Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

Du er godt rustet mod hudkræft, hvis du solbader og i øvrigt dropper solcremen. Sådan lyder det i et opslag fra en alternativ behandler, der har fået stor opmærksomhed på Facebook. Men forskere advarer mod at tro på den påstand.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Mens dermatologer og solcreme-producenter har gjort det til deres mission at overbevise verden om, at Solens eksponering forårsager kræft, er dette en stor løgn. Sollys er ikke den primære årsag til hudkræft. Faktisk forhindrer sollys faktisk kræft!”

Sådan skriver den alternative behandler Martin Hejlesen i et Facebookopslag, der er blevet delt særdeles flittigt på det sociale medie. Han praktiserer noget, som blandt alternative behandlere kaldes Metasundhed.

Ifølge Martin Hejlesen er det et lavt niveau af D-vitamin, der gør, at mange i Danmark får hudkræft. Det er altså slet ikke solens UV-stråler, der er skyld i hud- og modermærkekræft, hævder han.

Man bør desuden for sin sundheds skyld undgå solcremen, da den blokerer for produktionen af D-vitamin netop ved at lukke UV-strålerne fra solen ude, mener den alternative behandler.

På Facebook tager flere brugere tilsyneladende Martin Hejlesens påstand for gode varer. I opslagets kommentarfelt skriver flere, at de nu fremover vil droppe at smøre sig selv og deres børn ind i solcreme, når solen bager.

Men Martin Hejlesens påstand er uden hold i virkeligheden. Det er UV-stråler, der giver kræft. Og bruger du ikke tilstrækkeligt med solcreme, når du solbader, forhøjer det risikoen for at blive ramt af kræft. Det siger to forskere til netmediet Videnskab.dk.

Facebookkommentarer til Martin Hejlesens opslag

Få gerne sol, men ikke for meget

Martin Hejlesen har ganske vist ret i, at mange i Danmark i større eller mindre grad mangler D-vitamin. Men det er altså om vinteren. Og der er ingen gevinst ved at stege sin hud uden solcreme i sommervejret i håb om at kunne lagre D-vitamin til de grå vintermåneder. Forskere er endda tidligere nået frem til, at 93 procent af alle tilfælde af hudkræft skyldes udsættelse for solens UV-stråler.

"Det er helt sikkert ikke manglen på D-vitamin, der er den primære årsag til den høje forekomst af hudkræft i Norden. Det er eksponering for solens UV-stråler," siger Hans Christian Wulf, professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital i København, til Videnskab.dk.

Og ifølge Lone Skov, der professor ved Københavns Universitet og bestyrelsesmedlem i Dansk Dermatologisk Selskab, er D-vitamin rent faktisk godt for helbredet og forebygger kræft. Men du behøver kun opholde dig få minutter i sommersolen for at få dækket dit behov for D-vitamin. Herefter bremser huden for optaget.

Så selv den mest ihærdige solbader har ikke et højere niveau af D-vitamin end så mange andre.

“Vi skal have noget sol, men ikke for meget. I dag ønsker vi at leve op mod 100 år, men da vores lyse hud udviklede sig hos vores stenalderforfædre, levede de i gennemsnit 30-40 år, og der ville de gængse hudkræfttyper ikke have nået at udvikle sig, da hudkræft typisk kommer senere i livet,” siger Lone Skov til Videnskab.dk.

Hejlesen: Jeg skaber et nuanceret billede

Til kritikken svarer Martin Hejlesen, at han blot bidrager til sundhedsdebatten ved at give et nuanceret billede af sundhedsanvisningerne, som er understøttet af “en stor industri.”

”Jeg dikterer ikke, hvad andre skal gøre, men forsøger at bidrage til sundhedsdebatten med kritiske briller, da jeg ofte har fundet, at de sundhedsanvisninger, som vi bliver mødt med, er understøttet af undersøgelser finansieret af en stor industri, som gerne vil tjene penge på deres produkter. Derfor opfordrer jeg via mine Facebookopslag, andre til at se flere sider, hvilket for mig er for at skabe et nuanceret billede på de sundhedsanvisninger, vi bliver givet. Jeg ønsker, at folk skal mærke efter, og selv være en del af at tage ansvar for et godt helbred,” skriver Martin Hejlesen i en mail til Videnskab.dk.

WHO, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse råder samstemmende voksne til at beskytte sig selv og deres børn med solcreme. Og i sommerhalvåret bør man opholde sig i skyggen mellem klokken 12 og 15. 

Læs hele faktatjekket hos Videnskab.dk her.

LÆS OGSÅ: Er der ukrudtsgift i vores vacciner?

LÆS OGSÅ: Dør du for tidligt af at drikke otte glas vin om ugen?

LÆS OGSÅ: Et karbad er ikke lige så sundt som en halv times gåtur

LÆS OGSÅ: Hvor overvægtige er danskerne egentlig?

LÆS OGSÅ: Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

LÆS OGSÅ: Er æg lige så farlige som cigaretter?

Forrige artikel Er hvepsen virkelig farligere end ulven? Er hvepsen virkelig farligere end ulven? Næste artikel Afsløring: Ny forening mod børn i naturen er falsk Afsløring: Ny forening mod børn i naturen er falsk
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.