Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Folk hænger overtøjet i garderoben, stimler sammen og hilser på kryds og tværs. Baren er åben, og nogle har fået et glas vin. Midt i lokalet i dæmpet belysning står to langborde, som er dækket op til middag for over 70 personer.

Skab små job, og tag socialt ansvar, stod der i invitationen til aftenens gæster: byens virksomhedsledere. De er inviteret til en aften i hyggelige rammer for at sætte fokus på at skabe job til kommunens aktivitetsparate borgere – typisk et deltidsjob på nogle timer om ugen.

Værterne er Aalborg Kommune og den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning, som i 2017 gik sammen om projektet ’Små job med mening’.

Et lille skridt nærmere arbejdsmarkedet

Småjob er defineret ved, at man får løn for ordinær beskæftigelse i nogle få timer ved siden af en offentlig ydelse som kontanthjælp. Egentlig er småjob opfundet for at hjælpe dem, der rammes af 225-timersreglen. Den betyder, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder for ikke at risikere at miste kontanthjælpen. Det svarer til 5-6 timer om ugen.

Men denne aften i Aalborg er der fokus på en gruppe endnu længere fra arbejdsmarkedet – dem, der ikke er jobparate, men blot "aktivitetsparate". De er som oftest slet ikke omfattet af 225-timersreglen, men princippet et det samme: Kontanthjælpsmodtagerne kan tjene nogle penge ved siden af den offentlige ydelse, betale skat og komme tættere på arbejdsmarkedet og fuld selvforsørgelse.

De fysiske rammer for arrangementet, som kaldes ’Et måltid med mening’, er den socialøkonomiske virksomhed Kaffefair ved byens havn over for det gamle Aalborg Akvavit-destilleri. Kaffefair drives non-profit af Fokus Folkeoplysning som en café med et overordnet mål om at få mennesker i beskæftigelse. Bjørn Salling er Fokus Folkeoplysnings direktør. Han hilser folk velkommen i døren.

Verdens fedeste job

Frida Tarp er socialøkonomisk konsulent i BusinessAalborg og tovholder på det netværk af virksomhedsledere, der finder ud af, hvad der skal til, for at de kan ansætte personer i småjob. Det var sådan, idéen til hele projektet opstod på et netværksmøde i juni måned 2017.

Hun byder velkommen, mens de sidste er ved at finde deres pladser ved et af langbordene. For nu skal vi i gang. Hun har et klart formål med mødet med virksomhederne.

"Vi skal lære virksomhederne, at de skal få øje på opgaverne. De er ikke vant til at tænke, at det ville give mening, at én kan komme to timer hen over frokost midt på dagen, men for nogle er det verdens fedeste job," siger hun.

Der kommer ikke kun virksomheder i aften, men også nogle af dem, som godt kunne tænke sig småjob. Det er vigtigt, at parterne mødes, mener Bjørn Salling.

"Hvad vil det sige at være udsat? En aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Alene begrebet, det lyder tungt. Men når virksomhedslederne møder menneskerne i virkeligheden, så kommer det tæt på," siger han.

Aktivitetsparate borgere er dem, som kommunen ikke vurderer som jobparate. Ifølge de seneste tal for januar 2019 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var flere end 50.000 kontanthjælpsmodtagere visiteret aktivitetsparate. Det er langt over hovedparten af landets omtrent 70.000 kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen er, at de er langt fra fuld beskæftigelse og selvforsørgelse. Men nogle kan godt arbejde et par timer om ugen – eller måske endda dagligt. Og det har flere af dem et ønske om.

Alle har noget at byde ind med

"Mange af dem, vi møder, har på et eller andet tidspunkt sagt til sig selv: Jeg kommer aldrig nogensinde til at arbejde og tjene min egne penge. Men alle har noget, de kan byde ind med. Det, der er rigtig afgørende, er motivationen. Den kan være lidt svær, men der skal faktisk ikke så meget til, og så vil de gerne," siger Bjørn Salling.

Nogle af dem, der gerne vil, får virksomhederne nu lov til at møde. Fire kandidater til potentielle småjob er nemlig inviteret med til middagen. De er aftenens hovedpersoner og bliver bedt om at komme op på scenen for at give et indtryk af, hvem de er, og hvad de godt kunne tænke sig at lave.

Historien kort

Martin

Martin er en ung fyr med en tør facon – på den sjove måde. Han er en tastatur-kriger, som han selv kalder sig. Han er nemlig interesseret i journalistik og skrivning og kunne forestille sig at lave noget administrativt eller noget, der involverer at sidde ved en computer. Mest af alt ser han frem til "at stå op til noget" og "at kunne gå på weekend". For weekend findes faktisk ikke, når man altid har fri, forklarer han. Selskabet klapper.

Dan

Dan er noget ældre. Han kalder sig selv for Kile-Dan efter de trekantede træstykker, der bruges til at klemme ind i mellemrum eller sprækker. Han har "ikke samlet kiler et helt liv, men det kunne godt føles sådan". Middagsgæsterne griner. Han viser humor og varme. Han kunne godt tænke sig noget rutinepræget produktionsarbejde. Han har teknisk snilde og vil gerne bruge sine hænder, og han skal gerne kunne se et konkret resultat af sin arbejdsdag, når han går hjem. Han kunne godt tænke sig at arbejde 20 timer om ugen, gerne fire timer dagligt, for han vil helst ikke sidde derhjemme i hverdagene.

"Man kan godt blive stresset af at gå hjemme," siger han. "Så nu vil jeg kile mig ind i et job." Publikum ler igen.

Annette B

Annette B. kan godt lide struktur og at vide, hvad hun skal, for hun bliver stresset, hvis papirer flyver om ørerne på hende, og hun ikke kan få lov til at gøre én ting færdig ad gangen. Allermest ønsker hun sig et godt arbejdsmiljø og gode kolleger. Hun kan desuden godt lide at være kreativ. Hun vil gerne arbejde 20 timer om ugen. Hun håber på at kunne føle sig som en del af samfundet igen.

"Vores selvtillid og selvværd daler," siger hun om at stå uden for arbejdsmarkedet.

Annette N

Den fjerde kandidat til småjob hedder Annette N. Hun har været nede med stress og depression, og så har hun fået slidgigt. Hun er er mor og elsker de huslige og omsorgsdragende opgaver, der følger med jobbet som forælder. Dét kunne hun godt lave mere af. Hun brænder for bæredygtighed og grøn energi. Hun savner godt kollegaskab og et fælles projekt. Hun søger 10-15 timer om ugen.

Efter præsentationen af de fire kandidater oppe på scenen klapper gæsterne af de modige mennesker, der tør stille sig op og fortælle om deres personlige forhold, der gør, at de i dag er på udkig efter småjob. Bjørn og Frida kalder dem småjobbere.

Deres og andre potentielle småjobberes cv’er ligger på et bord til højre for scenen og kan tages af alle interesserede.

Det skal være nemt at tage socialt ansvar

Første ret kommer på bordet. Det er en spansk tortilla af peberfrugt med syltede rødløg. Simpelt, men godt. Simpelt skal det også være, når der skal ansættes småjobbere. Det er, hvad de hører fra virksomhederne: Det skal være nemt.

"Jobcentret gør det, jobcentret skal, men det er gennem tiden blevet til rigtig meget kontrol. Jobcentrets opgave er langt hen ad vejen at håndtere en masse lovgivning i forhold til nogle borgere, som modtager ydelser, og det oplever virksomhederne ved virksomhedspraktik eller løntilskud. Det kan opleves som bureaukratisk," siger Bjørn Salling.

Rammerne for projektet ’Små job med mening’ er skabt af virksomhederne selv på en række netværksmøder, hvor interesserede virksomheder siden 2017 har diskuteret med kommunen, hvad der skal til, for at de kan komme i gang med at hyre småjobbere. Det sker ikke gennem jobcentret, men gennem Fokus Folkeoplysnings afdeling Jobfokus.

Frida Tarp mener, at det er en god model, at ansættelsesforholdet går igennem Jobfokus – det gør det mindre bøvlet for virksomhederne.

"Fidusen i ’Små job med mening’ er, at ansættelsesforholdet ligger hos Jobfokus. Så bliver virksomheden faktureret én gang om måneden, og man betaler kun for de fremmødte timer," siger hun.

Jobfokus står for rekruttering og det administrative som eksempelvis udbetaling af løn – det koster et gebyr på 12 kroner oven i den normale timeløn på overenskomstniveau eller det niveau, lønnen normalvis er på arbejdspladsen.

Hos Sushimania Danmark, hvor de har ansat flere småjobbere, er de glade for at slippe for det bureaukratiske papirarbejde fra jobcentret.

"Når man tager socialt ansvar på den her måde, er der som regel en masse papirer, der skal udfyldes jævnligt, men med ’Små job med mening’, er det gjort så nemt for os som muligt. Det er let at forholde sig til, og det er let at komme i gang med," siger Nathalie Ina Kühl, kommunikationschef og partner i Sushimania Danmark.

Fra kontanthjælp til selvforsørgelse

Ud over at lette papirarbejdet for virksomhederne, hjælper Jobfokus også med at holde småjobberne i hånden under ansættelsen. Jobfokus kender den her gruppe mennesker og deres behov og sørger derfor gennem ansættelsesforholdet for den støtte og opfølgning, som virksomhederne ikke nødvendigvis selv har ressourcerne til. Det er med til, at projektet rent faktisk kan lade sig gøre.

"Vi skal huske, at det er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er dem, der har udfordringer ud over ledighed. Det kan for eksempel være fysisk, psykisk eller socialt. Systemet siger egentlig, at de ikke er klar til et job, men det beviser vi med det her, at de faktisk er. Og det er fantastisk," siger Frida Tarp.

Nogle gange er udfordringen slet ikke en udfordring i forhold til jobbet. Det oplever Nathalie Ina Kühl i hvert fald med sin småjobber Bettina.

"Bettina gør rent. Hun gør det simpelthen så godt, bedre end nogen anden, jeg har ansat på normale vilkår. Vi er så utroligt glade for hende. Hun har det ikke så godt socialt, så hun gør rent, når butikken er lukket, men det passer jo perfekt," fortæller hun.

Indtil videre har projektet ’Små job med mening’ fået over 50 i arbejde, hvoraf fire er blevet helt selvforsørgende.  Det kan spare samfundet en masse penge. I 2018 kostede de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over otte milliarder kroner, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Småjob fik Frederikke ud af angsten og ind på en uddannelse

Et levende bevis på, at den her småjob-model virker, er Frederikke. Hun blev ansat i småjob i september måned 2017 og blev dermed den allerførste småjobber, projektet udklækkede. Og så er hun også den første, der gennem projektet er blevet helt selvforsørgende. Hun har rejst sig op for at fortælle om sit forhold til ’Små job med mening’.

"Jeg har i lang tid gået og tænkt, at jeg har angst, så jeg kan ikke have et job. Så ordet job betyder rigtig meget for mig. Det giver kæmpe mening for mig, at det har været en succesoplevelse," fortæller Frederikke.

I dag fylder hendes angstlidelse ikke i hendes hverdag, og hun tager heller ikke længere medicin imod angsten. Hun er startet på en videregående uddannelse og læser til serviceøkonom med speciale i turisme. Og hun har endda et studiejob ved siden af.

"Der sker noget med ens selvværd, når man kommer ud og får nogle lønnede timer. Et lønnet job vokser man med, for det er et udtryk for, at den indsats, man leverer, giver mening for virksomheden. Det er den bedste anerkendelse, man kan få," siger Fokus Folkeoplysnings direktør, Bjørn Salling.

Vi ser på verden på en anden måde

Det er tid til hovedretten. Coq au vin med råstegte kartofler. Sat på bordet som et delemåltid som rundt om middagsbordet derhjemme. Det er sådan, KaffeFairs koncept er. Det skal være hjemligt, og vi skal komme hinanden ved. Snakken går hen over den langtidskogte hane.

"At forstå det med hjertet, det er sådan noget, du hjælper med, Frederikke," siger Thorkil Sonne hen over bordet. Han er en særligt inviteret gæst, for han har startet Specialisterne, en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder efter en global 2030-målsætning om én million job til mennesker med autisme. Specialisterne har i dag kontorer i 12 lande og samarbejder blandt andet med Microsoft. Han mener, at det voksende fokus på FN’s verdensmål kan være Danmarks chance for at præge verden i en mere inkluderende retning.

"Danmark er kun en tusindedel af verden. Derfor skal vi vise vejen og hjælpe Kina, Brasilien, Indien og Rusland. Verdensmålene er i virkeligheden et commitment til os selv," siger han.

Det kan Frida Tarp fra BusinessAalborg nikke genkendende til. At drive virksomhed handler ikke længere kun om sorte tal på bundlinjen.

"Jeg tror, vi ser på verden på en anden måde. Det ruller med verdensmål og bæredygtighed. Vi ved godt, at vi skal passe på hinanden, og det, vi har sammen hele vejen rundt. Der er en generation af nye ledere, som tænker anderledes," siger den socialøkonomiske konsulent i Aalborg Kommune.

Småjobbene findes, hvis man tænker anderledes

Mens gæsterne nyder desserten, lyder en opfordring fra Frida Tarp: Nu skal I lede efter et lille job ude i jeres virksomheder! Imens uddeler hun papirer, hvorpå gæsterne kan skrive, hvor mange timer og hvilke arbejdsopgaver de kan tilbyde.

Snakken går løs. Charlotte Balling, som sidder over for mig, arbejder i HR hos CO2 Light, en virksomhed som sælger energivenlig LED-belysning. Her arbejder allerede en småjobber – Malene. Hun kommer hver dag og anretter frokosten, rydder op og sørger for, at der er styr på kaffemaskinen. Hende er de meget glade for, fortæller Charlotte Balling, Ikke mindst på grund af hendes gode smitsomme humør.

Frida begynder at samle alle papirerne med mulige småjob og arbejdsopgaver ind, så virksomhederne kan blive kontaktet af Jobfokus med forslag om potentielle nye småjobbere, der kunne passe ind i netop deres virksomheds behov. Det er en ordentlig stak. Og folk byder allerede nu til med småjob.

"Vi har 1-2 timer ad hoc-rengøring fem dage om ugen," lyder det første bud på småjob fra en af middagsgæsterne.

Og hos Frandsen & Søndergaard, et rådgivende ingeniørfirma med kontor i Aalborg, kunne de godt bruge en person til at tage sig af frokostordningen et par timer om dagen.

Hos Sushimania har de lige ansat en småjobber kort forinden, men aftenen har kun givet Nathalie Ina Kühl mere blod på tanden.

"Det er min absolutte vision, at jeg aldrig skal hyre fra andre steder end kanten af arbejdsmarkedet, indtil der ikke er flere på kanten af arbejdsmarkedet. Hvis vi er flere med den ambition, kan vi komme problemet hurtigt til livs," siger kommunikationschefen i Sushimania Danmark.

Politisk opbakning

Der bliver sagt tak for i aften. Men folk bliver hængende. De har haft en god aften, og snakken fortsætter. Folk har masser på hjerte.

Mai-Britt Iversen er her for at vise politisk opbakning til projektet. Hun er rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, og hun mener, at det er god timing at handle lige nu.

"For mig er det vildt vigtigt, at alle aalborgensere får en chance. Noget af det, der skaber en kommune i balance, er, at vi alle sammen har muligheder, og at vi ikke sætter nogen uden for fællesskabet. Vi skal lægge os i selen for at få alle med på vognen. Nu, hvor vi har højkonjunktur, får vi ikke bedre muligheder, så det er nu, vi skal sætte alle sejl til. Vi har god erfaring i Aalborg med, at vi står sammen, arbejder sammen og løfter sammen," siger hun.

To nye småjobbere og flere på vej

Et par uger efter fællesspisningen i Aalborg er de første nye småjobbere i gang.

Det er blandt andet Kile-Dan, der er blevet ansat i et deltidsjob i TL Byg. Her har chefen Peter Boltau allerede god erfaring med sin tidligere småjobber Frederikke.

Derudover er en anden småjobber blevet ansat i en blækspruttefunktion som piccoline i Aalborg Kommunes borgmesterforvaltning. Her skal hun blandt andet lave kaffe og ordne post fire timer om ugen.

Der er også booket en jobsamtale med byggefirmaet AK Byg til et job på fem timer om ugen til opgaver som at rydde op og tage sig af virksomhedens frugtordning og post. Her er der også planer om at finde en ’grøn mand’ blandt småjobberne.

Derudover er der flere dialoger i gang med andre virksomheder og småjobbere, fortæller Frida Tarp.

Forrige artikel Politikere er blevet deres egne massemedier Politikere er blevet deres egne massemedier Næste artikel Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.