Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden
GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.
Anna Fenger Schefte
Forbrugeren er i dag ultimativt afhængig af, hvad virksomheder putter på hylderne.
Bente Halkier
Professor i sociologi ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet
Hvordan baner vi vejen for de adfærdsændringer, som kan sikre et mere klimavenligt forbrug? Det spørgsmål er både Danmark og en lang række andre lande tvunget til at finde svar på inden for få år.
Flere rapporter, blandt andre FN’s seneste Emission Gap Report, som kom lige inden jul, har de seneste år peget på, at udledningen fra privat forbrug per indbygger skal reduceres drastisk de kommende år. FN-rapporten vurderer, at vores gennemsnitlige klimaaftryk skal ned på 2-2,5 ton inden 2030 og helt ned på 0,7 ton inden 2050 – hvis vi vel at mærke skal holde os inden for Parisaftalens målsætning om en temperaturstigning på under 1,5 grader.
For at sætte de tal lidt i perspektiv kan man kigge på de seneste opgørelser af, hvad vi danskere i dag udleder i gennemsnit. Ifølge den grønne tænketank CONCITO står hver enkelt dansker hvert år for at aftryk på 17-19 ton, og alene vores indkøb af diverse ting og sager fører til udledninger af 4,5 ton CO2 om året.
