Dyrevelfærdsorganisation snubler i fakta om kyllingers gangbesvær

Dyrevelfærdsorganisationen Anima kritiserer Coop for at bruge et billede af en forkert kylling i et reklamefremstød. Men samtidig overdriver Anima selv danske kyllingers gangbesvær i en rapport, som organisationen har udarbejdet. 

Adskillige forbrugeres sind kom i kog, da organisationen Anima i en kampagne på Facebook tidligere på måneden rettede en skarp kritik mod Coop. Beskyldningen gik på, at Coop, der står bag dagligvarebutikker som Irma, Fakta og Brugsen, havde brugt et billede af en forkert kylling i en reklame for velfærdskyllinger.

Vrede beskeder regnede ned over Coop, som ifølge Anima siden har erkendt, at kyllingen i reklamen ikke var den rette. Det var nemlig en rank og flot høne, der bruges til at lægge æg, og altså ikke den type kylling, der ender på middagsbordet.  

Anima kunne i sit opslag i stedet vise et billede af “den rigtige” og gangbesværede kylling. En Ross 308-race, der har et stort bryst og vokser hurtigt og derfor er en væsentligt anderledes fugl end den, Coop brugte i reklamen med den æglæggende høne.

Kilde: Animas opslag på Facebook.

Forskellen på de to fjerkræ er til at få øje på. Og Coops høne ender ikke i køledisken. Det gør kun dens æg.

Men den kylling, der rent faktisk kommer på køl i Coops butikker, har haft så massive problemer med at gå, at det er en kamp for den at holde sig oprejst, lader Animas billede forstå. 

I kommentarfelterne til Animas opslag stiller enkelte Facebookbrugere sig imidlertid skeptiske over for dyrevelfærdsorganisations udlægning af slagtekyllingernes velfærd. Dertil svarer organisationen, at dem, der ikke er overbevist, bare kan slå op i den rapport, som Anima har udarbejdet om slagtekyllinger. Og samtidig gør Anima opmærksom på, at kilderne til rapporten endda er dels landbruget selv og dels uvildig forskning. 

Og Animas rapport er ubehagelig læsning. Næsten alle danske slagtekyllinger lider nemlig af gangbesvær, der kan vise sig så alvorligt, at kyllingerne ikke kan komme til hverken vådt eller tørt, fortæller rapporten. 

Men den konklusion er slet ikke retvisende, fortæller en forsker, der beskæftiger sig med slagtekyllingers gangproblemer, og som endda er citeret i rapporten. For mens Anima i sin rapport giver det indtryk, at næsten alle slagtekyllinger i Danmark er ramt af alvorligt gangbesvær, så er det i virkeligheden “kun” 5,5 procent af alle kyllinger, der ikke går uhindret rundt i stalden.   

Størstedelen bevæger sig uhindret 

Slår man op i Animas rapport kan man under punktet "gangproblemer" læse, at en opgørelse fra 2011 nåede frem til, at hele 99,4 procent af de danske slagtekyllinger ikke kunne gå normalt.

Anja Brinch Riber

Bladrer man en side tilbage i rapporten, kan man se et billede af Anja Brinch Riber, der også er citeret for at udtale sig om slagtekyllingers genetik. Hun er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i lige netop slagtekyllinger og står bag undersøgelser om kyllingers gangbesvær. 

Ifølge hende giver Anima i deres rapport et misvisende billede af kyllingers gangbesvær. 

“Størstedelen af slagtekyllingerne kan bevæge sig uhindret. At sige, at de ikke kan komme til foder og vand, passer ikke. Det er ikke korrekt,” fastslår Anja Brinch Riber. 

Forskeren, som Anima bruger i rapporten, kan altså ikke stå inde for dyrevelfærdsforeningens udlægning af slagtekyllingers gang. Og det er der en helt simpel grund til.   

Slår forskellige kyllinger sammen 

Anima skriver i sin rapport, at kyllingernes evne til at gå vurderes på en skala fra 0 til 5, men de skriver intet om, hvad de enkelte karakterer dækker over. I stedet tager foreningen alle kyllinger, uanset om de har fået karaktererne 1, 2, 3, 4 eller 5, og konkluderer, at de alle har gangproblemer, som kan gøre det umuligt for kyllingerne at bevæge sig naturligt.

Men ifølge Anja Brinch Riber er kyllingerne med karaktererne 1 og 2 slet ikke forhindet i at bevæge sig, som Anima ellers giver udtryk for. Det er de først fra karakteren 3.

"Karakteren 3, 4 og 5 betyder, at kyllingen er tydeligt halt, og det er ikke acceptabelt. Det er alle enige om. Men der er ikke belæg for at sige, at der er tale om et velfærdsmæssigt problem for kyllinger med karakteren 1 og 2. For vi har ingen evidens for, at det er et velfærdsmæssigt problem,” siger hun. 

Får kyllingen karakteren 1, kan den ifølge Anja Brinch Riber bevæge rundt i stalden med lange pæne skridt i en let ujævn gang. Får kyllingen karakteren 2 er dens skridt lidt kortere og hurtigere, men den er stadig ikke hindret i at bevæge sig, forklarer hun. 

Men slår man op i den rapport fra Fødevareministeriet, hvor Anima har hentet tallet 99,4 procent, kan man se, at hele 96,3 procent af alle kyllinger har fået karakteren 0, 1 eller 2 og derfor godt kan gå uhindret rundt.  

Ifølge forskerne er der ikke videnskabeligt belæg for, at karaktererne 0, 1 og 2 skulle udgøre et dyrevelfærdsmæssigt problem. De tre karakterer udgjorde til sammen 96,3 procent af danske slagtekyllinger i 2011. Derimod er der belæg for, at karaktererne 3, 4 og 5 er dårlig dyrevelfærd. Og karaktererne 3, 4 og 5 udgør tilsammen 3,7 procent af danske slagtekyllinger i 2011. Men Anima slår karaktererne 1 til 5 sammen og når ifølge forskerne uretmæssigt frem til, at 99,4 procent af de danske slagtekyllinger har en gang, der udgør et velfærdsproblem.

Hvad betyder de forskellige karakterer?

Karakter 0 - Ingen synlige anormaliteter, flydende ubesværet bevægelse.  
Karakter 1 - Svag udefinerbar defekt.  
Karakter 2 - Klar og definerbar defekt, der ikke hindrer bevægelse.  
Karakter 3 - Tydelig defekt, der påvirker kyllingens evne til at manøvrere og accelerere.  
Karakter 4 - Alvorlig defekt. Kyllingen går, under pres, kun få skridt, men sætter sig straks herefter. 
Karakter 5 - Komplet halt. Ude af stand til at gå eller bære vægten på benene. 

Kilde: Aarhus Universitet

Også Björn Forkman, der er er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, afviser, at man kan slå alle kyllingerne med karaktererne 1 til 5 sammen til en gruppe. 

“Når man kigger på kyllinger med gangproblemer, så tager man karakteren 3 og derover. Jeg har aldrig set, at karakteren 1 skulle være beskrevet som gangproblemer. Det er småproblemer i sådan en grad, at det sandsynligvis ikke er dyrevelfærdsmæssigt relevant,” siger han. 

Nye tal viser andet billede 

Faktisk findes der også nyere tal på slagtekyllingers gangbesvær end dem, Anima omtaler i rapporten. Og de tal viser, at slagtekyllinger går bedre i dag end i 2011, hvis man bruger Animas metode, fortæller Anja Brinch Riber, der har indsamlet de nye tal. 

Björn Forkman

“Den seneste undersøgelse viser et helt andet billede end Animas rapport. Anima lægger alle de slagtekyllinger sammen, der har fået karakterer over 0. Bruger man samme metode som Anima er slagtekyllingers gang sådan set blevet bedre,” siger hun. 

Den seneste undersøgelse udkom i begyndelsen af 2018. Og heri kan man læse, at 77,4 procent af de konventionelle slagtekyllinger har en unormal gang - hvilket Anima også skriver andetsteds på Facebook. For økologiske slagtekyllinger er tallet 38,1 procent. Forskerne fandt desuden, at 5,5 procent af de konventionelle kyllinger har alvorlige gangproblemer, mens samme tal for de økologiske var 2,5 procent. 

Ifølge undersøgelsen er det altså 5,5 procent af de konventionelle danske slagtekyllinger, der har risiko for at opleve smerte på grund af dårlig gang og ikke 99,4 procent, som der står i Animas rapport, forklarer Anja Brinch Riber. 

På trods af at Anja Brinch Riber tidligere på året udgav nye tal, linker Anima stadigvæk til deres forældede rapport, og på Facebook skriver Anima desuden, at de “har gjort [sig] meget umage med at bruge ny forskning, hvor den er tilgængelig.” 

Anima: Vi vil gerne kigge på en ny formulering 

Ifølge Lina Lind Christensen, der er Animas kampagnechef, brygger dyrevelfærdsorganisationen på en ny rapport om slagtekyllinger. Rapporten, de har linket til på Facebook, udkom i december sidste år, og har derfor ikke kunnet have den seneste undersøgelse med, siger hun til TjekDet.  

Ifølge forskerne vil det være mere rigtigt at sige, at 5,5 procent af slagtekyllinger har alvorlige gangproblemer og derfor risiko for smerte. Hvorfor skriver I ikke det? 

“Der står i rapporten, at i nogle tilfælde er gangproblemerne så alvorlige. Vi siger ikke, at det er flertallet af kyllinger, der har alvorlige gangproblemer, men at I nogle tilfælde er gangproblemerne så alvorlige, at de er stærkt gangbesværede. Og så henviser vi til en rapport. Og i den nye version af vores rapport, kommer vi til at henvise til Anja Brinch Ribers seneste rapport.”  

Men når man laver en rapport, har man jo masser af plads til at boltre sig i nuancer. Ville det ikke være en relevant nuance til dem, der er interesseret i slagtekyllingers velfærd, at det “kun” er 5,5 procent og ikke stort set alle kyllinger, der er i risikogruppen for at opleve smerte? 

“Det kunne det godt være. Den her rapport er lavet til at uddele til virksomheder, når vi mødes med dem om kyllinger, og det er derfor, der er så mange fodnoter, hvor man kan læse mere. Det er altid en vurdering af, hvor akademisk det skal være, kontra hvor hurtigt og let det skal være for virksomhederne at sætte sig ind i. Man kan sagtens gå ind og læse tallene selv gennem de her fodnoter.” 

Er det fyldestgørende, hvis man skal kigge i andre rapporter efter det retvisende billede? 

“Vi har jo ikke mulighed for at kopiere hele rapporter over i vores. Og skulle vi tage al eksisterende forskning om kyllinger med i rapporten, ville den være på hundredvis – muligvis tusindvis – af sider. Så vi koger det ned til de mest væsentlige pointer.” 

Vil det kræve tusindvis af sider at beskrive, hvad de forskellige karakterer betyder, og hvor mange kyllinger der fordeler sig i de forskellige karakterer? 

“Nej, det vil kræve tusindvis af sider, hvis vi skulle tage al eksisterende forskning om kyllinger og deres velfærdsproblemer.”  

I rapporten har I placeret et billede og citat af Anja Brinch Riber. Hvad tænker du om, at forskeren til TjekDet siger, at rapporten ikke udlægger kyllingers gangproblemer retvisende? 

“Vi vil helt sikkert tage højde for det her i den nye rapport, vi arbejder på nu. Det kan meget vel være, at vi skal bruge en anden formulering i vores rapport. Sådan som jeg ser det, vil vi vælge at fokusere på, at det er 5,5 procent, der har alvorlige gangproblemer. Det er meget muligt, at vi vil tage kontakt til Anja Brinch Riber for at sikre, at det bliver formuleret helt ordentligt. 5,5 er et meget stort tal. Det gælder flere millioner dyr om året, så jeg vil med glæde skrive 5,5 procent i rapporten.”

LÆS OGSÅ: Redder du et dyr om dagen ved at blive veganer?

LÆS OGSÅ: Anti-kødkampagne roder rundt i fakta

LÆS OGSÅ: Er der ukrudtsgift i vores vacciner?

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

Forrige artikel Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug Næste artikel Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med
Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gav i oktober Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.