Folk hænger overtøjet i garderoben, stimler sammen og hilser på kryds og tværs. Baren er åben, og nogle har fået et glas vin. Midt i lokalet i dæmpet belysning står to langborde, som er dækket op til middag for over 70 personer.

Skab små job, og tag socialt ansvar, stod der i invitationen til aftenens gæster: byens virksomhedsledere. De er inviteret til en aften i hyggelige rammer for at sætte fokus på at skabe job til kommunens aktivitetsparate borgere – typisk et deltidsjob på nogle timer om ugen.

Værterne er Aalborg Kommune og den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning, som i 2017 gik sammen om projektet ’Små job med mening’.

Et lille skridt nærmere arbejdsmarkedet

Småjob er defineret ved, at man får løn for ordinær beskæftigelse i nogle få timer ved siden af en offentlig ydelse som kontanthjælp. Egentlig er småjob opfundet for at hjælpe dem, der rammes af 225-timersreglen. Den betyder, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder for ikke at risikere at miste kontanthjælpen. Det svarer til 5-6 timer om ugen.

Men denne aften i Aalborg er der fokus på en gruppe endnu længere fra arbejdsmarkedet – dem, der ikke er jobparate, men blot "aktivitetsparate". De er som oftest slet ikke omfattet af 225-timersreglen, men princippet et det samme: Kontanthjælpsmodtagerne kan tjene nogle penge ved siden af den offentlige ydelse, betale skat og komme tættere på arbejdsmarkedet og fuld selvforsørgelse.

De fysiske rammer for arrangementet, som kaldes ’Et måltid med mening’, er den socialøkonomiske virksomhed Kaffefair ved byens havn over for det gamle Aalborg Akvavit-destilleri. Kaffefair drives non-profit af Fokus Folkeoplysning som en café med et overordnet mål om at få mennesker i beskæftigelse. Bjørn Salling er Fokus Folkeoplysnings direktør. Han hilser folk velkommen i døren.

Verdens fedeste job

Frida Tarp er socialøkonomisk konsulent i BusinessAalborg og tovholder på det netværk af virksomhedsledere, der finder ud af, hvad der skal til, for at de kan ansætte personer i småjob. Det var sådan, idéen til hele projektet opstod – på et netværksmøde i juni måned 2017.

Hun byder velkommen, mens de sidste er ved at finde deres pladser ved et af langbordene. For nu skal vi i gang. Hun har et klart formål med mødet med virksomhederne.

"Vi skal lære virksomhederne, at de skal få øje på opgaverne. De er ikke vant til at tænke, at det ville give mening, at én kan komme to timer hen over frokost midt på dagen, men for nogle er det verdens fedeste job," siger hun.

Der kommer ikke kun virksomheder i aften, men også nogle af dem, som godt kunne tænke sig småjob. Det er vigtigt, at parterne mødes, mener Bjørn Salling.

"Hvad vil det sige at være udsat? En aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Alene begrebet, det lyder tungt. Men når virksomhedslederne møder menneskerne i virkeligheden, så kommer det tæt på," siger han.

Aktivitetsparate borgere er dem, som kommunen ikke vurderer som jobparate. Ifølge de seneste tal for januar 2019 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var flere end 50.000 kontanthjælpsmodtagere visiteret aktivitetsparate. Det er langt over hovedparten af landets omtrent 70.000 kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen er, at de er langt fra fuld beskæftigelse og selvforsørgelse. Men nogle kan godt arbejde et par timer om ugen – eller måske endda dagligt. Og det har flere af dem et ønske om.

Alle har noget at byde ind med

"Mange af dem, vi møder, har på et eller andet tidspunkt sagt til sig selv: Jeg kommer aldrig nogensinde til at arbejde og tjene min egne penge. Men alle har noget, de kan byde ind med. Det, der er rigtig afgørende, er motivationen. Den kan være lidt svær, men der skal faktisk ikke så meget til, og så vil de gerne," siger Bjørn Salling.

Nogle af dem, der gerne vil, får virksomhederne nu lov til at møde. Fire kandidater til potentielle småjob er nemlig inviteret med til middagen. De er aftenens hovedpersoner og bliver bedt om at komme op på scenen for at give et indtryk af, hvem de er, og hvad de godt kunne tænke sig at lave.

Martin

Martin er en ung fyr med en tør facon – på den sjove måde. Han er en tastatur-kriger, som han selv kalder sig. Han er nemlig interesseret i journalistik og skrivning og kunne forestille sig at lave noget administrativt eller noget, der involverer at sidde ved en computer. Mest af alt ser han frem til "at stå op til noget" og "at kunne gå på weekend". For weekend findes faktisk ikke, når man altid har fri, forklarer han. Selskabet klapper.

Dan

Dan er noget ældre. Han kalder sig selv for Kile-Dan efter de trekantede træstykker, der bruges til at klemme ind i mellemrum eller sprækker. Han har "ikke samlet kiler et helt liv, men det kunne godt føles sådan". Middagsgæsterne griner. Han viser humor og varme. Han kunne godt tænke sig noget rutinepræget produktionsarbejde. Han har teknisk snilde og vil gerne bruge sine hænder, og han skal gerne kunne se et konkret resultat af sin arbejdsdag, når han går hjem. Han kunne godt tænke sig at arbejde 20 timer om ugen, gerne fire timer dagligt, for han vil helst ikke sidde derhjemme i hverdagene.

"Man kan godt blive stresset af at gå hjemme," siger han. "Så nu vil jeg kile mig ind i et job." Publikum ler igen.

Annette B

Annette B. kan godt lide struktur og at vide, hvad hun skal, for hun bliver stresset, hvis papirer flyver om ørerne på hende, og hun ikke kan få lov til at gøre én ting færdig ad gangen. Allermest ønsker hun sig et godt arbejdsmiljø og gode kolleger. Hun kan desuden godt lide at være kreativ. Hun vil gerne arbejde 20 timer om ugen. Hun håber på at kunne føle sig som en del af samfundet igen.

"Vores selvtillid og selvværd daler," siger hun om at stå uden for arbejdsmarkedet.

Annette N

Den fjerde kandidat til småjob hedder Annette N. Hun har været nede med stress og depression, og så har hun fået slidgigt. Hun er er mor og elsker de huslige og omsorgsdragende opgaver, der følger med jobbet som forælder. Dét kunne hun godt lave mere af. Hun brænder for bæredygtighed og grøn energi. Hun savner godt kollegaskab og et fælles projekt. Hun søger 10-15 timer om ugen.

Efter præsentationen af de fire kandidater oppe på scenen klapper gæsterne af de modige mennesker, der tør stille sig op og fortælle om deres personlige forhold, der gør, at de i dag er på udkig efter småjob. Bjørn og Frida kalder dem småjobbere.

Deres og andre potentielle småjobberes cv’er ligger på et bord til højre for scenen og kan tages af alle interesserede.

Det skal være nemt at tage socialt ansvar

Første ret kommer på bordet. Det er en spansk tortilla af peberfrugt med syltede rødløg. Simpelt, men godt. Simpelt skal det også være, når der skal ansættes småjobbere. Det er, hvad de hører fra virksomhederne: Det skal være nemt.

"Jobcentret gør det, jobcentret skal, men det er gennem tiden blevet til rigtig meget kontrol. Jobcentrets opgave er langt hen ad vejen at håndtere en masse lovgivning i forhold til nogle borgere, som modtager ydelser, og det oplever virksomhederne ved virksomhedspraktik eller løntilskud. Det kan opleves som bureaukratisk," siger Bjørn Salling.

Rammerne for projektet ’Små job med mening’ er skabt af virksomhederne selv på en række netværksmøder, hvor interesserede virksomheder siden 2017 har diskuteret med kommunen, hvad der skal til, for at de kan komme i gang med at hyre småjobbere. Det sker ikke gennem jobcentret, men gennem Fokus Folkeoplysnings afdeling Jobfokus.

Frida Tarp mener, at det er en god model, at ansættelsesforholdet går igennem Jobfokus – det gør det mindre bøvlet for virksomhederne.

"Fidusen i ’Små job med mening’ er, at ansættelsesforholdet ligger hos Jobfokus. Så bliver virksomheden faktureret én gang om måneden, og man betaler kun for de fremmødte timer," siger hun.

Jobfokus står for rekruttering og det administrative som eksempelvis udbetaling af løn – det koster et gebyr på 12 kroner oven i den normale timeløn på overenskomstniveau eller det niveau, lønnen normalvis er på arbejdspladsen.

Hos Sushimania Danmark, hvor de har ansat flere småjobbere, er de glade for at slippe for det bureaukratiske papirarbejde fra jobcentret.

"Når man tager socialt ansvar på den her måde, er der som regel en masse papirer, der skal udfyldes jævnligt, men med ’Små job med mening’, er det gjort så nemt for os som muligt. Det er let at forholde sig til, og det er let at komme i gang med," siger Nathalie Ina Kühl, kommunikationschef og partner i Sushimania Danmark.

Fra kontanthjælp til selvforsørgelse

Ud over at lette papirarbejdet for virksomhederne, hjælper Jobfokus også med at holde småjobberne i hånden under ansættelsen. Jobfokus kender den her gruppe mennesker og deres behov og sørger derfor gennem ansættelsesforholdet for den støtte og opfølgning, som virksomhederne ikke nødvendigvis selv har ressourcerne til. Det er med til, at projektet rent faktisk kan lade sig gøre.

"Vi skal huske, at det er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er dem, der har udfordringer ud over ledighed. Det kan for eksempel være fysisk, psykisk eller socialt. Systemet siger egentlig, at de ikke er klar til et job, men det beviser vi med det her, at de faktisk er. Og det er fantastisk," siger Frida Tarp.

Nogle gange er udfordringen slet ikke en udfordring i forhold til jobbet. Det oplever Nathalie Ina Kühl i hvert fald med sin småjobber Bettina.

"Bettina gør rent. Hun gør det simpelthen så godt, bedre end nogen anden, jeg har ansat på normale vilkår. Vi er så utroligt glade for hende. Hun har det ikke så godt socialt, så hun gør rent, når butikken er lukket, men det passer jo perfekt," fortæller hun.

Indtil videre har projektet ’Små job med mening’ fået over 50 i arbejde, hvoraf fire er blevet helt selvforsørgende.  Det kan spare samfundet en masse penge. I 2018 kostede de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over otte milliarder kroner, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Småjob fik Frederikke ud af angsten og ind på en uddannelse

Et levende bevis på, at den her småjob-model virker, er Frederikke. Hun blev ansat i småjob i september måned 2017 og blev dermed den allerførste småjobber, projektet udklækkede. Og så er hun også den første, der gennem projektet er blevet helt selvforsørgende. Hun har rejst sig op for at fortælle om sit forhold til ’Små job med mening’.

"Jeg har i lang tid gået og tænkt, at jeg har angst, så jeg kan ikke have et job. Så ordet job betyder rigtig meget for mig. Det giver kæmpe mening for mig, at det har været en succesoplevelse," fortæller Frederikke.

I dag fylder hendes angstlidelse ikke i hendes hverdag, og hun tager heller ikke længere medicin imod angsten. Hun er startet på en videregående uddannelse og læser til serviceøkonom med speciale i turisme. Og hun har endda et studiejob ved siden af.

"Der sker noget med ens selvværd, når man kommer ud og får nogle lønnede timer. Et lønnet job vokser man med, for det er et udtryk for, at den indsats, man leverer, giver mening for virksomheden. Det er den bedste anerkendelse, man kan få," siger Fokus Folkeoplysnings direktør, Bjørn Salling.

Vi ser på verden på en anden måde

Det er tid til hovedretten. Coq au vin med råstegte kartofler. Sat på bordet som et delemåltid som rundt om middagsbordet derhjemme. Det er sådan, KaffeFairs koncept er. Det skal være hjemligt, og vi skal komme hinanden ved. Snakken går hen over den langtidskogte hane.

"At forstå det med hjertet, det er sådan noget, du hjælper med, Frederikke," siger Thorkil Sonne hen over bordet. Han er en særligt inviteret gæst, for han har startet Specialisterne, en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder efter en global 2030-målsætning om én million job til mennesker med autisme. Specialisterne har i dag kontorer i 12 lande og samarbejder blandt andet med Microsoft. Han mener, at det voksende fokus på FN’s verdensmål kan være Danmarks chance for at præge verden i en mere inkluderende retning.

"Danmark er kun en tusindedel af verden. Derfor skal vi vise vejen og hjælpe Kina, Brasilien, Indien og Rusland. Verdensmålene er i virkeligheden et commitment til os selv," siger han.

Det kan Frida Tarp fra BusinessAalborg nikke genkendende til. At drive virksomhed handler ikke længere kun om sorte tal på bundlinjen.

"Jeg tror, vi ser på verden på en anden måde. Det ruller med verdensmål og bæredygtighed. Vi ved godt, at vi skal passe på hinanden, og det, vi har sammen hele vejen rundt. Der er en generation af nye ledere, som tænker anderledes," siger den socialøkonomiske konsulent i Aalborg Kommune.

Småjobbene findes, hvis man tænker anderledes

Mens gæsterne nyder desserten, lyder en opfordring fra Frida Tarp: Nu skal I lede efter et lille job ude i jeres virksomheder! Imens uddeler hun papirer, hvorpå gæsterne kan skrive, hvor mange timer og hvilke arbejdsopgaver de kan tilbyde.

Snakken går løs. Charlotte Balling, som sidder over for mig, arbejder i HR hos CO2 Light, en virksomhed som sælger energivenlig LED-belysning. Her arbejder allerede en småjobber – Malene. Hun kommer hver dag og anretter frokosten, rydder op og sørger for, at der er styr på kaffemaskinen. Hende er de meget glade for, fortæller Charlotte Balling, Ikke mindst på grund af hendes gode smitsomme humør.

Frida begynder at samle alle papirerne med mulige småjob og arbejdsopgaver ind, så virksomhederne kan blive kontaktet af Jobfokus med forslag om potentielle nye småjobbere, der kunne passe ind i netop deres virksomheds behov. Det er en ordentlig stak. Og folk byder allerede nu til med småjob.

"Vi har 1-2 timer ad hoc-rengøring fem dage om ugen," lyder det første bud på småjob fra en af middagsgæsterne.

Og hos Frandsen & Søndergaard, et rådgivende ingeniørfirma med kontor i Aalborg, kunne de godt bruge en person til at tage sig af frokostordningen et par timer om dagen.

Hos Sushimania har de lige ansat en småjobber kort forinden, men aftenen har kun givet Nathalie Ina Kühl mere blod på tanden.

"Det er min absolutte vision, at jeg aldrig skal hyre fra andre steder end kanten af arbejdsmarkedet, indtil der ikke er flere på kanten af arbejdsmarkedet. Hvis vi er flere med den ambition, kan vi komme problemet hurtigt til livs," siger kommunikationschefen i Sushimania Danmark.

Politisk opbakning

Der bliver sagt tak for i aften. Men folk bliver hængende. De har haft en god aften, og snakken fortsætter. Folk har masser på hjerte.

Mai-Britt Iversen er her for at vise politisk opbakning til projektet. Hun er rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, og hun mener, at det er god timing at handle lige nu.

"For mig er det vildt vigtigt, at alle aalborgensere får en chance. Noget af det, der skaber en kommune i balance, er, at vi alle sammen har muligheder, og at vi ikke sætter nogen uden for fællesskabet. Vi skal lægge os i selen for at få alle med på vognen. Nu, hvor vi har højkonjunktur, får vi ikke bedre muligheder, så det er nu, vi skal sætte alle sejl til. Vi har god erfaring i Aalborg med, at vi står sammen, arbejder sammen og løfter sammen," siger hun.

To nye småjobbere og flere på vej

Et par uger efter fællesspisningen i Aalborg er de første nye småjobbere i gang.

Det er blandt andet Kile-Dan, der er blevet ansat i et deltidsjob i TL Byg. Her har chefen Peter Boltau allerede god erfaring med sin tidligere småjobber Frederikke.

Derudover er en anden småjobber blevet ansat i en blækspruttefunktion som piccoline i Aalborg Kommunes borgmesterforvaltning. Her skal hun blandt andet lave kaffe og ordne post fire timer om ugen.

Der er også booket en jobsamtale med byggefirmaet AK Byg til et job på fem timer om ugen til opgaver som at rydde op og tage sig af virksomhedens frugtordning og post. Her er der også planer om at finde en ’grøn mand’ blandt småjobberne.

Derudover er der flere dialoger i gang med andre virksomheder og småjobbere, fortæller Frida Tarp.