1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

“Vi står over for en udfordring uden fortilfælde.” Sådan lyder meldingen fra UN Global Compact som reaktion på, at internationale virksomheder sakker bagud i den grønne bæredygtige omstilling – en overraskende og bekymrende konklusion på den hidtil største undersøgelse af det globale erhvervslivs engagement i FN’s verdensmål. 

Konsulentvirksomheden Accenture har for UN Global Compact gennemført et omfattende og meget detaljeret studie af 1.000 internationale topchefers vurderinger og prioriteringer af verdensmålene. Topcheferne repræsenterer 21 industrier fra 99 lande og giver dermed et bredt dækkende billede af en global udvikling. Og det er ikke entydig positivt. Virksomhederne erkender, at de ikke har været i stand til at indfri såvel deres egne som omverdenens forventninger til opfyldelsen af verdensmålene.

På den ene side fastslår 99 procent af de internationale topchefer, at bæredygtighed bliver afgørende for at opnå succes i fremtiden. Det er med andre ord en vigtig komponent i konkurrenceevnen. På den anden side mener kun 21 procent, at virksomhederne hidtil har spillet en vigtig rolle i opfyldelsen af verdensmålene og kravene til bæredygtighed.

Færre end halvdelen har således integreret bæredygtighed i deres forretningsstrategier. Derfor udtrykker de også utilfredshed med deres hidtidige indsats, og 71 procent bebuder, at de vil accelerere deres indsats i fremtiden.

Undersøgelsen er meget detaljeret og spækket med tal og grafer, der tilsammen tegner billedet af pressede topchefer, der både erkender nødvendigheden af en hurtig omstilling til en ny bæredygtig virkelighed, men som også må sande, at de ikke helt har fundet en overbevisende forretningsmæssig formel og derfor er i søgefasen. De er også klar over behovet for hurtigt at kunne sætte turbo på processen. 

Det skyldes ikke mindst ledernes oplevelse af, hvad der beskrives som et uset stort og hurtigt skift i offentlighedens forventninger til virksomhedernes rolle i den grønne omstilling. 76 procent anser, at netop borgernes tillid vil blive afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne de næste fem år.

Formanden og den administrerende direktør for Ecolab Inc. Douglas M. Baker. Jr. formulerer det således: “Samfundet giver os licens til at drive forretning. Der findes rigeligt med måder, hvorpå samfundet kan straffe os. Vi kan ikke tage den for givet – vi skal kontinuerligt gøre os fortjent til samfundets tillid.”

Topchefernes flerdobbelte krydspres

Topcheferne leverer også en del af forklaringen på det mangelfulde engagement, nemlig presset fra andre udfordringer. De er fanget i et flerdobbelt krydspres.

De forventes at skulle leve op til stigende forventninger om at løse klodens største globale udfordringer, først og fremmest klimaforandringerne. Samtidig presses de af en voksende geopolitisk turbulens med uforudsigelige økonomiske konsekvenser, udløst af for eksempel Brexit, handelskrig imellem USA og Kina, frygten for recession samt at skulle omstille sig til en digital revolution, der rummer lige så mange trusler som muligheder. Hertil kommer kortsigtede omkostningskrav samt usikkerhed omkring efterspørgslen på bæredygtige løsninger.

Men skal man fæstne lid til deres egne forventninger og deres tro på bæredygtighed som et kritisk og afgørende konkurrenceparameter, vil det blive et primært fokus fra nu af. Udsagnene fra de 1.000 topchefer kan nemlig også tolkes som et fælles opråb til en hurtig og fælles indsats. Derfor har undersøgelsen også titlen ’The decade to deliver’.

Det næste årti bliver således helt afgørende for, om de internationale virksomheder kan levere en række af de nødvendige løsninger på blandt andet klimaforandringerne, og det kræver en hurtig og markant opprioritering af indsatsen i virksomhederne. Lykkes det ikke for virksomhederne, bliver det også svært for verdenssamfundet at opfylde verdensmålene.

Derfor er undersøgelsen i realiteten et kollektivt wakeupcall fra det globale erhvervsliv. Lidt forenklet kan den beskrives som en slags erhvervslivets IPCC-rapport med reference til de tilbagevendende analyser fra FN’s verdensomspændende klimapanel. Der er i hvert fald mindst én slående parallel: De viser begge, hvilke helt ekstraordinære indsatser der er nødvendige for på ekstraordinær kort tid at hindre uoverskuelige konsekvenser.

Med tanke på topchefernes tiltagende krydspres er der ingen tvivl om, at de konfronteres med udfordringer af et omfang og en kompleksitet, de ikke er undervist i på nogen business school. Ét er at have teknologierne og løsningerne, ét andet at have de menneskelige og ledelsesmæssige ressourcer til at implementere dem. Her giver Accentures analyse grund til dybe eftertanker og illustrerer den ofte lange afstand mellem holdninger og handlinger.

Lang leveringstid på handling 

Inden for de seneste år er der nok sket et klart holdningsskred i virksomhedernes engagement i bæredygtighed, men der er tilsyneladende noget længere leveringstid på handlingerne. I samme takt bevæger de nødvendige omstillinger sig fra at være evolutionære til næsten at blive revolutionære og dermed tilsvarende udfordrende at realisere.

I en kommentar til undersøgelsen fastslår UN Global Compacts direktør, Lise Kingo, at med mindre end 4.000 dage til opfyldelse af verdensmålene er udfordringens omfang nu uden fortilfælde og kræver, at alle interessenter inklusive regeringer, erhvervsledere, investorer, aktionærer, civilsamfundet og den akademiske verden arbejder tæt sammen for at accelerere processen. Men hun kvitterer samtidig for topchefernes bestræbelser på at indhente det forsømte og udtrykker forventningen til, at topcheferne nu “melder sig på banen og gør forpligtelser til handling”. 

Hvad det handler om, kommer til udtryk i en række bud på, hvad der skal til for at skabe bæredygtige virksomheder på de knap 4.000 dage. De udformes i ambitiøse call to actions – i alt 15 punkter, hvoraf de ni handler om ansvarligt lederskab. De kan kort sammenfattes i et mindset, der blandt andet tilsiger, at topcheferne skal gøre bæredygtighed til et personligt og autentisk engagement, at topcheferne skal tage kortsigtede forretningsmæssige risici for på længere sigt at udnytte mulighederne i en bæredygtig markedsøkonomi, samt at de på en række områder skal være de nye pionerer og tage medansvar for at skabe en bæredygtig samfundskultur.

Det mindset beskrives kort og rammende af den administrerende direktør for Pernod Ricard, Carsten Suhrke, således: “Jeg tror, at virksomheder, der udelukkende går efter profit, dør. Kun dem, der tager hensyn til alle interessenter, vil være profitable i fremtiden.” 

Hvis de holdninger, der udtrykkes i undersøgelsen, bliver til handlinger, vil verdensmålene få mindst 1.000 entusiastiske og magtfulde pionerer de kommende år. Og så må man håbe på, at pionerånden denne gang kan modstå krydspresset fra omverdenen.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Systemforståelse – et fag du ikke kan få Systemforståelse – et fag du ikke kan få Næste artikel Nudging er ikke en gratis omgang Nudging er ikke en gratis omgang

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.