Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

USA er den suverænt største økonomi i verden. Men er amerikanerne også den rigeste befolkning? Det korte svar: Nej. Det viser TjekDet's gennemgang af de seneste tal fra Verdensbanken for 181 lande.

Men for at komme dertil bliver vi nødt til at forstå problemerne med at bruge de gængse måder at beregne et lands økonomi på.

 

Det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) udgør 117.700 milliarder kroner omregnet med den nuværende dollarkurs. Det svarer til omtrent 25 procent af hele den globale økonomi. Det tilsvarende tal for Danmark er kun 0,4 procent.

BNP er en økonomisk regnemetode, der angiver værdien af den samlede produktion i et land. Den er samtidigt en af de mest anvendte regnemetoder, fordi den giver et godt indblik i, hvordan et land samlet set klarer sig. 

Størst på BNP

Derfor bliver BNP typisk brugt til at illustrere det økonomiske kapløb mellem verdens lande. Og hvis vi laver en rangliste over de største økonomier baseret på BNP, ligger USA helt klart i top efterfulgt af Kina, der halter et godt stykke efter og dermed 'kun' udgør 15 procent af den globale økonomi. Japan ligger nummer tre.

Og hvor gemmer Danmark sig? Ud af de 181 lande på listen indtager den danske økonomi 33. pladsen, hvor værdien af den danske produktion er opgjort til 1.900 milliarder kroner. Det amerikanske BNP er altså omtrent 62 gange større end det danske.

Men BNP er ikke den bedste måde at måle på, hvis man gerne vil finde verdens rigeste land. Der er nemlig en række problemer med at sammenligne BNP for forskellige lande. Det fortæller Casper Worm Hansen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

“En krone rækker nu engang længere i Kina end i Danmark, og derfor skal der justeres for købekraftsforskelle på tværs af lande”, siger han.

Eksempelvis koster et kilo bananer i Beijing omkring halvdelen af, hvad det gennemsnitligt koster i Aarhus. Det korrigerer økonomer for ved at beregne den såkaldte købekraftsparitet (PPP). PPP angiver prisforholdet mellem den samme vare eller ydelse i forskellige lande. Hvis man vil sammenligne den kinesiske og danske økonomi, skal man altså gange det danske BNP med købekraftspariteten.

Hvis hele den kinesiske og danske økonomi kun producerede bananer, ville det svare til, at man halverede det danske BNP. I praksis består landes økonomier naturligvis af mange varer, og beregningen af PPP er derfor mere kompliceret end som sådan.

Men når man justerer for landenes købekraft, ser ranglisten over verdens rigeste lande pludseligt  anderledes ud. Nu må USA vige førstepladsen til Kina.

Samtidigt stiger Indien fra en syvende- til en tredjeplads, mens de tre europæiske lande Tyskland, Storbritannien og Frankrig går et par pladser tilbage. Det er altså særligt landene med billige varer i supermarkederne, der arbejder sig frem på ranglisten, når man justerer for købekraft. Det betyder også, at Danmark dumper ned på en 54. plads. 

Pengene skal fordeles på flere hænder

Selvom justeringen af landenes købekraft giver et bedre indblik i, hvor rigt et land samlet set er, viser de to foregående ranglister ikke, hvor mange penge den enkelte person i et land har i lommerne. Mange af de lande, der ligger i toppen af ranglisterne har nemlig også relativt store befolkninger. Pengene er således delt ud på mange flere hænder.

Det betyder ifølge Casper Worm Hansen, at eksempelvis Kina rangerer meget højere end Danmark udelukkende på grund af, at der er omkring 1,3 milliarder kinesere og kun omkring 5,7 millioner danskere.

“Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige indkomst i en befolkning, skal man altså justere for forskelle i befolkningers størrelser. Det vil så vise sig, at den gennemsnitlige kineser langt fra har råd til at købe lige så mange varer som den gennemsnitlige dansker”, forklarer han.

Den justering laver økonomer ved at dele et lands BNP med antallet af indbyggere. Når man gør det, ændres rangeringen af verdens rigeste lande - nu målt pr. indbygger - drastisk. Og vognen vælter helt, når vi samtidigt tager højde for landenes købekraft.

Nu er Danmark med sine 5,7 millioner indbyggere rykket fra en 54.- til en 16. plads med et købekraftsjusteret BNP på 315.000 kroner pr. indbygger.

Samtidigt er USA faldet til en 11. plads på ranglisten med 364.000 kroner pr. indbygger, mens Kina er styrtdykket til plads nummer 72. Derudover består top ti på listen nu primært af mindre lande såsom Singapore, De Forenede Arabiske Emirater, Irland og Norge. Helt til tops ligger olielandet Qatar med 808.000 kroner pr. indbygger.

Men før vi glæder os for meget over den danske placering i top 20, er det vigtigt at spørge, om BNP pr. indbygger overhovedet er den bedste regnemetode, hvis man vil finde ud af, hvilke lande der er rigest. Og det er den ikke nødvendigvis, mener Casper Worm Hansen.

“At bruge BNP pr. indbygger som mål for rigdom har sine begrænsninger. I sidste ende er økonomer mest interesseret i velfærd, hvori andre faktorer end forbrug også indgår. Det kan eksempelvis være fritid, forventet levetid og økonomisk ulighed, som ikke direkte fanges i BNP pr. indbygger. Ikke desto mindre er BNP pr. indbygger det mest anvendte mål, da det er svært at vægte disse faktorer indbyrdes.”

Alternative mål for rigdom

Vi kan altså beregne landes rigdom via andre metoder. En sådan metode er det såkaldte Human Development Index (HDI), der udover økonomien også tager højde for eksempelvis den gennemsnitlige levealder og antal år på skolebænken. Det kombineres i et indeks, der vægtes fra 0 til 1, hvor 1 står for den højest mulige levestandard.

Især de europæiske lande stormer frem, når man måler på HDI. I top 20 ligger 11 lande således i Europa, mens fire lande ligger i Asien. Samtidigt er olielande som Qatar, Brunei og Saudi-Arabien nu rykket et godt stykke ned ad listen.

Helt i top ligger vores nordiske broderland Norge med et HDI på 0,949 efterfulgt af Australien og Schweiz på en delt andenplads. Herefter følger Tyskland på en fjerdeplads og Danmark på en femteplads.

Altså har måden, vi regner på, stor betydning for, hvilke lande der er rigest. Visse metoder - som BNP pr. indbygger og HDI - er dog bedre end andre, og det er klart, at størst ikke nødvendigvis er rigest, hverken når man kigger på økonomien eller betragter rigdom bredere.

Det bliver særligt klart, når man sammenligner de 20 største økonomier - målt på BNP - i forhold til deres placering på de forskellige ranglister. Det viser nedenstående tabel. Du kan sortere i tabellen ved at trykke på overskrifterne i kolonnerne. BNP-placeringerne er for 2016, mens HDI-placeringerne er for 2015.


LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Mange danskere tror kriminaliteten er værre end den er

LÆS OGSÅ: Verdensmålene efter to år: Danmark er næstbedst, men...

Forrige artikel Hvor er Mette Frederiksens sharia-domstole? Hvor er Mette Frederiksens sharia-domstole? Næste artikel Er det mere sikkert at føde på et hospital end hjemme? Er det mere sikkert at føde på et hospital end hjemme?
  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    BNP er en politisk regnemetode

    BNP er ikke en økonomisk regnemetode, men en politisk regnemetode.

    Der er politisk vurdering bag udregningen af BNP. Således er udregningen USA's BNP flere gange korrigeret op, fordi det var politisk vigtig at vise en stigende BNP.
    Der til kommer at udregningen af BNP begunstiger USA på bekostning af Danmark.
    Således skal USA's store hær og de mange privathospitaler trækkes fra hvis man vil sammenligne Danmark med USA.

  • Anmeld

    Torsten

    Irland??

    Og hvad med Irland? De har jo alle de her skattely-virksomheder. Påvirker det ikke BNP på en måde, som slet ikke betyder købekraft for folket?