Gemmer 'sandheden om indvandringen' sig i tre europæiske aftaler?

Danmark og de øvrige europæiske lande har forpligtet sig til fri indvandring til gengæld for olie og gode handelsmuligheder, lyder budskabet i en annonce i avisen BT Metro. Men den påstand skyder helt ved siden af sandheden, fortæller forskere til TjekDet.

"Sandheden om indvandringen findes i disse 3 kontraktaftaler" 

Kilde: Annonce indrykket i avisen BT Metro (s. 13) den 12. september i år, hvor det påstås, at Danmark og andre europæiske lande har tilladt fri indvandring i bytte for handelskontrakter og olie. Det skulle efter sigende være konsekvensen af den såkaldte Europæiske-Arabiske Dialog, Barcelonaerklæringen og Marrakesh-erklæringen. 



Budskabet i annoncen er helt forkert, slår tre juridiske forskere fast. De tre "kontraktaftaler" er for det første politiske hensigtserklæringer, og de er derfor ikke juridisk bindende. For det andet er formålet med dem ikke fri indvandring, og for det tredje har Danmark et EU-retsforbehold, der betyder, at vi selv fastsætter vores udlændingepolitik - og det kan tre politiske hensigtserklæringer ikke ændre på.

Sandheden bag indvandringen til Danmark og Europa er afsløret, lyder budskabet i en avisannonce i BT Metro den 12. september 2018. Annoncen er indrykket af en kvinde fra Kalundborg, som via en indsamling har skaffet penge nok til at indrykke annoncer i forskellige dagblade, hvor hun delagtiggør resten af befolkningen i sine opdagelser.

“Sandheden om indvandringen findes i disse 3 kontraktaftaler,” står der i halvsidesannoncen. De tre “kontraktaftaler” er Den Europæiske-Arabiske Dialog, Barcelonaerklæringen og Marrakesh-Erklæringen, hedder det videre.  

Ifølge annoncen har de europæiske lande med disse tre “kontraktaftaler” byttet olieleverancer og handelskontrakter til gengæld for fri indvandring til Europas lande. Derfor kræver bidragsyderne bag annoncen nu en “ny EU-folkeafstemning, så vi selv kan bestemme hvem, der skal ind i vores land.” 

Men er det virkelig rigtigt, at “sandheden om indvandringen” findes i de tre erklæringer? 

Nej, lyder det helt korte svar. De tre “kontraktaftaler”, som annoncen henviser til, er for det første ikke “kontraktaftaler”, men politiske hensigtserklæringer, og derfor har de ikke nogen juridisk værdi. De binder altså ikke Danmark eller noget andet europæisk land til hverken det ene eller andet, lyder det utvetydige svar fra flere juridiske eksperter, som TjekDet har talt med.  

Og den vurdering bakkes op af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti spurgte hende for nylig, om “Marrakesh-erklæringen [er] en politisk erklæring, hvis formål det er at indføre et asylsystem, der legitimerer afrikansk masseindvandring?” 

Til det spørgsmål svarer Inger Støjberg klart nej

“Det er ikke min vurdering, at Marrakesh-erklæringen på nogen måde legitimerer masseindvandring,” siger hun. Faktisk er formålet det stik modsatte, uddyber ministeren i sit svar til Kenneth Kristensen Berth. 

“Et af Marrakesh-erklæringens formål er netop bedre koordination og kontrol i forhold til bestræbelsen på at stoppe irregulære migrationsstrømme internt i Afrika og til Europa.” 

Formålet er det stikmodsatte af annoncens budskab 

Samme svar får vi fra Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law og adjungeret professor på Aarhus Universitet, da vi forelægger ham påstanden om, at de tre aftaler pålægger Danmark at åbne grænserne for indvandring.  

Thomas Gammeltoft-Hansen

“Jeg har meget svært ved at genkende et billede af de her tre erklæringer som noget, der skulle forpligte Europa på at lade indvandrere komme ind. Ingen af dem indeholder forpligtelser i forhold til at tage imod indvandrere. Og de er heller ikke juridisk bindende for Danmark eller de andre lande,” siger han. 

Også han understreger, at formålet med både Barcelonaerklæringen og Marrakesh-erklæringen er det stik modsatte af, hvad annoncen hævder. Essensen af de to politiske hensigtserklæringer er at begrænse migrationen fra de afrikanske lande til Europa. 

“Det overordnede formål er, at man gennem samarbejde med de afrikanske lande gerne vil dæmme op for den irregulære migration over Middelhavet,” fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen. 

I den sammenhæng er det dog rigtigt, at man kan finde formuleringer i eksempelvis Marrakesh-erklæringen, som handler om at “anerkende behovet for at opmuntre og styrke vejen til lovlig migration”. Men det er ikke det samme som, at de lande, der har underskrevet erklæringerne, skal åbne sluserne på vid gab for indvandring. 

“Man skal lægge nøje mærke til, hvordan det her er formuleret. Der står jo ikke, at vi skal tillade mere indvandring, der står, at vi vil anerkende, at der findes regulær migration og måder at komme til Europa for den gruppe, der her kaldes regulære migranter. Det er altså folk, der kommer for at arbejde eller studere,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen. 

Han forklarer, at den slags formuleringer skal ses som en gulerod til de lande, der sender mange mennesker til Europa for at arbejde. Det vil sige den type af arbejdskraft, som blandt andet Danmark og de øvrige EU-lande måtte efterspørge. Og det er pointen med erklæringerne, at landene gerne vil se på, hvordan de kan gøre det mindre bureaukratisk at komme til Europa for den arbejdskraft, EU-landene efterspørger.

“Der er intet i EU-reglerne, der gør, at EU nogensinde vil kunne pålægge et enkelt EU-land at tage imod bare én eneste arbejdsindvandrer, som landet ikke selv har sagt ja til,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen og henviser også til det danske retsforbehold. 

“Hvis EU-reglerne ikke sørgede for, at alle lande har fuld suverænitet, i forhold til hvem og hvor mange arbejdsindvandrere vi ville tage imod, så ville det danske forbehold sikre, at det ikke kom til at gælde for Danmark.” 

Louise Halleskov Storgaard

De tre erklæringer er ingen adgangsbillet til Europa 

Louise Halleskov Storgaard, der er lektor med speciale i EU- og udlændingeret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, er helt på linje med Thomas Gammeltoft-Hansen. Avisannoncen går galt i byen, når den bruger de tre erklæringer som grundlag for masseindvandring. 

“Det er forkert. Der er ingen af de her tre erklæringer eller dokumenter, der giver udlændinge adgang til Danmark eller Europa. Der er ingen udlændinge, der med de her dokumenter i hånden, får ret til at være i Danmark. Det er stadigvæk udlændingelovens regler, der gælder,” siger Louise Halleskov Storgaard. 

Aftalerne forpligter slet ikke Danmark til noget som helst. 

“Det er politiske hensigtserklæringer om samarbejde. Der er ingen af dem, der er juridisk bindende. Og der er intet i dem, der kan give udlændinge nogen ret til at komme til Danmark,” siger Louise Halleskov Storgaard. 

Selv hvis formålet med aftalerne havde været at forpligte europæiske lande til en bestemt politik på indvandrerområdet, ville det ikke være noget, der påvirkede Danmark. Vi står nemlig udenfor EU-lovgivningen på det område. Derfor giver annoncens krav om en EU-folkeafstemning heller ikke nogen mening.

“Så selv, hvis en af de her erklæringer var bindende EU-lovgivning, ville det ikke have nogen betydning for os på grund af retsforbeholdet. Så en ny folkeafstemning ville aldrig kunne give os mere på udlændingeområdet,” siger Louise Halleskov Storgaard. 

Jesper Lindholm

Jesper Lindholm, der er lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, hvor han forsker i folkeret, menneskeret og asyl, bakker op om sine to kollegaers vurdering. I en mail til TjekDet skriver han: 

“Den slags erklæringer er udtryk for hensigtserklæringer eller anbefalinger. De er ikke juridisk bindende. Jeg er umiddelbart enig i ministeriets udlægning af erklæringernes formål.” 

Annoncør: Du må selv finde ud af, hvor det står

Vi ringer til Kirsten Sletbjerg, der er 82 år, pensionist og bosat i Kalundborg, for at få hendes forklaring på påstandene i annoncen. Det er nemlig hende, der har indrykket avisannoncen.

Du henviser til Barcelonaerklæringen og Marrakesh-erklæringen i din annonce i BT Metro. Hvor i erklæringerne står der, at vi gerne vil bytte fri indvandring for gode handelskontrakter? 

“Det står i hvert fald i den oprindelige tekst. Det er jo en forhandling, der er foregået med de muslimske lande. Og vi vil have noget for noget. I dialogen (Den Europæiske-Arabiske Dialog, red.) var det olie. Barcelonaerklæringen og Marrakesh-erklæringen, der blev underskrevet af udenrigsminister Anders Samuelsen den 2. maj i år, er rene og skære handelskontrakter. Hvis det ikke fremgår af teksten, er det handelskontrakter alligevel. Hvorfor skulle vi i Europa ellers modtage gratis muslimsk indvandring, som vi betaler for fra a til z? Vi betaler også repatrieringsudgifter for dem, hvis de vil tilbage til deres egne lande. Og vi giver dem folkepension i deres egne lande, hvis de forbliver der. Hvorfor gør vi det? Hvorfor skal vi betale alle de penge for, at de er her og så bagefter rejser tilbage? Hvorfor tror du, vi gør det? Det er på grund af den aftale, man har indgået med Mellemøstens lande. Handelskontrakter til erhvervslivet og så modtager vi muslimer for dem.” 

Men hvor I aftalerne står det? 

“Så må du finde de originale aftaler frem. For det er dét, der foregår.” 

Jeg har siddet er kigget i Marrakesh-erklæringen, som Anders Samuelsen underskrev i maj. Og tre juridiske forskere har kigget i den. Men vi kan ikke finde det. 

“Så må du kigge i Lissabontraktaten, der er det nævnt. Den omtaler indvandring kontra handelskontrakter” 

Kirsten Sletbjerg

Men i den annonce, du har indrykket i BT, skriver du, at der også i Marrakesh-erklæringen står, at vi har aftalt at få fri indvandring til gengæld for gode handelskontrakter til erhvervslivet. Men det kan jeg ikke finde noget om i erklæringen. 

“Så må du læse alle ministerkonferencerne, der foregik i Paris, i Rom i Italien og i Trinidad.” 

Men det ændrer bare ikke på, at der ikke står noget om fri indvandring mod handelskontrakter i de tre aftaler, du henviser til i annoncen. 

“Det er omtalt i ministerkonferencerne.” 

Men det står ikke i de dokumenter, du siger, det står i?

“Det er jo et dokument, hvor de andre dokumenter også står i. Det hænger sammen det hele. Det er det, du skal forstå.” 

Jeg har spurgt tre forskere i jura, om det er rigtigt, at der gemmer sig den her sandhed om indvandring i de aftaler. De siger alle tre, at det ikke er rigtigt – der er tale om politiske hensigtserklæringer, der ikke er juridisk bindende. 

“Du må spørge de tre jurister, om Arla har salg i Mellemøsten? Ja eller nej."  

Det har Arla. 

“Ja, det har de nemlig. Og så kan du spørge alle topfabrikanter i Danmark, om de sælger i Mellemøstens lande og i de afrikanske lande, hvor muslimerne kommer fra. De vil alle sammen sige ja. Det er, hvad der foregår.” 

Jeg tror ikke, der er nogen, der betvivler, at Arla sælger mælk og ost i Mellemøsten. Men det er vel ikke et bevis for, at vi har tilladt muslimsk indvandring for, at Arla kan sælge deres mejeriprodukter i Mellemøsten? 

“Ved du hvad. Hver gang vi har lavet en opbremsning i den muslimske indvandring, så er benzinpriserne steget. Hvorfor tror du det sker?”

Fakta om aftalerne

Du har indrykket en annonce i BT, hvor du skriver, at sandheden om indvandring gemmer sig i tre dokumenter. Nu siger du så, at den gemmer sig i nogle andre dokumenter. Vil du sende mig de dokumenter og fortælle mig, hvor sandheden står? 

“Nu skal jeg give dig dem med det samme. Så må du selv finde ud af det. Jeg læser det ikke for dig. Du skal kigge i Rabathandlingsplanen, der foregik i Marokko i 2006, Paris-samarbejdsprogrammet 2008 i Frankrig, Dakar-strategien i Senegal 2011. Og så kigger du i Romerklæringen, som er fra Italien i 2014. Det er alle de dialoger, hvor handelsprogrammet for erhvervslivet er med.” 

Nu henviser du mig til fem andre dokumenter, end dem du skriver om i annoncen. Vil det sige, at du faktisk erkender, at sandheden om indvandringen ikke gemmer sig i de tre dokumenter, du skriver om i annoncen? 

“Ja, for det hænger sammen med det andet. Det er det, jeg bliver ved med at sige til dig. Det er underaftaler.... underaftaler til selve de tre aftaler, jeg nævner i annoncen. Og glem ikke Lissabontraktaten. Den er meget vigtig. Der er alt nævnt fra a til z.” 

Du fortæller mig, at de tre aftaler, du henviser til, samler op på en række underaftaler, som indeholder sandheden om indvandringen. Men de tre juraforskere, jeg har talt med, fortæller, at de tre aftaler fra annoncen er politiske hensigtserklæringer, der ikke er juridisk bindende. Der er ingen migranter, der kan komme ind i Europa med dem i hånden. 

“Det er det værste vrøvl. Marrakesh-erklæringen er underskrevet den 2. maj af samtlige udenrigsministre i EU med undtagelse af Ungarns Viktor Orban, der ikke gider have muslimer ind i sit land.“ 

Du siger, at det er noget vrøvl, at de her erklæringer ikke har nogen juridisk værdi. Men det ved du, at de har? 

“Ja, helt afgjort. Poul Nyrup skrev under på Barcelonaerklæringen, Poul Nielson på vegne af Socialdemokratiet og Danmark underskrev Den Europæiske-Arabiske Dialog, så selvfølgelig har de juridisk værdi... nej ved du hvad, jeg kan anfægte underskriften i 1973, for Poul Nielson var ikke blevet genvalgt til Folketinget i 1972. Så han kan ikke tillade sig at skrive under på regeringens vegne. Så hvis vi skruer tiden tilbage og går rettens vej, så er den dialog faktisk ugyldig. Og så er hele indvandringen ugyldig. Så må man ikke have den indvandring i Danmark.” 

Nå, det var da noget af et gennembrud, du lige har opdaget. 

“Ja, hele indvandringen i Danmark foregår på et meget spinkelt grundlag. Hvis der virkelig var nogle ærlige dommere, der så på det her, så stod politikerne til øretæver. Det kan jeg godt sige dig. Jeg vil også kalde det folkebedrageri.”  

Inger Støjberg ævle-bævler

Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti har spurgt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om “Marrakesh-erklæringen [er] en politisk erklæring, hvis formål det er at indføre et asylsystem, der legitimerer afrikansk masseindvandring?” 

Dertil svarer Inger Støjberg, at “Marrakesh-erklæringens formål er netop bedre koordination og kontrol i forhold til bestræbelsen på at stoppe irregulære migrationsstrømme internt i Afrika og til Europa”. Hun siger altså, at formålet med Marrakesh-erklæringen er det modsatte af, hvad du siger i din annonce. 

“Det er en typisk politisk bortforklaring, for ved du hvad, der kommer indvandrere til landet hver eneste dag. Man lyver og bedrager befolkningen.” 

Du stoler ikke på vores minister? 

“Alt det politikerne siger er lyv, det er usandt. Det er ævle-bævle fra a til z. Det er for at berolige befolkningen."

Poul Nielson: Det er fuldstændig volapyk

Poul Nielson, tidligere folketingsmedlem og minister for Socialdemokratiet. Foto: Jeanne Kornum / Ritzau Scanpix.

TjekDet ringer til forhenværende energiminister Poul Nielson (A) for at høre, om han i 1973 skrev under på den Europæiske-Arabiske Dialog, som Kirsten Sletbjerg påstår.

"Men i hvilken egenskab skulle jeg have gjort det? I ‘73 var jeg røget ud af Folketinget," siger den nu 75-årige pensionist.

Kirsten Sletbjerg, der har indrykket annoncen, påstår, at du har skrevet under efter, du var røget ud af Folketinget, og at du derfor gjorde det uden at have tilladelse til det.   

"Det er fuldstændig volapyk. Det er regulært volapyk. Andet kan jeg ikke sige til det. Det er forurening af den offentlige debat. Skriver hun også, at jeg er skyld i finanskrisen i 2008? Jeg er målløs af irritation.” 

Ikke første gang Kirsten Sletbjerg ser stort på fakta

Kirsten Sletbjerg har over 1.600 venner på Facebook og følges af mere end 1.000. Hun skriver jævnligt lange opslag om antallet af muslimer i Danmark, og deler gerne ud af sin - fejlagtige ved vi nu - forklaringer på, hvorfor indvandrerne er kommet til Europa. Hendes opslag opnår ofte stor opmærksomhed på både Facebook og Twitter.

Onsdag den 5. september satte hun en annonce i Jyllands-Posten med en påstand om, at der er over 1 million muslimer i Danmark. TjekDet har tidligere skrevet, at påstanden er forkert, men det forhindrede altså ikke Kirsten Sletbjerg i at indrykke den i et landsdækkende dagblad.

Jyllands-Posten beklagede har efterfølgende beklaget at have bragt annoncen med den falske påstand. 

"På Jyllands-Posten har vi plads til holdningsforskellighed, men vi har ikke plads til åbenlyst forkerte oplysninger, som dem der fremgik af annoncen i avisens side 12, onsdag 5. september. Der findes fx ikke flere end en mio. muslimer i Danmark. Det burde vi have fanget," skriver avisen på Twitter allerede samme dag, som annoncen er i avisen.

LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed: Flerkoneri blandt indvandrere i Danmark er eksploderet

Forrige artikel Nej, det hjælper ikke at hoste under et hjerteanfald – det kan gøre det hele værre Nej, det hjælper ikke at hoste under et hjerteanfald – det kan gøre det hele værre Næste artikel Har energiministeren ret i, at lavere afgift på elbiler ikke virker? Har energiministeren ret i, at lavere afgift på elbiler ikke virker?