MASKERINGSFORBUD: Morten Østergaard strammer ex-statsministers budskab

Anders Fogh Rasmussen sagde i 2007, at retten til at klæde sig, som man vil, sikres af det danske frisind, påstår Morten Østergaard (Rad.V.). Han citerer den tidligere statsminister korrekt, men undlader samtidig væsentlige nuancer.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“Lad det velkendte danske frisind sikre retten til at klæde sig, som man vil’, som Anders Fogh Rasmussen sagde i sin grundlovstale i 2007.”

Sådan skriver Morten Østergaard, politisk leder for Radikale Venstre, på sin Twitter-profil i forbindelse med en ny kampagne, der kritiserer det kommende maskeringsforbud under sloganet ‘Snæversyn er det nye sort’.

Godt nok sagde Anders Fogh Rasmussen, at man må klæde sig, som man vil, men han sagde også, at der findes begrænsninger for den ret. Og det undlader Morten Østergaard at nævne i sit opslag. Det vurderer Christian Kock, der er professor i retorik og politisk kommunikation på Københavns Universitet.

“På den ene side har Morten Østergaard ret i at pege på det princip, som Fogh også refererede til: friheden til at klæde sig, som man vil, når det ikke støder an mod andre principper, og hvis det gør det, må der en afvejning til. På den anden side glemmer Morten Østergaard at sige, at Fogh nævnte flere andre principper, der kan sætte grænser for friheden til at klæde sig, som man vil,” siger han og fortsætter:

“Morten Østergaard begår altså den fejl, at han kun vil tale om det ene argument, der ligger på sin egen vægtskål, men ikke afveje det mod de andre argumenter, der er i sagen. Og denne ensidighed uden afvejning kan han ikke tage Fogh til indtægt for i denne sag,” siger Christian Kock.

Et eksempel på et af de andre argumenter i talen er, at Anders Fogh Rasmussen sagde, at “det bør være en selvfølge, at en arbejdsgiver frit kan fastsætte saglige regler for påklædning på arbejdspladsen”. Det gjorde han kort før den udtalelse, som Morten Østergaard citerer.

Morten Østergaard afviser kritik

Christian Kocks vurdering møder opbakning fra Sine Nørholm Just, der er professor i strategisk kommunikation ved Roskilde Universitet. Hun mener desuden, at budskabet bliver fordrejet, når Morten Østergaard kobler talen fra 2007 til nutidens maskeringsforbud.

“Det er problematisk, når Morten Østergaard antager, at Venstre i dag er forpligtet af Foghs udtalelser om dansk frisind i 2007. Man kan argumentere for, at Fogh talte i en specifik kontekst i 2007, og at situationen ikke nødvendigvis er den samme nu. Det fordrejende ligger altså ikke kun i det, han tager Fogh til indtægt for, men i at han antager, at det fortsat er – eller bør være – Venstres holdning,” siger Sine Nørholm Just.

Derudover fremhæver hun, at opslaget er udtryk for en mere og mere almindelig form for kommunikation på de sociale medier, hvor fokus flyttes fra det politiske indhold.

“Man kan diskutere, om det er det mest frugtbare udgangspunkt for en saglig debat. Det har mere karakter af drilleri og kan som sådan risikere at flytte fokus fra det væsentlige. Venstre vil givetvis forholde sig til drilleriets form snarere end dets indhold og dermed undgå at svare på den reelle kritik”, siger hun.

TjekDet har forholdt kritikken for Morten Østergaard, der har sendt følgende kommentar pr. mail.

“Jeg føler, jeres eksperter er ude i noget af en stråmand. Jeg citerer Anders Fogh Rasmussen helt ordret for et citat, der flugter fuldstændig med den radikale holdning. Nemlig, at vi skal lade det velkendte danske frisind sikre retten til at klæde sig, som man vil. Det mente Radikale Venstre, dengang Anders Fogh Rasmussen var statsminister, og det mener vi også i dag,” skriver Morten Østergaard.

Fogh bakker op om maskeringsforbud

Anders Fogh Rasmussen har selv tilkendegivet, at Venstre gør det rigtige ved at stemme for maskeringsforbuddet. Det gjorde han kort efter Venstres landsmøde i begyndelsen af oktober i år.

“Folketingsgruppen har truffet den rigtige beslutning. Der er sendt et klart signal om, at i Danmark har vi den tradition, at man kan se dem, man taler med”, siger han til Ritzau.

Det er ikke første gang, at budskabet i en tale bliver ændret af politiske modstandere. I september var det Anders Vistisen (DF), der fordrejede EU-Kommissionsformand Jean-Claude Junckers ord.

TjekDet har opdateret artiklen d. 25 oktober. I den tidligere udgave manglede det første citat fra Sine Nørholm Just.

 

Forrige artikel Politisk lokalliste sjusker med fødselstal Politisk lokalliste sjusker med fødselstal Næste artikel Må gravide drikke tre øl om ugen? Må gravide drikke tre øl om ugen?
Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Klimaet er havnet i toppen af politiske dagsordener, og den nye regering har som ambition at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men hvor meget drivhusgas udleder danskerne egentlig i forhold til folk i andre lande?  

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

Antallet af danskere uden en partner er steget over de seneste 20 år, hævder TV 2 News, der mener at have fundet tal over singler hos Danmarks Statistik. Men sådan nogle tal har Danmarks Statistik aldrig haft. 

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

At se fodbold er lige så sundt for helbredet som at gå i halvanden time. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie ifølge flere danske og udenlandske medier. Men det er noget vås, fastslår flere forskere. Og heller ikke forskeren bag studiet vil stå inde for den udlægning.  

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Drikker du øl, har du færre sygedage end, hvis du holder dig på ædruelighedens smalle sti. Sådan konkluderer et finsk studie ifølge en lang række artikler i ind- og udland. Men det er totalt misforstået, siger forskeren bag studiet. 

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.