En fjerdedel af amerikanerne har delt falske nyheder på nettet

23 procent af amerikanerne har, bevidst eller ubevidst, delt falske nyheder på nettet ifølge ny undersøgelse. Danskerne er ikke meget bedre, siger eksperter.

 


23 procent af amerikanerne siger selv, at de har delt falske nyheder på nettet. 14 procent har endda gjort det, selvom de på tidspunktet for delingen har været velvidende om, at historien var usand.

Det er et par af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

Selvom der endnu ikke findes lignende undersøgelser på dansk jord, mener eksperter, at tendensen er den samme blandt danskerne.

"Danskerne er lige så tilbøjelige til at dele de falske historier. Der er ikke forskel på danskerne og amerikanerne, hverken i forhold til lysten til at dele - eller evnen til at gennemskue falske historier. Jeg ser så mange, der deler alt, hvad de kan komme til at dele. Og det har været et generelt problem længe, specielt i det politiske, " fortæller Benjamin Rud Elberth, der rådgiver i sociale og digitale medier og ejer virksomheden Digitaltaktik.dk.

Jesper Tække, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, bakker ham op.

"Det er det samme i Danmark. Jeg tror ikke på, at halvdelen af den amerikanske befolkning pludselig er blevet dumme og gale. Jeg tror ikke på, at de tror på de her løgnehistorier, men at de føler, at de udtrykker noget rigtigt," forklarer han.

Falske nyheder skaber forvirring

Rapporten viser også, at et flertal af amerikanerne mener, at falske nyheder påvirker deres virkelighedsopfattelse. Næsten to ud af tre - 64 procent - af de adspurgte svarer nemlig, at de mange florerende falske nyheder forvirrer dem og gør det svært at finde ud af, hvad der er sandt og falsk.

Det gælder amerikanere på tværs af indkomstgrupper, uddannelsesniveauer og politiske tilhørsforhold, at de bliver forvirrede over de mange falske nyhedshistorier.

Et eksempel på, at falske nyheder har fået betydning i den virkelige verden, er historien om, at en mand kom ind og skød omkring sig på en pizzarestaurant i Washington D.C., fordi han havde læst en falsk nyhed om, at restauranten skulle huse en pædofiliring under ledelse af Hillary Clinton og hendes kampagnechef.

Om undersøgelsen

Selvom næsten to tredjedele af amerikanerne bliver forvirrede på grund af de mange falske nyheder, føler et flertal dog, at de er gode til at spotte de falske historier. 39 procent føler sig meget sikre på at kunne genkende en falsk nyhed, 45 procent føler sig nogenlunde sikre, mens 15 procent føler sig meget lidt eller slet ikke sikre på at kunne skille falske nyheder fra sande.

Medier, politikere og folk selv har et ansvar

Når det kommer til at placere et ansvar for at stoppe spredningen af de falske nyheder, peger mellem 45 og 42 procent på, at henholdsvis politikere, offentligheden selv, og de sociale medier og søgemaskiner, som eksempelvis Facebook og Google, i høj grad bærer et ansvar.

Hvis der skal dæmmes op for de mange falske nyhedshistorier, mener Jesper Tække, at der skal markante ændringer til fra politisk hold. Ifølge ham handler det i Danmark om, at befolkningsgrupper uden for København føler sig marginaliserede, på grund af den funktionsudtømning, der over en årrække er sket i de landområder, hvor skoler, hospitaler og sygehuse er lukket.

"Ligesom man føler sig glemt i Midtvesten (i USA, red.), føler man sig også glemt i Vestjylland. Og det giver grobund for spredningen af de falske historier", siger han.

Han mener også, at journalisterne har et ansvar for at blive bedre til at give ørenlyd til de grupper, der føler sig marginaliserede.

"Før man gør det, kan man ikke slippe af med de her fake news. Og så virker det helt vanvittigt, at politikerne vil spare på public service medierne. Det er det dummeste svar, man kan komme med i den her situation. Det er public service medierne, der netop skal ud tage de forskellige vinkler op. Det er dem, der skal have kræfterne til at komme ud og give stemme til de glemte befolkningsgrupper", afrunder han.

Benjamin Rud Elberth mener, at en del af løsningen er, at medierne skal blive bedre til at informere og faktatjekke. Og det er ikke nødvendigvis licensfinansierede medier, der skal løfte den opgave.

"Der skal være nogen, der direkte kan se en markedsfordel eller et kald i at gå ind og agere faktapoliti. Det har jeg efterlyst, at DR gjorde, fordi de har licensmidler til det, og at man derfor måtte formode, at de havde råd til det. Men man kunne også godt forestille sig en stor civilsamfundsaktør som Altinget i kombinationen med det, som Mandag Morgen har startet i TjekDet," siger han og tilføjer:

"Det kan måske gøre, at danskerne får øjnene op for, at det faktisk er dem selv, der deler de her falske historier og får sat dem i omløb. Det skal der være mere information om. Det er ikke Facebook eller Google, der kan gå ind og gøre noget ved det", slår han fast.

De falske nyheder har for alvor bidt sig fast på de sociale medier i løbet af den amerikanske præsidentvalgkamp. En undersøgelse fra det amerikanske digitale medie Buzzfeed har vist, at de 20 mest delte falske historier om præsidentvalget genererede flere delinger, reaktioner og kommentarer end de 20 mest delte tophistorier fra etablerede medier som New York Times, Washington Post og Huffington Post i løbet af de sidste tre måneder af valgkampen.

Prominente personligheder som den amerikanske præsident Barack Obama, Hillary Clinton og paven udtrykt bekymringen over udbredelsen af falske nyheder.

 

Forrige artikel Nu vil Facebook gøre dig til sandhedsjæger Næste artikel Falske nyheder kan være en indbringende forretning Falske nyheder kan være en indbringende forretning
'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.