Der kan uddrages mange konklusioner fra årets verdensøkonomiske topmøde i Davos 22.-26. januar. En af de vigtigste er behovet for en ny revolution.

For to år side benyttede World Economic Forum anledningen til at lancere bogen ’The Fourth Industrial Revolution’, som siden har været et gennemgåede tema i organisationens arbejde. Men efter afslutningen af dette års topmøde står det klart, at der er brug for ’The First Solution Revolution’.

Optakten til årets topmøde var World Economic Forums 13. udgave af ’Global Risk Report’, der udkom få dage før mødet. Rapporten tegner det mørkeste og hidtil mest udfordrende billede af fremtiden. Nok viser verdensøkonomien p.t. positive takter, men det ændrer ikke ved, at verden konfronteres med så mange sammenhængende og accelererende risici, at de ifølge rapporten er ved at overstige nationers og institutioners evner og muligheder for at løse dem hurtigt nok.

Tiden er blevet en dominerende kritisk faktor.

Hvis man kort skal sammenfatte budskabet fra flertallet af topmødets 400 sessioner og de dokumenter og rapporter, der sideløbende er publiceret, er der et næsten skrigende behov for både hurtige, konkrete og bæredygtige løsninger. Mødet mellem de næsten 3.000 internationale topledere og nøglepersoner tegnede sindbilledet af en verden, der står famlende og usikker overfor en fremtid, der på én og samme tid rummer både helt nye muligheder og uoverskuelige risici, alt imens udviklingen sker med en ekspotentiel hast. Såvel topmødet som medlemmerne savnede en klar retning.

Det accelererende pres

Presset skyldes ikke mindst klimaforandringerne og de mange relaterede problemstillinger. De topper for tredje år i træk listen over de største og mest sandsynlige risici i Global Risk Report.

Et enkelt aktuelt eksempel på, hvad det handler om, kan hentes fra Sydafrika: Den 12. april – altså om få uger – løber Cape Town og dens fire millioner indbyggere tør for vand. Med andre ord: Indbyggere kan fra den dag af ikke længere tappe vand fra deres haner. Baggrunden er den værste tørke i mere end 100 år. Indbyggerne skal derefter stå i lange køer for at hente maksimalt 25 liter til det daglige forbrug.

Læg dertil, at en global temperaturstigning på to grader og derover indebærer, at forsikringsselskaberne ikke kan fortsætte med at dække klimaskaderne, og dermed bevæger vi os ind i en økonomisk uoverskuelig situation. I øvrigt tyder alle forudsigelser på, at vi i realiteten er på vej imod en tre graders stigning. Dette lagt sammen understreger blot hvor hurtigt og hvor meget, der skal nytænkes på alle planer i alle lande.

Og så udgør klimaforandringerne – hvor afgørende og akutte de end måtte være – blot en del af det globale risicikompleks. FN’s 17 verdensmål er nok det bedste og mest dækkende udtryk for, hvad der nødvendigvis skal håndteres de kommende år, og hvorfor en løsningsrevolution er så påkrævet. Men for at revolutioner skal have effekt, skal de både være brede, dybe og engagerende.

Med al respekt for World Economic Forum og tilsvarende elitære netværk er der behov for en langt bredere mobilisering og involvering af løsninger på verdensmålene.

Løsningerne findes

Torsdag i sidste uge kunne Sustainia demonstrere potentialet og perspektivet i den form for satsning. Det skete, da Sustainia i Oslo overfor 200 nordiske topledere præsenterede ’The Global Opportunity Report 2018’.

Rapporten er det positive spejlbillede af WEF’s ’Global Risk Report’ og er udarbejdet i samarbejde med UN Global Compact og norske DNV GL. Det er fjerde år i træk, at Sustainia med partnere udgiver rapporten. Tilsammen har de fire udgivelser dokumenteret, hvordan de 17 verdensmål kan åbne op for i alt 55 nye globale markedsmuligheder og udvikle hundredvis af konkrete løsninger.

Den nye udgave fokuserer på de fire verdensmål, der ifølge en omfattende analyse fra DNV GL betegnes som de sværeste at løse. Det er dokumenteret i projektet ’Spaceship Earth’, og her har eksperterne peget på følgende fire globale udfordringer som de sværeste: 1) At bekæmpe uligheden. 2) At sikre at såvel vores forbrug som den bagvedliggende produktion er bæredygtig. 3) At accelerere kampen mod klimaforandringerne. 4) At beskytte livet i verdenshavene, herunder bekæmpe både forurening og rovfiskeri.

Med det som afsæt har en gruppe af eksperter analyseret, hvad det kræver at løse netop disse problemer. Det har selvsagt været en krævende opgave, der har appelleret til fantasien og innovationsevnen, men øvelsen har dokumenteret, at uanset hvor svære og komplekse problemerne måtte være, kan de hver især åbne helt nye markeder.

Og hvad der er nok så interessant: Mulighederne udnyttes allerede. Inden for hver markedsmulighed er der identificeret 10 konkrete løsninger.

Det gælder f.eks., når den amerikanskejede virksomhed Thread med udgangspunkt i Haiti og Honduras er gået ind i kampen for rene verdenshave ved at indsamle og omdanne 39 millioner plasticflasker til tekstil. Det har skabt flere tusinde lokale job.

Det vurderes i øvrigt, at en ineffektiv behandling af plastic i virksomheder og private husholdninger årligt koster verdenssamfundet 120 milliarder dollar – og en stor del af affaldet ender som bekendt i oceanerne.

Et andet eksempel er den danske virksomhed Purix, der har udviklet en solcelledrevet aircondition, som er i stand til at reducere energiforbruget med op til 85 pct. Eksemplerne er mange og overbevisende og kan ses på www.goexplorer.com.

Set over de fire år, hvor ’Global Opportunity Report’ er udkommet, tegner der sig nogle spændende trends, f.eks. at mange af de nye markeder er sektoroverskridende – de konvergerer – og har implementering af avanceret teknologi som en fælles drivkraft. Der er f.eks. et tæt samspil mellem sundhed, fødevarer, vand og energi. De udgør i sig selv en stærk sammenhængende klynge. Derfor vil udviklingen af de nye markeder forudsætte et markant opgør med de gamle brancheskel.

Resultatet er ikke overraskende. Gennem de seneste otte år har Sustainia analyseret tusinder af bæredygtige løsninger fra næsten alle verdens lande. De er gennemgået med støtte fra globale organisationer, videncentre og eksperter og med inspiration fra omkring 17.000 internationale ledere.

De bedste er nu samlet på den digitale platform Global Opportunity Explorer, der også omfatter 300 løsninger på byernes udfordringer – alle udvalgt og udarbejdet i samarbejde med verdens førende storbyorganisation C40 og Realdania.

Revolutionen er startet, men…

Set under ét beviser de mange hundrede løsninger, hvor store potentielle muligheder der knytter sig til bæredygtige produktioner og forretningsmodeller. Så ’revolutionen’ er startet. Der er heller ingen tvivl om, at en avantgarde af virksomheder og entreprenører vil drage betydelige økonomiske fordele af at udnytte de nye ekspanderende markedsmuligheder og både udfordre og i mange tilfælde også udkonkurrere etablerede virksomheder.

Men der er akut behov for et langt hurtigere og bredere gennembrud i omstillingen til en bæredygtig markedsøkonomi.

Her, snart to et halvt år efter vedtagelsen i FN, mangler de 17 globale mål stadig deres globale og folkelige gennembrud, der kan sikre, at målene er retningsgivende og strategisk indlejrede i de beslutninger og prioriteringer, ledere overalt i samfundet foretager, og samtidig gennemsyrer vores produktion og forbrug.

Indtil nu har interessen og engagementet primært været koncentreret omkring de i forvejen omvendte, dvs. de virksomheder, byer og nationer, der allerede forfulgte bæredygtige løsninger.

Det er imponerende, at World Economic Forum år efter år kan samle så mange og så magtfulde ledere i Davos for at drøfte de globale udfordringer. Men hvorfor må organisationens 13. udgave af ’Global Risk Report’ så konstatere, at udfordringerne aldrig har været større og alvorligere? Og hvor bliver løsningerne af?

Måske er det et provokerende og urimeligt spørgsmål, men med de problemstillinger, som de 17 verdensmål repræsenterer, og det behov for hurtige resultater, som udviklingen skaber, bør ledere – de offentlige, de politiske, de private – nytænke, hvordan de nødvendige løsninger udvikles og skaleres hurtigere. Barriererne for hurtige transformationer skal identificeres, og det er især påkrævende, at løsningerne udbredes til større målgrupper, herunder de befolkninger, hvis konkrete ændrede adfærd rummer de ultimative svar.

Det er bl.a. disse spørgsmål, Sustainia beskæftiger sig med, og hvor ’Global Opportunity Report’ blot er et led i et forsøg på at skabe en større indsigt i det potentiale for bæredygtige løsninger, der allerede findes i verden.

Mulighederne for en ny revolution har aldrig været bedre.