I en artikel fra den amerikanske avis Washington Post den 17. marts kunne man læse den gode nyhed, at CO2-udledningen var fladet ud i 2016.

Samme dag skrev DR den nedslående nyhed, at indholdet af CO2 i atmosfæren stiger med rekordhast.

Selvom man skulle tro, at enten Washington Post eller DR har fået noget galt i halsen, er begge konklusioner faktisk gode nok, fastslår DR2-programmet Detektor.

Den måling, der omtales i Washington Post-artiklen, stammer fra Det Internationale Energiagentur (IEA) og viser, at den CO2, der udledes fra energiproduktion verden over, i 2016 var på niveau med udledningen i både 2014 og 2015. Alle tre år er udledningen målt til omkring 32 milliarder ton.

Den måling, som DR henviser til i sin artikel, kommer fra Mauna Loa Observatoriet på Hawaii i USA og viser, at mængden af CO2 i atmosfæren er steget voldsomt de seneste fem år.

Begge målinger kan være rigtige, fordi CO2 har meget lang levetid i atmosfæren. At der tilføres mindre nyt CO2, betyder ikke, den CO2, der i forvejen er i atmosfæren, forsvinder. Dermed kan den samlede mængde CO2 godt stige, selvom tilførslen ikke stiger. Det forklarer klimaforsker ved DMI Ole Bøssing Christensen til Detektor.

En anden forklaring er, at IEA’s måling, som Washington Post omtaler, måler den menneskeskabte CO2-udledning. Men naturen i sig selv udleder også CO2 eller kuldioxid, som man også kan kalde det. Planter optager CO2 fra atmosfæren, når de vokser, men når de bliver spist og fordøjet eller rådner, bliver CO2’en frigivet til atmosfæren igen.

CO2-indholdet i atmosfæren virker som en dyne, der holder på varmen rundt om jorden, fordi den blokerer for de varmestråler, jorden afgiver og sender nogle af dem tilbage igen.

Selvom CO2-udledningen ikke er steget synderligt de seneste tre år, kan der stadig være lange udsigter til, at den samlede mængde CO2 i atmosfæren falder. Det kan du læse mere om i Detektors faktatjek her.