Når Det Europæiske Råd mødes den 23.-24. oktober for at vedtage 2030-rammen for EU’s klima- og energipolitik, er oplægget, at delmål for vedvarende energi i transportsektoren skal tages ud. I EU-Kommissionens udtalelse om klima- og energipolitikken står således, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille nye mål for vedvarende energi i transportsektoren efter 2020. 

Nikker Det Europæiske Råd til kommissionens forslag, vil det betyde, at de politiske ambitioner for biobrændsler nedtones markant. Se tekstboks.

Frem mod 2020 har EU ellers lagt en ambitiøs linje for indfasning af biobrændsel. Dels skal 10 pct. af energiforbruget i landtransport være fossilfrit, hvoraf forventningen er, at 9 pct. vil komme fra biobrændsler. Dels skal drivhusgasserne i transportsektoren reduceres med 6 pct. Oplægget til at fjerne målene efter 2020 vækker derfor også stor forundring blandt et bredt felt af branchefolk og eksperter.

”Det er fuldstændigt håbløst. Vi står endelig over for en teknologi, som efter mange års udvikling nu synes moden. Flere lande satser virkelig på de avancerede biobrændsler, og så bakker EU ud,” siger Claus Felby, professor i biomasse og bioenergi ved det biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.

Samme kritik lyder fra Thomas Videbæk, koncerndirektør for business development i Novozymes, som er globalt førende inden for den enzymteknologi, der bruges i produktionen af biobrændsler:

”Vi synes, EU’s beslutning er meget uheldig. Der er virkelig en mulighed inden for EU, som vi kunne udnytte til vækst og arbejdspladser, men den udvikling gør man meget mere vanskelig nu.”

Afgående klimakommissær Connie Hedegaard forklarer kommissionens oplæg med, at det handler om at komme væk fra de udskældte 1. generationsbiobrændstoffer (1G-biobrændstoffer).

”En grøn regulering af transportsektoren er kompleks, og vi har mange dårlige erfaringer med 1. generationsbiobrændsler. Derfor er vi i EU gået væk fra kvantitetskrav og kigger i stedet på kvalitetskrav i forhold til iblandingskrav for avanceret biobrændstof.”

Hedegaard henviser her til ILUC-reguleringen, som er et forslag om et loft frem mod 2020 på 1G-biobrændstoffer på 7 pct. og et frivilligt nationalt krav på 0,5 pct. for avancerede biobrændstoffer. Se tekstboks.

Fra flere eksperter lyder dog den kritik, at ILUC langt fra rækker, fordi målet er sat for lavt, og fordi der ikke er nogen mål efter 2020. Advarslen lyder, at en vedtagelse af Kommissionens forslag på mødet den 23.-24. vil sætte en brat stopper for kapitalisering af en teknologi, som regionen i mange år har investeret i og på globalt plan er førende i.

"ILUC var et sidste øjebliks kompromis i efteråret 2012, der mere handlede om, hvad man vil undgå, end hvad man ville. Det ville ikke skabe et markedstræk. Der er behov for et konkret mål for avancerede biobrændstoffer, hvis investorerne skal turde gå i gang. Derfor får EU’s drejning, hvor der slet ikke er nogen mål efter 2020, virkelig alarmklokkerne til at ringe. Hvis EU står stille, vil der ikke blive bygget nogen bioraffinaderier i EU, og væksten og arbejdspladserne vil flytte til de frontløbende lande. Hermed vil vi tabe den knowhow og teknologividen, som EU har investeret mange kroner i,” advarer Anne Grete Holmsgaard, direktør for BioRefining Alliance, som er en alliance mellem DONG Energy, Novozymes, Haldor Topsøe og Landbrug & Fødevarer, der arbejder for at fremme Danmarks styrkepositioner, når det gælder det globale biobaserede samfund.

Fra regeringens side er holdningen, at de politiske ambitioner godt måtte være højere.

”Jeg kan godt forstå bekymringerne. Transportområdet er virkelig en politisk kamp. ILUC er et første skridt, som gør, at vi starter et sted. Men vi så også gerne, at vi havde højere ambitioner og krav,” siger Rasmus Helveg Petersen (R), klima-, energi- og bygningsminister.

Kæmpe marked

I flere lande løbes der i dag hurtigt i udviklingen af biobrændstoffer. Rapporten “Biofuels Markets and Technologies” fra det amerikanske cleantech-analysefirma Navigate Research forudsiger, at markedet for globale biobrændstoffer vil blive fordoblet i løbet af det næste årti fra 82,7 milliarder dollar i 2011 til 185,3 milliarder dollar i 2021. Den samlede globale produktion af biobrændstoffer forventes at nå 248,7 milliarder liter om året inden 2021. Se figur 1. Globalt vurderer World Economic Forum, at markedspotentialet for bioraffinaderier, der producerer 1. og 2. generationsbiobrændstoffer, vil nå op mod 80 milliarder dollar i 2020.

De lande, som virkelig er på vej frem, hvad angår 2G-biobrændsel, er således også kendetegnet ved politiske mål, f.eks. i form af iblandingskrav eller antallet af bioraffinaderier. Blandt andet har regeringen i Beijing et politisk mål om 500 store kommercielle bioætanolanlæg inden 2020. I EU er forbruget af biobrændstof også steget markant siden 2003, hvor man indførte det første biobrændstofdirektiv, som kom med konkrete målsætninger om 2 pct. biobrændstof i 2005 og 5,75 pct. i 2010. Se figur 2.

”EU’s ambitioner og krav har i høj grad været med til at drive udviklingen og modningen af biobrændselsteknologien frem. Så vi kommer ikke videre med implementering af de avancerede biobrændstofteknologier, hvis incitamenterne ryger,” siger Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi – Klima og Vand på Aarhus Universitet.

Den vurdering understøttes af Mads Helleberg Dorff Christiansen, chefkonsulent i Klima/Energi/Planter hos Landbrug & Fødevarer.

”Det er nødvendigt med sikkerhed for et marked for afsætning af avancerede biobrændstoffer. Ellers bliver det vanskeligt at få opbygget en produktionskapacitet. EU’s skifte vil betyde, at der ikke vil være noget incitament for at indfase avancerede biobrændstoffer,” pointerer Mads Helleberg Dorff Christiansen.

”Europa lukker og slukker”

På papiret har EU gode muligheder for at kommercialisere det voksende marked. I de lande, som i disse år løber hurtigt i henseende til udvikling af avancerede biobrændstoffer, er det i høj grad virksomheder fra Europa, der leverer teknologien og knowhowen.

”De fabrikker og storskalaproduktioner, der bliver bygget i dag, er baseret på dansk og europæisk teknologi og knowhow. Det er bare brandærgerligt, at ingen af de job og intet af den vækst, som kommer bagefter, lander på europæisk jord. Europa lukker og slukker,” siger Claus Felby.

Også fra professor Jørgen E. Olesen lyder advarslen, at EU’s radikale omsadling vil koste Europa muligheder:

”Vi hælder barnet ud med badevandet, hvis ikke vi handler anderledes.”

Fra branchen selv lyder vurderingen, at EU’s manglende ambitioner vil rykke væksten ud af regionen.

”De projekter og initiativer, som er i en tidlig fase, vil få meget svære kår. Det gør, at vi som virksomhed må rette vores fokus derhen, hvor udviklingen rykker,” siger Thomas Videbæk.

EU’s motiver

Der er en række faktorer, der har været udslagsgivende for, at EU vælger at gå denne vej.

For det første vurderes biobrændsel at være et meget følsomt politikområde – i flere år har der fra politisk hold været berøringsangst over for biobrændsler. Dette skyldes især en ophedet debat om food vs. fuel, som har sit afsæt i 1G-biobrændsler.

For det andet er der i flere lande en opfattelse af, at markedsmodningen er for dyr. Flere lande i EU er ramt af en krisestemning og har svært ved at se det økonomiske potentiale, fordi ikke alle har satset stærkt på udviklingen af biomasse og biobrændstof.

For det tredje er der forskellige interesser landene og sektorerne imellem, når man kigger på udviklingen af 2G-biobrændsel. Blandt andet har Tyskland og Frankrig en stærk 1G-biobrændselproduktion, som de ønsker at beskytte. Dertil kommer, at transport- og olieindustrien er bange for at miste indtægter, og at landbruget i flere lande har et stærkt aftag i 1G-afgrøder, som de er bange for at miste.

Fra politisk hold er der også en erkendelse af, at transportområdet er en kampplads i EU, som gør det svært at blive enige.

”Transport er virkelig et smertens barn. Vi har store problemer i forhold til at sætte mål for denne sektor. Vi vil fra den danske regerings side gerne have målene højere op, men vi bliver nødt til at starte et sted,” siger klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen.