Hvis man gerne vil have et billede af, hvordan USA kunne komme til at se ud om 20 år, er det en god idé at kaste et blik på en håndfuld af landets små og mellemstore byer. Lokale borgmestre, som er på jagt efter nye måder at lukke huller i budgetterne, hjælper mennesker, som er blevet arbejdsløse eller knokler for at reparere en infrastruktur, der er ved at falde fra hinanden, og bringer idéer i spil, som ville have været helt utopiske for bare et par årtier siden. De afprøver ambitiøse sociale programmer, der inkluderer borgerløn og erstatningsudbetalinger, de sætter sensorer på alt fra kloakker til lygtepæle, og de tester selvkørende busser.  

De amerikanske byer har altid været idélaboratorier, men covid-pandemien har for alvor sat fart i innovationen. Pandemien affødte et akut behov for at adressere problemer som økonomisk ulighed, manglende børnepasning og dårlige internetforbindelser, fortæller Debbie Cox Bultan, som står i spidsen for NewDEAL – et netværk af progressive, folkevalgte embedsmænd.

Ambitiøse, kontroversielle idéer er ofte nemmere at prøve af lokalt frem for på landsplan, hvor uendelige juridiske tovtrækkerier og partipolitisk uenighed gør det svært at vedtage love. Fortalerne for de nye idéer håber, at de over tid vil brede sig til hele landet. ”De lokale initiativer er fleksible. Vi kan svare hurtigt på forespørgsler, og vi kan høre input direkte fra vores naboer, som vi står til tjeneste for,” siger Robin Rue Simmons, som er tidligere rådmand i Evanston i Illinois. Simmons var med til at gennemføre det erstatningsprogram for sorte indbyggere i byen, som er omtalt længere nede i artiklen.

Førerløse køretøjer

Lønninger til chauffører er med til at øge udgifterne til offentlig transport for mange økonomisk pressede byer. Nogle af dem prøver at løse det problem ved at klare sig uden chauffører.

I Arlington i Texas tester man lige nu førerløse køretøjer som en del af et offentligt delebilsprogram.  Via en app kan indbyggerne bestille en af fire firehjulstrækkere eller en Polaris GEM inden for en cirka 2,5 kvadratkilometer stor testzone. Priserne for turen starter ved cirka 20 danske kroner, og passagerne har benyttet sig af systemet omkring 1.700 gange, siden projektet blev sat i søen i marts.

I mange år havde Arlington, som ligger mellem Dallas og Fort Worth, den tvivlsomme ære af at være den største by i USA uden et system for offentlig transport. Nu håber byen, at det kan komme til at fungere som forbillede for andre.

Ann Foss fra byens afdeling for strategiske initiativer siger, at hun håber, at brugen af førerløse busser vil føre til færre uheld. Byen har planer om at udvide det foreløbigt et år lange projekt til andre områder og leder efter finansieringsmuligheder.

Borgerløn

I 2019 fik 125 tilfældigt udvalgte indbyggere i de fattigste områder i Stockton i Californien tildelt godt 3.000 danske kroner om måneden i to år. Deres indtægt blev mere stabil, de meldte tilbage, at de oplevede færre symptomer på angst og depression, og de fik større sandsynlighed for at lande et fuldtidsarbejde, viser en frisk undersøgelse af forsøgets første år udført af en gruppe forskere, heriblandt Stacia West fra University of Tennessee og Amy Castro fra University of Pennsylvania.

Flere andre byer, blandt andre Paterson i New Jersey, St. Paul i Minnesota og Richmond i Virginia udfører forsøg med at udbetale kontanter til udvalgte indbyggere i byen uden modkrav. Programmet i Stockton, som sluttede sidste år, var en hjertesag for den daværende borgmester Michael Tubbs, der tabte valget i december. Han arbejder fortsat for at indføre borgerløn og oprettede sidste år netværket Mayors for a Guaranteed Income, som ifølge Tubbs tæller omkring 50 byer.

Pandemien og den udbredte brug af hjælpepakker har betydet, at flere og flere mennesker er åbne over for idéen om en borgerløn, fortæller Michael Tubbs. Der er dog stadig en række økonomer, som er bekymrede for, at det bliver for dyrt at foretage den slags udbetalinger, og at idéen kan føre til, at folk vælger at holde op med at arbejde.

Lokale boliger, der er til at betale

Over hele USA kæmper byer med mangel på boliger, der er til at betale på en almindelig indkomst. I Pasadena i Californien prøver man at løse problemet ved at opfordre folk til bogstaveligt talt at bygge huse i deres egne baghaver. Byens såkaldte Second Unit ADU Program tilbyder lån på 150.000 dollar til en lav rente til husejere, som dermed får mulighed for at forvandle garager eller uudnyttet grund til lejeboliger for lejere, der hører under de særlige Sektion 8-bestemmelser.

Lån på op til 75.000 dollar er blevet gjort tilgængelige for husejere med lave indkomster for at gøre det muligt at modernisere annekser. I april udvalgte byen fem husejere, der blev de første låntagere, og det er håbet, at programmet kan blive gennemført i hele delstaten.

Pasadenas øverste byggeansvarlige, William Huang, fortæller, at han er ved at se på, hvordan programmet kan udvides yderligere, for eksempel ved at bringe kommercielle udlåningsfirmaer ind for at dække en del af finansieringen.

Kontant udbetaling til folk der arbejder hjemmefra

En del byer prøver at tiltrække nye skatteydere ved at tilbyde firmaer en række fordele ved at lægge deres hovedkontorer i lige netop deres by. Efterhånden som flere og flere amerikanere arbejder hjemmefra, henvender byerne sig i stigende grad direkte til borgerne selv.

I juni sidste år tilbød bystyret i Savannah IT-folk op mod 2.000 dollar til at dække flytteomkostningerne, hvis de rykkede til byen. George Kaiser Family Foundation står for et program, der betaler 10.000 dollar til folk, som flytter til Tulsa i Oklahoma. Siden programmet blev skudt i gang i 2018, har fonden modtaget over 50.000 ansøgninger, 800 har modtaget pengene, og antallet af ansøgninger blev femdoblet i 2020, fortæller lederen af programmet, Ben Stewart. Han tror, at flere og flere byer vil følge Tulsas eksempel. I fremtidens USA bliver det medarbejderne og ikke arbejdsgiverne, der bestemmer, hvor de vil arbejde henne.

Onlineundervisning til jobsøgende

Covid-19-pandemien førte til en voldsom stigning i arbejdsløsheden, hvilket tvang mange byer til at genoverveje, hvordan de hjælper borgerne tilbage i arbejde.

I Louisville i Kentucky iværksatte man sidste år et program i et samarbejde mellem Microsoft, uddannelsesudbyderen General Assembly, sundhedsforsikringsselskabet Humana Inc., Louisvilles sundhedsvæsen og University of Louisville, som tilbyder gratis onlineundervisning i fag som softwareteknik og dataanalyse til mennesker, som er blevet arbejdsløse under pandemien. Programmet giver også mulighed for at få mere dybdegående undervisning, ligesom der tilbydes hjælp fra en erhvervscoach. Omkring 3.400 indbyggere i Louisville har meldt sig til undervisningen, fortæller General Assembly.

Ryan Fennerty, der er global vicepræsident i salgsafdelingen hos General Assembly, fortæller, at lokale byråd føler et større ansvar for at hjælpe folk, der har mistet deres arbejde.

“Ved at skabe en forskelligartet arbejdsstyrke, der har de kompetencer, som efterspørges, har Louisville lagt grunden til større succes i fremtiden,” siger borgmesteren i Louisville, Greg Fischer.

Andre byer som eksempelvis Buffalo er begyndt at tilbyde lignende kurser.

Erstatninger

Det seneste års stigende bevidsthed om raceulighed har betydet, at der er kommet fornyet fokus på erstatninger eller udbetalinger til efterkommere af slaver og sorte amerikanere, der har været udsat for systemisk diskrimination. Nogle byer tager sagen i egen hånd. Chicago-forstaden Evanston blev den første amerikanske by, der startede et erstatningsprogram, da bystyret tidligere på året godkendte de første udbetalinger, som bliver finansieret af afgifterne på salg af marihuana.

Byens sorte indbyggere og deres efterkommere kan ansøge om legater på 25.000 dollar, hvis de har været ofre for diskrimination I forbindelse med tildeling af boliger som en konsekvens af byens politik på området i årene fra 1919 til 1969. Legaterne kan bruges til at dække husleje, til udbetaling på et hus eller en lejlighed, flytteomkostninger eller reparationer i hjemmet.

Simmons, den tidligere rådmand og primusmotor bag programmet, siger, at hun håber, at udbetalingerne kan være medvirkende til, at sorte familier kan købe eller blive i huse i kvarterer, som de ellers ikke ville have råd til at bo i, og dermed formindske de store sociale forskelle. Politikere i Amherst, Massachusetts overvejer at indføre et lignende program.  

Intelligente kloakker

Når det regner, eller sneen smelter, flyder kloakkerne ofte over og fører spildevand ud i floderne. Byen South Bend i Indiana blev en af de første byer, der prøvede at løse problemet med såkaldte ’intelligente kloakker’.

Kloakkerne er udstyret med sensorer og pumper, der registrerer, når der er ved at være fare for oversvømning, og som derefter leder spildevandet væk, så kloakkerne ikke bliver overfyldte. Før de første sensorer blev installeret i kloakkerne i South Bend i 2008, løb der hvert år omkring 7,5 milliarder liter spildevand ud i byens flod hvert eneste år. Sidste år var det reduceret til 1,3 milliarder liter, siger Eric Horvath, der står i spidsen for byens offentlige arbejder.

South Bend ønsker at opdatere systemet med intelligente kloakker således, at det ikke alene måler vandets kvantitet men også dets kvalitet. Byer som Cincinnati har fulgt trop, efterhånden som det er blevet mere udbredt at udstyre dele af infrastrukturen med sensorer.

’Smarte zoner’ til aflevering af pakker og varer

Over hele USA er bymidter fulde af leveringsvogne, der spærrer trafikken, mens de kommer af med deres pakker, eller kører rundt i endeløse cirkler for at finde en ledig parkeringsplads. I Aspen i Colorado håber man, at man med et pilotprogram, der gennemføres i samarbejde med Coord, der ligger i New York og er specialister i software til trafikregulering, kan afhjælpe trafikpropper ved hjælp af en app.

I november udpegede byen en række såkaldte “smarte zoner”— udvalgte fortove og gyder – som chaufførerne kan reservere via deres telefoner. Systemet gør det muligt for byen at indsamle viden om, hvor der er størst behov for aflæsningssteder, og derefter opkræve penge for at gøre holdt på samme måde, som man betaler for parkering. Omkring to måneder inde i testperioden kunne Coord konstatere, at omkring 60 procent af chaufførerne fulgte reglerne, siger Dawn Miller, der er vicepræsident og ansvarlig for politik og partnerskaber i Coord.

Hvis forsøget bliver en succes, kan ’smarte zoner’ blive en ny indtægtskilde for byer, som stadig afhjælper et trafikproblem.  

Små hjem til at huse hjemløse

Mange byer er enige om, at løsningen på problemet med hjemløse er at bygge flere huse, men lejlighedskomplekser er dyre, tager årevis at bygge og bliver ofte mødt med forbud på grund af byplanlægningslove imod opførelse af høje bygninger.

Nogle byer ser nu på muligheden for at opføre meget små huse for på den måde hurtigt at få hjemløse væk fra gaden og installeret i permanente hjem. Salt Lake City har planer om at opføre en hel landsby med ganske små huse til de af byens indbyggere, som har levet hele deres liv på gaden, så folk, der ellers ulovligt ville opholde sig på herberger eller i lejligheder, kan rykke indendørs. Pilotprojektet starter med 40 huse og kan potentielt komme til at tælle op til 300 eller 500 huse.

Byen har endnu ikke udvalgt en lokation, ligesom man hverken har lagt sig fast på designet eller budgettet. Projektets forbillede er et lignende initiativ i Austin i Texas, der allerede huser mere end 220 mennesker.

Renere byer, bedre liv

Stadig flere californiske byer prøver at forbedre livskvaliteten hos delstatens hjemløse ved at sætte dem til at rydde op i gaderne. Tanken er, at opgaver som at samle affald og følge et rigidt arbejdsskema gør det nemmere for folk at komme tilbage i arbejde. Deltagerne får gavekort til for eksempel mad og transport, ligesom de får hjælp til jobsøgning og til at finde rundt i sundhedsvæsenet.

Organisationen Downtown Streets, der står bag programmet, blev stiftet i 2005 og er siden blevet udvidet til 16 byer. Gruppen har hjulpet mellem 1.000 og 1.500 mennesker med at finde arbejde, beretter Rachel Davidson, som er lokal leder for gruppen i Sacramento.

Da coronapandemien brød ud, blev de hjemløse hårdt ramt, da en række herberger og suppekøkkener lukkede midlertidigt. Rachel Davidson siger, at hun kan mærke en stigende interesse for programmet fra en række byer.

“Da pandemien ramte, var der ingen, der vidste, hvad vi skulle stille op med vores hjemløse naboer,” siger Rachel Davidson.

Byen Vacaville i Californien søsatte tidligere på året sit eget pilotprogram efter Downtown Streets’ model. Viceborgmester Nolan Sullivan siger, at han håber, at pilotprogrammet får tilslutning og finansiering nok til, at der kan etableres en afdeling af Downtown Streets i Vacaville.