Aarhus går nu helt nye veje for at få langtidsledige i arbejde.

Formentlig som den første kommune i verden vil Aarhus give en gruppe langtidsledige mulighed for selv at disponere over et budget på 50.000 kr. til at øge deres jobmuligheder. Det kan f.eks. være et kursus eller et kørekort. Men de kan også få rettet tænder, fjernet tatoveringer eller andet, som de selv vurderer som en barriere for at komme i arbejde. 

Formålet er at give de ledige større ansvar for og frihed til at træffe de valg, som er nødvendige for at komme i job. De mange penge bliver administreret via et klippekort, som de ledige selv skal styre.

Det er et radikalt nybrud med den danske – og skandinaviske – form for velfærdstænkning, mener Aarhus-rådmand Thomas Medom (SF). Og hvis det nye initiativ bliver en succes, kan det spare kommunen for millioner af kroner.

”Vi bruger millioner og atter millioner på kurser og rådgivning i, hvordan man skriver ansøgninger. Alligevel lykkes det ikke for mange langtidsledige at komme i arbejde. Hvis vi nu kan bruge pengene lidt klogere og gøre det på en måde, så de langtidsledige selv bliver engageret i at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, så skal vi prøve at gøre det,” siger Thomas Medom.

Blåt-rødt flertal bag nybrud i velfærd

Det nye initiativ for de langtidsledige er blot et af en stribe konkrete projekter med borgerstyrede budgetter, som byrådet i Aarhus vil sætte i værk. Borgere kommer også til at få medindflydelse på de kommunale budgetter til f.eks. at skabe nye grønne arealer, hjælpe udsatte familier og bekæmpe ensomhed.

Initiativerne, hvor man uddelegerer beslutninger om anvendelse af offentlige midler til borgere eller grupper af borgere, er inspireret af en model, der er udviklet i den brasilianske by Porto Alegre og i stor skala tilpasset byer som Paris og New York.

I Danmark har kommuner som Odense, Kolding og Hedensted prøvet kræfter med denne form for borgerbudgetter og med overvejende positive resultater. Men i modsætning til de udenlandske forbilleder har de danske projekter indtil nu været i lille skala med samlede budgetter på få hundrede tusinde kr.

Med sit nye initiativ bliver Aarhus den første kommune i Danmark, der afprøver borgerstyrede budgetter i større skala. Initiativet er samtidig banebrydende, fordi det er den enkelte borger, der får ansvaret for budgettet. I de hidtidige projekter herhjemme har det f.eks. været beboerne i et lokalområde, der har fået lov at disponere over midlerne i fællesskab.

Et bredt politisk flertal, fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, bakker op om aftalen. Et enigt byråd har vedtaget, at de nye forsøg med at nyudvikle velfærden skal være præget af ”vovemod og risikovillighed”, og at der skal være ”volumen” i de enkelte projekter.

Arbejdet med borgerbudgetterne er foregået i byens medborgerskabsudvalg, hvor otte borgere og otte politikere i fællesskab arbejder med nye former for samskabelse og inddragelse.

”Vi skal turde lægge rådemidler og budgetter ud til borgerne. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at afprøve forskellige muligheder, udfordre den nuværende praksis og inspirere til nye former for inddragelse, samarbejde og samskabelse,” sagde Medborgerskabsudvalgets næstformand, Hans Skov (V), under byrådets debat om borgerbudgetterne.

Rådmand Thomas Medom supplerer: ”Vi skal turde være risikovillige, når vi siger, at vi vil nytænke den offentlige service over for borgerne, og flytter ansvar over på borgernes egne skuldre.”

De globale pionerer

Når Aarhus Kommune tager skridtet fuldt ud og overlader det til den enkelte borger at forvalte en del af det kommunale budget, træder den helt nye veje. Det høster anerkendelse fra en af verdens førende eksperter på området:

”Jeg har ikke set noget lignende nogen steder. Det er et meget spændende forsøg, som kan være med til at udvikle både demokrati og velfærd,” siger Tiago Peixoto fra Verdensbanken og specialist i public governance.

Han er medforfatter til Verdensbankens 300 sider store rapport om borgerstyrede budgetter og har fulgt den globale udvikling af borgerbudgetter tæt i en årrække.  Han står bl.a. bag den ret aktive Facebook-gruppe Participatory Budgeting, hvor mere end 2.500 medlemmer fordelt over hele verden diskuterer og informerer om nye eksperimenter med borgerbudgettering.

Ud fra sin omfattende viden vurderer Tiago Peixoto, at borgerbudgetter i Danmark kan være med til at øge borgernes forståelse af, at der skal prioriteres – også i et land med høje skatter og en omfattende velfærdssektor.

”Borgerbudgetterne er med til at skabe en ny dialog om de offentlige midler og en forståelse af, at man ikke kan få det hele, bare fordi man betaler sin skat. Der skal prioriteres,” siger han.

Han peger på, at borgerbudgetterne kan være med til at udvikle nye former for velfærd. ”Politikerne vil opleve, at borgerbudgetterne sætter gang i innovation og fornyelse med idéer, de aldrig selv ville have fået,” siger han.

Langtidsledige i førersædet

Aarhus har i øjeblikket ca. 2.900 langtidsledige, hvoraf ca. 2.000 er på dagpenge, mens resten er på kontanthjælp.

I første omgang er det dog kun 60-70 langtidsledige, der skal deltage i det nye initiativ. De får hver et klippekort på 50.000 kr., som de kan bruge på ting, som de hver især mener står i vejen for at få et job, og som de ikke nødvendigvis er berettiget til ifølge aktivloven.

For nogles vedkommende kan det f.eks. være et helt særligt kursus, som de ellers ikke har mulighed for at tage. Andre kan bruge pengene på at få rettet skæve eller misfarvede tænder, så de kan gøre et bedre indtryk ved en jobsamtale. Og for andre igen kan det være afvikling af gæld, nyt tøj, fjernelse af uheldige tatoveringer eller anskaffelse af særlige hjælpemidler. Se figur 1

De ledige skal dog kunne redegøre for, hvordan det styrker deres jobsituation, før de kan få grønt lys af kommunen. Det skal forhindre, at ledige misbruger ordningen.

De langtidsledige, der modtager det nye klippekort, skal sammenlignes med en kontrolgruppe, der modtager de eksisterende tilbud.

Kommunen, der samarbejder med Socialt Udviklingscenter og Social+ om projektet, håber med tiden at få lov at finansiere klippekortet med penge fra aktiveringsbudgettet. Men det forhindrer lovgivningen i dag. Derfor vil projektet i første omgang være afhængigt af finansiering fra fonde.

”Hvis vi skal udbrede den her tankegang, skal loven laves om, så beskæftigelsesmidlerne også kan bruges til at finansiere de langtidslediges personlige budgetter,” siger Thomas Medom.

Han håber, at projektet vil vise samme positive resultater som et lignende projekt i London, hvor en gruppe hjemløse selv kunne råde over 3.000 britiske pund – svarende til ca. 30.000 kr. – til at skaffe en bolig. Halvdelen af dem fandt en bolig, og de brugte i snit kun ca. 800 ud af de 3.000 pund. Resten af pengene blev betalt tilbage.

Hvis Aarhus får lige så stor succes med projektet, vil det spare kommunen for et millionbeløb til overførselsindkomster, kurser, efteruddannelse, sagsbehandling mv. Desuden vil den få en ekstra skatteindtægt, når folk kommer i job.

En business case i millionklassen

Projektet er også inspireret af Aarhus Kommunes positive erfaringer med at tilbyde såkaldte mikrolån til ledige, siger Thomas Medom.

”Borgerne har i overraskende høj grad udviklet levedygtige virksomheder, hvor mikrolånene har fungeret som en starthjælp,” siger han.

Center for Alternativ Samfundsanalyse har beregnet, at mikrolånene til de langtidsledige kan føre til meget store økonomiske fordele for kommunen. Det sker først og fremmest, fordi kommunen sparer udgifter til overførselsindkomster, hver eneste gang en ledig har held til at stifte virksomhed og derfor kan forsørge sig selv. Beregningerne viser, at kommunens udgifter er tjent hjem, hvis det lykkes blot 3 ud af 50 modtagere af mikrolånet at etablere en levedygtig virksomhed.

Fører projektet med de langtidsledige til, at flere end sædvanlig kommer i arbejde, vil der være tilsvarende store økonomiske fordele for kommunen.

De ledige vil ikke blot få en bedre økonomi. De kan også få store sociale og personlige gevinster ud af det. Undersøgelser har dokumenteret, at længere tids arbejdsløshed kan give problemer i forhold til familie og venner, føre til depression, misbrug og i værste fald selvmordstanker. Som Thomas Medom udtrykker det:

”Vores projekt om langtidsledige er forud for sin tid, fordi vi meget bevidst flytter hovedansvaret over til borgeren og så understøtter det fra kommunens side. Det at kunne understøtte borgeren på den måde bliver en hovedopgave for de offentligt ansatte fremover. Jeg tror, det er den retning, velfærdssamfundet bevæger sig