2025-plan mangler penge til velfærd

Ansvarlig plan, siger Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke har penge til både at betale for udgifterne til det stigende antal ældre og lette skatten i bund og top. Det er tilfældet, selv om regeringen budgetterer med underskud på de offentlige budgetter helt frem til 2025. Planen kan blive Venstres oplæg til et valg.

Ved første øjekast kan regeringens nye 2025-plan ligne en ren gavebod.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) strør om sig med flere milliarder kroner til skattelettelser i både top og bund. Han vil afsætte ekstra milliarder til bedre velfærd. Og en ny vækstpakke skal gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige.

”Det er en super ansvarlig plan,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han fremlagde 2025-planen.

Men bag de mange tal, kurver og talrige initiativer gemmer der sig et langt mere nuanceret billede. Regeringen vil i snit øge det offentlige forbrug med 0,5 pct. om året til bl.a. sygehuse og ældre – svarende til over 20 milliarder kr. frem mod 2025. Men reelt er der tale om en besparelse. For det stigende antal ældre, børn og flygtninge sluger 0,6 pct. om året.

For at få pengene til at slå til budgetterer regeringen også med flere års underskud på de offentlige finanser end hidtil planlagt. Før valget skortede det ellers ikke på kritik fra Venstre mod den daværende Thorning-regering for at lade dansk økonomi køre lige til kanten. Men nu planlægger Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen først at have balance på den strukturelle saldo i 2025.

Lars Løkke Rasmussen må også indstille sig på at komme under anklager om løftebrud den kommende tid. En stribe af de nye initiativer i 2025-planen var ikke ligefrem det, han gik til valg på sidste år. Dengang afviste han at ændre på SU til studerende. Nu skal den skæres med over 4 milliarder kr. Han gik til valg på at holde de offentlige udgifter i ro. Nu planlægger han en vækst på 0,5 pct. – svarende til 2,5 milliarder kr. om året. Og før valget betegnede han det som ”masochistisk” at tvinge folk senere på pension. Nu vil han hæve pensionsalderen med seks måneder.

Regeringen vil også skære i rentefradraget til boligejerne, droppe den grønne check og justere en stribe overførselsindkomster for at få flere penge i kassen til at finansiere gaverne.

Det har også været udlagt i medierne, som om den nye plan vil øge beskæftigelsen med 250.000 de kommende år. Men det er ikke tilfældet. Regeringens mål er at øge beskæftigelsen med 40.000 frem mod 2025. Af dem vil de 32.500 komme i beskæftigelse som følge af de nye initiativer i planen.

Når regeringen taler om at skaffe job til 250.000 frem mod 2025, hænger det sammen med alle de andre reformer, som den tidligere VK-regering og Thornings regering har gennemført som reformer af efterlønne, førtidspension og dagpenge.

Den omfattende plan rummer talrige reformer, som regeringen nu indleder forhandlinger om med de politiske partier fra på fredag.

Mangler 5 milliarder kr.

Regeringen forsøger at sælge sin plan på et stort løft af velfærden.

”Vores helhedsplan giver mulighed for at løfte velfærden med 22 milliarder kr. ekstra. Det svarer til halvdelen af, hvad vi bruger på folkeskolen. Eller mere end det dobbelte af, hvad vi i dag bruger på politiet. Og det er langt mere, end jeg gik til valg på,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Man kunne næsten have ham mistænkt for at botanisere i de røde partiers forslag. Han vil oprette en såkaldte ”kompetencepulje” på 1 milliard kr. om året for at løfte danskernes kompetencer. En anden såkaldt ”velfærdspulje” på 1 milliard kr. skal brugs til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd.

Det koster penge. Og derfor har regeringen en plan om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. om året. Altså væsentlig mere end den nulvækst – eller det udgiftsstop – som Løkke gik til valg på. Problemet er bare, at det stigende antal ældre, børn og flygtninge koster endnu mere. Regeringen skønner selv en vækst i det demografiske træk på 0,6 pct. om året i snit frem til 2025. Som direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udtrykker det:

”Regeringens vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. er de facto en besparelse. For blot at opretholde uændret serviceniveau i den offentlige sektor mangler regeringen 5 milliarder kr. deres budget. Det er ærgerligt, at regeringen sparer på vores fælles service, uddannelser og øger pensionsalderen for at finde penge til skattelettelser,” siger Lars Andersen.

For at nå sit mål vil regeringen komme med en plan om fornyelse af den offentlige sektor til næste år. Opgaverne skal løses ”smartere, mere effektivt og på borgernes og virksomhedernes præmisser”, som det hedder i 2025-planen. Flere private virksomheder skal på banen for at løse velfærdopgaverne. Det frie valg skal styrkes. Flere opgaver i både staten, regioner og kommuner skal konkurrenceudsættes, og der skal indføres konkrete måltal for, hvor meget kommuner og andre offentlige myndigheder skal udlicitere.

Regningen udskydes

Regeringen henter en stor del af finansieringen til sine skattelettelser og forbedringer ved at tillade fortsatte underskud på de offentlige finanser helt frem til 2025. Den nuværende 2020-plan sigter mod balance allerede i 2020.

Det kan lyde som bogholderi for nørder, men ved at give sig selv lov til at fortsætte med underskuddene på de offentlige budgetter frem til 2025, bliver der ”råd” til både skattelettelser og velfærd.

Underskud på de offentlige finanser frem til 2025

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvor skiftende regeringer ind til nu har mindsket underskuddene på de offentlige finanser for at nå en balance mellem udgifter og indtægter i 2020, udskyder regeringen med sin 2025-plan balancetidspunktet til 2025. Det giver plads til fortsatte underskud på de offentlige budgetter frem til 2025.

Kilde: “DK2025 – et stærkere Danmark”.

Fra og med 2025 ser billedet dog helt anderledes ud. Det skyldes særligt forslaget om at hæve folkepensionsalderen med seks måneder fra 67 til 67,5 år fra 2025. I følge planen ”DK2025 – et stærkere Danmark” reduceres underskuddene på de offentlige budgetter fra og med 2025 mere end hidtil forventet. Se figur 1.

Samlet set betyder det, at regeringen kan køre med større underskud på de offentlige budgetter, end SR-regeringen fra 2011 til 2015 under Helle Thorning-Schmidt kunne budgettere med. Kort efter regeringsskiftet kritiserede finansminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med det såkaldte kasseeftersyn af de offentlige finanser, at forgængerne ”SR-regeringen kørte helt til grænsen. Når forudsætningerne skrider, står vi med skægget i postkassen.”

I stedet for at imødekomme presset for både at levere mere velfærd og samtidig lette på skatten ved at gå til grænsen for den økonomiske politik, som SR-regeringen gjorde, løser Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen problemet ved at flytte på grænsen for den økonomiske politik.

Som noget nyt lægger 2025-planen på forhånd omkring en fjerdedel af 2025-råderummet til uforudsete hændelser. Der skal altså være penge på kistebunden til at betale de ekstra regninger, der følger af uforudsete hændelser. I forbindelse med kasseeftersynet var den markante stigning af asylansøgere den uforudsete hændelse, der ikke rigtig var plads til i SR-regeringens budgetter.

Skatten ned

Med 2025-planen skaber Løkke Rasmussen og Claus hjort Frederiksen ikke bare et økonomisk råderum, men også plads til en række højt profilerede politiske initiativer. Her er den bebudede skattereform den vigtigste, men langt fra den eneste.

Ved præsentationen af planen fremhævede Løkke Rasmussen, at planen kan blive ”den største socialpolitiske landvinding nogensinde”. Det skyldes ikke mindst en række lettelser af skatten i bunden.

Skattereformen udgør fase 2 af den jobreform, regeringen allerede i valgkampen lagde op til. I sidste efterår vedtog Folketinget på Venstres initiativ den første del af jobreformen, kontanthjælpsloftet. Nu kommer fase 2. Den indeholder tre initiativer, de to er rettet mod bunden, det ene mod toppen.

”Den skattereform, vi lægger frem, er klart målrettet til mennesker med lave arbejdsindkomster. Hver gang vi bruger en krone i toppen, så bruger vi tre kroner i bunden,” sagde statsministeren på pressemødet.

Pengene bruger regeringen dels til et nyt jobfradrag oven i det eksisterende, og dertil kommer en ny jobpræmie til borgere, der har fået et arbejde efter en periode på mindst halvandet år på kontanthjælp eller dagpenge. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Helt oppe i toppen vil regeringen lette skatten fra 15 til 10 pct. for indkomster på op til 1 million kr. Lettelsen omfatter omkring 90 pct. af topskattemodtagerne, men altså ikke de rigeste ti pct. Det fik denne kommentar med på vejen af Liberal Alliances nestor, finansmanden Lars Seier Christensen:

”Så dumt, så dumt ... hvorfor dog kun gå 90 procent af vejen?”

Det er formentlig et varsel om, at forhandlingerne om skattereform og 2025-pakken kan blive vanskelige. 100 pct. af vejen er lig med den reduktion af topskatten på fem pct.-point, som Liberal Alliance har gjort til sit ultimatum for at deltage.

Gaveboden

Ved siden af forslagene til skattepakken indeholder 2025-planen en række forslag til forbedringer af velfærden. Der er blevet plads til en vækstpakke, hvor nye afskrivningsmuligheder og fradrag skal øge investeringerne i det private erhvervsliv.

Samtidig flytter regeringen som forventet betalingen af PSO-afgiften (der bl.a. finansierer udbygningen af vindmøllerne) fra elregningen til finansloven. Også det vil lette virksomhedernes omkostninger.

Derudover afsættes tre puljer til initiativer inden for sundhed, udbygning af kompetencer og national sikkerhed. Når puljerne er fuldt indfasede i 2019, udgør de samlet 2,8 milliarder kr.

En del af forslagene ligner til forveksling forslag fremsat af andre partier, det gælder f.eks. det ekstra fokus på ældre nedslidte borgere med et forslag om en ny seniorfleksordning, kompetencepuljen. Også skattereformens tydelige fokus på lettelser i bunden kan tiltale særligt Dansk Folkeparti og også socialdemokraterne.

Løkke klar til valg

På den anden side kan alle partier også få øje på initiativer, de opfatter som tidsler.

Liberal Alliance kan selvfølgelig glæde sig over skattelettelserne i toppen, men de omfatter bare ikke de sidste ti pct. af topskattemodtagerne.

Dansk Folkeparti kan glæde sig over lettelserne i bunden, men ærgrer sig over tilbuddet til Liberal Alliance. Og hvor den lange række af stramninger af udlændingepolitikken, som Inger Støjberg fremlagde tirsdag, tiltaler Dansk Folkeparti, så er det lige præcis det, der kan skubbe de radikale ud af forligskredsen. Også selv om forslagene om en kompetencepulje og en seniorfleksordning er som skrevet med deres pen.

Så er der de konservative, som har fået en pulje til finansiering af den bebudede omlægning af ejendomsskatterne, så ingen boligejer må gå fra hus og hjem som konsekvens af den endnu ukendte omlægning. Men Løkke Rasmussen har ikke lovet at sænke boligskatterne for alle.

Og Socialdemokraterne. Også de kan nikke genkendende til kompetencepuljen og skattelettelserne i bunden. For dem er skattelettelserne i toppen dog stadig en anstødssten.

Lars Løkke Rasmussen har sat en deadline for efterårets forhandlinger til begyndelsen af november. Selv om han rækker ud til andre partier med forskellige dele af sin 2025-plan, er et valg stadig en mulighed. Mandag og tirsdag afviste han flere gange, at han og Venstre tænker på et valg. 2025-planen giver dog et fingerpeg om, hvad Venstre vil præsentere i en kommende valgkamp.

LÆS OGSÅ: Fakta: Her er Lars Løkkes 2025-plan - indholdet i hovedtræk

Forrige artikel Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer Næste artikel Danmark viser vilje til integration Danmark viser vilje til integration