Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

USA er den suverænt største økonomi i verden. Men er amerikanerne også den rigeste befolkning? Det korte svar: Nej. Det viser TjekDet's gennemgang af de seneste tal fra Verdensbanken.

Men for at komme dertil bliver vi nødt til at forstå de forskellige måder at beregne et lands økonomi på.

Det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) udgør 126.465 milliarder kroner omregnet med den nuværende dollarkurs (6,52). Det svarer til godt og vel en femtedel af hele den globale økonomi. Det tilsvarende tal for Danmark er kun 0,4 procent.

BNP er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land. BNP er et de mest anvendte nøgletal inden for økonomi, fordi det giver et godt indblik i, hvordan et land samlet set klarer sig. 

Størst på BNP

Derfor bliver BNP typisk brugt til at illustrere det økonomiske kapløb mellem verdens lande. Og hvis vi laver en rangliste over de største økonomier baseret på BNP, ligger USA helt klart i top efterfulgt af Kina, der halter et godt stykke efter og dermed 'kun' udgør 12,7 procent af den globale økonomi. Japan ligger nummer tre.

Og hvor gemmer Danmark sig? På ranglisten over alle verdens lande indtager den danske økonomi 35. pladsen, hvor værdien af den danske produktion er opgjort til 2.119 milliarder kroner. Det amerikanske BNP er altså omtrent 60 gange større end det danske.

Men BNP er ikke den bedste måde at måle på, hvis man gerne vil finde verdens rigeste land. Der er nemlig en række problemer med at sammenligne BNP for forskellige lande. Det fortæller Casper Worm Hansen, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Casper Worm Hansen

“En krone rækker nu engang længere i Kina end i Danmark, og derfor skal der justeres for købekraftsforskelle på tværs af lande”, siger han.

Eksempelvis koster et kilo bananer i Beijing omkring halvdelen af, hvad det gennemsnitligt koster i Aarhus. Det tager økonomer højde for ved at beregne den såkaldte købekraftsparitet (PPP). PPP angiver prisforholdet mellem den samme vare eller ydelse i forskellige lande. Hvis man vil sammenligne den kinesiske og danske økonomi, skal man altså gange det danske BNP med købekraftspariteten.

Hvis hele den kinesiske og danske økonomi kun producerede bananer, ville det svare til, at man halverede det danske BNP. I praksis består landes økonomier naturligvis af mange varer, og beregningen af PPP er derfor mere kompliceret end som sådan.

Men når man justerer for landenes købekraft, ser ranglisten over verdens rigeste lande pludselig anderledes ud. Nu må USA vige førstepladsen til fordel for Kina.

Samtidig stiger Indien fra en sjette- til en tredjeplads, mens de tre europæiske lande Tyskland, Storbritannien og Frankrig går et par pladser tilbage. Det er altså særligt landene med billige varer i supermarkederne, der arbejder sig frem på ranglisten, når man justerer for købekraft. Det betyder også, at Danmark dumper ned på en 57. plads. 

Pengene skal fordeles på flere hænder

Selvom justeringen af landenes købekraft giver et bedre indblik i, hvor rigt et land samlet set er, viser de to foregående ranglister ikke, hvor mange penge den enkelte person i et land har i lommerne. Mange af de lande, der ligger i toppen af ranglisterne, har nemlig også store befolkninger. Pengene er således delt ud på mange flere hænder.

Det betyder ifølge Casper Worm Hansen, at eksempelvis Kina rangerer meget højere end Danmark udelukkende på grund af, at der er omkring 1,3 milliarder kinesere og kun omkring 5,7 millioner danskere.

“Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige indkomst i en befolkning, skal man altså justere for forskelle i befolkningers størrelser. Det vil så vise sig, at den gennemsnitlige kineser langt fra har råd til at købe lige så mange varer som den gennemsnitlige dansker”, forklarer han.

Den justering laver økonomer ved at dividere et lands BNP med antallet af indbyggere. Når man gør det, ændres rangeringen af verdens rigeste lande - nu målt pr. indbygger - drastisk. Og vognen vælter helt, når vi samtidigt tager højde for landenes købekraft.

Nu er Danmark med sine 5,7 millioner indbyggere rykket fra en 57.- til en 18. plads med et købekraftsjusteret BNP på 334.995 kroner pr. indbygger.

Samtidigt er USA faldet til en 13. plads på ranglisten med 388.263 kroner pr. indbygger, mens Kina er styrtdykket til plads nummer 78. Derudover består top ti på listen nu primært af mindre lande såsom Macao, Luxembourg, Singapore, Irland og Schweiz. Helt til tops ligger olielandet Qatar med 837.278 kroner pr. indbygger.

Men før vi glæder os for meget over den danske placering i top 20, er det vigtigt at spørge, om BNP pr. indbygger overhovedet er den bedste regnemetode, hvis man vil finde ud af, hvilke lande, der er rigest. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet, mener Casper Worm Hansen.

“At bruge BNP pr. indbygger som mål for rigdom har sine begrænsninger. I sidste ende er økonomer mest interesseret i velfærd, hvori andre faktorer end forbrug også indgår. Det kan eksempelvis være fritid, forventet levetid og økonomisk ulighed, som ikke direkte fanges i BNP pr. indbygger. Ikke desto mindre er BNP pr. indbygger det mest anvendte mål, da det er svært at vægte de andre faktorer indbyrdes.”

Alternative mål for rigdom

Vi kan altså beregne landes rigdom via andre metoder. En sådan metode er det såkaldte Human Development Index (HDI), der udover økonomien også tager højde for eksempelvis den gennemsnitlige levealder og antal år på skolebænken. Det kombineres i et indeks, der vægtes fra 0 til 1, hvor 1 er den højest mulige levestandard.

Især de europæiske lande stormer frem, når man måler på HDI. I top 20 ligger 13 lande således i Europa, mens tre lande ligger i Asien. Samtidig er olielande som Qatar, Brunei og Saudi-Arabien nu rykket et godt stykke ned ad listen - og helt ud af top 20.

Helt i top ligger vores nordiske broderland Norge med et HDI på 0,953 efterfulgt af Schweiz og Australien på anden- og tredjepladsen. Herefter følger Irland på en fjerdeplads og Tyskland femtepladsen, mens Danmark havner lige udenfor top 10 på en 11. plads. Tryk på HDI i tabellen for at rangere.

Altså har måden, vi regner på, stor betydning for, hvilke lande, der er rigest. Størst ikke nødvendigvis er rigest, hverken når man kigger på økonomien eller betragter rigdom bredere. Pointen er, at man skal vælge opgørelsesmetode efter, hvad man gerne vil vise.

“Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige økonomiske rigdom per menneske skal man bruge BNP pr. Indbygger, der er justeret for købekraft. Hvis man vil vide noget om landenes økonomiske magt overfor hinanden, er det samlede BNP at foretrække. Hvis man vil udtale sig om den oplevede velfærd for det enkelte menneske, kan HDI være at foretrække, men det er et meget sammensat mål, som man derfor skal være lidt påpasselig med at træffe hårde konklusioner på baggrund af,” siger Casper Worm Hansen.

Det bliver særligt klart, når man sammenligner de 20 største økonomier - målt på BNP - i forhold til deres placering på de forskellige ranglister. Det viser nedenstående tabel. Du kan sortere i tabellen ved at trykke på overskrifterne i kolonnerne. Alle tal er for 2017.

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 10. OKTOBER 2018: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.

LÆS OGSÅ: Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

LÆS OGSÅ: Har Danmark en vækstkrise?

Forrige artikel DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante Næste artikel Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.