Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Pomfritter fra McDonald’s kan kurere skaldethed. Sådan lyder budskabet på flere danske internetmedier og på Facebook.  

Her kan man læse, at “hvis du er ved at blive tynd på toppen, så bør du måske lægge turen forbi McDonald’s”, japanske forskere har fundet en hårkur, "der ligger i McDonald’s menu”, samt at “McDonald’s Pomfritter kan kurere skaldethed!”. 

Men det er fuldstændig misforstået at tro, at man kan påvirke mængden af hår ved at køre en tur på McDonald’s, siger en af forskerne bag det studie, som medierne henviser til. 

Pomfritter kan ikke kurere manglende hårpragt

Tidligere i år kunne et japansk forskerhold offentliggøre, at de var lykkedes med at gro hår på skaldede mus. Som et led i forskningsprojektet benyttede forskerne blandt andet stoffet polydimethylsiloxan. Og netop det stof hælder man i frituregryderne hos for eksempel McDonald’s for at forhindre, at madolien koger over og sprøjter på medarbejderne.  

Det er i netmedier hurtigt blevet omsat til, at man kan kurere skaldethed ved at indtage pomfritter fra McDonald’s. Og faktisk er misforståelsen så omfattende, at en af forskerne bag studiet, Junji Fukuda, har korrigeret den i verdenspressen kort tid efter studiets offentliggørelse. 

“Uanset hvor mange friturestegte kartofler du spiser, kommer du ikke til at gro mere hår. Det er en komplet misforståelse, der er gået viralt,” forklarer han til det britiske telegrambureau Reuters.  

Stort spring fra mus til mand

Det, forskerholdet egentlig er kommet frem til, er en måde at få bestemte celler til at klumpe sig sammen til noget, der kunne minde om en hårsæk - hos mus. Og Jørgen Serup, der er professor og overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, river sig i håret over mediernes udlægning af forskningen. Han fortæller, at der er lang vej fra et studie på mus til noget, der kan bruges på mennesker.  

“Der er slet ingen logisk grund til at tage det her celleforsøg, og forlænge det til at have betydning for mennesker eller McDonald’s friture,” siger han.  

Og der er flere ting i vejen med den måde, medierne har forsøgt at overføre studiets resultater til mennesker på.  

“For det første er det et laboratorieforsøg på mus, og mus er ikke det samme som mennesker. Der er et kæmpestort spring fra mus til mennesker. For det andet forløber forsøget her kun over tre dage. På menneskehud dannes der ikke hårsække på tre dage. Det kan kun lade sig gøre, fordi det foregår i glas i et laboratorie,” siger Jørgen Serup og tilføjer, at studiet skal gentages og bekræftes af et uafhængigt forskerhold, før man overhovedet kan begynde at bruge resultatet til noget som helst. 

Hvad med pomfritterne?

Polydimethylsiloxan - altså det stof, der bruges i McDonald’s frituregryder - har overhovedet ikke noget med hårvækst at gøre. Stoffet er en silikoneolie, der benyttes i en række forskellige sammenhænge - netop fordi den ingen kemisk virkning har.

I forskningssammenhænge bruges silikoneolien til at dyrke celler uden for en organisme - for eksempel i glas frem for på mus.

Cellerne placeres i et såkaldt vækstmedie, og det kan blandt andet være silikoneolie. Forskerne lægger cellerne i vækstmediet og ser, hvordan cellerne opfører sig, men olien har ikke anden rolle end - groft sagt - at være et sted at placere cellerne og få dem til udvikle sig. Og det er også i den sammenhæng, at de japanske forskere har brugt stoffet.

“Silikoneolien er bare en del af det vækstmedie, som cellerne gror i. Det bruges til at fylde vækstmediet ud, og reagerer altså ikke med cellerne,” forklarer Jørgen Serup. 

Så selv hvis (og det er et stort hvis) de japanske forskeres resultater kunne overføres til mennesker, så har silikonen fra frituregryderne stadig ingen virkning på din hårvækst.

TjekDet har kontaktet medierne bag den fejlagtige udlægning af det japanske studie. De har desværre ikke svaret på vores henvendelser.  

LÆS OGSÅ: Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

LÆS OGSÅ: Er alle norske burlaks giftige?

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

Forrige artikel Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Næste artikel Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren? Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.