17 verdensmål = 55 nye markeder

Topmødet i Davos sendte et klart signal til omverdenen: Verden har akut behov for både konkrete og bæredygtige løsninger. Tiden er den kritiske faktor. I sidste uge dokumenterede ny rapport, at løsningerne allerede findes. De skal blot udvikles og spredes. Risici og muligheder har aldrig været større.

Der kan uddrages mange konklusioner fra årets verdensøkonomiske topmøde i Davos 22.-26. januar. En af de vigtigste er behovet for en ny revolution.

For to år side benyttede World Economic Forum anledningen til at lancere bogen ’The Fourth Industrial Revolution’, som siden har været et gennemgåede tema i organisationens arbejde. Men efter afslutningen af dette års topmøde står det klart, at der er brug for ’The First Solution Revolution’.

Optakten til årets topmøde var World Economic Forums 13. udgave af ’Global Risk Report’, der udkom få dage før mødet. Rapporten tegner det mørkeste og hidtil mest udfordrende billede af fremtiden. Nok viser verdensøkonomien p.t. positive takter, men det ændrer ikke ved, at verden konfronteres med så mange sammenhængende og accelererende risici, at de ifølge rapporten er ved at overstige nationers og institutioners evner og muligheder for at løse dem hurtigt nok.

Tiden er blevet en dominerende kritisk faktor.

Hvis man kort skal sammenfatte budskabet fra flertallet af topmødets 400 sessioner og de dokumenter og rapporter, der sideløbende er publiceret, er der et næsten skrigende behov for både hurtige, konkrete og bæredygtige løsninger. Mødet mellem de næsten 3.000 internationale topledere og nøglepersoner tegnede sindbilledet af en verden, der står famlende og usikker overfor en fremtid, der på én og samme tid rummer både helt nye muligheder og uoverskuelige risici, alt imens udviklingen sker med en ekspotentiel hast. Såvel topmødet som medlemmerne savnede en klar retning.

Det accelererende pres

Presset skyldes ikke mindst klimaforandringerne og de mange relaterede problemstillinger. De topper for tredje år i træk listen over de største og mest sandsynlige risici i Global Risk Report.

Et enkelt aktuelt eksempel på, hvad det handler om, kan hentes fra Sydafrika: Den 12. april – altså om få uger – løber Cape Town og dens fire millioner indbyggere tør for vand. Med andre ord: Indbyggere kan fra den dag af ikke længere tappe vand fra deres haner. Baggrunden er den værste tørke i mere end 100 år. Indbyggerne skal derefter stå i lange køer for at hente maksimalt 25 liter til det daglige forbrug.

Læg dertil, at en global temperaturstigning på to grader og derover indebærer, at forsikringsselskaberne ikke kan fortsætte med at dække klimaskaderne, og dermed bevæger vi os ind i en økonomisk uoverskuelig situation. I øvrigt tyder alle forudsigelser på, at vi i realiteten er på vej imod en tre graders stigning. Dette lagt sammen understreger blot hvor hurtigt og hvor meget, der skal nytænkes på alle planer i alle lande.

Og så udgør klimaforandringerne – hvor afgørende og akutte de end måtte være – blot en del af det globale risicikompleks. FN’s 17 verdensmål er nok det bedste og mest dækkende udtryk for, hvad der nødvendigvis skal håndteres de kommende år, og hvorfor en løsningsrevolution er så påkrævet. Men for at revolutioner skal have effekt, skal de både være brede, dybe og engagerende.

Med al respekt for World Economic Forum og tilsvarende elitære netværk er der behov for en langt bredere mobilisering og involvering af løsninger på verdensmålene.

Løsningerne findes

Torsdag i sidste uge kunne Sustainia demonstrere potentialet og perspektivet i den form for satsning. Det skete, da Sustainia i Oslo overfor 200 nordiske topledere præsenterede ’The Global Opportunity Report 2018’.

Rapporten er det positive spejlbillede af WEF’s ’Global Risk Report’ og er udarbejdet i samarbejde med UN Global Compact og norske DNV GL. Det er fjerde år i træk, at Sustainia med partnere udgiver rapporten. Tilsammen har de fire udgivelser dokumenteret, hvordan de 17 verdensmål kan åbne op for i alt 55 nye globale markedsmuligheder og udvikle hundredvis af konkrete løsninger.

Den nye udgave fokuserer på de fire verdensmål, der ifølge en omfattende analyse fra DNV GL betegnes som de sværeste at løse. Det er dokumenteret i projektet ’Spaceship Earth’, og her har eksperterne peget på følgende fire globale udfordringer som de sværeste: 1) At bekæmpe uligheden. 2) At sikre at såvel vores forbrug som den bagvedliggende produktion er bæredygtig. 3) At accelerere kampen mod klimaforandringerne. 4) At beskytte livet i verdenshavene, herunder bekæmpe både forurening og rovfiskeri.

Med det som afsæt har en gruppe af eksperter analyseret, hvad det kræver at løse netop disse problemer. Det har selvsagt været en krævende opgave, der har appelleret til fantasien og innovationsevnen, men øvelsen har dokumenteret, at uanset hvor svære og komplekse problemerne måtte være, kan de hver især åbne helt nye markeder.

Og hvad der er nok så interessant: Mulighederne udnyttes allerede. Inden for hver markedsmulighed er der identificeret 10 konkrete løsninger.

Det gælder f.eks., når den amerikanskejede virksomhed Thread med udgangspunkt i Haiti og Honduras er gået ind i kampen for rene verdenshave ved at indsamle og omdanne 39 millioner plasticflasker til tekstil. Det har skabt flere tusinde lokale job.

Det vurderes i øvrigt, at en ineffektiv behandling af plastic i virksomheder og private husholdninger årligt koster verdenssamfundet 120 milliarder dollar – og en stor del af affaldet ender som bekendt i oceanerne.

Et andet eksempel er den danske virksomhed Purix, der har udviklet en solcelledrevet aircondition, som er i stand til at reducere energiforbruget med op til 85 pct. Eksemplerne er mange og overbevisende og kan ses på www.goexplorer.com.

Set over de fire år, hvor ’Global Opportunity Report’ er udkommet, tegner der sig nogle spændende trends, f.eks. at mange af de nye markeder er sektoroverskridende – de konvergerer – og har implementering af avanceret teknologi som en fælles drivkraft. Der er f.eks. et tæt samspil mellem sundhed, fødevarer, vand og energi. De udgør i sig selv en stærk sammenhængende klynge. Derfor vil udviklingen af de nye markeder forudsætte et markant opgør med de gamle brancheskel.

Resultatet er ikke overraskende. Gennem de seneste otte år har Sustainia analyseret tusinder af bæredygtige løsninger fra næsten alle verdens lande. De er gennemgået med støtte fra globale organisationer, videncentre og eksperter og med inspiration fra omkring 17.000 internationale ledere.

De bedste er nu samlet på den digitale platform Global Opportunity Explorer, der også omfatter 300 løsninger på byernes udfordringer – alle udvalgt og udarbejdet i samarbejde med verdens førende storbyorganisation C40 og Realdania.

Revolutionen er startet, men…

Set under ét beviser de mange hundrede løsninger, hvor store potentielle muligheder der knytter sig til bæredygtige produktioner og forretningsmodeller. Så ’revolutionen’ er startet. Der er heller ingen tvivl om, at en avantgarde af virksomheder og entreprenører vil drage betydelige økonomiske fordele af at udnytte de nye ekspanderende markedsmuligheder og både udfordre og i mange tilfælde også udkonkurrere etablerede virksomheder.

Men der er akut behov for et langt hurtigere og bredere gennembrud i omstillingen til en bæredygtig markedsøkonomi.

Her, snart to et halvt år efter vedtagelsen i FN, mangler de 17 globale mål stadig deres globale og folkelige gennembrud, der kan sikre, at målene er retningsgivende og strategisk indlejrede i de beslutninger og prioriteringer, ledere overalt i samfundet foretager, og samtidig gennemsyrer vores produktion og forbrug.

Indtil nu har interessen og engagementet primært været koncentreret omkring de i forvejen omvendte, dvs. de virksomheder, byer og nationer, der allerede forfulgte bæredygtige løsninger.

Det er imponerende, at World Economic Forum år efter år kan samle så mange og så magtfulde ledere i Davos for at drøfte de globale udfordringer. Men hvorfor må organisationens 13. udgave af ’Global Risk Report’ så konstatere, at udfordringerne aldrig har været større og alvorligere? Og hvor bliver løsningerne af?

Måske er det et provokerende og urimeligt spørgsmål, men med de problemstillinger, som de 17 verdensmål repræsenterer, og det behov for hurtige resultater, som udviklingen skaber, bør ledere – de offentlige, de politiske, de private – nytænke, hvordan de nødvendige løsninger udvikles og skaleres hurtigere. Barriererne for hurtige transformationer skal identificeres, og det er især påkrævende, at løsningerne udbredes til større målgrupper, herunder de befolkninger, hvis konkrete ændrede adfærd rummer de ultimative svar.

Det er bl.a. disse spørgsmål, Sustainia beskæftiger sig med, og hvor ’Global Opportunity Report’ blot er et led i et forsøg på at skabe en større indsigt i det potentiale for bæredygtige løsninger, der allerede findes i verden.

Mulighederne for en ny revolution har aldrig været bedre.

Forrige artikel Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Næste artikel Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.