Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Pomfritter fra McDonald’s kan kurere skaldethed. Sådan lyder budskabet på flere danske internetmedier og på Facebook.  

Her kan man læse, at “hvis du er ved at blive tynd på toppen, så bør du måske lægge turen forbi McDonald’s”, japanske forskere har fundet en hårkur, "der ligger i McDonald’s menu”, samt at “McDonald’s Pomfritter kan kurere skaldethed!”. 

Men det er fuldstændig misforstået at tro, at man kan påvirke mængden af hår ved at køre en tur på McDonald’s, siger en af forskerne bag det studie, som medierne henviser til. 

Pomfritter kan ikke kurere manglende hårpragt

Tidligere i år kunne et japansk forskerhold offentliggøre, at de var lykkedes med at gro hår på skaldede mus. Som et led i forskningsprojektet benyttede forskerne blandt andet stoffet polydimethylsiloxan. Og netop det stof hælder man i frituregryderne hos for eksempel McDonald’s for at forhindre, at madolien koger over og sprøjter på medarbejderne.  

Det er i netmedier hurtigt blevet omsat til, at man kan kurere skaldethed ved at indtage pomfritter fra McDonald’s. Og faktisk er misforståelsen så omfattende, at en af forskerne bag studiet, Junji Fukuda, har korrigeret den i verdenspressen kort tid efter studiets offentliggørelse. 

“Uanset hvor mange friturestegte kartofler du spiser, kommer du ikke til at gro mere hår. Det er en komplet misforståelse, der er gået viralt,” forklarer han til det britiske telegrambureau Reuters.  

Stort spring fra mus til mand

Det, forskerholdet egentlig er kommet frem til, er en måde at få bestemte celler til at klumpe sig sammen til noget, der kunne minde om en hårsæk - hos mus. Og Jørgen Serup, der er professor og overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, river sig i håret over mediernes udlægning af forskningen. Han fortæller, at der er lang vej fra et studie på mus til noget, der kan bruges på mennesker.  

“Der er slet ingen logisk grund til at tage det her celleforsøg, og forlænge det til at have betydning for mennesker eller McDonald’s friture,” siger han.  

Og der er flere ting i vejen med den måde, medierne har forsøgt at overføre studiets resultater til mennesker på.  

“For det første er det et laboratorieforsøg på mus, og mus er ikke det samme som mennesker. Der er et kæmpestort spring fra mus til mennesker. For det andet forløber forsøget her kun over tre dage. På menneskehud dannes der ikke hårsække på tre dage. Det kan kun lade sig gøre, fordi det foregår i glas i et laboratorie,” siger Jørgen Serup og tilføjer, at studiet skal gentages og bekræftes af et uafhængigt forskerhold, før man overhovedet kan begynde at bruge resultatet til noget som helst. 

Hvad med pomfritterne?

Polydimethylsiloxan - altså det stof, der bruges i McDonald’s frituregryder - har overhovedet ikke noget med hårvækst at gøre. Stoffet er en silikoneolie, der benyttes i en række forskellige sammenhænge - netop fordi den ingen kemisk virkning har.

I forskningssammenhænge bruges silikoneolien til at dyrke celler uden for en organisme - for eksempel i glas frem for på mus.

Cellerne placeres i et såkaldt vækstmedie, og det kan blandt andet være silikoneolie. Forskerne lægger cellerne i vækstmediet og ser, hvordan cellerne opfører sig, men olien har ikke anden rolle end - groft sagt - at være et sted at placere cellerne og få dem til udvikle sig. Og det er også i den sammenhæng, at de japanske forskere har brugt stoffet.

“Silikoneolien er bare en del af det vækstmedie, som cellerne gror i. Det bruges til at fylde vækstmediet ud, og reagerer altså ikke med cellerne,” forklarer Jørgen Serup. 

Så selv hvis (og det er et stort hvis) de japanske forskeres resultater kunne overføres til mennesker, så har silikonen fra frituregryderne stadig ingen virkning på din hårvækst.

TjekDet har kontaktet medierne bag den fejlagtige udlægning af det japanske studie. De har desværre ikke svaret på vores henvendelser.  

LÆS OGSÅ: Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

LÆS OGSÅ: Er alle norske burlaks giftige?

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

Forrige artikel Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Næste artikel Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren? Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.