Er aspartam en sød dræber eller et sikkert og gennemtestet tilsætningsstof? 

Tilsætningsstoffet aspartam findes i mange forskellige fødevarer, mestendels light-produkter. Stoffet får skyld for at fremkalde kræft og meget andet, men der er grund til at mane til besindighed.

Sødemidler er under konstant bevågenhed, og historier om, at de er skadelige, florerer ivrigt på nettet. Disse historier handler ikke mindst om et af de mest brugte kunstige sødemidler, aspartam, som især bruges i light-sodavand. Gennem tiden har det fået skyld for meget – blandt andet at det skulle være kræftfremkaldende, at det bliver til træsprit i mavesækken, at det er giftigt, at det feder, og at det får gravide til at føde for tidligt.

Men antagelserne bygger ofte på fejlagtig læsning af et væld af forskning på området, vel at mærke ikke kun forskning foretaget af industrien selv, men også uafhængig forskning. 

Og mange af de sundhedsskadelige effekter, som aspartam får skyld for i den offentlige debat, bygger på urigtige påstande, der kan spores tilbage til en opdigtet kæde-mail fra 90’erne.

Hvad er aspartam?

Aspartam er et kunstigt sødemiddel, der er fremstillet af to aminosyrer, som hver især naturligt findes i fødevarer som kød, ost, fisk, æg, grøntsager og frugt.

Det bruges i energireducerede eller sukkerfrie fødevarer, som eksempelvis light sodavand, cider, tyggegummi, light-syltetøj, sukkerfrit slik og bolcher, is, desserter, frugtyoghurt og en række slanke- og diabetesprodukter.

Aspartam har været stærkt omdiskuteret, siden det blev godkendt i USA i 1981, hvor det gik under navnet Nutrasweet. Det blev godkendt i Danmark i 1983.

Sødemidlet vurderes ikke at udgøre en sundhedsrisiko, såfremt indtagelsen er under 40 mikrogram per kilo kropsmasse per døgn.

Der findes ikke videnskabelige studier, der har bevist nogen sammenhæng mellem aspartam og kræft, hårtab, depression, demens, adfærdsforstyrrelser eller nogle af de andre tilstande, som det hævdes på forskellige websteder.

Kilde: Sundhed.dk

TjekDet har talt med flere eksperter om de mange myter, der omgærder aspartam. Er midlet virkelig den søde dræber, det har ry for at være? Bør vi være bange for light-sodavand eller andre produkter, der er sødet med aspartam?  

“Jeg vil ikke kalde aspartam for et farligt tilsætningsstof,” siger Þórhallur Ingi Halldórsson, der er professor i sundhed og ernæring ved Islands Universitet. 

Per Bendix Jeppesen, der er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i sødemidler, er enig. 

“Det er at gå for vidt at sige, at aspartam er farligt. Det kræver nogle ret store doser, før man når dertil,” siger han.  

Også Morten Elsøe, der er sundhedsdebattør og cand. scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, istemmer sig koret. 

“Det er sandsynligvis uskadeligt. Det består af to helt almindelige aminosyrer, som vi får i meget større mængder fra alle proteinholdige fødevarer, og så nedbrydes og omsættes det fuldstændigt. Restprodukterne er CO2 og vand,” siger han. 

Myte 1: Aspartam er giftigt 

Den første myte, vi tager hul på, er den mest overordnede, nemlig at aspartam er det rene gift.

Her er alle tre forskere enige om, at det ikke er tilfældet. De henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, som i 2013 risikovurderede aspartam og frikendte det omdiskuterede sødemiddel for anklagerne.

Þórhallur Ingi Halldórsson

"Jeg mener, at man bør stole på de myndigheder, der sætter de her grænseværdier. Men det er ikke ensbetydende med, at de tilsætningsstoffer (herunder aspartam, red.) nødvendigvis er sunde. De fødevarer, som vi finder i butikkerne, er alle sammen sikre, men vi ved godt, at for nogle af dem kan højt forbrug (eller overforbrug) på længere sigt være usundt,” siger Þórhallur Ingi Halldórsson.  

Per Bendix Jeppesen er enig.  

“Men alt er giftigt i store nok doser. Selv vand kan du dø af. Men har folk et moderat indtag af aspartam, så kan jeg ikke umiddelbart se, at der skulle være en fare,” siger han. 

Kigger man på de sikkerhedsstudier, der er lavet på rotter og mus, så ser man først begyndende akutte konsekvenser ved aspartam, når de indtager fire gram aspartam per kilo kropsvægt per dag, forklarer Morten Elsøe.  

“Jeg har lokket tallet for, hvor meget aspartam der er i Cola Zero i Danmark, ud af producenten. Jeg lovede, at jeg ikke ville give det videre, men jeg kan sige, at hvis vi oversætter de 4 gram per kilo kropsvægt til mennesker, så skal man drikke 718 liter Cola Zero om dagen for at nå samme niveau, som man ser konsekvenserne er for rotter," siger han. 

“Da dette er baseret på akut-studier – altså noget man observerer nu og her og ikke et livstidsstudie – har EFSA valgt at dele dosis med 100 for at være sikker på, at det ikke får konsekvenser på sigt. Så du kan roligt drikke 7,18 liter Cola Zero om dagen uden at overskride den meget forsigtige grænse,” fortæller Morten Elsøe. 

Myte 2: Aspartam giver kræft 

De fleste har nok hørt den udbredte myte, at light-sodavand giver kræft. Men ifølge de tre forskere er der ikke belæg for at kunne konkludere, at aspartam giver kræft. 

“På baggrund af en lang række toksikologiske studier, som man har i dag, så ser man ikke nogen skadelig effekt. Man sætter på den baggrund nogle grænseværdier, som man mener er fuldstændigt sikre,” siger Þórhallur Ingi Halldórsson og suppleres af Per Bendix Jeppesen:  

“For omkring ti år siden var der stor debat om, at aspartam kunne udløse blærecancer. Men det har man ikke kunne påvise på mennesker,” siger Per Bendix Jeppesen. 

Per Bendix Jeppesen

I 2015 konkluderede et amerikansk metastudie af den samlede forskning i sammenhænge mellem aspartam og kræft, at aspartam ikke gav kræft. Omvendt har et par studier foretaget på gnavere derimod vist, at aspartam er kræftfremkaldende, og de studier henvises der ofte til på nettet.

Men ifølge Morten Elsøe kan man ikke bruge de to studier foretaget på gnavere. 

“Det er to studier fra samme forsker, som er svært fejlbehæftede og har modtaget stor kritik, blandt andet fordi ingen har fået lov til at dobbelttjekke, hvad rotterne døde af. Men endnu vigtigere er det, at rotterne slet ikke fik kræft i højere grad, end rotter normalt gør,” siger Morten Elsøe.  

Der er i det hele taget rigtig meget forskning på området, som når frem til forskellige konklusioner.  

Per Bendix Jeppesen lavede for fem år siden sin egen optælling af tilgængelige studier, og ifølge ham er det en væsentlig pointe i debatten, at meget af forskningen på området er sponseret af industrien selv. Og ikke overraskende finder den industristøttede forskning langt færre bivirkninger ved aspartam end den uafhængige forskning.

“Men for mit eget vedkommende vil jeg alligevel sige, at der ikke er et problem med aspartam, så længe det indtages i moderate mængder,” siger han. 

Myte 3: Aspartam får gravide til at føde for tidligt

I 2010 satte forskere fra Statens Seruminstitut sammen med kolleger fra Islands Universitet og Harvard Universitet aspartam på anklagebænken. Man havde i et studie observeret en sammenhæng mellem gravide, der drak meget light sodavand, og for tidlige fødsler.

Én af de “islandske kolleger” var Þórhallur Ingi Halldórsson.

“I et af de studier, jeg har været med til at lave, fandt vi en sammenhæng mellem et højt indtag af kunstigt sødet læskedrik og for tidlige fødsler. Dette studie vakte stor opmærksomhed,” husker han.

Studiet blev omtalt vidt og bredt i danske medier. Men der var et væsentligt problem i den måde, pressen omtalte studiet på, fortæller Morten Elsøe, der har nærlæst studiet. 

“Det er et registerstudie, der finder, at der er øget risiko for for tidlig fødsel forbundet med højt indtag af light sodavand. Men den type af for tidlige fødsler, der var en øget forekomst af hos de, der drak mest light-sodavand, var medicinsk inducerede.” 

Morten Elsøe

Det var altså læger, der havde sat kvinderne i gang med at føde – det var ikke spontane for tidlige fødsler. 

“Dette gør det meget søgt at konkludere, at det havde noget med aspartam at gøre,” uddyber Morten Elsøe. 

Og den pointe kan der være noget om, bekræfter Þórhallur Ingi Halldórsson. Han fortæller, at et hold norske forskere siden har forsøgt at genskabe studiet, og at de kom frem til en langt svagere sammenhæng. 

“På den baggrund tænkte man, at vores studie måske ikke var ligeså sikkert – men spørgsmålet om sammenhæng er stadig åbent,” siger han. 

Men er det korrekt, at de kvinder, der fødte for tidligt, var sat i gang med fødslen af lægerne. Altså at man ikke direkte kan sige, at det er deres indtag af kunstigt sødet sodavand, der får dem til at føde tidligere? 

“Ja, det er korrekt, at det primært var dem,” siger den islandske forsker.

Per Bendix Jeppesen mener ligesom Morten Elsøe, at studiets konklusioner er til debat. Han påpeger, at sødemidlers påvirkning af gravide faktisk er et af de områder, hvor man ved mindst. 

“Det er svært på nuværende tidspunkt at sige med sikkerhed, om der er den sammenhæng (at light-produkter får kvinder til at føde for tidligt, red.), eller om andre faktorer spiller ind,” siger han og tilføjer, at han selv er i gang med et forskningsprojekt sammen med Skejby Sygehus, der forsøger at finde ud af, om sødemidler bliver overført fra moder til foster under graviditet.

Myte 4: Aspartam omdannes til træsprit i tarmen 

En af de mere kuriøse myter går på, at aspartam bliver nedbrudt til træsprit i tarmen.  

Men selvom det kan lyde lidt mærkeligt, er den faktisk god nok, fastslår Per Bendix Jeppesen. Han råber dog ikke vagt i gevær af den grund. 

"Det er meget, meget små mængder, som faktisk næsten ikke er målbare. Og når det ikke er mere, og man har et moderat indtag af aspartam, er det ikke skadeligt,” siger han. 

Hvad er træsprit?

Metanol (træsprit) er en giftig alkohol, der anvendes som et organisk opløsningsmiddel og bl.a. findes i frysevæsker og parfumer

Hvis man indtager metanol, kan det forårsage alvorlige skader. Først almindelig beruselse, senere bevidstløshed og til sidst koma. Synsforstyrrelser med blindhed er karakteristisk

I kroppen nedbrydes metanol til stoffet formaldehyd, som derefter omdannes til myresyre, som formentlig er det giftige stof. Hvis man er blevet forgiftet med metanol, vil man på sygehuset få etanol (almindelig alkohol), som fortrænger metanolen, eller den specielle modgift fomepizol

Kilde: Sundhed.dk

Samme holdning har Morten Elsøe, der ikke er i tvivl om, hvordan den uskyldige sandhed er blevet til en problematisk fortælling.  

“Madfrygt er gavnligt for en række industrier, herunder især de, der producerer ”detox”-produkter, samt rigtigt mange alternative behandlere. Hvis vi undersøger sagen, finder vi ud af, at levende organismer generelt har træsprit og formaldehyd som en fuldstændig naturlig del af deres stofskifte,” siger Morten Elsøe og fortsætter:  

“Hvis man vil undgå dette, skal man stoppe med at spise frugt og grønt og især droppe grøntsagsjuicen, der giver langt mere træsprit end aspartam.” 

Myte 5: Aspartam feder og giver sukkersyge 

Flere studier har ganske rigtigt konstateret, at der er en sammenhæng mellem fedme og aspartam. Men de fleste studier, der viser dette, er såkaldte associationsstudier – altså studier, der etablerer en kobling mellem to ting, men uden at påvise en decideret sammenhæng

“De associationsstudier er jo på mange måder usikre, men de hjælper med at give et indblik i, om der er noget, der eventuelt skal undersøges yderligere,” siger Þórhallur Ingi Halldórsson.  

Den opfattelse deler Per Bendix Jeppesen. 

“Vi har lige nu masser af gode studier af rotter, men desværre ikke så gode studier af mennesker, så det er klart noget, der skal arbejdes videre med,” siger han. 

Et af de gode studier af rotter er ifølge Per Bendix Jeppesen et israelsk fra 2014, som godt nok er omdiskuteret, men som ikke desto mindre blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.   

I studiet fandt forskerne, at rotterne blev dårligere til at forbrænde sukker, når de fik aspartam. Overført til mennesker betyder det, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes kan stige.   

Morten Elsøe anerkender helt og aldeles, at der er en sammenhæng mellem fedme og sødemidler. Den kan man hurtigt finde i utallige undersøgelser. 

Han mener dog, at mange har tendens til at bytte om på årsag og virkning.

“Light-sodavand fører ikke til svær overvægt. Svær overvægt fører til et øget indtag af light-sodavand – og så øger svær overvægt risikoen for type 2 diabetes med flere tusinde procent. Så når man ser, at der er noget, der er forbundet med svær overvægt – i det her tilfælde light-sodavand – så er det også forbundet med type 2 diabetes,” siger Morten Elsøe.  

Han bakkes op af et større studie fra Københavns Universitet fra sidste år, der fandt frem til, "at sodavand med sødemidler ikke påvirker insulinfølsomheden og risikoen for at udvikle diabetes." 

Ifølge studiet skyldes uenigheden om, hvorvidt light-produkter feder eller ej, "at nogle observationsstudier blandt andet har peget på, at drikkevarer med sødemidler fører til øget kropsvægt, mens resultaterne fra flere interventionsstudier viser, at drikkevarer med sødemidler fører til vægttab."    

Den falske kæde-mail

Morten Elsøe har knap 30.000 følgere på Facebook og flere end 18.000 på Instagram, hvor han på baggrund af videnskabelige undersøgelser har sat sig det mål at punktere diverse sundhedsmyter – også om aspartam.

“Det sjove ved aspartam er, at der er så mange myter knyttet til det. Tilbage i slutningen af 90'erne startede en kvinde, der kaldte sig for Nancy Markle, en kæde-email, hvor hun beskrev en opdigtet konference, hvor opdigtede forskere talte om opdigtet forskning. Hun beskrev, hvordan aspartam giver multipel sklerose og hjernesvulster. Den kæde-email blev spredt helt vildt dengang, og mange af de påstande, den indeholdt, bliver stadigt spredt den dag i dag,” siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet

Uddrag af tekst fra email fra 1990erne, der fremsatte adskillige påstande om aspartam og skadelige effekter. 

Den falske mail fra denne Nancy Markle, der gik viralt, før der var noget, der hed det, kan læses her

“Det er et godt eksempel på, at når først misinformation er kommet ud i samfundet, så forsvinder det aldrig,” siger Morten Elsøe. 

De mange myter og påstande om aspartam har betydet, at det er blevet et af de mest gennemtestede tilsætningsstoffer nogensinde. EFSA's seneste vurdering er baseret på over 600 sikkerhedsstudier. 

“En af årsagerne, til at aspartam blev så omdiskuteret, var, at befolkningen og meningsdannerne ikke altid kunne forstå, hvad det var, de forskellige studier kom frem til,” forklarer Þórhallur Ingi Halldórsson og fortsætter: 

“Men som jeg ser det – og i takt med, at der er kommet mere forskning på området – så er forståelsen for stoffet og tilliden til de grænseværdier, som myndighederne sætter, blevet større.”

Samme synspunkt deler Per Bendix Jeppesen.

"EFSA laver nogle meget grundige undersøgelser, og de har jo godkendt aspartam af en grund," siger han.

Læs videre

TjekDet har forud for denne artikel læst faktatjek fra vores kolleger fra udenlandske faktatjekmedier

Læs svenske Viralgranskerens faktatjek om aspartam her og her

Læs også det amerikanske faktatjekmedie Snopes faktatjek her

Også den fælles offentlige danske sundhedsportal, sundhed.dk, gennemgår her aspartam

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA, har udgivet dette faktaark om aspartam

Forrige artikel Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs? Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs? Næste artikel Rapport om indvandreres ægteskaber kløjes i svar på, hvordan det går med integrationen Rapport om indvandreres ægteskaber kløjes i svar på, hvordan det går med integrationen
Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.