En fjerdedel af amerikanerne har delt falske nyheder på nettet

23 procent af amerikanerne har, bevidst eller ubevidst, delt falske nyheder på nettet ifølge ny undersøgelse. Danskerne er ikke meget bedre, siger eksperter.

 


23 procent af amerikanerne siger selv, at de har delt falske nyheder på nettet. 14 procent har endda gjort det, selvom de på tidspunktet for delingen har været velvidende om, at historien var usand.

Det er et par af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

Selvom der endnu ikke findes lignende undersøgelser på dansk jord, mener eksperter, at tendensen er den samme blandt danskerne.

"Danskerne er lige så tilbøjelige til at dele de falske historier. Der er ikke forskel på danskerne og amerikanerne, hverken i forhold til lysten til at dele - eller evnen til at gennemskue falske historier. Jeg ser så mange, der deler alt, hvad de kan komme til at dele. Og det har været et generelt problem længe, specielt i det politiske, " fortæller Benjamin Rud Elberth, der rådgiver i sociale og digitale medier og ejer virksomheden Digitaltaktik.dk.

Jesper Tække, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, bakker ham op.

"Det er det samme i Danmark. Jeg tror ikke på, at halvdelen af den amerikanske befolkning pludselig er blevet dumme og gale. Jeg tror ikke på, at de tror på de her løgnehistorier, men at de føler, at de udtrykker noget rigtigt," forklarer han.

Falske nyheder skaber forvirring

Rapporten viser også, at et flertal af amerikanerne mener, at falske nyheder påvirker deres virkelighedsopfattelse. Næsten to ud af tre - 64 procent - af de adspurgte svarer nemlig, at de mange florerende falske nyheder forvirrer dem og gør det svært at finde ud af, hvad der er sandt og falsk.

Det gælder amerikanere på tværs af indkomstgrupper, uddannelsesniveauer og politiske tilhørsforhold, at de bliver forvirrede over de mange falske nyhedshistorier.

Et eksempel på, at falske nyheder har fået betydning i den virkelige verden, er historien om, at en mand kom ind og skød omkring sig på en pizzarestaurant i Washington D.C., fordi han havde læst en falsk nyhed om, at restauranten skulle huse en pædofiliring under ledelse af Hillary Clinton og hendes kampagnechef.

Om undersøgelsen

Selvom næsten to tredjedele af amerikanerne bliver forvirrede på grund af de mange falske nyheder, føler et flertal dog, at de er gode til at spotte de falske historier. 39 procent føler sig meget sikre på at kunne genkende en falsk nyhed, 45 procent føler sig nogenlunde sikre, mens 15 procent føler sig meget lidt eller slet ikke sikre på at kunne skille falske nyheder fra sande.

Medier, politikere og folk selv har et ansvar

Når det kommer til at placere et ansvar for at stoppe spredningen af de falske nyheder, peger mellem 45 og 42 procent på, at henholdsvis politikere, offentligheden selv, og de sociale medier og søgemaskiner, som eksempelvis Facebook og Google, i høj grad bærer et ansvar.

Hvis der skal dæmmes op for de mange falske nyhedshistorier, mener Jesper Tække, at der skal markante ændringer til fra politisk hold. Ifølge ham handler det i Danmark om, at befolkningsgrupper uden for København føler sig marginaliserede, på grund af den funktionsudtømning, der over en årrække er sket i de landområder, hvor skoler, hospitaler og sygehuse er lukket.

"Ligesom man føler sig glemt i Midtvesten (i USA, red.), føler man sig også glemt i Vestjylland. Og det giver grobund for spredningen af de falske historier", siger han.

Han mener også, at journalisterne har et ansvar for at blive bedre til at give ørenlyd til de grupper, der føler sig marginaliserede.

"Før man gør det, kan man ikke slippe af med de her fake news. Og så virker det helt vanvittigt, at politikerne vil spare på public service medierne. Det er det dummeste svar, man kan komme med i den her situation. Det er public service medierne, der netop skal ud tage de forskellige vinkler op. Det er dem, der skal have kræfterne til at komme ud og give stemme til de glemte befolkningsgrupper", afrunder han.

Benjamin Rud Elberth mener, at en del af løsningen er, at medierne skal blive bedre til at informere og faktatjekke. Og det er ikke nødvendigvis licensfinansierede medier, der skal løfte den opgave.

"Der skal være nogen, der direkte kan se en markedsfordel eller et kald i at gå ind og agere faktapoliti. Det har jeg efterlyst, at DR gjorde, fordi de har licensmidler til det, og at man derfor måtte formode, at de havde råd til det. Men man kunne også godt forestille sig en stor civilsamfundsaktør som Altinget i kombinationen med det, som Mandag Morgen har startet i TjekDet," siger han og tilføjer:

"Det kan måske gøre, at danskerne får øjnene op for, at det faktisk er dem selv, der deler de her falske historier og får sat dem i omløb. Det skal der være mere information om. Det er ikke Facebook eller Google, der kan gå ind og gøre noget ved det", slår han fast.

De falske nyheder har for alvor bidt sig fast på de sociale medier i løbet af den amerikanske præsidentvalgkamp. En undersøgelse fra det amerikanske digitale medie Buzzfeed har vist, at de 20 mest delte falske historier om præsidentvalget genererede flere delinger, reaktioner og kommentarer end de 20 mest delte tophistorier fra etablerede medier som New York Times, Washington Post og Huffington Post i løbet af de sidste tre måneder af valgkampen.

Prominente personligheder som den amerikanske præsident Barack Obama, Hillary Clinton og paven udtrykt bekymringen over udbredelsen af falske nyheder.

 

Forrige artikel Nu vil Facebook gøre dig til sandhedsjæger Næste artikel Falske nyheder kan være en indbringende forretning Falske nyheder kan være en indbringende forretning