Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen

Stik imod den nuværende regerings ambitioner er skattetrykket steget, påstår politisk kommentator Michael Kristiansen. Men det passer ikke, viser faktatjek.

Fakta

Den nuværende regering trådte til med en ambition om at sænke skattetrykket og topskatten, men der er sket det stik modsatte, påstår politisk kommentator Michael Kristiansen. Kritikken er dog forfejlet, viser tal fra Skatteministeriet, der bakkes op af økonomiprofessor.

Regeringens ambitioner på skatteområdet har været fuldstændig utvetydige, siden den trådte til i november 2016. I regeringsgrundlaget står der, at “regeringen vil sænke skattetrykket” og, at “regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse.”

Budskabet fra regeringen er altså krystalklart: Skatten skal ned.

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

Men det har ikke været tilfældet, hævder Michael Kristiansen, der er tidligere pressechef i Venstre og nuværende politisk kommentator. I et indlæg på Altinget.dk skriver han, at skattetrykket derimod er gået op.

“Faktisk er skattetrykket steget under den nuværende regering. Vi tager den lige en gang til. Skattetrykket er steget under den nuværende regering,” skriver han.

Men det er ikke rigtigt, hvad Michael Kristiansen skriver. Det viser Skatteministeriet egne tal, der fremgår af ministeriets hjemmeside. Her kan man nemlig se, at skattetrykket er faldet hvert år siden 2014 og forventes at gøre det i 2018 også.

Og udviklingen i skattetrykket er ikke til at tage fejl af, fortæller Torben M. Andersen, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

“Skattetrykket er faldet de seneste år,” slår han fast, da TjekDet fanger ham på telefonen.

Men hvordan kan Michael Kristiansen påstå, at det modsatte er tilfældet, når der er så entydigt, at skattetrykket er faldet?

Det handler om marginalskatten

I en mail til TjekDet forklarer Michael Kristiansen, at han fælder sin dom over den siddende regering på baggrund af en artikel fra Jyllands-Posten. I artiklen konkluderes, at marginalskatten - altså skatten af den sidst tjente krone - vil stige de kommende år.

LÆS OGSÅ: Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

Dykker man ned i Skatteministeriets tal, viser beregningerne, at marginalskatten for den højeste indkomstgruppe i en gennemsnitlig kommune stiger fra 56,45 procent i 2015, hvor Venstre overtog regeringsmagten, til 56,53 procent i 2022 - trods den nyligt indgåede skatteaftale. Der er altså tale om en stigning på 0,08 procentpoint i løbet af den otte år lange periode. Ifølge Jyllands-Posten svarer de 0,08 procentpoint til omkring 800 millioner kroner i skat.

En udvikling, der ifølge Michael Kristiansen, går stik imod ifølge regeringens ambitioner.

Men kan man overhovedet bruge udviklingen i marginalskatten til at sige noget om skattetryk, sådan som Michael Kristiansen gør i indlægget på Altinget?

Nej, lyder det helt korte svar fra professor Torben M. Andersen. Skattetryk og marginalskat er nemlig to helt forskellige ting.

“Det er to meget forskellige mål, der karakteriserer to meget forskellige ting i indretningen af skattesystemet,” fortæller han.

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

Det betyder, at man faktisk sagtens kan se både stigninger og fald i marginalskatten, uden at skattetrykket ændrer sig. Derfor bør man holde de to begreber adskilt.

“I den aktuelle situation er vi ude i en ærgerlig sammenblanding, for skattetrykket har ikke noget med adfærdseffekter at gøre”, siger Torben M. Andersen.

Adfærdseffekter er de sociale og økonomiske mekanismer, som man kan forsøge at påvirke gennem politiske tiltag. Når man for eksempel fra politisk side forsøger at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke indkomstskatten, så forsøger man at påvirke danskernes adfærd.

Kristiansen: Det er upræcist, og jeg beklager

Over for TjekDet bekræfter Michael Kristiansen, at han i sit indlæg roder rundt i begreberne.

“Jeg tog det med, fordi jeg læste i en artikel i Jyllands-Posten, at skatten på den sidst tjente krone for den øverste indkomstgruppe er steget - og vil stige - under den nuværende regering. Og det viser sig så, at det var en smule upræcist, hvad jeg fik skrevet, og det skal jeg beklage,” siger han og fortsætter:

“At marginalskatten (for den øverste indkomstgruppe i en gennemsnitskommune, red.) er steget, er jo langt fra det samme som, at det samlede skattetryk, skulle være steget. Det må jeg jo fuldstændig klart erkende."

Michael Kristiansen holder dog fast i sin kritik af regeringens skattepolitik.

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

“Når det er sagt om begreberne, så synes jeg stadig, at særligt Liberal Alliances kamp mod skattetrykket og især skatten på den sidst tjente krone kommer til at se nærmest grinagtig ud, når man så kan konstatere, at skatten på den sidst tjente krone (for den øverste indkomstgruppe i en gennemsnitskommune, red.) er steget. Det er jo nærmest tragikomisk,” slutter han.

Faktaboks: Hvad er skattetrykket?

Skattetrykket er et udtryk for, hvor meget staten samlet set har af indtægter gennem skatter og afgifter holdt op imod, hvor stort et bruttonationalprodukt (BNP) landet har.

Derfor kan man heller ikke give regeringens aktuelle politik hovedansvaret for udviklingen i skattetrykket.

“De seneste år er BNP steget, da vi har oplevet vækst i økonomien. Derfor ser vi, at skattetrykket falder. Der har selvfølgelig været nogle skattepolitiske tiltag, der har påvirket skatten de seneste år, men det har ikke været noget, der afgørende har ændret på skattetryksniveauet,” udtaler Torben M. Andersen.

Kilde: Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

LÆS OGSÅ: Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

Forrige artikel En hullet hukommelse betyder ikke højere intelligens En hullet hukommelse betyder ikke højere intelligens Næste artikel TV 2-artikel overdriver sociale ydelser til bortrejst indvandrerfamilie TV 2-artikel overdriver sociale ydelser til bortrejst indvandrerfamilie
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.