2025-plan mangler penge til velfærd

Ansvarlig plan, siger Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke har penge til både at betale for udgifterne til det stigende antal ældre og lette skatten i bund og top. Det er tilfældet, selv om regeringen budgetterer med underskud på de offentlige budgetter helt frem til 2025. Planen kan blive Venstres oplæg til et valg.

Ved første øjekast kan regeringens nye 2025-plan ligne en ren gavebod.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) strør om sig med flere milliarder kroner til skattelettelser i både top og bund. Han vil afsætte ekstra milliarder til bedre velfærd. Og en ny vækstpakke skal gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige.

”Det er en super ansvarlig plan,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han fremlagde 2025-planen.

Men bag de mange tal, kurver og talrige initiativer gemmer der sig et langt mere nuanceret billede. Regeringen vil i snit øge det offentlige forbrug med 0,5 pct. om året til bl.a. sygehuse og ældre – svarende til over 20 milliarder kr. frem mod 2025. Men reelt er der tale om en besparelse. For det stigende antal ældre, børn og flygtninge sluger 0,6 pct. om året.

For at få pengene til at slå til budgetterer regeringen også med flere års underskud på de offentlige finanser end hidtil planlagt. Før valget skortede det ellers ikke på kritik fra Venstre mod den daværende Thorning-regering for at lade dansk økonomi køre lige til kanten. Men nu planlægger Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen først at have balance på den strukturelle saldo i 2025.

Lars Løkke Rasmussen må også indstille sig på at komme under anklager om løftebrud den kommende tid. En stribe af de nye initiativer i 2025-planen var ikke ligefrem det, han gik til valg på sidste år. Dengang afviste han at ændre på SU til studerende. Nu skal den skæres med over 4 milliarder kr. Han gik til valg på at holde de offentlige udgifter i ro. Nu planlægger han en vækst på 0,5 pct. – svarende til 2,5 milliarder kr. om året. Og før valget betegnede han det som ”masochistisk” at tvinge folk senere på pension. Nu vil han hæve pensionsalderen med seks måneder.

Regeringen vil også skære i rentefradraget til boligejerne, droppe den grønne check og justere en stribe overførselsindkomster for at få flere penge i kassen til at finansiere gaverne.

Det har også været udlagt i medierne, som om den nye plan vil øge beskæftigelsen med 250.000 de kommende år. Men det er ikke tilfældet. Regeringens mål er at øge beskæftigelsen med 40.000 frem mod 2025. Af dem vil de 32.500 komme i beskæftigelse som følge af de nye initiativer i planen.

Når regeringen taler om at skaffe job til 250.000 frem mod 2025, hænger det sammen med alle de andre reformer, som den tidligere VK-regering og Thornings regering har gennemført som reformer af efterlønne, førtidspension og dagpenge.

Den omfattende plan rummer talrige reformer, som regeringen nu indleder forhandlinger om med de politiske partier fra på fredag.

Mangler 5 milliarder kr.

Regeringen forsøger at sælge sin plan på et stort løft af velfærden.

”Vores helhedsplan giver mulighed for at løfte velfærden med 22 milliarder kr. ekstra. Det svarer til halvdelen af, hvad vi bruger på folkeskolen. Eller mere end det dobbelte af, hvad vi i dag bruger på politiet. Og det er langt mere, end jeg gik til valg på,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Man kunne næsten have ham mistænkt for at botanisere i de røde partiers forslag. Han vil oprette en såkaldte ”kompetencepulje” på 1 milliard kr. om året for at løfte danskernes kompetencer. En anden såkaldt ”velfærdspulje” på 1 milliard kr. skal brugs til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd.

Det koster penge. Og derfor har regeringen en plan om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. om året. Altså væsentlig mere end den nulvækst – eller det udgiftsstop – som Løkke gik til valg på. Problemet er bare, at det stigende antal ældre, børn og flygtninge koster endnu mere. Regeringen skønner selv en vækst i det demografiske træk på 0,6 pct. om året i snit frem til 2025. Som direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udtrykker det:

”Regeringens vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. er de facto en besparelse. For blot at opretholde uændret serviceniveau i den offentlige sektor mangler regeringen 5 milliarder kr. deres budget. Det er ærgerligt, at regeringen sparer på vores fælles service, uddannelser og øger pensionsalderen for at finde penge til skattelettelser,” siger Lars Andersen.

For at nå sit mål vil regeringen komme med en plan om fornyelse af den offentlige sektor til næste år. Opgaverne skal løses ”smartere, mere effektivt og på borgernes og virksomhedernes præmisser”, som det hedder i 2025-planen. Flere private virksomheder skal på banen for at løse velfærdopgaverne. Det frie valg skal styrkes. Flere opgaver i både staten, regioner og kommuner skal konkurrenceudsættes, og der skal indføres konkrete måltal for, hvor meget kommuner og andre offentlige myndigheder skal udlicitere.

Regningen udskydes

Regeringen henter en stor del af finansieringen til sine skattelettelser og forbedringer ved at tillade fortsatte underskud på de offentlige finanser helt frem til 2025. Den nuværende 2020-plan sigter mod balance allerede i 2020.

Det kan lyde som bogholderi for nørder, men ved at give sig selv lov til at fortsætte med underskuddene på de offentlige budgetter frem til 2025, bliver der ”råd” til både skattelettelser og velfærd.

Underskud på de offentlige finanser frem til 2025

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvor skiftende regeringer ind til nu har mindsket underskuddene på de offentlige finanser for at nå en balance mellem udgifter og indtægter i 2020, udskyder regeringen med sin 2025-plan balancetidspunktet til 2025. Det giver plads til fortsatte underskud på de offentlige budgetter frem til 2025.

Kilde: “DK2025 – et stærkere Danmark”.

Fra og med 2025 ser billedet dog helt anderledes ud. Det skyldes særligt forslaget om at hæve folkepensionsalderen med seks måneder fra 67 til 67,5 år fra 2025. I følge planen ”DK2025 – et stærkere Danmark” reduceres underskuddene på de offentlige budgetter fra og med 2025 mere end hidtil forventet. Se figur 1.

Samlet set betyder det, at regeringen kan køre med større underskud på de offentlige budgetter, end SR-regeringen fra 2011 til 2015 under Helle Thorning-Schmidt kunne budgettere med. Kort efter regeringsskiftet kritiserede finansminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med det såkaldte kasseeftersyn af de offentlige finanser, at forgængerne ”SR-regeringen kørte helt til grænsen. Når forudsætningerne skrider, står vi med skægget i postkassen.”

I stedet for at imødekomme presset for både at levere mere velfærd og samtidig lette på skatten ved at gå til grænsen for den økonomiske politik, som SR-regeringen gjorde, løser Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen problemet ved at flytte på grænsen for den økonomiske politik.

Som noget nyt lægger 2025-planen på forhånd omkring en fjerdedel af 2025-råderummet til uforudsete hændelser. Der skal altså være penge på kistebunden til at betale de ekstra regninger, der følger af uforudsete hændelser. I forbindelse med kasseeftersynet var den markante stigning af asylansøgere den uforudsete hændelse, der ikke rigtig var plads til i SR-regeringens budgetter.

Skatten ned

Med 2025-planen skaber Løkke Rasmussen og Claus hjort Frederiksen ikke bare et økonomisk råderum, men også plads til en række højt profilerede politiske initiativer. Her er den bebudede skattereform den vigtigste, men langt fra den eneste.

Ved præsentationen af planen fremhævede Løkke Rasmussen, at planen kan blive ”den største socialpolitiske landvinding nogensinde”. Det skyldes ikke mindst en række lettelser af skatten i bunden.

Skattereformen udgør fase 2 af den jobreform, regeringen allerede i valgkampen lagde op til. I sidste efterår vedtog Folketinget på Venstres initiativ den første del af jobreformen, kontanthjælpsloftet. Nu kommer fase 2. Den indeholder tre initiativer, de to er rettet mod bunden, det ene mod toppen.

”Den skattereform, vi lægger frem, er klart målrettet til mennesker med lave arbejdsindkomster. Hver gang vi bruger en krone i toppen, så bruger vi tre kroner i bunden,” sagde statsministeren på pressemødet.

Pengene bruger regeringen dels til et nyt jobfradrag oven i det eksisterende, og dertil kommer en ny jobpræmie til borgere, der har fået et arbejde efter en periode på mindst halvandet år på kontanthjælp eller dagpenge. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Helt oppe i toppen vil regeringen lette skatten fra 15 til 10 pct. for indkomster på op til 1 million kr. Lettelsen omfatter omkring 90 pct. af topskattemodtagerne, men altså ikke de rigeste ti pct. Det fik denne kommentar med på vejen af Liberal Alliances nestor, finansmanden Lars Seier Christensen:

”Så dumt, så dumt ... hvorfor dog kun gå 90 procent af vejen?”

Det er formentlig et varsel om, at forhandlingerne om skattereform og 2025-pakken kan blive vanskelige. 100 pct. af vejen er lig med den reduktion af topskatten på fem pct.-point, som Liberal Alliance har gjort til sit ultimatum for at deltage.

Gaveboden

Ved siden af forslagene til skattepakken indeholder 2025-planen en række forslag til forbedringer af velfærden. Der er blevet plads til en vækstpakke, hvor nye afskrivningsmuligheder og fradrag skal øge investeringerne i det private erhvervsliv.

Samtidig flytter regeringen som forventet betalingen af PSO-afgiften (der bl.a. finansierer udbygningen af vindmøllerne) fra elregningen til finansloven. Også det vil lette virksomhedernes omkostninger.

Derudover afsættes tre puljer til initiativer inden for sundhed, udbygning af kompetencer og national sikkerhed. Når puljerne er fuldt indfasede i 2019, udgør de samlet 2,8 milliarder kr.

En del af forslagene ligner til forveksling forslag fremsat af andre partier, det gælder f.eks. det ekstra fokus på ældre nedslidte borgere med et forslag om en ny seniorfleksordning, kompetencepuljen. Også skattereformens tydelige fokus på lettelser i bunden kan tiltale særligt Dansk Folkeparti og også socialdemokraterne.

Løkke klar til valg

På den anden side kan alle partier også få øje på initiativer, de opfatter som tidsler.

Liberal Alliance kan selvfølgelig glæde sig over skattelettelserne i toppen, men de omfatter bare ikke de sidste ti pct. af topskattemodtagerne.

Dansk Folkeparti kan glæde sig over lettelserne i bunden, men ærgrer sig over tilbuddet til Liberal Alliance. Og hvor den lange række af stramninger af udlændingepolitikken, som Inger Støjberg fremlagde tirsdag, tiltaler Dansk Folkeparti, så er det lige præcis det, der kan skubbe de radikale ud af forligskredsen. Også selv om forslagene om en kompetencepulje og en seniorfleksordning er som skrevet med deres pen.

Så er der de konservative, som har fået en pulje til finansiering af den bebudede omlægning af ejendomsskatterne, så ingen boligejer må gå fra hus og hjem som konsekvens af den endnu ukendte omlægning. Men Løkke Rasmussen har ikke lovet at sænke boligskatterne for alle.

Og Socialdemokraterne. Også de kan nikke genkendende til kompetencepuljen og skattelettelserne i bunden. For dem er skattelettelserne i toppen dog stadig en anstødssten.

Lars Løkke Rasmussen har sat en deadline for efterårets forhandlinger til begyndelsen af november. Selv om han rækker ud til andre partier med forskellige dele af sin 2025-plan, er et valg stadig en mulighed. Mandag og tirsdag afviste han flere gange, at han og Venstre tænker på et valg. 2025-planen giver dog et fingerpeg om, hvad Venstre vil præsentere i en kommende valgkamp.

LÆS OGSÅ: Fakta: Her er Lars Løkkes 2025-plan - indholdet i hovedtræk

,

Forrige artikel Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer Næste artikel Danmark viser vilje til integration Danmark viser vilje til integration
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.