Nej, video af "druknende flygtninge" er ikke iscenesat for at skabe sympati

En video, hvor man angiveligt ser en iscenesættelse af flygtninge, der drukner, spreder sig hastigt på sociale medier. Flere raser over videoen, som hævdes at skulle skabe sympati for flygtninge. Men den udlægning er skudt helt ved siden af.

Her laves der fake-videoer, for at skabe sympati for flygtninge!

Kilde: Flere opslag på nettet


Videoen der henvises til, viser i virkeligheden optagelser til en græsk dokumentarfilm om den græsk-tyrkiske krig i 1919-1922. Dengang var krigsflygtninge på vej fra Tyrkiet mod Grækenland, og det er altså rekonstruktionen til disse optagelser, som har ført til den udbredte misforståelse. 

“Havde du regnet med det? Der bliver simpelthen lavet fake videoer, hvor flygtninge “er ved at drukne” bare for at skabe sympati for dem. Vidste du det!” står der i teksten til denne video, som lige nu deles heftigt i blandt andet facebookgrupper.

Og kommentarsporet til videoen vidner om, at det ikke var noget "de fleste vidste". Brugerne er nemlig rasende over, at nogen angiveligt har iscenesat, at flygtninge drukner for at skabe sympati med dem.

“Overrasket. Nej da. Typisk adfærd fra den politisk korrekte venstrefløj generelt,” lyder det eksempelvis i en kommentar på Facebook.

Artiklen fortsætter under GIF'en. 

Eksempler på facebookbrugeres kommentarer til videoen.

I den grynede video ser man først en gruppe mennesker stå i vand til navlen på en strand. De fleste bærer tørklæde og er stadig iført deres tøj, mens de slæber på deres ejendele i sække. Kameraet panorerer derefter op på en strandrestaurant, hvor en gruppe mennesker filmer de sækkeslæbende mennesker i havet med et stativkamera.

Og det er altså dét, der har fået flere til at tro, at nogen iscenesætter forfærdelige scenarier med flygtninge for blandt andet at skabe sympati med de mennesker, der forsøger at krydse Middelhavet for at komme til Europa.

Men det er altså ikke tilfældet, viser TjekDets gennemgang af videoen.

Artiklen fortsætter under videoen

"Havde du regnet med det? Der bliver simpelthen lavet fake videoer, hvor flygtninge 'er ved at drukne' bare for at skabe sympati for dem. Vidste du det!". Sådan præsenteres denne video på blandt andet denne danske hjemmeside og flere steder på Facebook. Videoen er også delt af mange udenlandske facebookbrugere med præcis samme påstand. Videoen er formodentlig filmet af en tjekkisk mand. Det er dog ikke bekræftet. 

Sådan gjorde vi

For at finde frem til flere detaljer om sagen tager vi først et screenshot af videoens start og søger så efter det billede på Google (se screenshot).

Der dukker et link op til en østrigsk artikel fra 21. august 2018, hvor vi kan læse, at det tyske faktatjekmedie Correctiv undersøgte selvsamme video i en artikel 16. august 2018.

Videoen har dermed mere end et år på bagen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Vi tog et screenshot af videoen og søgte på Google efter billedet. Det fører os til det tyske faktatjekmedie Correctiv, som har undersøgt videoen. 

Nogle tyske bloggere begyndte tidligere på måneden at dele videoen med en spekulation om, at det er en iscenesættelse af druknende flygtninge, hvor filmen har til hensigt at skabe sympati. Men den teori har ingen gang på jord, fastslog Correctiv sidste år.  

Der er rigtignok et filmhold til stede, som filmer nogle personer, der udgiver sig for at være flygtninge på randen af druknedøden. Men scenerne skal ikke forestille virkeligheden i dag – det er rekonstruktioner til en dokumentarfilm om krigsflygtninge, der tog flugten fra Tyrkiet til Grækenland for hundrede år siden.

Ved siden af den restaurant, hvor filmfolkene står og optager, ligger restauranten Levante. De fortalte sidste år til Correctiv, at holdet var ved at optage filmen 'The Land of the Painful Virgin Mary', der handler om den græsk-tyrkiske krig fra 1919-1922. Samme besked fik de senere fra filmholdet selv.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Her er filmholdet i gang med at filme scenerne til filmen 'The Land of the Painful Virgin Mary'.

Dokumentarfilm til filmfestival

Vi beslutter os for selv at undersøge sagen. Correctivs artikel er mere end et år gammel, så det kan være, at der er dukket nye detaljer op. Først sender vi derfor dokumentarfilmens instruktør, Eleni Vlassi, en mail med nogle spørgsmål.

Vi bruger ventetiden på at se, om vi selv kan grave nogle nye detaljer frem. Filmen skulle vises på International Documentary Festival of Ierapetra, som er en international dokumentarfestival i byen Ierapetra på Kretas sydøstkyst. På festivalens hjemmeside finder vi en trailer til Eleni Vlassis dokumentar. Hvis den virkelig er filmet på Kreta, vil der måske være personer, som også optræder i den video, der bliver heftigt delt for øjeblikket. Og ganske rigtigt.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Billedet til venstre er et screenshot fra videoen med det falske budskab, mens billedet til højre er et screenshot fra traileren til Eleni Vlassis dokumentariske film om den græsk-tyrkiske krig 1919-1922.

Der er nemlig personer i traileren, der til forveksling ligner nogen, vi har set før. På billederne kan vi se en dame i vandet, der er iført et brun- og hvidstribet klæde, som dækker hendes ryg og hoved, mens hun bærer på en stor rød sæk. Ved siden af hende står endnu en dame med sort jakke og et sort-hvid-mønstret tørklæde og bærer på en hvid sæk.

Begge kvinder og begge sække medvirker i både traileren til filmen om den græsk-tyrkiske krig og i de optagelser, der altså skulle være et bevis på, at nogen laver falske videoer for at få omverdenen til at fatte sympati med flygtninge.

De to restauranter

Ifølge Correctivs faktatjek sad personen, der filmede de grynede optagelser, i nærheden af restauranten Astrophengia på Kreta. Correctiv har både været i kontakt med Astrophengia, men også den nærliggende restaurant Levante, for at få oplysninger i sagen.

Vi tjekker Google Maps for at lede efter ligheder fra den grynede video og billeder fra Google Street View, der giver mulighed for at se billeder langs gader og stræder verden over.

Her er det umiddelbart svært at finde iøjnefaldende ligheder mellem billederne og optagelsen, som sandsynligvis er fra sommeren 2018, mens billederne i Google Street View er taget tilbage i 2014. Noget, der dog ikke ændrer sig på fire år, er den bjergkæde, man kan ane i baggrunden af den grynede video. Samme bjergkæde kan man opstøve på Google Maps i byen Ierapetra på det sydøstlige Kreta.

Desuden får vi med en søgning på Google Maps bekræftet, at de to restauranter rigtigt nok ligger ved siden ad hinanden i Ierapetra.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Bjergkæden fra optagelsen kan vi finde på samme lokation ved hjælp af Google Maps. Det øverste billede er et screenshot fra Google Maps, mens det nederste er fra den grynede video med det falske budskab. På især bjergkædens højre side er lighederne tydelige.

Bekræftelse fra Eleni Vlassi

Da de fleste brikker er faldet på plads, prøver vi igen at få kontakt til filmens instruktør, Eleni Vlassi. Og denne gang lykkes det.

Hun bekræfter i et telefoninterview, at filmscenerne ikke er lavet for at skabe sympati med flygtninge, men at de derimod var til hendes dokumentariske film om krigen mellem Tyrkiet og Grækenland. Altså den film, vi har fundet traileren til på dokumentarfestivalens hjemmeside.

“Nej, det er ikke en film om flygtninge i dag, personerne i videoen er skuespillere. Det var til en film om de græske flygtninge fra Tyrkiet under den græsk-tyrkiske krig, der foregik for hundrede år siden,” siger Eleni Vlassi til TjekDet.

Det er tilsyneladende ikke kun vores tyske kolleger i Correctiv, der har fundet og undersøgt videoen. Det viser sig nemlig, at den er blevet delt i en lang række europæiske lande med samme budskab.

“Vi har haft et problem med optagelserne i forhold til fake news. Mange journalister har ringet for at høre historien. Jeg har været på fransk tv, de har ringet fra Berlin og mange andre lande,” forklarer den græske producer og instruktør.

Artiklen bygger delvist på research fra det tyske faktatjekmedie Correctiv. Mediet er ligesom TjekDet certificeret medlem af det internationale netværk af faktatjekmedier, International Fact-Checking Network (IFCN)

Forrige artikel Lys i fynsk “vintertræ” handler ikke om hensyn til islam  Lys i fynsk “vintertræ” handler ikke om hensyn til islam Næste artikel Hverken Ikea eller Føtex dropper julen Hverken Ikea eller Føtex dropper julen
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.