10 teknologier, som vil forandre verden

World Economic Forum har identificeret i alt 10 teknologier, som de forudser, vil få særlig betydning for menneskers dagligdag og den globale økonomi fremover. Top- 10-listen er genereret af et særligt panel, det såkaldte Meta-Council on Emerging Technologies, der består af 18 videnskabsfolk og eksperter, der arbejder med udvikling, udbredelse eller formidling af viden om nye teknologier.

1. Brændselscellebiler

Brændselscellebiler står for at tage konkurrencen op med elbilen. Til forskel fra batteridrevne biler, der kræver opladning fra en ekstern energikilde, genererer brændselsceller elektricitet direkte ved hjælp af brændsler som brint eller naturgas. Ofte vil brændselscellebiler udvikles som hybrider, hvor overskydende elektricitet, produceret af brændselscellen, lagres i et batteri. På den måde kan de opnå samme rækkevidde, som konventionelle biler. Samtidig tager en tankning af brint kun 3 minutter, hvilket er langt hurtigere, end det tager at oplade batteriet på en elbil. Teknologien nærmer sig nu et udviklingsstadie, hvor den er kommercielt interessant for bilproducenter og forbrugere.

[quote align="right" author=""]Ligesom med næste generations robotteknologi vurderes der at være et enormt produktivitetspotentiale forbundet med nye landvindinger inden for kunstig intelligens.[/quote]

2. Næste generation- robotter

Lærenemme, fleksible robotter, der kan arbejde side om side med mennesker, står for at revolutionere fremstillingsindustrien. Ideen er at løfte industrirobotterne ud af masseproduktionsmiljøet og over i mere fleksible miljøer. Nye materialer, avanceret sensorteknologi og GPS-teknologi muliggør i dag, at robotter og mennesker kan arbejde tættere sammen uden risici for mennesker. Det vil ikke alene øge produktiviteten og dermed muligheden for at producere i lande med høje lønomkostninger, men også forbedre muligheden for at lave mere kundetilpassede produkter og ressourceeffektiv og miljøvenlig produktion.

3. Genanvendelig hærdeplast

En ny type hærdeplast kaldet polyhexahydrotriazine, PHT, vil øge bæredygtigheden i moderne plastprodukter. Hærdeplast er et uundværligt materiale i produkter som printplader og mobiltelefoner. Fordelen er, at det er utrolig slidstærkt og holder sin form langt bedre end øvrige plasttyper. Ulempen er, at komponenter i hærdeplast ofte ender på lossepladsen, fordi de ikke kan smeltes om. Den udfordring vil PHT løse. Materialet kan opløses i syre og derefter formes til nye produkter. Teknologien forventes at erstatte ikke-genanvendelig hærdeplast i produkter inden for 5 år og på den måde bidrage til en stor reduktion i affaldsdeponi af plast.

4. Bæredygtig genteknologi

Ny genteknologi, som gør det muligt at ”redigere” direkte i planters genetiske kode uden introduktion af fremmed genetisk materiale, forventes at gøre gensplejsning mere ”stuerent”. Det vil kunne reducere bekymringerne for ukontrollerbar gensplejsning og ustabilitet og på den måde bidrage til en større udbredelse af teknologien. Det vurderes at være til stor gavn for den økonomiske bæredygtighed for specielt mindre landbrug i udviklingslande. Gensplejsning rummer nemlig bl.a. et kæmpe potentiale i relation til at gøre afgrøder mere resistente over for klimaforandringer.

5. Additiv fremstilling

3D-printning af komplekse produkter med integrerede elektroniske komponenter vil give helt nye muligheder for at udvikle komplekse, kundetilpassede højværdiprodukter. Generelt er der en rivende udvikling inden for såkaldt additiv fremstilling, der handler om at bygge produkter op lag på lag frem for at fjerne lag af et udgangsmateriale for at opnå komponentens endelige form. Ved at bygge produkter op direkte fra en computermodel kan der både spares materiale og arbejdsgange. Andre fordele er, at produkterne kan skræddersyes til den enkelte kunde, uden at det kræver dyr omstillingstid af maskiner og arbejdsgange.

6. Fremspirende kunstig intelligens

Ligesom med næste generations robotteknologi vurderes der at være et enormt produktivitetspotentiale forbundet med nye landvindinger inden for kunstig intelligens. Teknologien handler i store træk om at få en computer til at ”tænke” og lære som et menneske. Den er fortsat milevidt fra at kunne efterligne den menneskelige hjerne, men inden for afgrænsede områder overgår den i dag menneskelig formåen. Det forventes bl.a. meget snart at ske inden for vejtransport, hvor selvkørende biler formodes at kunne reducere antallet af kollisionsulykker og dermed gøre vejtransport mere sikker og nedbringe antallet af trafikdrab. Tilsvarende spås kunstig intelligens at få et snarligt gennembrud inden for f.eks. diagnosticering af sygdomme.

7. Distribueret fremstilling

Distribueret fremstilling står for at revolutionere den globale arbejdsdeling inden for produktion. Virksomheder flytter produktionen tættere på kunden ved at benytte et netværk af geografisk spredte produktionsfaciliteter, der koordineres ved hjælp af informationsteknologi. Produktionen skal dermed forsyne et mere lokalt marked og vil derfor typisk foregå på mindre produktionsanlæg. Det betyder besparelser i transportomkostninger og miljøbelastning, ligesom det åbner op for en højere grad af kundetilpasning. Ligeledes går distribueret fremstilling godt i spænd med nye teknologier som additiv fremstilling.

8. Flyvende robotter

Flyvende robotter – eller drone-teknologi – har allerede vist sine skræmmende muligheder i forbindelse med militære operationer, men også i forbindelse med fredeligere formål som kamerakortlægning og pakkeudlevering. Selvom de er ubemandede, fungerer droner dog ikke i dag uden pilot. De styres typisk fra bemandede kontrolrum på jorden. Ny navigations-, sensor- og anti-kollisionsteknologi muliggør imidlertid snart ”selvflyvende” droner. Og det åbner for helt nye anvendelsesområder, hvor dronen selv kan reagere på anden lufttrafik, vind og vejrforhold og planlægge sine egne ruter efter forholdene.

9. Neuroteknologi

Neuroteknologiske chips, som efterligner arkitekturen i den menneskelige hjerne, bliver det næste store skridt inden for supercomputere. Flaskehalsen ved konventionel computerteknologi er, at computere arbejder lineært ved at flytte data frem og tilbage mellem hukommelseschips og processorer. Det kræver en masse energi og udvikler uønsket varme, som i sidste ende begrænser kapaciteten. Med neuroteknologi forsøger man at efterligne hjernens evne til at kombinere hukommelse og databehandling på samme ”chip”. Det vil bane vejen for langt mere kraftfulde og energieffektive computere.

10. Digitale genmasser

De fleste af vores største helbredsudfordringer, fra hjertekarsygdomme til kræft, har en genetisk komponent. Med viden om en patients genetiske kode kan læger foretage langt mere kvalificerede beslutninger om f.eks. cancerbehandling. Ny teknologi gør det i dag muligt at lave en digital kortlægning af patientens genmasse på få minutter. Det giver mulighed for at udvikle og udbrede langt mere skræddersyede og effektive sundhedsløsninger, end vi har i dag. En vigtig problemstilling er dog persondatabeskyttelse. Men det forventes, at den udfordring snart står over for at blive løst for at indfri de åbenlyse sundhedsmæssige fordele, teknologien giver.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu