Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

USA er den suverænt største økonomi i verden. Men er amerikanerne også den rigeste befolkning? Det korte svar: Nej. Det viser TjekDet's gennemgang af de seneste tal fra Verdensbanken.

Men for at komme dertil bliver vi nødt til at forstå de forskellige måder at beregne et lands økonomi på.

Det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) udgør 126.465 milliarder kroner omregnet med den nuværende dollarkurs (6,52). Det svarer til godt og vel en femtedel af hele den globale økonomi. Det tilsvarende tal for Danmark er kun 0,4 procent.

BNP er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land. BNP er et de mest anvendte nøgletal inden for økonomi, fordi det giver et godt indblik i, hvordan et land samlet set klarer sig. 

Størst på BNP

Derfor bliver BNP typisk brugt til at illustrere det økonomiske kapløb mellem verdens lande. Og hvis vi laver en rangliste over de største økonomier baseret på BNP, ligger USA helt klart i top efterfulgt af Kina, der halter et godt stykke efter og dermed 'kun' udgør 12,7 procent af den globale økonomi. Japan ligger nummer tre.

Og hvor gemmer Danmark sig? På ranglisten over alle verdens lande indtager den danske økonomi 35. pladsen, hvor værdien af den danske produktion er opgjort til 2.119 milliarder kroner. Det amerikanske BNP er altså omtrent 60 gange større end det danske.

Men BNP er ikke den bedste måde at måle på, hvis man gerne vil finde verdens rigeste land. Der er nemlig en række problemer med at sammenligne BNP for forskellige lande. Det fortæller Casper Worm Hansen, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Casper Worm Hansen

“En krone rækker nu engang længere i Kina end i Danmark, og derfor skal der justeres for købekraftsforskelle på tværs af lande”, siger han.

Eksempelvis koster et kilo bananer i Beijing omkring halvdelen af, hvad det gennemsnitligt koster i Aarhus. Det tager økonomer højde for ved at beregne den såkaldte købekraftsparitet (PPP). PPP angiver prisforholdet mellem den samme vare eller ydelse i forskellige lande. Hvis man vil sammenligne den kinesiske og danske økonomi, skal man altså gange det danske BNP med købekraftspariteten.

Hvis hele den kinesiske og danske økonomi kun producerede bananer, ville det svare til, at man halverede det danske BNP. I praksis består landes økonomier naturligvis af mange varer, og beregningen af PPP er derfor mere kompliceret end som sådan.

Men når man justerer for landenes købekraft, ser ranglisten over verdens rigeste lande pludselig anderledes ud. Nu må USA vige førstepladsen til fordel for Kina.

Samtidig stiger Indien fra en sjette- til en tredjeplads, mens de tre europæiske lande Tyskland, Storbritannien og Frankrig går et par pladser tilbage. Det er altså særligt landene med billige varer i supermarkederne, der arbejder sig frem på ranglisten, når man justerer for købekraft. Det betyder også, at Danmark dumper ned på en 57. plads. 

Pengene skal fordeles på flere hænder

Selvom justeringen af landenes købekraft giver et bedre indblik i, hvor rigt et land samlet set er, viser de to foregående ranglister ikke, hvor mange penge den enkelte person i et land har i lommerne. Mange af de lande, der ligger i toppen af ranglisterne, har nemlig også store befolkninger. Pengene er således delt ud på mange flere hænder.

Det betyder ifølge Casper Worm Hansen, at eksempelvis Kina rangerer meget højere end Danmark udelukkende på grund af, at der er omkring 1,3 milliarder kinesere og kun omkring 5,7 millioner danskere.

“Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige indkomst i en befolkning, skal man altså justere for forskelle i befolkningers størrelser. Det vil så vise sig, at den gennemsnitlige kineser langt fra har råd til at købe lige så mange varer som den gennemsnitlige dansker”, forklarer han.

Den justering laver økonomer ved at dividere et lands BNP med antallet af indbyggere. Når man gør det, ændres rangeringen af verdens rigeste lande - nu målt pr. indbygger - drastisk. Og vognen vælter helt, når vi samtidigt tager højde for landenes købekraft.

Nu er Danmark med sine 5,7 millioner indbyggere rykket fra en 57.- til en 18. plads med et købekraftsjusteret BNP på 334.995 kroner pr. indbygger.

Samtidigt er USA faldet til en 13. plads på ranglisten med 388.263 kroner pr. indbygger, mens Kina er styrtdykket til plads nummer 78. Derudover består top ti på listen nu primært af mindre lande såsom Macao, Luxembourg, Singapore, Irland og Schweiz. Helt til tops ligger olielandet Qatar med 837.278 kroner pr. indbygger.

Men før vi glæder os for meget over den danske placering i top 20, er det vigtigt at spørge, om BNP pr. indbygger overhovedet er den bedste regnemetode, hvis man vil finde ud af, hvilke lande, der er rigest. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet, mener Casper Worm Hansen.

“At bruge BNP pr. indbygger som mål for rigdom har sine begrænsninger. I sidste ende er økonomer mest interesseret i velfærd, hvori andre faktorer end forbrug også indgår. Det kan eksempelvis være fritid, forventet levetid og økonomisk ulighed, som ikke direkte fanges i BNP pr. indbygger. Ikke desto mindre er BNP pr. indbygger det mest anvendte mål, da det er svært at vægte de andre faktorer indbyrdes.”

Alternative mål for rigdom

Vi kan altså beregne landes rigdom via andre metoder. En sådan metode er det såkaldte Human Development Index (HDI), der udover økonomien også tager højde for eksempelvis den gennemsnitlige levealder og antal år på skolebænken. Det kombineres i et indeks, der vægtes fra 0 til 1, hvor 1 er den højest mulige levestandard.

Især de europæiske lande stormer frem, når man måler på HDI. I top 20 ligger 13 lande således i Europa, mens tre lande ligger i Asien. Samtidig er olielande som Qatar, Brunei og Saudi-Arabien nu rykket et godt stykke ned ad listen - og helt ud af top 20.

Helt i top ligger vores nordiske broderland Norge med et HDI på 0,953 efterfulgt af Schweiz og Australien på anden- og tredjepladsen. Herefter følger Irland på en fjerdeplads og Tyskland femtepladsen, mens Danmark havner lige udenfor top 10 på en 11. plads. Tryk på HDI i tabellen for at rangere.

Altså har måden, vi regner på, stor betydning for, hvilke lande, der er rigest. Størst ikke nødvendigvis er rigest, hverken når man kigger på økonomien eller betragter rigdom bredere. Pointen er, at man skal vælge opgørelsesmetode efter, hvad man gerne vil vise.

“Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige økonomiske rigdom per menneske skal man bruge BNP pr. Indbygger, der er justeret for købekraft. Hvis man vil vide noget om landenes økonomiske magt overfor hinanden, er det samlede BNP at foretrække. Hvis man vil udtale sig om den oplevede velfærd for det enkelte menneske, kan HDI være at foretrække, men det er et meget sammensat mål, som man derfor skal være lidt påpasselig med at træffe hårde konklusioner på baggrund af,” siger Casper Worm Hansen.

Det bliver særligt klart, når man sammenligner de 20 største økonomier - målt på BNP - i forhold til deres placering på de forskellige ranglister. Det viser nedenstående tabel. Du kan sortere i tabellen ved at trykke på overskrifterne i kolonnerne. Alle tal er for 2017.

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 10. OKTOBER 2018: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.

LÆS OGSÅ: Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

LÆS OGSÅ: Har Danmark en vækstkrise?

Forrige artikel DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante Næste artikel Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug
Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.