5 trin til radikal innovation i organisationer

Mange værdifulde ideer til nye produkter og services bliver aldrig realiseret i markedet, fordi organisationer har svært ved at strukturere, prioritere og udvælge, hvilke ideer de skal satse på.

Innovation står højere på dagsordenen i både private virksomheden, offentlige organisationer og hos politikerne end nogensinde før. Regeringen har nedsat et disruptionråd, som fra helikopterperspektiv skal undersøge, hvordan Danmark og danskere bliver bedre til at udvikle nye produkter og ydelser, som kan sikre fremtidens vækst og velstand.

Længere nede i perspektiv har de fleste virksomheder efterhånden innovationsstrategier, ditto enheder og samarbejder, som skal sikre dem imod disruption og sørge for, at de udvikler de nye produkter, som markedet efterspørger. Dette er vigtige tiltag, men grundlæggende er der fortsat ofte en manglende forståelse af, hvorfor visse værdifulde ideer aldrig bliver realiseret som innovationer i markedet, mens mere middelmådige ideer bliver lanceret og ender som fejlslagne produkter.

Spørgsmålet er derfor, hvordan organisationer og ledere kan sikre, at de bedste ideer bliver realiseret som succesfulde innovationer i markedet?

1. Innovation begynder med den gode ide

Kreativitet er det råstof, som organisationer kan skabe innovation af, men det skal forarbejdes gennem udvikling og udvælgelse af ideer. Broen mellem kreativitet og innovation består altså af konkrete ideer. Kreativitet handler således om at udforme og udvikle nye ideer, som kan indgå i innovationsprocessen.

I de fleste organisationer stopper den traditionelle kreative proces ved det punkt, hvor de originale ideer skal videreudvikles, konkretiseres og tilpasses, så de kan blive kommercialiseret i form af produkter eller ydelser. Ved dette punkt tager organisationers innovationsteam over, som typisk arbejder med strukturerede processer for modning, prototypeudvikling, test mv. frem mod introduktion på markedet.

For mange organisationer består en væsentlig udfordring imidlertid i at strukturere, prioritere og udvælge innovationsprojekter fra den lange liste af ideer. Mange organisationer mangler således en struktureret tilgang og proces til at forbinde resultatet af den kreative proces, dvs. idegenereringen, med den efterfølgende mere strukturerede innovationsproces, der har kommercialisering for øje.

Konsekvensen af den manglende forarbejdning af det kreative råstof er dels, at mange, potentielt gode, ideer aldrig bliver realiseret, fordi innovationsteamet har vanskeligt ved at realisere de radikale ideer. Det skyldes, at mange organisationer mangler eksplicitte mål og KPI’er for radikal innovation, hvilket leder til prioritering af inkrementelle ideer – dvs. det at innovere ud fra kompetencer, der allerede findes i organisationen – som ofte opfylder eksisterende mål og kortsigtede KPI’er. Dels at de ideer, som bliver udvalgt, ikke nødvendigvis er de bedste i relation til at opfylde organisationens langsigtede mål og strategi.

Også her spiller målbarheden og belønningen af kortsigtede ideer en hovedrolle, som betyder, at de fleste ansatte i højere grad motiveres til at vælge ideer, som ligger indenfor deres eksisterende områder og opfylder kortsigtede præstationsmål.

2. Opret et idebibliotek

I de fleste organisationer er det første spørgsmål, der stilles til en ide: Hvad er potentialet for os?

Selv om kommercielt potentiale er vigtigt, er det ofte dræbende for en kreativ proces at blive konfronteret med dette som noget af det første. Særligt fordi spørgsmålet ofte stilles i relation til den nuværende organisation og dennes forretningsmodel. Det betyder, at de mere radikale ideer, som ofte passer dårligt ind i det etablerede, risikerer at blive dømt ude på forhånd, fordi matchet med den nuværende organisation er dårligt, og det kommercielle potentiale på kort sigt er uklart.

Til gengæld er det ofte disse ideer, som på sigt besidder det største potentiale og som, hvis de bliver lanceret af konkurrenter, vil gøre mest ondt på organisationen. I en netop afsluttet undersøgelse blandt mere end 800 erhvervsledere fortæller 54 pct. af lederne med ansvar for udvikling af disruptive innovationer, at de ofte afviser netop ideer med disruptivt potentiale.

Organisationer kan således have gavn af at ændre fokus og i stedet udvikle ideer til et idebibliotek, fremfor udelukkende at have fokus på at udvikle ideer til en aktuel innovationsproces med kommercialisering for øje. Ved dette skifte kan organisationer sikre, at ideer får lov til at leve længere, end hvis de omgående skal evalueres i forhold til deres kommercielle potentiale.

Det giver den fordel, at mere radikale ideer, som ikke nødvendigvis har direkte kommercielt potentiale på kort sigt, stadig får lov at leve videre, blive formuleret og herefter ’opbevaret’, indtil organisationen, forretningsmodellen, markedet eller teknologien er moden nok til, at et klart kommercielt potentiale opstår.

3. Vent med at slå radikale ideer ihjel

Mange organisationer oplever, at det er vanskeligt at dyrke både inkrementel og radikal innovation sideløbende. Fordelen ved at arbejde bevidst med udvælgelse af både inkrementelle og radikale ideer, og særlig fordelingen mellem de to, er, at det gør det muligt at balancere mellem kortsigtede forbedringer af den eksisterende indtjening og langsigtede satsninger på nye indtjeningsområder.

Ved eksplicit at opstille kriterier for udvælgelse fra et idebibliotek til en innovationsproces mod kommercialisering opnår organisationer en bevidstgørelse af, hvordan denne balance ser ud, og får samtidig mulighed for at udvikle incitamenter til at udvælge flere radikale ideer, hvis denne side halter.

Kategorisering af ideer ud fra deres radikalitet, og hvordan de påvirker organisationen, gør det også muligt at vurdere dem i forhold til, hvor parat organisationen og markedet er til at tage en eventuel innovation til sig. Fordelen ved dette er som sagt, at organisationen kan udvælge de ideer, som matcher strategien med en balance mellem inkrementelle ideer med et kort sigte, og de radikale med et langt sigte.

Kategoriseringen af ideernes radikalitet gør det samtidig muligt at udvælge ideer ud fra en vurdering af, hvorvidt de radikale ideer vil resultere i innovationer, som markedet endnu er for umodent til. På den måde kan organisationer øge deres hit rate med processen fra ide til innovation og kommercialisering, hvilket kan være med til at fjerne forestillinger om, at innovationsafdelinger og deres radikale projekter er for risikable og i sidste ende spild af penge.

Implicit i ovenstående tilgang med løbende udvælgelse ud fra et idebibliotek ligger naturligvis, at visse ideer fravælges. For at undgå en ophobning af urealistiske ideer skal der gøres hovedrent i biblioteket fra tid til anden, men det er samtidig værd at gemme på ideer, som ikke nødvendigvis er modne til at bevæge sig igennem innovationsprocessen og blive kommercialiseret på nuværende tidspunkt.

Det gør det oplagt at genbesøge idebiblioteket fra tid til anden og vurdere om de ideer, som ikke virkede attraktive eller realistiske for måske et år siden, kan være det nu som konsekvens af teknologiens, markedets eller organisationens udvikling, eller nye behov hos kunderne.

4. Beslut kriterier for kategorisering og udvælgelse

Organisationer har ofte incitamenter og strukturer, og ikke mindst ansatte med erfaringer og holdninger, som betyder, at de ideer, man udvælger til realisering, ofte er mere inkrementelle og forretningsnære, end dem man fravælger. Man vælger kort sagt at arbejde videre med det, ’man kender’. Kombinationen af manglende incitamenter og enkeltindividers snæversynethed øger risikoen for, at radikale ideer bliver kasseret til fordel for de inkrementelle. Der sker ofte det, at de radikale ideer i stedet bliver realiseret i andre organisationer, hvilket resulterer i, at organisationen kan blive disruptet.

Blandt de fremtrædende eksempler er selvfølgelig Kodak, som ikke så potentialet i deres egen ide om og teknologi til digital fotografering. I stedet blev den realiseret af konkurrerende organisationer, og Kodak endte som bekendt med at tabe deres førerposition og er i dag blot en skygge af sig selv.

Ved at vurdere, hvor radikal en ide er, og for hvem den dækker et behov, øges sandsynligheden for, at den bliver realiseret. Forståelsen af, hvor radikal en ide er, giver en indikation af, hvad det kræver at realisere den i form af tid og ressourcer. Hvem en ide er radikal for, giver en forståelse af, hvem i organisationen der påvirkes af ideens eventuelle realisering, og hvem der derfor bør inkluderes i innovationsprocessen og på hvilken måde.

I kombination giver disse to indsigter en større chance for at fjerne de interne blokader, som ofte opstår i de dele af en organisation, som vil blive påvirket af radikale innovationer.

Tilgangen med på et tidligt stadie at vurdere, hvor radikale ideer er, vil give ledere en bedre forståelse af, hvilke ideer der står over for en vanskelig rejse mod realisering på grund af virksomhedens incitamenter og strukturer. Samtidig giver det mulighed for at vurdere, hvem de radikale ideer påvirker i organisationen, hvilket gør det muligt for de innovationsansvarlige ledere at tilrettelægge en strategi for, hvem der skal og ikke skal involveres, samt på hvilke tidspunkter og med hvilke mandater.

Den ’beskyttelse’, det giver, er afgørende for at sikre, at radikalt nye ideer bliver til virkelighed gennem innovationsarbejdet, i stedet for at de på et tidligt stadie bliver kvalt af organisationens business as usual-processer, strukturer, incitamenter eller snæversynethed.

5. Udvikl løbende kriterier for udvælgelse af ideer

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at ideer er et afgørende input til succesfuld innovation. Men de fleste organisationer og ledere mangler imidlertid en god forståelse af, hvordan de kan kategorisere og udvælge ideer, så sandsynligheden for succes med innovation stiger, både i den inkrementelle og radikale ende af spekteret. Ovenstående har opridset fordelene ved at arbejde med deciderede idebiblioteker som udgangspunkt for udvælgelse og timing af ideer til innovationsarbejde og kommercialisering.

Blandt de konkrete kriterier og tilgange, som jeg i både mit forsknings- og i mit konsulentarbejde har set succesfulde virksomheder implementere, er:

  • Angivelse af en score for, hvor radikal en ide er – både for virksomheden i form af ideens afstand til kerneforretningen, for virksomhedens ansatte og forskellige enheder, samt for markedet. Det kan være en simpel score fra 1 til 5 fra mindst til mest radikal, eller det kan operationaliseres som en rangering af flere ideer, alt efter deres indbyrdes relation.
  • Konkrete målsætninger for indholdet af og kilderne til et idebibliotek. Det sikrer en pipeline af ideer til innovation på både kort sigt og lang sigt, som passer til henholdsvis den korte og langsigtede strategi.
  • Bevidst differentiering af de krav og rammer, der opstilles til henholdsvis inkrementelle og radikale ideer – one size does not fit all. Hvis ikke man arbejder med forskellige krav til ideerne, risikerer man at dræbe de radikale ideer som følge af krav til kortsigtede mål og indtjening, som typisk kun kan realiseres af inkrementelle ideer.
  • Jævnlig genovervejelse af tidligere ideer. Det giver også anledning til oprydning i idebiblioteket, således at de ideer, der ikke længere er relevante, eller aldrig vil kunne opnå et kommercielt potentiale, bliver fjernet.
  • Udvikling af målbare og relevante KPI’er som incitament for at udvikle ideer. Det er vigtigt at anerkende værdien af ideer, uanset om de bliver en succes eller ej – men dermed ikke sagt, at succeserne ikke bør belønnes ekstra.


Anders Ørding Olsen

Managementkonsulent i Deloitte Digital, hvor han arbejder med innovation og strategi med særligt fokus på den finansielle sektor og energisektoren. Ekstern lektor på Institut for Strategi og Innovation ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel VL Døgnets slidte bowlerhatte Næste artikel Fortsat stort uudnyttet lederpotentiale i kvinder

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.