2025-plan mangler penge til velfærd

Ansvarlig plan, siger Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke har penge til både at betale for udgifterne til det stigende antal ældre og lette skatten i bund og top. Det er tilfældet, selv om regeringen budgetterer med underskud på de offentlige budgetter helt frem til 2025. Planen kan blive Venstres oplæg til et valg.

Ved første øjekast kan regeringens nye 2025-plan ligne en ren gavebod.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) strør om sig med flere milliarder kroner til skattelettelser i både top og bund. Han vil afsætte ekstra milliarder til bedre velfærd. Og en ny vækstpakke skal gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige.

”Det er en super ansvarlig plan,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han fremlagde 2025-planen.

Men bag de mange tal, kurver og talrige initiativer gemmer der sig et langt mere nuanceret billede. Regeringen vil i snit øge det offentlige forbrug med 0,5 pct. om året til bl.a. sygehuse og ældre – svarende til over 20 milliarder kr. frem mod 2025. Men reelt er der tale om en besparelse. For det stigende antal ældre, børn og flygtninge sluger 0,6 pct. om året.

For at få pengene til at slå til budgetterer regeringen også med flere års underskud på de offentlige finanser end hidtil planlagt. Før valget skortede det ellers ikke på kritik fra Venstre mod den daværende Thorning-regering for at lade dansk økonomi køre lige til kanten. Men nu planlægger Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen først at have balance på den strukturelle saldo i 2025.

Lars Løkke Rasmussen må også indstille sig på at komme under anklager om løftebrud den kommende tid. En stribe af de nye initiativer i 2025-planen var ikke ligefrem det, han gik til valg på sidste år. Dengang afviste han at ændre på SU til studerende. Nu skal den skæres med over 4 milliarder kr. Han gik til valg på at holde de offentlige udgifter i ro. Nu planlægger han en vækst på 0,5 pct. – svarende til 2,5 milliarder kr. om året. Og før valget betegnede han det som ”masochistisk” at tvinge folk senere på pension. Nu vil han hæve pensionsalderen med seks måneder.

Regeringen vil også skære i rentefradraget til boligejerne, droppe den grønne check og justere en stribe overførselsindkomster for at få flere penge i kassen til at finansiere gaverne.

Det har også været udlagt i medierne, som om den nye plan vil øge beskæftigelsen med 250.000 de kommende år. Men det er ikke tilfældet. Regeringens mål er at øge beskæftigelsen med 40.000 frem mod 2025. Af dem vil de 32.500 komme i beskæftigelse som følge af de nye initiativer i planen.

Når regeringen taler om at skaffe job til 250.000 frem mod 2025, hænger det sammen med alle de andre reformer, som den tidligere VK-regering og Thornings regering har gennemført som reformer af efterlønne, førtidspension og dagpenge.

Den omfattende plan rummer talrige reformer, som regeringen nu indleder forhandlinger om med de politiske partier fra på fredag.

Mangler 5 milliarder kr.

Regeringen forsøger at sælge sin plan på et stort løft af velfærden.

”Vores helhedsplan giver mulighed for at løfte velfærden med 22 milliarder kr. ekstra. Det svarer til halvdelen af, hvad vi bruger på folkeskolen. Eller mere end det dobbelte af, hvad vi i dag bruger på politiet. Og det er langt mere, end jeg gik til valg på,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Man kunne næsten have ham mistænkt for at botanisere i de røde partiers forslag. Han vil oprette en såkaldte ”kompetencepulje” på 1 milliard kr. om året for at løfte danskernes kompetencer. En anden såkaldt ”velfærdspulje” på 1 milliard kr. skal brugs til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd.

Det koster penge. Og derfor har regeringen en plan om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. om året. Altså væsentlig mere end den nulvækst – eller det udgiftsstop – som Løkke gik til valg på. Problemet er bare, at det stigende antal ældre, børn og flygtninge koster endnu mere. Regeringen skønner selv en vækst i det demografiske træk på 0,6 pct. om året i snit frem til 2025. Som direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udtrykker det:

”Regeringens vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. er de facto en besparelse. For blot at opretholde uændret serviceniveau i den offentlige sektor mangler regeringen 5 milliarder kr. deres budget. Det er ærgerligt, at regeringen sparer på vores fælles service, uddannelser og øger pensionsalderen for at finde penge til skattelettelser,” siger Lars Andersen.

For at nå sit mål vil regeringen komme med en plan om fornyelse af den offentlige sektor til næste år. Opgaverne skal løses ”smartere, mere effektivt og på borgernes og virksomhedernes præmisser”, som det hedder i 2025-planen. Flere private virksomheder skal på banen for at løse velfærdopgaverne. Det frie valg skal styrkes. Flere opgaver i både staten, regioner og kommuner skal konkurrenceudsættes, og der skal indføres konkrete måltal for, hvor meget kommuner og andre offentlige myndigheder skal udlicitere.

Regningen udskydes

Regeringen henter en stor del af finansieringen til sine skattelettelser og forbedringer ved at tillade fortsatte underskud på de offentlige finanser helt frem til 2025. Den nuværende 2020-plan sigter mod balance allerede i 2020.

Det kan lyde som bogholderi for nørder, men ved at give sig selv lov til at fortsætte med underskuddene på de offentlige budgetter frem til 2025, bliver der ”råd” til både skattelettelser og velfærd.

Underskud på de offentlige finanser frem til 2025

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvor skiftende regeringer ind til nu har mindsket underskuddene på de offentlige finanser for at nå en balance mellem udgifter og indtægter i 2020, udskyder regeringen med sin 2025-plan balancetidspunktet til 2025. Det giver plads til fortsatte underskud på de offentlige budgetter frem til 2025.

Kilde: “DK2025 – et stærkere Danmark”.

Fra og med 2025 ser billedet dog helt anderledes ud. Det skyldes særligt forslaget om at hæve folkepensionsalderen med seks måneder fra 67 til 67,5 år fra 2025. I følge planen ”DK2025 – et stærkere Danmark” reduceres underskuddene på de offentlige budgetter fra og med 2025 mere end hidtil forventet. Se figur 1.

Samlet set betyder det, at regeringen kan køre med større underskud på de offentlige budgetter, end SR-regeringen fra 2011 til 2015 under Helle Thorning-Schmidt kunne budgettere med. Kort efter regeringsskiftet kritiserede finansminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med det såkaldte kasseeftersyn af de offentlige finanser, at forgængerne ”SR-regeringen kørte helt til grænsen. Når forudsætningerne skrider, står vi med skægget i postkassen.”

I stedet for at imødekomme presset for både at levere mere velfærd og samtidig lette på skatten ved at gå til grænsen for den økonomiske politik, som SR-regeringen gjorde, løser Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen problemet ved at flytte på grænsen for den økonomiske politik.

Som noget nyt lægger 2025-planen på forhånd omkring en fjerdedel af 2025-råderummet til uforudsete hændelser. Der skal altså være penge på kistebunden til at betale de ekstra regninger, der følger af uforudsete hændelser. I forbindelse med kasseeftersynet var den markante stigning af asylansøgere den uforudsete hændelse, der ikke rigtig var plads til i SR-regeringens budgetter.

Skatten ned

Med 2025-planen skaber Løkke Rasmussen og Claus hjort Frederiksen ikke bare et økonomisk råderum, men også plads til en række højt profilerede politiske initiativer. Her er den bebudede skattereform den vigtigste, men langt fra den eneste.

Ved præsentationen af planen fremhævede Løkke Rasmussen, at planen kan blive ”den største socialpolitiske landvinding nogensinde”. Det skyldes ikke mindst en række lettelser af skatten i bunden.

Skattereformen udgør fase 2 af den jobreform, regeringen allerede i valgkampen lagde op til. I sidste efterår vedtog Folketinget på Venstres initiativ den første del af jobreformen, kontanthjælpsloftet. Nu kommer fase 2. Den indeholder tre initiativer, de to er rettet mod bunden, det ene mod toppen.

”Den skattereform, vi lægger frem, er klart målrettet til mennesker med lave arbejdsindkomster. Hver gang vi bruger en krone i toppen, så bruger vi tre kroner i bunden,” sagde statsministeren på pressemødet.

Pengene bruger regeringen dels til et nyt jobfradrag oven i det eksisterende, og dertil kommer en ny jobpræmie til borgere, der har fået et arbejde efter en periode på mindst halvandet år på kontanthjælp eller dagpenge. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Helt oppe i toppen vil regeringen lette skatten fra 15 til 10 pct. for indkomster på op til 1 million kr. Lettelsen omfatter omkring 90 pct. af topskattemodtagerne, men altså ikke de rigeste ti pct. Det fik denne kommentar med på vejen af Liberal Alliances nestor, finansmanden Lars Seier Christensen:

”Så dumt, så dumt ... hvorfor dog kun gå 90 procent af vejen?”

Det er formentlig et varsel om, at forhandlingerne om skattereform og 2025-pakken kan blive vanskelige. 100 pct. af vejen er lig med den reduktion af topskatten på fem pct.-point, som Liberal Alliance har gjort til sit ultimatum for at deltage.

Gaveboden

Ved siden af forslagene til skattepakken indeholder 2025-planen en række forslag til forbedringer af velfærden. Der er blevet plads til en vækstpakke, hvor nye afskrivningsmuligheder og fradrag skal øge investeringerne i det private erhvervsliv.

Samtidig flytter regeringen som forventet betalingen af PSO-afgiften (der bl.a. finansierer udbygningen af vindmøllerne) fra elregningen til finansloven. Også det vil lette virksomhedernes omkostninger.

Derudover afsættes tre puljer til initiativer inden for sundhed, udbygning af kompetencer og national sikkerhed. Når puljerne er fuldt indfasede i 2019, udgør de samlet 2,8 milliarder kr.

En del af forslagene ligner til forveksling forslag fremsat af andre partier, det gælder f.eks. det ekstra fokus på ældre nedslidte borgere med et forslag om en ny seniorfleksordning, kompetencepuljen. Også skattereformens tydelige fokus på lettelser i bunden kan tiltale særligt Dansk Folkeparti og også socialdemokraterne.

Løkke klar til valg

På den anden side kan alle partier også få øje på initiativer, de opfatter som tidsler.

Liberal Alliance kan selvfølgelig glæde sig over skattelettelserne i toppen, men de omfatter bare ikke de sidste ti pct. af topskattemodtagerne.

Dansk Folkeparti kan glæde sig over lettelserne i bunden, men ærgrer sig over tilbuddet til Liberal Alliance. Og hvor den lange række af stramninger af udlændingepolitikken, som Inger Støjberg fremlagde tirsdag, tiltaler Dansk Folkeparti, så er det lige præcis det, der kan skubbe de radikale ud af forligskredsen. Også selv om forslagene om en kompetencepulje og en seniorfleksordning er som skrevet med deres pen.

Så er der de konservative, som har fået en pulje til finansiering af den bebudede omlægning af ejendomsskatterne, så ingen boligejer må gå fra hus og hjem som konsekvens af den endnu ukendte omlægning. Men Løkke Rasmussen har ikke lovet at sænke boligskatterne for alle.

Og Socialdemokraterne. Også de kan nikke genkendende til kompetencepuljen og skattelettelserne i bunden. For dem er skattelettelserne i toppen dog stadig en anstødssten.

Lars Løkke Rasmussen har sat en deadline for efterårets forhandlinger til begyndelsen af november. Selv om han rækker ud til andre partier med forskellige dele af sin 2025-plan, er et valg stadig en mulighed. Mandag og tirsdag afviste han flere gange, at han og Venstre tænker på et valg. 2025-planen giver dog et fingerpeg om, hvad Venstre vil præsentere i en kommende valgkamp.

LÆS OGSÅ: Fakta: Her er Lars Løkkes 2025-plan - indholdet i hovedtræk

Forrige artikel Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer Næste artikel Danmark viser vilje til integration Danmark viser vilje til integration

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.