Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Folk hænger overtøjet i garderoben, stimler sammen og hilser på kryds og tværs. Baren er åben, og nogle har fået et glas vin. Midt i lokalet i dæmpet belysning står to langborde, som er dækket op til middag for over 70 personer.

Skab små job, og tag socialt ansvar, stod der i invitationen til aftenens gæster: byens virksomhedsledere. De er inviteret til en aften i hyggelige rammer for at sætte fokus på at skabe job til kommunens aktivitetsparate borgere – typisk et deltidsjob på nogle timer om ugen.

Værterne er Aalborg Kommune og den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning, som i 2017 gik sammen om projektet ’Små job med mening’.

Et lille skridt nærmere arbejdsmarkedet

Småjob er defineret ved, at man får løn for ordinær beskæftigelse i nogle få timer ved siden af en offentlig ydelse som kontanthjælp. Egentlig er småjob opfundet for at hjælpe dem, der rammes af 225-timersreglen. Den betyder, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder for ikke at risikere at miste kontanthjælpen. Det svarer til 5-6 timer om ugen.

Men denne aften i Aalborg er der fokus på en gruppe endnu længere fra arbejdsmarkedet – dem, der ikke er jobparate, men blot "aktivitetsparate". De er som oftest slet ikke omfattet af 225-timersreglen, men princippet et det samme: Kontanthjælpsmodtagerne kan tjene nogle penge ved siden af den offentlige ydelse, betale skat og komme tættere på arbejdsmarkedet og fuld selvforsørgelse.

De fysiske rammer for arrangementet, som kaldes ’Et måltid med mening’, er den socialøkonomiske virksomhed Kaffefair ved byens havn over for det gamle Aalborg Akvavit-destilleri. Kaffefair drives non-profit af Fokus Folkeoplysning som en café med et overordnet mål om at få mennesker i beskæftigelse. Bjørn Salling er Fokus Folkeoplysnings direktør. Han hilser folk velkommen i døren.

Verdens fedeste job

Frida Tarp er socialøkonomisk konsulent i BusinessAalborg og tovholder på det netværk af virksomhedsledere, der finder ud af, hvad der skal til, for at de kan ansætte personer i småjob. Det var sådan, idéen til hele projektet opstod på et netværksmøde i juni måned 2017.

Hun byder velkommen, mens de sidste er ved at finde deres pladser ved et af langbordene. For nu skal vi i gang. Hun har et klart formål med mødet med virksomhederne.

"Vi skal lære virksomhederne, at de skal få øje på opgaverne. De er ikke vant til at tænke, at det ville give mening, at én kan komme to timer hen over frokost midt på dagen, men for nogle er det verdens fedeste job," siger hun.

Der kommer ikke kun virksomheder i aften, men også nogle af dem, som godt kunne tænke sig småjob. Det er vigtigt, at parterne mødes, mener Bjørn Salling.

"Hvad vil det sige at være udsat? En aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Alene begrebet, det lyder tungt. Men når virksomhedslederne møder menneskerne i virkeligheden, så kommer det tæt på," siger han.

Aktivitetsparate borgere er dem, som kommunen ikke vurderer som jobparate. Ifølge de seneste tal for januar 2019 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var flere end 50.000 kontanthjælpsmodtagere visiteret aktivitetsparate. Det er langt over hovedparten af landets omtrent 70.000 kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen er, at de er langt fra fuld beskæftigelse og selvforsørgelse. Men nogle kan godt arbejde et par timer om ugen – eller måske endda dagligt. Og det har flere af dem et ønske om.

Alle har noget at byde ind med

"Mange af dem, vi møder, har på et eller andet tidspunkt sagt til sig selv: Jeg kommer aldrig nogensinde til at arbejde og tjene min egne penge. Men alle har noget, de kan byde ind med. Det, der er rigtig afgørende, er motivationen. Den kan være lidt svær, men der skal faktisk ikke så meget til, og så vil de gerne," siger Bjørn Salling.

Nogle af dem, der gerne vil, får virksomhederne nu lov til at møde. Fire kandidater til potentielle småjob er nemlig inviteret med til middagen. De er aftenens hovedpersoner og bliver bedt om at komme op på scenen for at give et indtryk af, hvem de er, og hvad de godt kunne tænke sig at lave.

Historien kort

Martin

Martin er en ung fyr med en tør facon – på den sjove måde. Han er en tastatur-kriger, som han selv kalder sig. Han er nemlig interesseret i journalistik og skrivning og kunne forestille sig at lave noget administrativt eller noget, der involverer at sidde ved en computer. Mest af alt ser han frem til "at stå op til noget" og "at kunne gå på weekend". For weekend findes faktisk ikke, når man altid har fri, forklarer han. Selskabet klapper.

Dan

Dan er noget ældre. Han kalder sig selv for Kile-Dan efter de trekantede træstykker, der bruges til at klemme ind i mellemrum eller sprækker. Han har "ikke samlet kiler et helt liv, men det kunne godt føles sådan". Middagsgæsterne griner. Han viser humor og varme. Han kunne godt tænke sig noget rutinepræget produktionsarbejde. Han har teknisk snilde og vil gerne bruge sine hænder, og han skal gerne kunne se et konkret resultat af sin arbejdsdag, når han går hjem. Han kunne godt tænke sig at arbejde 20 timer om ugen, gerne fire timer dagligt, for han vil helst ikke sidde derhjemme i hverdagene.

"Man kan godt blive stresset af at gå hjemme," siger han. "Så nu vil jeg kile mig ind i et job." Publikum ler igen.

Annette B

Annette B. kan godt lide struktur og at vide, hvad hun skal, for hun bliver stresset, hvis papirer flyver om ørerne på hende, og hun ikke kan få lov til at gøre én ting færdig ad gangen. Allermest ønsker hun sig et godt arbejdsmiljø og gode kolleger. Hun kan desuden godt lide at være kreativ. Hun vil gerne arbejde 20 timer om ugen. Hun håber på at kunne føle sig som en del af samfundet igen.

"Vores selvtillid og selvværd daler," siger hun om at stå uden for arbejdsmarkedet.

Annette N

Den fjerde kandidat til småjob hedder Annette N. Hun har været nede med stress og depression, og så har hun fået slidgigt. Hun er er mor og elsker de huslige og omsorgsdragende opgaver, der følger med jobbet som forælder. Dét kunne hun godt lave mere af. Hun brænder for bæredygtighed og grøn energi. Hun savner godt kollegaskab og et fælles projekt. Hun søger 10-15 timer om ugen.

Efter præsentationen af de fire kandidater oppe på scenen klapper gæsterne af de modige mennesker, der tør stille sig op og fortælle om deres personlige forhold, der gør, at de i dag er på udkig efter småjob. Bjørn og Frida kalder dem småjobbere.

Deres og andre potentielle småjobberes cv’er ligger på et bord til højre for scenen og kan tages af alle interesserede.

Det skal være nemt at tage socialt ansvar

Første ret kommer på bordet. Det er en spansk tortilla af peberfrugt med syltede rødløg. Simpelt, men godt. Simpelt skal det også være, når der skal ansættes småjobbere. Det er, hvad de hører fra virksomhederne: Det skal være nemt.

"Jobcentret gør det, jobcentret skal, men det er gennem tiden blevet til rigtig meget kontrol. Jobcentrets opgave er langt hen ad vejen at håndtere en masse lovgivning i forhold til nogle borgere, som modtager ydelser, og det oplever virksomhederne ved virksomhedspraktik eller løntilskud. Det kan opleves som bureaukratisk," siger Bjørn Salling.

Rammerne for projektet ’Små job med mening’ er skabt af virksomhederne selv på en række netværksmøder, hvor interesserede virksomheder siden 2017 har diskuteret med kommunen, hvad der skal til, for at de kan komme i gang med at hyre småjobbere. Det sker ikke gennem jobcentret, men gennem Fokus Folkeoplysnings afdeling Jobfokus.

Frida Tarp mener, at det er en god model, at ansættelsesforholdet går igennem Jobfokus – det gør det mindre bøvlet for virksomhederne.

"Fidusen i ’Små job med mening’ er, at ansættelsesforholdet ligger hos Jobfokus. Så bliver virksomheden faktureret én gang om måneden, og man betaler kun for de fremmødte timer," siger hun.

Jobfokus står for rekruttering og det administrative som eksempelvis udbetaling af løn – det koster et gebyr på 12 kroner oven i den normale timeløn på overenskomstniveau eller det niveau, lønnen normalvis er på arbejdspladsen.

Hos Sushimania Danmark, hvor de har ansat flere småjobbere, er de glade for at slippe for det bureaukratiske papirarbejde fra jobcentret.

"Når man tager socialt ansvar på den her måde, er der som regel en masse papirer, der skal udfyldes jævnligt, men med ’Små job med mening’, er det gjort så nemt for os som muligt. Det er let at forholde sig til, og det er let at komme i gang med," siger Nathalie Ina Kühl, kommunikationschef og partner i Sushimania Danmark.

Fra kontanthjælp til selvforsørgelse

Ud over at lette papirarbejdet for virksomhederne, hjælper Jobfokus også med at holde småjobberne i hånden under ansættelsen. Jobfokus kender den her gruppe mennesker og deres behov og sørger derfor gennem ansættelsesforholdet for den støtte og opfølgning, som virksomhederne ikke nødvendigvis selv har ressourcerne til. Det er med til, at projektet rent faktisk kan lade sig gøre.

"Vi skal huske, at det er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er dem, der har udfordringer ud over ledighed. Det kan for eksempel være fysisk, psykisk eller socialt. Systemet siger egentlig, at de ikke er klar til et job, men det beviser vi med det her, at de faktisk er. Og det er fantastisk," siger Frida Tarp.

Nogle gange er udfordringen slet ikke en udfordring i forhold til jobbet. Det oplever Nathalie Ina Kühl i hvert fald med sin småjobber Bettina.

"Bettina gør rent. Hun gør det simpelthen så godt, bedre end nogen anden, jeg har ansat på normale vilkår. Vi er så utroligt glade for hende. Hun har det ikke så godt socialt, så hun gør rent, når butikken er lukket, men det passer jo perfekt," fortæller hun.

Indtil videre har projektet ’Små job med mening’ fået over 50 i arbejde, hvoraf fire er blevet helt selvforsørgende.  Det kan spare samfundet en masse penge. I 2018 kostede de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over otte milliarder kroner, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Småjob fik Frederikke ud af angsten og ind på en uddannelse

Et levende bevis på, at den her småjob-model virker, er Frederikke. Hun blev ansat i småjob i september måned 2017 og blev dermed den allerførste småjobber, projektet udklækkede. Og så er hun også den første, der gennem projektet er blevet helt selvforsørgende. Hun har rejst sig op for at fortælle om sit forhold til ’Små job med mening’.

"Jeg har i lang tid gået og tænkt, at jeg har angst, så jeg kan ikke have et job. Så ordet job betyder rigtig meget for mig. Det giver kæmpe mening for mig, at det har været en succesoplevelse," fortæller Frederikke.

I dag fylder hendes angstlidelse ikke i hendes hverdag, og hun tager heller ikke længere medicin imod angsten. Hun er startet på en videregående uddannelse og læser til serviceøkonom med speciale i turisme. Og hun har endda et studiejob ved siden af.

"Der sker noget med ens selvværd, når man kommer ud og får nogle lønnede timer. Et lønnet job vokser man med, for det er et udtryk for, at den indsats, man leverer, giver mening for virksomheden. Det er den bedste anerkendelse, man kan få," siger Fokus Folkeoplysnings direktør, Bjørn Salling.

Vi ser på verden på en anden måde

Det er tid til hovedretten. Coq au vin med råstegte kartofler. Sat på bordet som et delemåltid som rundt om middagsbordet derhjemme. Det er sådan, KaffeFairs koncept er. Det skal være hjemligt, og vi skal komme hinanden ved. Snakken går hen over den langtidskogte hane.

"At forstå det med hjertet, det er sådan noget, du hjælper med, Frederikke," siger Thorkil Sonne hen over bordet. Han er en særligt inviteret gæst, for han har startet Specialisterne, en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder efter en global 2030-målsætning om én million job til mennesker med autisme. Specialisterne har i dag kontorer i 12 lande og samarbejder blandt andet med Microsoft. Han mener, at det voksende fokus på FN’s verdensmål kan være Danmarks chance for at præge verden i en mere inkluderende retning.

"Danmark er kun en tusindedel af verden. Derfor skal vi vise vejen og hjælpe Kina, Brasilien, Indien og Rusland. Verdensmålene er i virkeligheden et commitment til os selv," siger han.

Det kan Frida Tarp fra BusinessAalborg nikke genkendende til. At drive virksomhed handler ikke længere kun om sorte tal på bundlinjen.

"Jeg tror, vi ser på verden på en anden måde. Det ruller med verdensmål og bæredygtighed. Vi ved godt, at vi skal passe på hinanden, og det, vi har sammen hele vejen rundt. Der er en generation af nye ledere, som tænker anderledes," siger den socialøkonomiske konsulent i Aalborg Kommune.

Småjobbene findes, hvis man tænker anderledes

Mens gæsterne nyder desserten, lyder en opfordring fra Frida Tarp: Nu skal I lede efter et lille job ude i jeres virksomheder! Imens uddeler hun papirer, hvorpå gæsterne kan skrive, hvor mange timer og hvilke arbejdsopgaver de kan tilbyde.

Snakken går løs. Charlotte Balling, som sidder over for mig, arbejder i HR hos CO2 Light, en virksomhed som sælger energivenlig LED-belysning. Her arbejder allerede en småjobber – Malene. Hun kommer hver dag og anretter frokosten, rydder op og sørger for, at der er styr på kaffemaskinen. Hende er de meget glade for, fortæller Charlotte Balling, Ikke mindst på grund af hendes gode smitsomme humør.

Frida begynder at samle alle papirerne med mulige småjob og arbejdsopgaver ind, så virksomhederne kan blive kontaktet af Jobfokus med forslag om potentielle nye småjobbere, der kunne passe ind i netop deres virksomheds behov. Det er en ordentlig stak. Og folk byder allerede nu til med småjob.

"Vi har 1-2 timer ad hoc-rengøring fem dage om ugen," lyder det første bud på småjob fra en af middagsgæsterne.

Og hos Frandsen & Søndergaard, et rådgivende ingeniørfirma med kontor i Aalborg, kunne de godt bruge en person til at tage sig af frokostordningen et par timer om dagen.

Hos Sushimania har de lige ansat en småjobber kort forinden, men aftenen har kun givet Nathalie Ina Kühl mere blod på tanden.

"Det er min absolutte vision, at jeg aldrig skal hyre fra andre steder end kanten af arbejdsmarkedet, indtil der ikke er flere på kanten af arbejdsmarkedet. Hvis vi er flere med den ambition, kan vi komme problemet hurtigt til livs," siger kommunikationschefen i Sushimania Danmark.

Politisk opbakning

Der bliver sagt tak for i aften. Men folk bliver hængende. De har haft en god aften, og snakken fortsætter. Folk har masser på hjerte.

Mai-Britt Iversen er her for at vise politisk opbakning til projektet. Hun er rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, og hun mener, at det er god timing at handle lige nu.

"For mig er det vildt vigtigt, at alle aalborgensere får en chance. Noget af det, der skaber en kommune i balance, er, at vi alle sammen har muligheder, og at vi ikke sætter nogen uden for fællesskabet. Vi skal lægge os i selen for at få alle med på vognen. Nu, hvor vi har højkonjunktur, får vi ikke bedre muligheder, så det er nu, vi skal sætte alle sejl til. Vi har god erfaring i Aalborg med, at vi står sammen, arbejder sammen og løfter sammen," siger hun.

To nye småjobbere og flere på vej

Et par uger efter fællesspisningen i Aalborg er de første nye småjobbere i gang.

Det er blandt andet Kile-Dan, der er blevet ansat i et deltidsjob i TL Byg. Her har chefen Peter Boltau allerede god erfaring med sin tidligere småjobber Frederikke.

Derudover er en anden småjobber blevet ansat i en blækspruttefunktion som piccoline i Aalborg Kommunes borgmesterforvaltning. Her skal hun blandt andet lave kaffe og ordne post fire timer om ugen.

Der er også booket en jobsamtale med byggefirmaet AK Byg til et job på fem timer om ugen til opgaver som at rydde op og tage sig af virksomhedens frugtordning og post. Her er der også planer om at finde en ’grøn mand’ blandt småjobberne.

Derudover er der flere dialoger i gang med andre virksomheder og småjobbere, fortæller Frida Tarp.

Forrige artikel Politikere er blevet deres egne massemedier Politikere er blevet deres egne massemedier Næste artikel Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.