Kommentar af 
Erik Rasmussen

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

“Vi står over for en udfordring uden fortilfælde.” Sådan lyder meldingen fra UN Global Compact som reaktion på, at internationale virksomheder sakker bagud i den grønne bæredygtige omstilling – en overraskende og bekymrende konklusion på den hidtil største undersøgelse af det globale erhvervslivs engagement i FN’s verdensmål. 

Konsulentvirksomheden Accenture har for UN Global Compact gennemført et omfattende og meget detaljeret studie af 1.000 internationale topchefers vurderinger og prioriteringer af verdensmålene. Topcheferne repræsenterer 21 industrier fra 99 lande og giver dermed et bredt dækkende billede af en global udvikling. Og det er ikke entydig positivt. Virksomhederne erkender, at de ikke har været i stand til at indfri såvel deres egne som omverdenens forventninger til opfyldelsen af verdensmålene.

På den ene side fastslår 99 procent af de internationale topchefer, at bæredygtighed bliver afgørende for at opnå succes i fremtiden. Det er med andre ord en vigtig komponent i konkurrenceevnen. På den anden side mener kun 21 procent, at virksomhederne hidtil har spillet en vigtig rolle i opfyldelsen af verdensmålene og kravene til bæredygtighed.

Færre end halvdelen har således integreret bæredygtighed i deres forretningsstrategier. Derfor udtrykker de også utilfredshed med deres hidtidige indsats, og 71 procent bebuder, at de vil accelerere deres indsats i fremtiden.

Undersøgelsen er meget detaljeret og spækket med tal og grafer, der tilsammen tegner billedet af pressede topchefer, der både erkender nødvendigheden af en hurtig omstilling til en ny bæredygtig virkelighed, men som også må sande, at de ikke helt har fundet en overbevisende forretningsmæssig formel og derfor er i søgefasen. De er også klar over behovet for hurtigt at kunne sætte turbo på processen. 

Det skyldes ikke mindst ledernes oplevelse af, hvad der beskrives som et uset stort og hurtigt skift i offentlighedens forventninger til virksomhedernes rolle i den grønne omstilling. 76 procent anser, at netop borgernes tillid vil blive afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne de næste fem år.

Formanden og den administrerende direktør for Ecolab Inc. Douglas M. Baker. Jr. formulerer det således: “Samfundet giver os licens til at drive forretning. Der findes rigeligt med måder, hvorpå samfundet kan straffe os. Vi kan ikke tage den for givet – vi skal kontinuerligt gøre os fortjent til samfundets tillid.”

Topchefernes flerdobbelte krydspres

Topcheferne leverer også en del af forklaringen på det mangelfulde engagement, nemlig presset fra andre udfordringer. De er fanget i et flerdobbelt krydspres.

De forventes at skulle leve op til stigende forventninger om at løse klodens største globale udfordringer, først og fremmest klimaforandringerne. Samtidig presses de af en voksende geopolitisk turbulens med uforudsigelige økonomiske konsekvenser, udløst af for eksempel Brexit, handelskrig imellem USA og Kina, frygten for recession samt at skulle omstille sig til en digital revolution, der rummer lige så mange trusler som muligheder. Hertil kommer kortsigtede omkostningskrav samt usikkerhed omkring efterspørgslen på bæredygtige løsninger.

Men skal man fæstne lid til deres egne forventninger og deres tro på bæredygtighed som et kritisk og afgørende konkurrenceparameter, vil det blive et primært fokus fra nu af. Udsagnene fra de 1.000 topchefer kan nemlig også tolkes som et fælles opråb til en hurtig og fælles indsats. Derfor har undersøgelsen også titlen ’The decade to deliver’.

Det næste årti bliver således helt afgørende for, om de internationale virksomheder kan levere en række af de nødvendige løsninger på blandt andet klimaforandringerne, og det kræver en hurtig og markant opprioritering af indsatsen i virksomhederne. Lykkes det ikke for virksomhederne, bliver det også svært for verdenssamfundet at opfylde verdensmålene.

Derfor er undersøgelsen i realiteten et kollektivt wakeupcall fra det globale erhvervsliv. Lidt forenklet kan den beskrives som en slags erhvervslivets IPCC-rapport med reference til de tilbagevendende analyser fra FN’s verdensomspændende klimapanel. Der er i hvert fald mindst én slående parallel: De viser begge, hvilke helt ekstraordinære indsatser der er nødvendige for på ekstraordinær kort tid at hindre uoverskuelige konsekvenser.

Med tanke på topchefernes tiltagende krydspres er der ingen tvivl om, at de konfronteres med udfordringer af et omfang og en kompleksitet, de ikke er undervist i på nogen business school. Ét er at have teknologierne og løsningerne, ét andet at have de menneskelige og ledelsesmæssige ressourcer til at implementere dem. Her giver Accentures analyse grund til dybe eftertanker og illustrerer den ofte lange afstand mellem holdninger og handlinger.

Lang leveringstid på handling 

Inden for de seneste år er der nok sket et klart holdningsskred i virksomhedernes engagement i bæredygtighed, men der er tilsyneladende noget længere leveringstid på handlingerne. I samme takt bevæger de nødvendige omstillinger sig fra at være evolutionære til næsten at blive revolutionære og dermed tilsvarende udfordrende at realisere.

I en kommentar til undersøgelsen fastslår UN Global Compacts direktør, Lise Kingo, at med mindre end 4.000 dage til opfyldelse af verdensmålene er udfordringens omfang nu uden fortilfælde og kræver, at alle interessenter inklusive regeringer, erhvervsledere, investorer, aktionærer, civilsamfundet og den akademiske verden arbejder tæt sammen for at accelerere processen. Men hun kvitterer samtidig for topchefernes bestræbelser på at indhente det forsømte og udtrykker forventningen til, at topcheferne nu “melder sig på banen og gør forpligtelser til handling”. 

Hvad det handler om, kommer til udtryk i en række bud på, hvad der skal til for at skabe bæredygtige virksomheder på de knap 4.000 dage. De udformes i ambitiøse call to actions – i alt 15 punkter, hvoraf de ni handler om ansvarligt lederskab. De kan kort sammenfattes i et mindset, der blandt andet tilsiger, at topcheferne skal gøre bæredygtighed til et personligt og autentisk engagement, at topcheferne skal tage kortsigtede forretningsmæssige risici for på længere sigt at udnytte mulighederne i en bæredygtig markedsøkonomi, samt at de på en række områder skal være de nye pionerer og tage medansvar for at skabe en bæredygtig samfundskultur.

Det mindset beskrives kort og rammende af den administrerende direktør for Pernod Ricard, Carsten Suhrke, således: “Jeg tror, at virksomheder, der udelukkende går efter profit, dør. Kun dem, der tager hensyn til alle interessenter, vil være profitable i fremtiden.” 

Hvis de holdninger, der udtrykkes i undersøgelsen, bliver til handlinger, vil verdensmålene få mindst 1.000 entusiastiske og magtfulde pionerer de kommende år. Og så må man håbe på, at pionerånden denne gang kan modstå krydspresset fra omverdenen.

Omtalte personer

Erik Rasmussen

Stifter, Mandag Morgen, adm. direktør og stifter, Sustainia
Journalist (Bogense Avis, Frederikshavns Avis og Fyens Stiftstidende. 1964), studieophold i USA på Fulbright Scholarship

Lise Kingo

Internationalt bestyrelsesmedlem, fhv. koncerndirektør, Novo Nordisk, fhv. direktør, FN’s Global Compact
BA.mag. i religion og oldtidskundskab (Aarhus Uni. 1986), HD i afsætningsøkonomi (Copenhagen Business School 1991), MSC (Bath 2000)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu