Hverken EU-forbehold eller statsminister Mette Frederiksens udtalte uvilje mod at øge EU’s fælles budget forhindrer Danmark i at sætte solide politiske aftryk på EU’s centrale dagsordener.

Tværtimod har Danmark gode muligheder for at præge EU’s ambitiøse planer for den grønne omstilling, dets regulering af den digitale økonomi og for den sags skyld Europas militære tilstedeværelse i Afrika, der ledes af Frankrig uden om det formelle EU-samarbejde.

Det mener Mark Leonard, direktør i tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, der er førende i Europa, når det gælder forskning i og forslag til EU’s fælles udenrigspolitik og dermed Europas rolle i verden. ECFR, der har hovedkontor i Berlin, har netop indgået en samarbejdsaftale med den private danske tænketank Europa.

Ifølge Leonard står EU over for store udfordringer. Både fordi Storbritanniens EU-exit og spændinger mellem Frankrig og Tyskland skaber nye dynamikker og magtforhold i EU. Samtidig oplever EU i stigende grad, at USA, Kina og andre lande optræder fjendtligt og bruger økonomiske relationer i geopolitiske magtspil.

EU er som udenrigspolitisk aktør udfordret både i Mellemøsten og i forholdet til Rusland, hvor EU-landene har svært ved at håndhæve sine principper om retsstatslighed og respekt for aktuelle grænser. Hvis EU skal have den større strategiske autonomi, som EU-Kommissionen og de andre institutioner søger, kræver det ifølge Leonard et langt tættere samarbejde mellem EU-landene.

”Når det gælder EU's fælles udenrigspolitik, kommer initiativerne i stigende grad fra EU-landenes hovedstæder og fra samarbejder mellem flere EU-landes regeringer,” siger Leonard i telefonen fra London.

”Derfor er vi afhængige af at have stærke relationer til forskellige regeringer. Vi har kontorer i Paris, Rom, Madrid, Warszawa, London og Sofia. På et tidspunkt, hvor det tysk-franske forhold bliver stadigt mere problematisk, er der brug for andre lande til at tage teten. Det er derfor, vi ønsker at styrke vores tilstedeværelse i Danmark og i Norden,” siger Leonard.

Tænketanksdirektøren er en engageret europæer. Han ser EU som et netværk, der har til formål at håndtere de små og mellemstore europæiske landes kollektive og nationale interesser i en globaliseret verdensøkonomi. Men EU har i dag ikke nogen fælles strategisk kultur, og derfor er der langt til en kollektiv strategisk autonomi.

Lille land med stor EU-kraft

Danmark har efter Leonards opfattelse klart større indflydelse i EU, end landets størrelse og indbyggertal egentlig tilsiger. Og det giver muligheder i den kommende fase, hvor EU skal definere sig selv som en global aktør.

”Både når det gælder politisk energi og ambition har Danmark vist, at det har viljen til at investere ressourcer. På en række områder viser Danmark, at det kan påvirke beslutninger. Man forstår at række ud til andre lande – både andre nordiske lande, til Tyskland og til de baltiske lande – på en række politikområder. Og det er sådan, EU bliver i fremtiden: At det – selv om Bruxelles er involveret – vil være skiftende koalitioner af medlemslande, der former den aktuelle agenda i samarbejde med EU-Kommissionen, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet,” siger Leonard.

ECFR’s samarbejde med Tænketanken Europa er en naturlig følge af, at den danske tænketanks nytiltrådte direktør, Lykke Friis, er den ene af i alt tre formænd i det fondsejede European Council of Foreign Relations, der er den vigtigste tænketank og et af de vigtigste netværk, når det gælder den fælles europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

De to andre formænd er Carl Bildt, tidligere svensk statsminister og udenrigsminister, og Norbert Röttgen, formand for Udenrigsudvalget i den tyske Forbundsdag. Andre danskere i ECFR’s såkaldte Council med i alt 350 medlemmer er Margrethe Vestager, Connie Hedegaard, Rebecca Adler-Nissen, Stine Bosse, Nader Mousavizadeh, Søren Pind og Helle Thorning-Schmidt.

Leonard konstaterer, at Danmarks forbehold over for de tunge integrationsområder, euro, forsvar og retlige og indre anliggender nok begrænser Danmarks indflydelse. Men det forhindrer ikke Danmark i at påvirke de vigtige spørgsmål, der står på EU’s aktuelle dagsorden. Både i forhold til regulering af den digitale økonomi, håndteringen af den grønne omstilling eller europæernes måde at navigere i deres forhold til lande som Kina og USA, har Danmark noget at byde på.

”Det er områder, hvor Danmark har megen viden og ekspertise – det gælder også på flygtningeområdet,” siger Leonard.

Hentydningen til udlændingepolitikken lyder som en slags nik til Mette Frederiksen, der er en omdiskuteret national leder blandt Europas socialdemokrater. Venstrefløjen i de europæiske socialdemokratier ser hendes udlændingepolitik som et knæfald for det nationalkonservative højre, mens mere højreorienterede socialdemokrater ser hendes politiske retning som et fornuftigt nationalt svar på vælgernes voksende uro ved globaliseringen og skepsis over for indvandring.

Magttomrum efter Brexit

Nogle vil mene, at Danmark sender forskelligartede signaler i Europa. På den ene side er man klar til at sende specialstyrker på en skarp mission under fransk kommando i Sahel, mens regeringen og statsministeren på den anden side er skeptisk over for at give flere penge til EU-budgettet på et tidspunkt, hvor EU har mange nye opgaver, og hvor Brexit koster dyrt. Hvordan ser du det?

”Arh … Budgetforhandlinger i EU bringer altid det værste frem i folk. Man vil betale så lidt som muligt. Det bliver et stort slagsmål, sådan som det altid er. Og det bliver værre denne gang på grund af Brexit, som betyder, at der vil være færre penge. På den måde er Danmark ikke så meget anderledes end andre lande, der er nettobidragydere,” siger Leonard, der omvendt påpeger, at han finder det interessant, at Danmark – ligesom Estland – bidrager til den franske militære operation i Sahel-regionen i Afrika.

”Det er meget opsigtsvækkende, og det viser, at der sker meget, når det gælder EU-landenes vilje til at øge fokus på forsvarspolitikken i EU.”

Ifølge Leonard opstår der et magttomrum i EU, når Storbritannien træder ud. Og det betyder, at lande som Holland, Sverige og Danmark, der har været vant til at stå sammen med Storbritannien, nu bliver nødt til at organisere sig anderledes.

”Men det giver også en gruppe af lande, der er ret velhavende, og som har velorganiserede regeringer, en mulighed for at spille en større rolle. Det gælder også Danmark,” siger Leonard, der påpeger, at en ny fraktion af lande er ved tage form i Europa.

”Man taler om den nye Hanseliga – nordiske lande, Holland, de baltiske lande. De har det til fælles, at de er frihandelsorienterede, velhavende og nervøse i forhold til Rusland. De optræder som en stadigt mere samlet gruppe, der tør tale Tyskland og Frankrig imod.”

Mark Leonard mener, at EU er og bør være et fleksibelt netværk fremfor en statslignende størrelse.

”Vi kommer til at se store slagsmål på den globale scene i de kommende år. Europæerne bliver nødt til at forsvare det frie marked mere aktivt og samtidig optræde mere ligesom USA og Kina, der begge optræder mere aggressivt. Jeg vil ikke sige, at EU bliver mere protektionistisk, men vi kommer til at se, at europæerne vil forsvare deres marked – både når det gælder en grøn grænsetold, og når det gælder regulering af den digitale økonomi,” lyder Leonards spådom.