Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Er Danmark et af de rigeste lande i verden? Tjah... Det afhænger af, hvordan man gør det op.
Er Danmark et af de rigeste lande i verden? Tjah... Det afhænger af, hvordan man gør det op.Foto: Pixabay
Thor Steen LarsenRasmus Kerrn-Jespersen

USA er den suverænt største økonomi i verden. Men er amerikanerne også den rigeste befolkning? Det korte svar: Nej. Det viser TjekDet's gennemgang af de seneste tal fra Verdensbanken.

Men for at komme dertil bliver vi nødt til at forstå de forskellige måder at beregne et lands økonomi på.

Det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) udgør 121.341 milliarder kroner omregnet med den nuværende dollarkurs (6,8). Det svarer til godt og vel en femtedel af hele den globale økonomi. Det tilsvarende tal for Danmark er kun 0,4 procent.

BNP er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land. BNP er et de mest anvendte nøgletal inden for økonomi, fordi det giver et godt indblik i, hvordan et land samlet set klarer sig. 

Fakta

Størst på BNP

Derfor bliver BNP typisk brugt til at illustrere det økonomiske kapløb mellem verdens lande. Og hvis vi laver en rangliste over de største økonomier baseret på BNP, ligger USA helt klart i top efterfulgt af Kina, der halter et godt stykke efter og dermed 'kun' udgør 13,1 procent af den globale økonomi. Japan ligger nummer tre.

Og hvor gemmer Danmark sig? På ranglisten over alle verdens lande indtager den danske økonomi 35. pladsen, hvor værdien af den danske produktion er opgjort til 2.481 milliarder kroner. Det amerikanske BNP er altså knap 50 gange større end det danske.

Fakta

Men BNP er ikke den bedste måde at måle på, hvis man gerne vil finde verdens rigeste land. Der er nemlig en række problemer med at sammenligne BNP for forskellige lande. Det fortæller Casper Worm Hansen, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

“En krone rækker nu engang længere i Kina end i Danmark, og derfor skal der justeres for købekraftsforskelle på tværs af lande”, siger han.

Eksempelvis viser brugerindberetninger til hjemmesiden Numbeo - som skal tages med et stort gran salt - at et kilo bananer i Beijing koster omkring halvdelen af, hvad det koster i Aarhus. Det tager økonomer højde for ved at beregne den såkaldte købekraftsparitet (PPP). PPP angiver prisforholdet mellem den samme vare eller ydelse i forskellige lande. Hvis man vil sammenligne den kinesiske og danske økonomi, skal man altså gange det danske BNP med købekraftspariteten.

Artiklen fortsætter under billedet

Casper Worm Hansen er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Hvis hele den kinesiske og danske økonomi kun producerede bananer, ville det svare til, at man halverede det danske BNP. I praksis består landes økonomier naturligvis af mange varer, og beregningen af PPP er derfor mere kompliceret end som sådan.

Men når man justerer for landenes købekraft, ser ranglisten over verdens rigeste lande pludselig anderledes ud. Nu må USA vige førstepladsen til fordel for Kina.

Samtidig stiger Indien fra en syvende- til en tredjeplads, Tyskland falder én enkelt plads, mens Storbritannien og Frankrig begge falder fire pladser tilbage. Det er altså særligt landene med billige varer i supermarkederne, der arbejder sig frem på ranglisten, når man justerer for købekraft. Det betyder også, at Danmark dumper ned på en 54. plads. 

Fakta

Pengene skal fordeles på flere hænder

Selvom justeringen af landenes købekraft giver et bedre indblik i, hvor rigt et land samlet set er, viser de to foregående ranglister ikke, hvor mange penge den enkelte person i et land har i lommerne. Mange af de lande, der ligger i toppen af ranglisterne, har nemlig også store befolkninger. Pengene er således delt ud på mange flere hænder.

Det betyder ifølge Casper Worm Hansen, at eksempelvis Kina rangerer meget højere end Danmark udelukkende på grund af, at der er godt 1,3 milliarder kinesere og kun omkring 5,8 millioner danskere.

“Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige indkomst i en befolkning, skal man altså justere for forskelle i befolkningers størrelser. Det vil så vise sig, at den gennemsnitlige kineser langt fra har råd til at købe lige så mange varer som den gennemsnitlige dansker”, forklarer han.

Den justering laver økonomer ved at dividere et lands BNP med antallet af indbyggere. Når man gør det, ændres rangeringen af verdens rigeste lande - nu målt pr. indbygger - drastisk. Og vognen vælter helt, når vi samtidigt tager højde for landenes købekraft.

Nu er Danmark med sine 5,8 millioner indbyggere rykket fra en 54.- til en 18. plads med et købekraftsjusteret BNP på 374.714 kroner pr. indbygger.

Samtidigt er USA faldet til en 13. plads på ranglisten med 425.959 kroner pr. indbygger, mens Kina er styrtdykket til plads nummer 79. Derudover består top ti på listen nu primært af mindre lande såsom Macau, Luxembourg, Singapore, Irland, Brunei, Kuwait og Schweiz. Helt til tops ligger olielandet Qatar med 860.864 kroner pr. indbygger.

Fakta

Men før vi glæder os for meget over den danske placering i top 20, er det vigtigt at spørge, om BNP pr. indbygger overhovedet er den bedste regnemetode, hvis man vil finde ud af, hvilke lande, der er rigest. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet, mener Casper Worm Hansen.

“At bruge BNP pr. indbygger som mål for rigdom har sine begrænsninger. I sidste ende er økonomer mest interesseret i velfærd, hvori andre faktorer end forbrug også indgår. Det kan eksempelvis være fritid, forventet levetid og økonomisk ulighed, som ikke direkte fanges i BNP pr. indbygger. Ikke desto mindre er BNP pr. indbygger det mest anvendte mål, da det er svært at vægte de andre faktorer indbyrdes.”

Alternative mål for rigdom

Vi kan altså beregne landes rigdom via andre metoder. En sådan metode er det såkaldte Human Development Index (HDI), der udover økonomien også tager højde for eksempelvis den gennemsnitlige levealder og antal år på skolebænken. Det kombineres i et indeks, der vægtes fra 0 til 1, hvor 1 er den højest mulige levestandard.

Især de europæiske lande stormer frem, når man måler på HDI. I top 20 ligger 13 lande således i Europa, mens tre lande ligger i Asien. Samtidig er olielande som Qatar, Brunei og Saudi-Arabien nu rykket et godt stykke ned ad listen - og helt ud af top 20.

Helt i top ligger vores nordiske broderland Norge med et HDI på 0,953 efterfulgt af Schweiz og Australien på anden- og tredjepladsen. Herefter følger Irland på en fjerdeplads og Tyskland femtepladsen, mens Danmark havner lige udenfor top 10 på en 11. plads. Tryk på HDI i tabellen for at rangere.

Fakta

Altså har måden, vi regner på, stor betydning for, hvilke lande, der er rigest. Størst er ikke nødvendigvis rigest, hverken når man kigger på økonomien eller betragter rigdom bredere. Pointen er, at man skal vælge opgørelsesmetode efter, hvad man gerne vil vise.

“Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige økonomiske rigdom per menneske skal man bruge BNP pr. indbygger, der er justeret for købekraft. Hvis man vil vide noget om landenes økonomiske magt overfor hinanden, er det samlede BNP at foretrække. Hvis man vil udtale sig om den oplevede velfærd for det enkelte menneske, kan HDI være at foretrække, men det er et meget sammensat mål, som man derfor skal være lidt påpasselig med at træffe hårde konklusioner på baggrund af,” siger Casper Worm Hansen.

Det bliver særligt klart, når man sammenligner de 20 største økonomier - målt på BNP - i forhold til deres placering på de forskellige ranglister. Det viser nedenstående tabel. Du kan sortere i tabellen ved at trykke på overskrifterne i kolonnerne. Alle tal er for 2018, bortset fra HDI-tallene, som er for 2017.

Fakta

Fakta

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 9. OKTOBER 2019: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu