Danskerne føler sig velinformerede om indvandring og integration - men medierne er for negative

En stor europæisk holdningsundersøgelse placerer Danmark i toppen, når det gælder opfattelsen af, hvor velinformerede vi er om indvandring og integration. Men samtidig er vi det land, hvor flest mener, at medierne fremstiller indvandrere for negativt.

Tidligere på måneden kunne Berlingske fortælle, at danskerne, i højere grad end svenskerne og tyskerne, synes integrationen er en succes. Baggrunden for historien er den europæiske undersøgelse ‘Special Eurobarometer 469’, der undersøger EU-borgernes holdninger til netop indvandring og integration.

Men danskernes holdning til om integrationen er en succes er blot ét af mange resultater i undersøgelsen, der indeholder svar fra 28.000 personer i de 28 EU-medlemslande.

Og på flere af spørgsmålene i undersøgelsen er danskerne blandt de befolkninger i de 28 EU-lande, hvor over halvdelen har fælles holdning til mange af spørgsmålene. I andre lande er befolkningerne mere uenige.

Note: I alle grafer er medtaget Danmark, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, EU28 (det samlede tal for de 28 EU-lande, samt de to lande i hver ende af skalaen.

Når danskerne bliver spurgt om, hvordan indvandrere bliver fremstillet i medierne, svarer 59 procent af dem, der har deltaget i undersøgelsen, at indvandrere bliver fremstillet "for negativt". 26 procent svarer, at de bliver fremstillet "objektivt", mens kun seks procent svarer “for positivt”. Til sammenligning svarer hele 23 procent af både grækerne og slovakerne, at indvandrere bliver fremstillet "for positivt" i medierne.

Danskerne føler sig velinformerede

Samtidig med at en stor del af danskerne mener, at indvandrere bliver fremstillet for negativt i medierne, indtager Danmark førstepladsen, når det gælder om at føle sig velinformeret om indvandringsrelaterede emner.

Hele 73 procent af danskerne svarer, at de føler sig velinformeret på emner, der vedrører indvandring og integration. Andenpladsen går til Sverige, hvor 70 procent svarer det samme. Den helt modsatte opfattelse finder vi i Bulgarien, hvor kun 17 procent føler sig velinformeret.

Danskerne er altså både den befolkning i EU, der føler sig bedst informeret og som samtidig mener, at mediedækningen er for negativ. Ifølge Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab, kan der være flere forklaringer på det.

“Det er ikke sikkert, at folk oplever det som en modsætning. Man kan jo godt føle sig velinformeret fra nogle medier, og samtidig mene, at det samlede billede er skævt,” siger Rune Stubager, der blandt andet forsker i opinionsundersøgelser, til TjekDet.

Og ifølge professoren kan besvarelserne også hænge sammen med hvor meget emnerne fylder i mediebilledet.

“Hvis integration og indvandring generelt fylder mere i debatten og nyhedsbilledet herhjemme end i andre lande, så kan det være en forklaring på, at vi indtager begge førstepladser,” siger han. 

Indvandrerne skal selv tage ansvar for integrationen

Danmarks tredje 'førsteplads' deler vi med hollænderne. 93 procent af både hollænderne og danskerne i undersøgelsen mener, at indvandrerne selv spiller en vigtig rolle for at få integrationen til at lykkes. Til sammenligning mener for eksempel 56 procent af polakkerne det samme.

Samtidig mener 77 procent af danskerne, at en manglende indsats fra indvandrernes side kan være en stor forhindring for at få integrationen til at lykkes. I Holland er tallet 80 procent.

Og selvom indvandrernes indsats ses som en forhindring, er danskerne også opmærksomme på diskrimination. 71 procent ser diskrimination mod indvandrere som en stor forhindring for integrationen. Det samme gør sig gældende for 85 procent af svenskerne.

Heller ikke her ser Rune Stubager svarene som modsætninger.

“I forhold til diskussionen om indvandrernes eget ansvar for integrationen, så er det jo fint i tråd med den danske debat, hvor man i høj grad mener, at det er op til dem, der kommer hertil, at gøre en indsats.”

Og ifølge Rune Stubager kan man godt mene, at indvandrere skal gøre en indsats samtidig med at man ser diskrimination som et problem.

“Det er jo ikke en fuldstændig umulig position at have,” siger han.

Sprogkursus, integrationskurser og daginstitutioner

Generelt støtter danskerne op om offentlige tiltag, der handler om at forbedre integrationen.

80 procent er helt enige i, at sprogkurser gavner integration, mens 68 procent mener det samme om integrationskurser. I den anden ende af skalaen ligger Polen, hvor henholdsvis 30 og 27 procent er helt enige i, at sprog- og integrationskurser gavner integrationen.

Danmarks indtager også 'en andenplads', når det gælder daginstitutioners betydning for integrationen. 92 procent er helt eller delvist enige i, at det vil gavne integrationen at støtte op om, at indvandreres børn kommer i daginstitutioner. Undersøgelsen er gennemført i oktober 2017 - altså før regeringens forslag om, at småbørn i de såkaldte ghettoer, skal i daginstitution. Kommer de ikke, vil regeringen standse børneydelser til familien.

Ifølge Rune Stubager fylder offentlige tiltag meget i den danske debat om integration.

“Hvis man for eksempel ser på ghettoudspillet, så handler den jo meget om at få børn med ikke-vestlig baggrund i daginstitutioner. Og der er også meget fokus på, at det er vigtigt at kunne dansk for at begå sig i det danske samfund,” siger han.

Ifølge Rune Stubager hænger det også sammen med et mere generelt træk i dansk politik.

“Der er en stærk tradition for at lade det offentlige spille en stor rolle, når det kommer til at løse samfundets problemer,” siger han.

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Forrige artikel Facebook bekræfter: Også kinesiske virksomheder har adgang til brugeres private data Facebook bekræfter: Også kinesiske virksomheder har adgang til brugeres private data Næste artikel Regeringens plan for håndtering af russisk propaganda er lige på trapperne Regeringens plan for håndtering af russisk propaganda er lige på trapperne
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.