Vasker broccoli hjernen ren for affaldsstoffer?

Spis broccoli og hjælp hjernen med at rense sig selv. Sådan lyder overskriften i en DR-artikel. Men forskere kan hverken be- eller afkræfte, at grøntsagen kan rense vævet i lige netop hjernen.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Spis broccoli og hjælp hjernen med at rense sig selv”

Sådan lyder overskriften i en DR-artikel, som henviser til udtalelser fra foredragsholderen og forfatteren Anette Harbech Olesen, der også står bag hjemmesiden MadforLivet.com.

Hun slår ifølge DR fast, at broccoli indeholder stoffet sulforaphan, som er med til at gøre broccoli til en helt speciel grøntsag, fordi den kan hjælpe kroppen med at komme af med uønskede affaldsstoffer.

Men selv om forskning har påvist, at sulforaphan virker på menneskecellers udskillelse af affaldsstoffer, så er det ikke videnskabeligt bevist, at sulforaphan også kan have en afgiftende virkning på hjernevæv, som DR ellers skriver, fastslår forskere overfor Videnskab.dk

Først må det korrigeres, at sulforaphan findes i broccoli, som det fremgår i DR-artiklen. Det gør det ikke. Det gør til gengæld stoffet glucoraphanin, som så bliver omdannet til sulforaphan i vores fordøjelsessystem og optaget i blodet.

“Der er ikke tvivl om, at sulforaphan virker på menneskecellers udskillelse af affaldsstoffer, men om man rent faktisk har studeret effekten på neuroner, det ved jeg ikke,« siger Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han fortæller også, at han ikke kender til forskning på mennesker, der påviser en rensende effekt på menneskets hjerne.

Etik står i vejen

Og hvis man endelig skal forsøge at påvise broccoliens effekt på hjernen, så løber forskerne ind i et væsentligt problem. Det vil nemlig kræve, at man tager hjernevæv ud fra levende mennesker, og det vil myndighederne næppe tillade.

Forskere vurderer dog, at det er sandsynligt, at sulforaphan kan have den forventede effekt, selvom det er svært at dokumentere.

“Efter min viden er der ingen direkte beviser for, at sulforaphan virker på menneskelige neuroner, men jeg finder det dog ret sandsynligt af to grunde,” oplyser Albena Dinkova-Kostova, der er professor på University of Dundee.

Hun fremhæver, at studier på mus har vist, at sulforaphan har beskyttende virkninger på på pattedyrshjernen.

Men at broccoli kan rense vores hjerneceller, er med andre ord ikke videnskabeligt bevist, men forskerne afviser det altså ikke.

Forfatter: “Uanset hvad er der jo ingen kendt downside”

Videnskab.dk har spurgt Anette Harbech Olesen, hvorfra hun ved, at brocolli har den effekt på menneskets hjerne, som det fremgår af DR’s artikel.

“Jeg vil mene, at det er videnskabeligt dokumenteret, at når man indtager nok sulforaphan, kan det sætte skub i en række enzymer i kroppens celler, som så sørger for at sende uønskede affaldsstoffer ud af cellemembranen. Uanset hvad er der jo ingen kendt downside ved at spise broccoli jævnligt,” siger Anette Harbech Olesen, der har taget en uddannelse i funktionel medicin fra Institute of Functional Medicine, USA, som danske myndigheder dog ikke anerkender som en videnskabelig uddannelse.

Hun slår samtidig fast, at DR’s artikel konkluderer lidt for kategorisk på baggrund af, hvad hun har sagt.

“Jeg er jo ikke forsker, men jeg forsøger at fremstille forskning fair og ikke for overdrevet. Jeg ved ikke, om afgiftningsprocessen også gælder menneskers hjerneceller,” siger hun til Videnskab.dk.

Redaktionschef på DR Eva Kvist afviser i et skriftligt svar til Videnskab.dk, at DRs udlægning af forskningen skulle være problematisk. Redaktionen bag artiklen har ifølge hende ikke haft grund til at betvivle Anette Harbech Olesens udlægning af den tilgængelige forskning på området.

Læs hele faktatjekket fra Videnskab.dk her.

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Er der ukrudtsgift i vores vacciner?

LÆS OGSÅ: Dør du for tidligt af at drikke otte glas vin om ugen?

LÆS OGSÅ: Hjælper akupunktur mod myggestik?

Forrige artikel Fingeret Facebookopslag udråber DF'er som nazi-kage-elsker Fingeret Facebookopslag udråber DF'er som nazi-kage-elsker Næste artikel Venstre kalder Socialdemokratiets udlændingepolitik for slap, men de stemmer næsten altid sammen Venstre kalder Socialdemokratiets udlændingepolitik for slap, men de stemmer næsten altid sammen
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.