17 verdensmål = 55 nye markeder

Topmødet i Davos sendte et klart signal til omverdenen: Verden har akut behov for både konkrete og bæredygtige løsninger. Tiden er den kritiske faktor. I sidste uge dokumenterede ny rapport, at løsningerne allerede findes. De skal blot udvikles og spredes. Risici og muligheder har aldrig været større.

Der kan uddrages mange konklusioner fra årets verdensøkonomiske topmøde i Davos 22.-26. januar. En af de vigtigste er behovet for en ny revolution.

For to år side benyttede World Economic Forum anledningen til at lancere bogen ’The Fourth Industrial Revolution’, som siden har været et gennemgåede tema i organisationens arbejde. Men efter afslutningen af dette års topmøde står det klart, at der er brug for ’The First Solution Revolution’.

Optakten til årets topmøde var World Economic Forums 13. udgave af ’Global Risk Report’, der udkom få dage før mødet. Rapporten tegner det mørkeste og hidtil mest udfordrende billede af fremtiden. Nok viser verdensøkonomien p.t. positive takter, men det ændrer ikke ved, at verden konfronteres med så mange sammenhængende og accelererende risici, at de ifølge rapporten er ved at overstige nationers og institutioners evner og muligheder for at løse dem hurtigt nok.

Tiden er blevet en dominerende kritisk faktor.

Hvis man kort skal sammenfatte budskabet fra flertallet af topmødets 400 sessioner og de dokumenter og rapporter, der sideløbende er publiceret, er der et næsten skrigende behov for både hurtige, konkrete og bæredygtige løsninger. Mødet mellem de næsten 3.000 internationale topledere og nøglepersoner tegnede sindbilledet af en verden, der står famlende og usikker overfor en fremtid, der på én og samme tid rummer både helt nye muligheder og uoverskuelige risici, alt imens udviklingen sker med en ekspotentiel hast. Såvel topmødet som medlemmerne savnede en klar retning.

Det accelererende pres

Presset skyldes ikke mindst klimaforandringerne og de mange relaterede problemstillinger. De topper for tredje år i træk listen over de største og mest sandsynlige risici i Global Risk Report.

Et enkelt aktuelt eksempel på, hvad det handler om, kan hentes fra Sydafrika: Den 12. april – altså om få uger – løber Cape Town og dens fire millioner indbyggere tør for vand. Med andre ord: Indbyggere kan fra den dag af ikke længere tappe vand fra deres haner. Baggrunden er den værste tørke i mere end 100 år. Indbyggerne skal derefter stå i lange køer for at hente maksimalt 25 liter til det daglige forbrug.

Læg dertil, at en global temperaturstigning på to grader og derover indebærer, at forsikringsselskaberne ikke kan fortsætte med at dække klimaskaderne, og dermed bevæger vi os ind i en økonomisk uoverskuelig situation. I øvrigt tyder alle forudsigelser på, at vi i realiteten er på vej imod en tre graders stigning. Dette lagt sammen understreger blot hvor hurtigt og hvor meget, der skal nytænkes på alle planer i alle lande.

Og så udgør klimaforandringerne – hvor afgørende og akutte de end måtte være – blot en del af det globale risicikompleks. FN’s 17 verdensmål er nok det bedste og mest dækkende udtryk for, hvad der nødvendigvis skal håndteres de kommende år, og hvorfor en løsningsrevolution er så påkrævet. Men for at revolutioner skal have effekt, skal de både være brede, dybe og engagerende.

Med al respekt for World Economic Forum og tilsvarende elitære netværk er der behov for en langt bredere mobilisering og involvering af løsninger på verdensmålene.

Løsningerne findes

Torsdag i sidste uge kunne Sustainia demonstrere potentialet og perspektivet i den form for satsning. Det skete, da Sustainia i Oslo overfor 200 nordiske topledere præsenterede ’The Global Opportunity Report 2018’.

Rapporten er det positive spejlbillede af WEF’s ’Global Risk Report’ og er udarbejdet i samarbejde med UN Global Compact og norske DNV GL. Det er fjerde år i træk, at Sustainia med partnere udgiver rapporten. Tilsammen har de fire udgivelser dokumenteret, hvordan de 17 verdensmål kan åbne op for i alt 55 nye globale markedsmuligheder og udvikle hundredvis af konkrete løsninger.

Den nye udgave fokuserer på de fire verdensmål, der ifølge en omfattende analyse fra DNV GL betegnes som de sværeste at løse. Det er dokumenteret i projektet ’Spaceship Earth’, og her har eksperterne peget på følgende fire globale udfordringer som de sværeste: 1) At bekæmpe uligheden. 2) At sikre at såvel vores forbrug som den bagvedliggende produktion er bæredygtig. 3) At accelerere kampen mod klimaforandringerne. 4) At beskytte livet i verdenshavene, herunder bekæmpe både forurening og rovfiskeri.

Med det som afsæt har en gruppe af eksperter analyseret, hvad det kræver at løse netop disse problemer. Det har selvsagt været en krævende opgave, der har appelleret til fantasien og innovationsevnen, men øvelsen har dokumenteret, at uanset hvor svære og komplekse problemerne måtte være, kan de hver især åbne helt nye markeder.

Og hvad der er nok så interessant: Mulighederne udnyttes allerede. Inden for hver markedsmulighed er der identificeret 10 konkrete løsninger.

Det gælder f.eks., når den amerikanskejede virksomhed Thread med udgangspunkt i Haiti og Honduras er gået ind i kampen for rene verdenshave ved at indsamle og omdanne 39 millioner plasticflasker til tekstil. Det har skabt flere tusinde lokale job.

Det vurderes i øvrigt, at en ineffektiv behandling af plastic i virksomheder og private husholdninger årligt koster verdenssamfundet 120 milliarder dollar – og en stor del af affaldet ender som bekendt i oceanerne.

Et andet eksempel er den danske virksomhed Purix, der har udviklet en solcelledrevet aircondition, som er i stand til at reducere energiforbruget med op til 85 pct. Eksemplerne er mange og overbevisende og kan ses på www.goexplorer.com.

Set over de fire år, hvor ’Global Opportunity Report’ er udkommet, tegner der sig nogle spændende trends, f.eks. at mange af de nye markeder er sektoroverskridende – de konvergerer – og har implementering af avanceret teknologi som en fælles drivkraft. Der er f.eks. et tæt samspil mellem sundhed, fødevarer, vand og energi. De udgør i sig selv en stærk sammenhængende klynge. Derfor vil udviklingen af de nye markeder forudsætte et markant opgør med de gamle brancheskel.

Resultatet er ikke overraskende. Gennem de seneste otte år har Sustainia analyseret tusinder af bæredygtige løsninger fra næsten alle verdens lande. De er gennemgået med støtte fra globale organisationer, videncentre og eksperter og med inspiration fra omkring 17.000 internationale ledere.

De bedste er nu samlet på den digitale platform Global Opportunity Explorer, der også omfatter 300 løsninger på byernes udfordringer – alle udvalgt og udarbejdet i samarbejde med verdens førende storbyorganisation C40 og Realdania.

Revolutionen er startet, men…

Set under ét beviser de mange hundrede løsninger, hvor store potentielle muligheder der knytter sig til bæredygtige produktioner og forretningsmodeller. Så ’revolutionen’ er startet. Der er heller ingen tvivl om, at en avantgarde af virksomheder og entreprenører vil drage betydelige økonomiske fordele af at udnytte de nye ekspanderende markedsmuligheder og både udfordre og i mange tilfælde også udkonkurrere etablerede virksomheder.

Men der er akut behov for et langt hurtigere og bredere gennembrud i omstillingen til en bæredygtig markedsøkonomi.

Her, snart to et halvt år efter vedtagelsen i FN, mangler de 17 globale mål stadig deres globale og folkelige gennembrud, der kan sikre, at målene er retningsgivende og strategisk indlejrede i de beslutninger og prioriteringer, ledere overalt i samfundet foretager, og samtidig gennemsyrer vores produktion og forbrug.

Indtil nu har interessen og engagementet primært været koncentreret omkring de i forvejen omvendte, dvs. de virksomheder, byer og nationer, der allerede forfulgte bæredygtige løsninger.

Det er imponerende, at World Economic Forum år efter år kan samle så mange og så magtfulde ledere i Davos for at drøfte de globale udfordringer. Men hvorfor må organisationens 13. udgave af ’Global Risk Report’ så konstatere, at udfordringerne aldrig har været større og alvorligere? Og hvor bliver løsningerne af?

Måske er det et provokerende og urimeligt spørgsmål, men med de problemstillinger, som de 17 verdensmål repræsenterer, og det behov for hurtige resultater, som udviklingen skaber, bør ledere – de offentlige, de politiske, de private – nytænke, hvordan de nødvendige løsninger udvikles og skaleres hurtigere. Barriererne for hurtige transformationer skal identificeres, og det er især påkrævende, at løsningerne udbredes til større målgrupper, herunder de befolkninger, hvis konkrete ændrede adfærd rummer de ultimative svar.

Det er bl.a. disse spørgsmål, Sustainia beskæftiger sig med, og hvor ’Global Opportunity Report’ blot er et led i et forsøg på at skabe en større indsigt i det potentiale for bæredygtige løsninger, der allerede findes i verden.

Mulighederne for en ny revolution har aldrig været bedre.

Forrige artikel Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Næste artikel Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.