17 verdensmål = 55 nye markeder

Topmødet i Davos sendte et klart signal til omverdenen: Verden har akut behov for både konkrete og bæredygtige løsninger. Tiden er den kritiske faktor. I sidste uge dokumenterede ny rapport, at løsningerne allerede findes. De skal blot udvikles og spredes. Risici og muligheder har aldrig været større.

Der kan uddrages mange konklusioner fra årets verdensøkonomiske topmøde i Davos 22.-26. januar. En af de vigtigste er behovet for en ny revolution.

For to år side benyttede World Economic Forum anledningen til at lancere bogen ’The Fourth Industrial Revolution’, som siden har været et gennemgåede tema i organisationens arbejde. Men efter afslutningen af dette års topmøde står det klart, at der er brug for ’The First Solution Revolution’.

Optakten til årets topmøde var World Economic Forums 13. udgave af ’Global Risk Report’, der udkom få dage før mødet. Rapporten tegner det mørkeste og hidtil mest udfordrende billede af fremtiden. Nok viser verdensøkonomien p.t. positive takter, men det ændrer ikke ved, at verden konfronteres med så mange sammenhængende og accelererende risici, at de ifølge rapporten er ved at overstige nationers og institutioners evner og muligheder for at løse dem hurtigt nok.

Tiden er blevet en dominerende kritisk faktor.

Hvis man kort skal sammenfatte budskabet fra flertallet af topmødets 400 sessioner og de dokumenter og rapporter, der sideløbende er publiceret, er der et næsten skrigende behov for både hurtige, konkrete og bæredygtige løsninger. Mødet mellem de næsten 3.000 internationale topledere og nøglepersoner tegnede sindbilledet af en verden, der står famlende og usikker overfor en fremtid, der på én og samme tid rummer både helt nye muligheder og uoverskuelige risici, alt imens udviklingen sker med en ekspotentiel hast. Såvel topmødet som medlemmerne savnede en klar retning.

Det accelererende pres

Presset skyldes ikke mindst klimaforandringerne og de mange relaterede problemstillinger. De topper for tredje år i træk listen over de største og mest sandsynlige risici i Global Risk Report.

Et enkelt aktuelt eksempel på, hvad det handler om, kan hentes fra Sydafrika: Den 12. april – altså om få uger – løber Cape Town og dens fire millioner indbyggere tør for vand. Med andre ord: Indbyggere kan fra den dag af ikke længere tappe vand fra deres haner. Baggrunden er den værste tørke i mere end 100 år. Indbyggerne skal derefter stå i lange køer for at hente maksimalt 25 liter til det daglige forbrug.

Læg dertil, at en global temperaturstigning på to grader og derover indebærer, at forsikringsselskaberne ikke kan fortsætte med at dække klimaskaderne, og dermed bevæger vi os ind i en økonomisk uoverskuelig situation. I øvrigt tyder alle forudsigelser på, at vi i realiteten er på vej imod en tre graders stigning. Dette lagt sammen understreger blot hvor hurtigt og hvor meget, der skal nytænkes på alle planer i alle lande.

Og så udgør klimaforandringerne – hvor afgørende og akutte de end måtte være – blot en del af det globale risicikompleks. FN’s 17 verdensmål er nok det bedste og mest dækkende udtryk for, hvad der nødvendigvis skal håndteres de kommende år, og hvorfor en løsningsrevolution er så påkrævet. Men for at revolutioner skal have effekt, skal de både være brede, dybe og engagerende.

Med al respekt for World Economic Forum og tilsvarende elitære netværk er der behov for en langt bredere mobilisering og involvering af løsninger på verdensmålene.

Løsningerne findes

Torsdag i sidste uge kunne Sustainia demonstrere potentialet og perspektivet i den form for satsning. Det skete, da Sustainia i Oslo overfor 200 nordiske topledere præsenterede ’The Global Opportunity Report 2018’.

Rapporten er det positive spejlbillede af WEF’s ’Global Risk Report’ og er udarbejdet i samarbejde med UN Global Compact og norske DNV GL. Det er fjerde år i træk, at Sustainia med partnere udgiver rapporten. Tilsammen har de fire udgivelser dokumenteret, hvordan de 17 verdensmål kan åbne op for i alt 55 nye globale markedsmuligheder og udvikle hundredvis af konkrete løsninger.

Den nye udgave fokuserer på de fire verdensmål, der ifølge en omfattende analyse fra DNV GL betegnes som de sværeste at løse. Det er dokumenteret i projektet ’Spaceship Earth’, og her har eksperterne peget på følgende fire globale udfordringer som de sværeste: 1) At bekæmpe uligheden. 2) At sikre at såvel vores forbrug som den bagvedliggende produktion er bæredygtig. 3) At accelerere kampen mod klimaforandringerne. 4) At beskytte livet i verdenshavene, herunder bekæmpe både forurening og rovfiskeri.

Med det som afsæt har en gruppe af eksperter analyseret, hvad det kræver at løse netop disse problemer. Det har selvsagt været en krævende opgave, der har appelleret til fantasien og innovationsevnen, men øvelsen har dokumenteret, at uanset hvor svære og komplekse problemerne måtte være, kan de hver især åbne helt nye markeder.

Og hvad der er nok så interessant: Mulighederne udnyttes allerede. Inden for hver markedsmulighed er der identificeret 10 konkrete løsninger.

Det gælder f.eks., når den amerikanskejede virksomhed Thread med udgangspunkt i Haiti og Honduras er gået ind i kampen for rene verdenshave ved at indsamle og omdanne 39 millioner plasticflasker til tekstil. Det har skabt flere tusinde lokale job.

Det vurderes i øvrigt, at en ineffektiv behandling af plastic i virksomheder og private husholdninger årligt koster verdenssamfundet 120 milliarder dollar – og en stor del af affaldet ender som bekendt i oceanerne.

Et andet eksempel er den danske virksomhed Purix, der har udviklet en solcelledrevet aircondition, som er i stand til at reducere energiforbruget med op til 85 pct. Eksemplerne er mange og overbevisende og kan ses på www.goexplorer.com.

Set over de fire år, hvor ’Global Opportunity Report’ er udkommet, tegner der sig nogle spændende trends, f.eks. at mange af de nye markeder er sektoroverskridende – de konvergerer – og har implementering af avanceret teknologi som en fælles drivkraft. Der er f.eks. et tæt samspil mellem sundhed, fødevarer, vand og energi. De udgør i sig selv en stærk sammenhængende klynge. Derfor vil udviklingen af de nye markeder forudsætte et markant opgør med de gamle brancheskel.

Resultatet er ikke overraskende. Gennem de seneste otte år har Sustainia analyseret tusinder af bæredygtige løsninger fra næsten alle verdens lande. De er gennemgået med støtte fra globale organisationer, videncentre og eksperter og med inspiration fra omkring 17.000 internationale ledere.

De bedste er nu samlet på den digitale platform Global Opportunity Explorer, der også omfatter 300 løsninger på byernes udfordringer – alle udvalgt og udarbejdet i samarbejde med verdens førende storbyorganisation C40 og Realdania.

Revolutionen er startet, men…

Set under ét beviser de mange hundrede løsninger, hvor store potentielle muligheder der knytter sig til bæredygtige produktioner og forretningsmodeller. Så ’revolutionen’ er startet. Der er heller ingen tvivl om, at en avantgarde af virksomheder og entreprenører vil drage betydelige økonomiske fordele af at udnytte de nye ekspanderende markedsmuligheder og både udfordre og i mange tilfælde også udkonkurrere etablerede virksomheder.

Men der er akut behov for et langt hurtigere og bredere gennembrud i omstillingen til en bæredygtig markedsøkonomi.

Her, snart to et halvt år efter vedtagelsen i FN, mangler de 17 globale mål stadig deres globale og folkelige gennembrud, der kan sikre, at målene er retningsgivende og strategisk indlejrede i de beslutninger og prioriteringer, ledere overalt i samfundet foretager, og samtidig gennemsyrer vores produktion og forbrug.

Indtil nu har interessen og engagementet primært været koncentreret omkring de i forvejen omvendte, dvs. de virksomheder, byer og nationer, der allerede forfulgte bæredygtige løsninger.

Det er imponerende, at World Economic Forum år efter år kan samle så mange og så magtfulde ledere i Davos for at drøfte de globale udfordringer. Men hvorfor må organisationens 13. udgave af ’Global Risk Report’ så konstatere, at udfordringerne aldrig har været større og alvorligere? Og hvor bliver løsningerne af?

Måske er det et provokerende og urimeligt spørgsmål, men med de problemstillinger, som de 17 verdensmål repræsenterer, og det behov for hurtige resultater, som udviklingen skaber, bør ledere – de offentlige, de politiske, de private – nytænke, hvordan de nødvendige løsninger udvikles og skaleres hurtigere. Barriererne for hurtige transformationer skal identificeres, og det er især påkrævende, at løsningerne udbredes til større målgrupper, herunder de befolkninger, hvis konkrete ændrede adfærd rummer de ultimative svar.

Det er bl.a. disse spørgsmål, Sustainia beskæftiger sig med, og hvor ’Global Opportunity Report’ blot er et led i et forsøg på at skabe en større indsigt i det potentiale for bæredygtige løsninger, der allerede findes i verden.

Mulighederne for en ny revolution har aldrig været bedre.

Forrige artikel Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Næste artikel Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist