Kig resultaterne igennem – er der noget, der måske ikke stemmer?

4. Stemmer billedet af en person overens med den angivne alder eller køn?

5. Hedder personen noget usædvanligt, så kan du prøve at søge på personens navn i Google.

6. Kan du se et telefonnummer, kan du tjekke det på for eksempel 118.dk. Dukker der ikke et resultat op, så kan du bruge Mobilepay. Først angiver du, at du ønsker at sende 1 kroner til en anden person. Herefter indtaster du telefonnummeret, du har fundet på Facebookprofilen. Nu vil MobilePay ofte oplyse et navn på modtageren. Stemmer det navn med Facebookprofilen? Du skal selvfølgelig ikke føre transaktionen i Mobilepay til ende, men blot afbryde.

7. Facebook giver mulighed for at udfylde en række felter, der til sammen tegner et billede af personen bag Facebookprofilen. Det er for eksempel uddannelse, job, interesser osv. Er felterne ikke udfyldt eller i øvrigt med mærkværdigt indhold, så skal dine alarmklokker ringe. Hvis du selv er offer for en falsk påstand, eller mener, du har fundet en falsk profil, så kan du anmelde det til Facebook. Se hvordan her.

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Mange af de skræmmende kædebreve med falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og her finder vi allerede de første tegn på, at du måske risikerer at dele et falsk budskab. Hvis kædebrevet opfordrer dig til at dele opslaget med så mange venner, som du kan, så er det højest sandsynligt, at "bagmændene" til opslaget vil lave ravage.

Nogle gange bruges formuleringen "Kopier - del ikke!!!".  Og det er der en ret enkel årsag til.

Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

kopierdelikke23

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: Nej, det hjælper ikke at hoste under et hjerteanfald – det kan gøre det hele værre

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

LÆS OGSÅ: Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

LÆS OGSÅ: Hvorfor skriver de altid ”KOPIER - DEL IKKE!!”?

Forrige artikel Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer Næste artikel Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse
Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.