1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

“Vi står over for en udfordring uden fortilfælde.” Sådan lyder meldingen fra UN Global Compact som reaktion på, at internationale virksomheder sakker bagud i den grønne bæredygtige omstilling – en overraskende og bekymrende konklusion på den hidtil største undersøgelse af det globale erhvervslivs engagement i FN’s verdensmål. 

Konsulentvirksomheden Accenture har for UN Global Compact gennemført et omfattende og meget detaljeret studie af 1.000 internationale topchefers vurderinger og prioriteringer af verdensmålene. Topcheferne repræsenterer 21 industrier fra 99 lande og giver dermed et bredt dækkende billede af en global udvikling. Og det er ikke entydig positivt. Virksomhederne erkender, at de ikke har været i stand til at indfri såvel deres egne som omverdenens forventninger til opfyldelsen af verdensmålene.

På den ene side fastslår 99 procent af de internationale topchefer, at bæredygtighed bliver afgørende for at opnå succes i fremtiden. Det er med andre ord en vigtig komponent i konkurrenceevnen. På den anden side mener kun 21 procent, at virksomhederne hidtil har spillet en vigtig rolle i opfyldelsen af verdensmålene og kravene til bæredygtighed.

Færre end halvdelen har således integreret bæredygtighed i deres forretningsstrategier. Derfor udtrykker de også utilfredshed med deres hidtidige indsats, og 71 procent bebuder, at de vil accelerere deres indsats i fremtiden.

Undersøgelsen er meget detaljeret og spækket med tal og grafer, der tilsammen tegner billedet af pressede topchefer, der både erkender nødvendigheden af en hurtig omstilling til en ny bæredygtig virkelighed, men som også må sande, at de ikke helt har fundet en overbevisende forretningsmæssig formel og derfor er i søgefasen. De er også klar over behovet for hurtigt at kunne sætte turbo på processen. 

Det skyldes ikke mindst ledernes oplevelse af, hvad der beskrives som et uset stort og hurtigt skift i offentlighedens forventninger til virksomhedernes rolle i den grønne omstilling. 76 procent anser, at netop borgernes tillid vil blive afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne de næste fem år.

Formanden og den administrerende direktør for Ecolab Inc. Douglas M. Baker. Jr. formulerer det således: “Samfundet giver os licens til at drive forretning. Der findes rigeligt med måder, hvorpå samfundet kan straffe os. Vi kan ikke tage den for givet – vi skal kontinuerligt gøre os fortjent til samfundets tillid.”

Topchefernes flerdobbelte krydspres

Topcheferne leverer også en del af forklaringen på det mangelfulde engagement, nemlig presset fra andre udfordringer. De er fanget i et flerdobbelt krydspres.

De forventes at skulle leve op til stigende forventninger om at løse klodens største globale udfordringer, først og fremmest klimaforandringerne. Samtidig presses de af en voksende geopolitisk turbulens med uforudsigelige økonomiske konsekvenser, udløst af for eksempel Brexit, handelskrig imellem USA og Kina, frygten for recession samt at skulle omstille sig til en digital revolution, der rummer lige så mange trusler som muligheder. Hertil kommer kortsigtede omkostningskrav samt usikkerhed omkring efterspørgslen på bæredygtige løsninger.

Men skal man fæstne lid til deres egne forventninger og deres tro på bæredygtighed som et kritisk og afgørende konkurrenceparameter, vil det blive et primært fokus fra nu af. Udsagnene fra de 1.000 topchefer kan nemlig også tolkes som et fælles opråb til en hurtig og fælles indsats. Derfor har undersøgelsen også titlen ’The decade to deliver’.

Det næste årti bliver således helt afgørende for, om de internationale virksomheder kan levere en række af de nødvendige løsninger på blandt andet klimaforandringerne, og det kræver en hurtig og markant opprioritering af indsatsen i virksomhederne. Lykkes det ikke for virksomhederne, bliver det også svært for verdenssamfundet at opfylde verdensmålene.

Derfor er undersøgelsen i realiteten et kollektivt wakeupcall fra det globale erhvervsliv. Lidt forenklet kan den beskrives som en slags erhvervslivets IPCC-rapport med reference til de tilbagevendende analyser fra FN’s verdensomspændende klimapanel. Der er i hvert fald mindst én slående parallel: De viser begge, hvilke helt ekstraordinære indsatser der er nødvendige for på ekstraordinær kort tid at hindre uoverskuelige konsekvenser.

Med tanke på topchefernes tiltagende krydspres er der ingen tvivl om, at de konfronteres med udfordringer af et omfang og en kompleksitet, de ikke er undervist i på nogen business school. Ét er at have teknologierne og løsningerne, ét andet at have de menneskelige og ledelsesmæssige ressourcer til at implementere dem. Her giver Accentures analyse grund til dybe eftertanker og illustrerer den ofte lange afstand mellem holdninger og handlinger.

Lang leveringstid på handling 

Inden for de seneste år er der nok sket et klart holdningsskred i virksomhedernes engagement i bæredygtighed, men der er tilsyneladende noget længere leveringstid på handlingerne. I samme takt bevæger de nødvendige omstillinger sig fra at være evolutionære til næsten at blive revolutionære og dermed tilsvarende udfordrende at realisere.

I en kommentar til undersøgelsen fastslår UN Global Compacts direktør, Lise Kingo, at med mindre end 4.000 dage til opfyldelse af verdensmålene er udfordringens omfang nu uden fortilfælde og kræver, at alle interessenter inklusive regeringer, erhvervsledere, investorer, aktionærer, civilsamfundet og den akademiske verden arbejder tæt sammen for at accelerere processen. Men hun kvitterer samtidig for topchefernes bestræbelser på at indhente det forsømte og udtrykker forventningen til, at topcheferne nu “melder sig på banen og gør forpligtelser til handling”. 

Hvad det handler om, kommer til udtryk i en række bud på, hvad der skal til for at skabe bæredygtige virksomheder på de knap 4.000 dage. De udformes i ambitiøse call to actions – i alt 15 punkter, hvoraf de ni handler om ansvarligt lederskab. De kan kort sammenfattes i et mindset, der blandt andet tilsiger, at topcheferne skal gøre bæredygtighed til et personligt og autentisk engagement, at topcheferne skal tage kortsigtede forretningsmæssige risici for på længere sigt at udnytte mulighederne i en bæredygtig markedsøkonomi, samt at de på en række områder skal være de nye pionerer og tage medansvar for at skabe en bæredygtig samfundskultur.

Det mindset beskrives kort og rammende af den administrerende direktør for Pernod Ricard, Carsten Suhrke, således: “Jeg tror, at virksomheder, der udelukkende går efter profit, dør. Kun dem, der tager hensyn til alle interessenter, vil være profitable i fremtiden.” 

Hvis de holdninger, der udtrykkes i undersøgelsen, bliver til handlinger, vil verdensmålene få mindst 1.000 entusiastiske og magtfulde pionerer de kommende år. Og så må man håbe på, at pionerånden denne gang kan modstå krydspresset fra omverdenen.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Systemforståelse – et fag du ikke kan få Systemforståelse – et fag du ikke kan få Næste artikel Nudging er ikke en gratis omgang Nudging er ikke en gratis omgang

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.