Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

”Du vil aldrig vaske igen efter at have set denne video”.

Sådan lyder det mærkværdige budskab i et opslag, der i øjeblikket florerer på Facebook. Teksten er ledsaget af et stærkt ubehageligt billede af to fødder, der tilsyneladende er ramt af en ikke nærmere beskrevet hudsygdom eller gevækst.

Men billedet er manipuleret og er et forsøg på at lokke dig i en fælde, hvor svindlere forsøger at franarre dig dine penge.

Bliver du alligevel nysgerrig og klikker på opslaget, så havner du på en hjemmeside uden for Facebook. Men det er svært at se, at du rent faktisk har forladt Facebook, fordi det sociale mediers karakteristiske blå og hvide farver dominerer fupsiden.

Skærmbillede fra Facebook, hvor en dansk facebookbruger har delt videoen.

Nu skulle man så tro, at man får lov til at se den video, der vil få dig til ”aldrig at vaske igen”, som det hedder i opslaget. Men nej. Først skal vi dele videoen med vores venner på Facebook. Men heller ikke det er nok. Nu sendes vi videre til en helt anden hjemmeside, hvor vi skal deltage i en online-undersøgelse, og derefter oplyse vores mobiltelefonnummer. Og nu bliver det for alvorlig kriminelt.

Indtaster du dit telefonnummer, er det ikke videoen af den sygdomsbefængte fod, der dukker op. Derimod er vi nu i gang med at tegne et abonnement på, hvad der tager sig ud som en hjemmeside med fri adgang til spil. Der lægges dog ikke skjul på, at du fremover vil blive opkrævet et beløb via dit telefonabonnement. I første omgang bliver du opkrævet 150 kroner. Og der er ingen fortrydelsesret, fremgår det.

Videoen er der ikke

På samme side får vi oplyst, at hjemmesiden drives af virksomheden ”Mevida Danmark”. Da vi forsøger at google firmaet, dukker der i stedet en lang række advarsler op fra danskere, der alle har samme budskab, nemlig at firmaet er ”svindel” og ”bedrag”.

Da vi senere igen prøver at klikke os vej gennem skoven af hjemmesider, kan vi i stedet vinde en iPhone eller en weekendtur til en fodboldkamp. Men den video, vi troede, vi skulle se, dukker aldrig op.

Formaster man sig ind på fupnummerets hjemmeside, bliver man sendt videre til forskellige hjemmesider. Men en video dukker ikke op.

Også cybersikkerhedsfirmaet CSIS har undersøgt fupnummeret. Virksomheden skriver på sin hjemmeside, at kampagnen også har andre formål. Dels at få brugerne til at dele opslaget for at få flere til at gå fælden og dels et forsøg på at liste brugeres kodeord til Facebook ud af dem. I øvrigt konstaterer CSIS, at de samme sider findes på omkring 15 forskellige sprog. 

Billedet har mange år på bagen

Vi kan finde adskillige billeder med den samme angivelige hudsygdom – eller gevækst - men hvor den har 'ramt' forskellige kropsdele på mennesker. Udover billederne af sygdommen på en menneskeskulder eller fødder, kan vi også finde et billede, hvor en kvindes ene bryst er ramt, en baby, der er ramt af sygdommen i ansigtet og i en femte udgave, er det et øje, der tilsyneladende er inficeret.

Fælles for alle billederne er, at der naturligvis er tale om billedmanipulationer, hvor frøkapslen fra en lotusplante er blevet placeret på et menneske.

De manipulerede billeder har længe cirkuleret på internettet og mail. I billedsøgemaskinerne Google Billeder og Tineye kan vi for eksempel finde billedet med frøkapslen placeret på en skulder helt tilbage til år 2013, men det amerikanske faktatjekmedie Snopes skriver, at nogle af de manipulerede billeder faktisk kan spores helt tilbage til år 2003. 

Til venstre ses flere eksempler på manipulationer. Billedet til højre viser frøkapslen på en lotusblomst.

I langt de fleste tilfælde har formålet med at bruge billedet i opslag på sociale medier været som led i et svindelnummer. Det er blandt andet sket i en falsk nyhed om shampooen Head & Shoulders, der blev påstået at være skyld i gevæksten. Også her var formålet at lokke brugere til at deltage i falske online-undersøgelser, før de kunne få lov til at se videoen om shampooens påståede bivirkning. Og som en ekstra del af lokkemaden kunne man vinde et VISA-kort med 100 dollars på kontoen, hvis man altså lige udlevere sine kreditkortoplysninger. 

Faresignalerne er mange

Og hvad kan vi så lære af det? Del aldrig opslag, som kraftigt opfordrer dig til det at dele. Svar aldrig på online-undersøgelser, hvor du ikke kan se, hvem der står bag, eller hvor spørgsmålene er højest mystiske. Udlever aldrig personlige oplysninger i online-konkurrencer eller på hjemmesider, du ikke kender. Hold dit navn, adresse, cpr-nummer, NEMid, emailadresse, kreditkort og mobiltelefonnummer for dig selv.

Dine alarmklokker skal også ringe, hvis du står på en hjemmeside, hvor du ikke kan finde kontaktoplysninger og det ikke klart oplyses, hvem der står bag siden.

Er du alligevel kommet til at udlevere dine kontooplysninger, så skal du omgående kontakte din bank.

TjekDet har tidligere skrevet om lignende svindelnumre, hvor aviser og kendte danskere er blevet misbrugt i falske artikler, der tilsyneladende har til formål at franarre danskere penge.

For nyligt var det komikeren Anders Matthesen, fodboldspilleren Nicklas Bendtner og den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen, der i en artikel hos ‘Berlininsky Business’ kunne fortælle, at de alle var gået konkurs, men nu havde gjort lykken gennem investeringer i den virtuelle valuta bitcoins.

LÆS OGSÅ: Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

LÆS OGSÅ: SVINDELNUMMER: TV-værter og avis misbruges i kampagne for antirynkecreme

LÆS OGSÅ: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

Forrige artikel Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet Næste artikel Svindlere erklærer dig for vinder af et gavekort til IKEA Svindlere erklærer dig for vinder af et gavekort til IKEA
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.