Internationale virksomheder er i højere grad end tidligere blevet bevidste om fordelene ved at offentliggøre og rapportere om deres samfundsansvar og antikorruption. 93 pct. af verdens 250 største virksomheder svarer ifølge en rapport af KPMG fra 2013, at de har offentliggjort rapporter over deres samfundsansvar, og nye love i bl.a. Danmark har sikret en større afrapportering om samfundsansvar i de nationale virksomheder. Det går med andre ord fremad, når det kommer til at sikre en større gennemsigtighed i verdens nationale og internationale virksomheder.

Men der er plads til forbedring, lyder det i en ny, større undersøgelse fra Transparency International, der samler op på antikorruption og gennemsigtighed i verdens største virksomheder. De 124 største virksomheder, der ligger til grund for undersøgelsen, har en samlet markedsværdi på 83,5 billioner kroner og ifølge undersøgelsen en ikke ubetydelig portion af magt og politisk indflydelse.

De virksomheder, der allerede har sat ind over for korruption og sikret større gennemsigtighed, bruger det i højere grad som et ledelsesværkstøj end som en bekostelig byrde, viser rapporten. Ved at sikre gennemsigtighed kan virksomhederne afværge potentielle skader på dem selv ved for eksempel at tage eventuelle korruptionssager i opløbet. Aktionærerne får samtidig en større indsigt i deres investeringer. Og også samfundet kan drage nytte ved at kunne følge med i og sikre, at virksomhederne opererer inden for gældende regler og normer.

Derfor har den anerkendte internationale organisation opstillet 4 anbefalinger til, hvordan virksomheder i højere grad kan komme korruptionen til livs og sikre større gennemsigtighed.

1: Forbyd alle faciliterende betalinger. Facilitetsbetaling bliver ikke set som korruption i alle lande. Det er betalinger, der i mange tilfælde kan blødgøre forretningsprocesserne. Men det er bestikkelse og bør behandles som sådan. I det lange løb bidrager facilitetsbetalinger til et miljø og en norm, der tærer på de offentlige og forretningsmæssige standarder og fordrer, at der kun kommer endnu mere korruption i den private og offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at virksomheder har en nultolerance-politik over for alle grader af korruption, faciliterende betalinger og obskure overførelser.

2: Undgå og offentliggør alle politiske donationer. Politiske donationer bør i princippet undgås. De medfører ulige konkurrence og unfair fordele for nogle virksomheder på bekostning af andre. Man bør helt undgå, at virksomheder, deres ansatte, agenter eller lobbyister bidrager med støtte til politikere eller partier. Hvis idealet ikke kan efterleves, bør virksomheder offentliggøre, hvilke donationer de giver.

3: Offentliggør en udtømmende liste over alle underafdelinger, datterselskaber, joint ventures og andre enheder. Få virksomheder er gode til at offentliggøre deres forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og underafdelinger. Det bør de gøre. Og den samme grad af åbenhed bør gælde i alle virksomhedens grene. Især banker og den finansielle sektor har et ansvar for at fortælle, hvilke interessenter, investorer og datterselskaber der rangerer under dem. Til dels for at genvinde tillid efter finanskrisen. Teknologisektoren er den absolut dårligste til at sikre åbenhed omkring virksomhedsstrukturer.

4: Offentliggør finansielle konti for alle de lande, som virksomheden er aktiv i. Den største udfordring for virksomhederne i undersøgelsen er at rapportere om aktiviteter på tværs af lande. De fleste internationale virksomheder opererer i mange forskellige lande, men der er næsten ingen gennemsigtighed omkring, hvordan de finansielle forhold er, og i hvilke banker aktiverne er deponeret. Hvis virksomhederne er mere åbne om deres finansielle konti, og hvilke lande de er aktive i, kan de opnå en større grad af troværdighed. Det kan afbøde et blakket omdømme og mindske risici for investorerne, der får en øget vished om, hvad de investerer i. En større åbenhed omkring finanserne vil give en mere effektiv kontrol af virksomhederne i de enkelte lande og give store fordele for de nationale skattemyndigheder. Især industrisektoren, den finansielle sektor, teknologisektoren og udvindingssektoren er i dag meget lidt åbne omkring deres finansielle modeller. Men i f.eks. England viser en række finansielle institutter vejen. De er begyndt at indberette deres indkomst og skatter på land-til-land-basis.

[graph title="Tyske virksomheder mest åbne" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/feca3-next_fig01_tyske-virksomheder-mest-aabne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/179a6-next_fig01_tyske-virksomheder-mest-aabne.png" text="Der er store nationale og regionale forskelle at spore i gennemsigtigheden blandt verdens største virksomheder. På Transparency Internationals barometer over lande, hvor virksomheder har den største grad af gennemsigtighed, ligger Tyskland i toppen, USA i bunden."]Kilde: Transparency in Corporate Reporting”, Transparency International, 2014. [/graph]

Store regionale forskelle

EU med Tyskland i spidsen topper listen over, hvor virksomheder har den største grad af gennemsigtighed. Se figur. Firmaer som Google, Apple, Microsoft og McDonald’s har den laveste grad af gennemsigtighed. Således halter USA for eksempel langt efter Kina og ligger klart i bunden, når det kommer til lande, hvor virksomheder har den laveste grad af gennemsigtighed.

Når det kommer til antikorruption ligger EU pænt i toppen. England topper klart listen med en gennemsigtighed på 90 pct. på Transparency Internationals barometer. Kina ligger absolut i bunden med en score på blot 20 pct. Blandt virksomheder ligger den kinesiske bank Bank of China i bunden med 4 pct. I toppen ligger BP og Vodafon med en score på 100 pct. som de eneste to virksomheder.

Det hjælper at afrapportere

Rapporten pointerer, at også de enkelte landes lovgivning og fokus samt civilsamfundet har en vigtig rolle at spille, når det kommer til at forhindre korruption og sikre gennemsigtighed i nationale og internationale virksomheder.

Men det er ikke kun varm luft, når virksomhederne begynder at afrapportere. Det har også en direkte effekt på, hvad virksomhederne gør for at forhindre korruption og sikre gennemsigtighed. Ifølge en nylig offentliggjort undersøgelse fra Harvard Business School er der nemlig en direkte positiv sammenhæng mellem, at virksomhederne begynder at afrapportere om gennemsigtighed og antikorruption, og at de så rent faktisk gør noget ved det.

Kilder: ”Transparency in Corporate Reporting”, Transparency International, 2014,  ”International Survey of Corporate Responsibility Reporting 2013”, KPMG International, 2013, ”An Analysis of Firms’ Self-Reported Anticorruption Effort”, Harvard Business School, 2014.