17 dødsfald på Rigshospitalet kan ikke med sikkerhed forklares med ventelister

En venteliste på Rigshospitalet har kostet 17 patienter livet, skriver DR og Ritzau. Men ventelisterne er næppe årsag til dødsfaldene, viser et faktatjek, som Detektor står bag.

Ventetiderne på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet er så lange, at det har kostet 17 mennesker livet. Så skrev blandt andet DR og Ritzau for to uger siden.

Der var rigtig nok 17 personer på ventelisten, som havde mistet livet i løbet af de sidste 10 måneder. Men klinikchef på afdelingen fortæller, at man ikke havde reddet mange liv ved at se patienterne hurtigere. Langt størstedelen af patienterne havde nemlig alvorlige hjerteproblemer udover den sygdom, de var henvist for. Og så var gennemsnitsalderen over 79 år.

“Jeg kan med ret stor sandsynlighed sige, at flertallet havde vi nok ikke kunne ændre forløbet ved, det kan være, at der er et par stykker. Men derfor skulle de stadig have haft muligheden”, siger Henrik Sillesen, der er klinikchef Karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, til Detektor.  

DR skriver, at ventetiden “har ført til” at 17 patienterne døde, mens Ritzau skriver, at “ventetiden har kostet liv”. Men det kan man altså ikke konkludere, viser det faktatjek, som Detektor har lavet.

DR og Ritzau citerer forkert

Men hvordan havner de forkerte informationer overhovedet i medierne?

På Karkirurgisk Klinik forklarer de, at de selv har regnet sig frem til de 17 døde patienter fra ventelisten. De begyndte at undersøge patienter på ventelisten, fordi de har haft problemer på afdelingen. De sidste tre år har de fået 17 procent flere patienter og nogle patienter venter i op til 16 uger på at blive tilset. Men økonomien er stadigvæk den samme.

Rigshospitalet gik ikke selv til pressen, men sendte oprindeligt tallene ud internt for at lægge pres på ledelse og region ved at vise afdelingens problemer.

Men de tal opsnapper Politiken, som er de første til at bringe historien. Detektor spørger Politiken, om man ikke kan tolke deres historie som om, at de 17 patienter er døde på grund af ventetiden. Men det afviser Bo Søndergaard, der er indlandsredaktør på Politiken.

“Vi er meget omhyggelige med at citere klinikchefen for, at han ikke havde kunnet redde alle 17. Han siger så også, at han utrolig gerne ville have givet dem chancen, og at han måske kunne have reddet nogle af dem, så derfor synes vi, at det er relevant nok at fokusere på, at der er folk, der er døde på ventelisten”, siger han til Detektor.

Herefter følger Ritzau og DR trop med lignende historier, men de begår begge den fejl, at de citerer Politiken forkert.

Detektor forholder både Ritzau og DR for sagen. Begge medier lægger sig fladt ned og beklager fejlen. De har efterfølgende rettet deres artikler.

Historier kan hurtigt få en helt anden lyd, når medierne har haft dem igennem deres mølle. Se hvor galt det gik, da en svensk kommune “forærede” en flygtning tre boliger.

Forrige artikel Er det mere sikkert at føde på et hospital end hjemme? Er det mere sikkert at føde på et hospital end hjemme? Næste artikel Bidrager danskerne mere til EU end alle andre? Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?
'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.