4 veje til større åbenhed i din virksomhed

Internationale virksomheder er i højere grad end tidligere blevet bevidste om fordelene ved at offentliggøre og rapportere om deres samfundsansvar og antikorruption. 93 pct. af verdens 250 største virksomheder svarer ifølge en rapport af KPMG fra 2013, at de har offentliggjort rapporter over deres samfundsansvar, og nye love i bl.a. Danmark har sikret en større afrapportering om samfundsansvar i de nationale virksomheder. Det går med andre ord fremad, når det kommer til at sikre en større gennemsigtighed i verdens nationale og internationale virksomheder.

Men der er plads til forbedring, lyder det i en ny, større undersøgelse fra Transparency International, der samler op på antikorruption og gennemsigtighed i verdens største virksomheder. De 124 største virksomheder, der ligger til grund for undersøgelsen, har en samlet markedsværdi på 83,5 billioner kroner og ifølge undersøgelsen en ikke ubetydelig portion af magt og politisk indflydelse.

De virksomheder, der allerede har sat ind over for korruption og sikret større gennemsigtighed, bruger det i højere grad som et ledelsesværkstøj end som en bekostelig byrde, viser rapporten. Ved at sikre gennemsigtighed kan virksomhederne afværge potentielle skader på dem selv ved for eksempel at tage eventuelle korruptionssager i opløbet. Aktionærerne får samtidig en større indsigt i deres investeringer. Og også samfundet kan drage nytte ved at kunne følge med i og sikre, at virksomhederne opererer inden for gældende regler og normer.

Derfor har den anerkendte internationale organisation opstillet 4 anbefalinger til, hvordan virksomheder i højere grad kan komme korruptionen til livs og sikre større gennemsigtighed.

1: Forbyd alle faciliterende betalinger. Facilitetsbetaling bliver ikke set som korruption i alle lande. Det er betalinger, der i mange tilfælde kan blødgøre forretningsprocesserne. Men det er bestikkelse og bør behandles som sådan. I det lange løb bidrager facilitetsbetalinger til et miljø og en norm, der tærer på de offentlige og forretningsmæssige standarder og fordrer, at der kun kommer endnu mere korruption i den private og offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at virksomheder har en nultolerance-politik over for alle grader af korruption, faciliterende betalinger og obskure overførelser.

2: Undgå og offentliggør alle politiske donationer. Politiske donationer bør i princippet undgås. De medfører ulige konkurrence og unfair fordele for nogle virksomheder på bekostning af andre. Man bør helt undgå, at virksomheder, deres ansatte, agenter eller lobbyister bidrager med støtte til politikere eller partier. Hvis idealet ikke kan efterleves, bør virksomheder offentliggøre, hvilke donationer de giver.

3: Offentliggør en udtømmende liste over alle underafdelinger, datterselskaber, joint ventures og andre enheder. Få virksomheder er gode til at offentliggøre deres forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og underafdelinger. Det bør de gøre. Og den samme grad af åbenhed bør gælde i alle virksomhedens grene. Især banker og den finansielle sektor har et ansvar for at fortælle, hvilke interessenter, investorer og datterselskaber der rangerer under dem. Til dels for at genvinde tillid efter finanskrisen. Teknologisektoren er den absolut dårligste til at sikre åbenhed omkring virksomhedsstrukturer.

4: Offentliggør finansielle konti for alle de lande, som virksomheden er aktiv i. Den største udfordring for virksomhederne i undersøgelsen er at rapportere om aktiviteter på tværs af lande. De fleste internationale virksomheder opererer i mange forskellige lande, men der er næsten ingen gennemsigtighed omkring, hvordan de finansielle forhold er, og i hvilke banker aktiverne er deponeret. Hvis virksomhederne er mere åbne om deres finansielle konti, og hvilke lande de er aktive i, kan de opnå en større grad af troværdighed. Det kan afbøde et blakket omdømme og mindske risici for investorerne, der får en øget vished om, hvad de investerer i. En større åbenhed omkring finanserne vil give en mere effektiv kontrol af virksomhederne i de enkelte lande og give store fordele for de nationale skattemyndigheder. Især industrisektoren, den finansielle sektor, teknologisektoren og udvindingssektoren er i dag meget lidt åbne omkring deres finansielle modeller. Men i f.eks. England viser en række finansielle institutter vejen. De er begyndt at indberette deres indkomst og skatter på land-til-land-basis.

[graph title="Tyske virksomheder mest åbne" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/feca3-next_fig01_tyske-virksomheder-mest-aabne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/179a6-next_fig01_tyske-virksomheder-mest-aabne.png" text="Der er store nationale og regionale forskelle at spore i gennemsigtigheden blandt verdens største virksomheder. På Transparency Internationals barometer over lande, hvor virksomheder har den største grad af gennemsigtighed, ligger Tyskland i toppen, USA i bunden."]Kilde: Transparency in Corporate Reporting”, Transparency International, 2014. [/graph]

Store regionale forskelle

EU med Tyskland i spidsen topper listen over, hvor virksomheder har den største grad af gennemsigtighed. Se figur. Firmaer som Google, Apple, Microsoft og McDonald’s har den laveste grad af gennemsigtighed. Således halter USA for eksempel langt efter Kina og ligger klart i bunden, når det kommer til lande, hvor virksomheder har den laveste grad af gennemsigtighed.

Når det kommer til antikorruption ligger EU pænt i toppen. England topper klart listen med en gennemsigtighed på 90 pct. på Transparency Internationals barometer. Kina ligger absolut i bunden med en score på blot 20 pct. Blandt virksomheder ligger den kinesiske bank Bank of China i bunden med 4 pct. I toppen ligger BP og Vodafon med en score på 100 pct. som de eneste to virksomheder.

Det hjælper at afrapportere

Rapporten pointerer, at også de enkelte landes lovgivning og fokus samt civilsamfundet har en vigtig rolle at spille, når det kommer til at forhindre korruption og sikre gennemsigtighed i nationale og internationale virksomheder.

Men det er ikke kun varm luft, når virksomhederne begynder at afrapportere. Det har også en direkte effekt på, hvad virksomhederne gør for at forhindre korruption og sikre gennemsigtighed. Ifølge en nylig offentliggjort undersøgelse fra Harvard Business School er der nemlig en direkte positiv sammenhæng mellem, at virksomhederne begynder at afrapportere om gennemsigtighed og antikorruption, og at de så rent faktisk gør noget ved det.

Kilder: ”Transparency in Corporate Reporting”, Transparency International, 2014,  ”International Survey of Corporate Responsibility Reporting 2013”, KPMG International, 2013, ”An Analysis of Firms’ Self-Reported Anticorruption Effort”, Harvard Business School, 2014.

Forrige artikel Forbrugersegmenter er forældede Næste artikel Skab forbindelsen og tjen penge

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.