1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

“Vi står over for en udfordring uden fortilfælde.” Sådan lyder meldingen fra UN Global Compact som reaktion på, at internationale virksomheder sakker bagud i den grønne bæredygtige omstilling – en overraskende og bekymrende konklusion på den hidtil største undersøgelse af det globale erhvervslivs engagement i FN’s verdensmål. 

Konsulentvirksomheden Accenture har for UN Global Compact gennemført et omfattende og meget detaljeret studie af 1.000 internationale topchefers vurderinger og prioriteringer af verdensmålene. Topcheferne repræsenterer 21 industrier fra 99 lande og giver dermed et bredt dækkende billede af en global udvikling. Og det er ikke entydig positivt. Virksomhederne erkender, at de ikke har været i stand til at indfri såvel deres egne som omverdenens forventninger til opfyldelsen af verdensmålene.

På den ene side fastslår 99 procent af de internationale topchefer, at bæredygtighed bliver afgørende for at opnå succes i fremtiden. Det er med andre ord en vigtig komponent i konkurrenceevnen. På den anden side mener kun 21 procent, at virksomhederne hidtil har spillet en vigtig rolle i opfyldelsen af verdensmålene og kravene til bæredygtighed.

Færre end halvdelen har således integreret bæredygtighed i deres forretningsstrategier. Derfor udtrykker de også utilfredshed med deres hidtidige indsats, og 71 procent bebuder, at de vil accelerere deres indsats i fremtiden.

Undersøgelsen er meget detaljeret og spækket med tal og grafer, der tilsammen tegner billedet af pressede topchefer, der både erkender nødvendigheden af en hurtig omstilling til en ny bæredygtig virkelighed, men som også må sande, at de ikke helt har fundet en overbevisende forretningsmæssig formel og derfor er i søgefasen. De er også klar over behovet for hurtigt at kunne sætte turbo på processen. 

Det skyldes ikke mindst ledernes oplevelse af, hvad der beskrives som et uset stort og hurtigt skift i offentlighedens forventninger til virksomhedernes rolle i den grønne omstilling. 76 procent anser, at netop borgernes tillid vil blive afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne de næste fem år.

Formanden og den administrerende direktør for Ecolab Inc. Douglas M. Baker. Jr. formulerer det således: “Samfundet giver os licens til at drive forretning. Der findes rigeligt med måder, hvorpå samfundet kan straffe os. Vi kan ikke tage den for givet – vi skal kontinuerligt gøre os fortjent til samfundets tillid.”

Topchefernes flerdobbelte krydspres

Topcheferne leverer også en del af forklaringen på det mangelfulde engagement, nemlig presset fra andre udfordringer. De er fanget i et flerdobbelt krydspres.

De forventes at skulle leve op til stigende forventninger om at løse klodens største globale udfordringer, først og fremmest klimaforandringerne. Samtidig presses de af en voksende geopolitisk turbulens med uforudsigelige økonomiske konsekvenser, udløst af for eksempel Brexit, handelskrig imellem USA og Kina, frygten for recession samt at skulle omstille sig til en digital revolution, der rummer lige så mange trusler som muligheder. Hertil kommer kortsigtede omkostningskrav samt usikkerhed omkring efterspørgslen på bæredygtige løsninger.

Men skal man fæstne lid til deres egne forventninger og deres tro på bæredygtighed som et kritisk og afgørende konkurrenceparameter, vil det blive et primært fokus fra nu af. Udsagnene fra de 1.000 topchefer kan nemlig også tolkes som et fælles opråb til en hurtig og fælles indsats. Derfor har undersøgelsen også titlen ’The decade to deliver’.

Det næste årti bliver således helt afgørende for, om de internationale virksomheder kan levere en række af de nødvendige løsninger på blandt andet klimaforandringerne, og det kræver en hurtig og markant opprioritering af indsatsen i virksomhederne. Lykkes det ikke for virksomhederne, bliver det også svært for verdenssamfundet at opfylde verdensmålene.

Derfor er undersøgelsen i realiteten et kollektivt wakeupcall fra det globale erhvervsliv. Lidt forenklet kan den beskrives som en slags erhvervslivets IPCC-rapport med reference til de tilbagevendende analyser fra FN’s verdensomspændende klimapanel. Der er i hvert fald mindst én slående parallel: De viser begge, hvilke helt ekstraordinære indsatser der er nødvendige for på ekstraordinær kort tid at hindre uoverskuelige konsekvenser.

Med tanke på topchefernes tiltagende krydspres er der ingen tvivl om, at de konfronteres med udfordringer af et omfang og en kompleksitet, de ikke er undervist i på nogen business school. Ét er at have teknologierne og løsningerne, ét andet at have de menneskelige og ledelsesmæssige ressourcer til at implementere dem. Her giver Accentures analyse grund til dybe eftertanker og illustrerer den ofte lange afstand mellem holdninger og handlinger.

Lang leveringstid på handling 

Inden for de seneste år er der nok sket et klart holdningsskred i virksomhedernes engagement i bæredygtighed, men der er tilsyneladende noget længere leveringstid på handlingerne. I samme takt bevæger de nødvendige omstillinger sig fra at være evolutionære til næsten at blive revolutionære og dermed tilsvarende udfordrende at realisere.

I en kommentar til undersøgelsen fastslår UN Global Compacts direktør, Lise Kingo, at med mindre end 4.000 dage til opfyldelse af verdensmålene er udfordringens omfang nu uden fortilfælde og kræver, at alle interessenter inklusive regeringer, erhvervsledere, investorer, aktionærer, civilsamfundet og den akademiske verden arbejder tæt sammen for at accelerere processen. Men hun kvitterer samtidig for topchefernes bestræbelser på at indhente det forsømte og udtrykker forventningen til, at topcheferne nu “melder sig på banen og gør forpligtelser til handling”. 

Hvad det handler om, kommer til udtryk i en række bud på, hvad der skal til for at skabe bæredygtige virksomheder på de knap 4.000 dage. De udformes i ambitiøse call to actions – i alt 15 punkter, hvoraf de ni handler om ansvarligt lederskab. De kan kort sammenfattes i et mindset, der blandt andet tilsiger, at topcheferne skal gøre bæredygtighed til et personligt og autentisk engagement, at topcheferne skal tage kortsigtede forretningsmæssige risici for på længere sigt at udnytte mulighederne i en bæredygtig markedsøkonomi, samt at de på en række områder skal være de nye pionerer og tage medansvar for at skabe en bæredygtig samfundskultur.

Det mindset beskrives kort og rammende af den administrerende direktør for Pernod Ricard, Carsten Suhrke, således: “Jeg tror, at virksomheder, der udelukkende går efter profit, dør. Kun dem, der tager hensyn til alle interessenter, vil være profitable i fremtiden.” 

Hvis de holdninger, der udtrykkes i undersøgelsen, bliver til handlinger, vil verdensmålene få mindst 1.000 entusiastiske og magtfulde pionerer de kommende år. Og så må man håbe på, at pionerånden denne gang kan modstå krydspresset fra omverdenen.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Systemforståelse – et fag du ikke kan få Systemforståelse – et fag du ikke kan få Næste artikel Nudging er ikke en gratis omgang Nudging er ikke en gratis omgang

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.