Verdens mest gudsforladte sted ligger ifølge det amerikanske livsstilsmagasin The Boston Magazine i staten Massachusetts. Her, oppe i det nordøstlige USA, ligger Lawrence, en af den amerikanske tekstilindustris tidligere højborge. En by, der er hårdt plaget af arbejdsløshed, kriminalitet og integrationsudfordringer. Størstedelen af byens knap 80.000 indbyggere taler ikke engelsk, men er spansktalende immigranter fra Puerto Rico og Den Dominikanske Republik. De kom til, dengang tekstilindustrien havde brug for billig arbejdskraft, men siden er tekstilarbejderne blevet erstattet af maskiner og robotter og ikke mindst af outsourcing til billigere produktionslande.

Midt i armoden har den højteknologiske tekstilproduktionsvirksomhed 99Degrees Custom fundet en opløftende niche med potentiale til at bringe tekstilindustrien og ikke mindst håbet om en fremtid tilbage til indbyggerne i Lawrence. 99Degrees Custom underviser de spansktalende indbyggere i engelsk, og når chefer og ansatte i bogstaveligste forstand taler samme sprog, oplærer selskabet de typisk lavtuddannede lokale i at betjene noget af det mest teknologisk avancerede produktionsudstyr, tekstilbranchen kan byde på. ’Forretningsmodellen’ for initiativet er klar: 99Degrees Custom får kvalificerede medarbejdere, og de ansatte øger deres indkomst og får dermed bedre livsvilkår.

99Degrees Custom producerer sportstøj og tøj med indbygget teknologi til store, internationale tøjbrands, og med sine højteknologiske produktionsmetoder har virksomheden disruptet tekstilindustriens traditionelle leverandørkæde med mange underleverandører i Østen. Ved hjælp af det topmoderne produktionsudstyr kan 99Degrees Custom udføre avancerede ordrer fra dag til dag, og dermed kan virksomhedens kunder, de store tøjbrands, servicere deres kunder, forbrugerne, med det nyeste inden for sportsbeklædning, uden at tøjfirmaerne selv behøver at opbygge dyre varelagre og lange forsyningskæder.

Digital økonomi for alle

99Degrees Customs forretningsmodel vandt sidste år en af de absolutte hovedpræmier på 125.000 dollar i kategorien ’mennesker + maskiner’ i The Inclusive Innovation Challenge, som Massachusetts Institute of Technology, MIT, står bag. 2016 var første gang, det amerikanske top-tech-universitet hyldede startups og organisationer fra hele verden, der ved hjælp af teknologi forbedrer livsvilkår for mennesker med mellem- og lavindkomster. Netop nu er universitetet i gang med at skanne kloden for flere digitale innovatører, hvis forretningsidé kan skaleres op til gavn for dem, der er allermest udsatte for at blive efterladt i digitaliseringens krybespor. Se tekstboks.

Devin Cook, der er ansvarlig for The Inclusive Innovation Challenge, opfordrer også danske tech-innovatører til at være med i konkurrencen, hvor MIT uddeler 1 mio. dollar til vækst og opskalering af de ideer, som juryen vurderer har størst potentiale til at transformere den voksende digitale økonomi til en økonomi, der også inkluderer verdens fattigste og mest udsatte.

”Lige nu er den helt store frygt, at digitaliseringen tager vores job. Jeg frygter ikke nødvendigvis robotterne, men jeg frygter, at den teknologiske udvikling vil få mange til at vende teknologien ryggen. Hvis det sker, vil der ikke blive investeret det nødvendige i udviklingen. Derfor skal vi fremhæve dem, der bruger teknologien til at transformere samfundet til noget bedre for flere,” siger Devin Cook.

Mandag Morgen mødte Devin Cook, da hun gæstede Danmark sammen med det øvrige internationale hold af designkyndige, der til september skal udgøre juryen i en anden global innovationsuddeling – verdens største designpris målt i penge, INDEX: Award. Prisen uddeles af den danske nonprofitorganisation Index: Design to Improve Life.

Til daglig står Devin Cook i spidsen for MIT’s indsats, der skal sikre, at digitaliseringen ikke kun kommer verdens bedst uddannede til gode, men at også folk med lavere indkomster og uddannelsesniveau kommer med ind i den digitale økonomi.

Hendes mission er enkel: Der skal spotlys på dem, der har skabt resultater, og som har bevist, at teknologi kan bruges til at hjælpe og løfte mennesker. Når de enkelte løsninger er fundet, skal de skaleres op, så de kan være med til at skabe flere job, end teknologien udrydder.

Digital missionær

Det er ikke overraskende, at netop MIT går forrest i kampen mod teknofobi. Ifølge Devin Cook er der alvorlige tegn på, at mange virksomheder af frygt for teknologien undlader at foretage de nødvendige investeringer i digitalisering, med fare for at endnu flere efterlades i armod og uden udsigt til at kunne forbedre deres livssituation.

”På MIT tror vi stærkt på, at teknologi kan gøre verden til et bedre sted. Men virkeligheden er, at mennesker uden for MIT oplever teknologien på en ikke særlig positiv måde, og ikke på den måde, vi ville ønske. Derfor skal vi sætte fokus på teknologi, som kan arbejde for mennesker i stedet for imod dem. Og vi skal sprede budskabet om, at teknologi kan gøre gavn for alle samfundsgrupper,” siger Devin Cook.

Forskning fra MIT og Boston University viser, at der for hver ny robot i industrien forsvinder seks arbejdspladser. Og den slags fakta gør folk bange.

”Frygten skal tages alvorligt og adresseres, så der bliver ved med at være positivt fokus på digitaliseringen,” siger Devin Cook.

Hun mener, at tech-udviklere, designere og andre, som har viden og magt til at skabe fremtidens teknologi, bærer et stort ansvar for, at det, der udvikles, også er noget, som kommer de mennesker til gode, der mærker det hårdeste pres.

”Der er mange historier om folk, der kæmper i den digitale økonomi. Om kulmine- og stålarbejdere og om ansatte i detailhandlen og finanssektoren, som afløses af maskiner. Det er dem, vi skal tale med om, hvordan teknologien kan forbedre deres arbejde og ikke fjerne det,” siger hun.

Fra coal miners til data miners

Det er her, linket til design kommer ind. For med værktøjer fra antropologer og designeres værktøjskasse har teknologiudviklere et ansvar for at gå ud over deres egne snævre cirkler, så de frem for at udvikle endnu en ny fotodelingstjeneste opfinder noget, der kan løse nogle af de udfordringer, som de mest digitaliseringsudsatte står med.

”Vi skal have flere, der ikke innoverer i forhold til, hvad de selv har brug for, men som bruger deres ekspertise til at minimere smerten for de mennesker, der kommer i klemme. Vi har magten og viljen til at skabe flere sociale tech-innovatører, der kan gøre en forskel for mennesker, som ikke ligner os selv,” siger hun og fremhæver i den forbindelse 99Degrees Custom.

Tekstilvirksomheden har med succes bragt tekstilproduktion tilbage til Massachusetts, og selskabets stifter og CEO, Brenna N. Schneider, arbejder side om side med de lokale arbejdere, for at de kan opbygge de relevante kompetencer, så de kan lære at betjene det avancerede produktionsudstyr.

Et andet eksempel fra puljen af sidste års vindere af inkluderende teknologiinnovatører er startuppen Bit Source. Her omskoler man amerikanske kulminearbejdere, hvis job både er truet af digitalisering og vedvarende energiproduktion, til at mestre digital kodning. At omskole tidligere minearbejdere til toptunede programmører er en kompleks proces, der er svær at gøre universel, erkender Devin Cook, og skal den slags omskoling lykkes, kræver det en håndholdt tilgang, hvor innovatørerne er i øjenhøjde med de udfordringer, som de arbejdsløse kulminearbejdere står over for. Afsættet for Bit Source var netop, at minearbejde i dag i høj grad handler om at kunne betjene avancerede robotter og maskiner, og herfra var der ikke langt til at begynde at omskole coal miners til data miners.

”Vi skal helt tæt på dem, der står med udfordringerne, og forstå, hvad deres hverdagsoplevelser er med teknologien. Kun ved at være helt tæt på kan vi se, hvad der er netop deres udfordringer, så vi kan skabe løsninger, der kan gøre deres liv bedre,” lyder det fra Devin Cook.

Teknologi kan således ifølge hende blive den medicin, som kan reducere smerten hos dem, der rammes af automatisering og digitalisering, hvis den bliver brugt, så den giver mening for de mennesker, der skal bruge den. Det er her, at oplæring og omskoling bliver relevant og gå hånd i hånd med de digitale muligheder.

”De forandringer, der sker i den digitale økonomi, sker så hurtigt, at vi lynhurtigt skal opskalere de forretningsmodeller, der virker, så omstillingen bliver så smertefri som mulig. Vi har før set konsekvenserne af den industrielle revolution. Den viden kan vi bruge til at forberede os nu,” mener hun.

Men hvad er det så for kompetencer, vi skal satse på fremover? End ikke MIT har en klar krystalkugle, der viser, hvilke kompetencer der vil være mest efterspurgt om ti år. Men Devin Cook har et klart bud på, at maskiner ikke skal slå mennesket, hvor mennesket er stærkest: på kreativ og kritisk tænkning og følelsesmæssig intelligens. Omvendt skal mennesket heller ikke slå maskiner på områder som f.eks. mønstergenkendelse og program- og softwareudvikling.

”Vi ved, at mennesker og maskiner er stærkest, når de arbejder sammen. Det er en spændende tid, hvor udfordringen er at skabe job hurtigere, end de forsvinder. Den vigtigste måde, vi kan adressere den voksende frygt for ny teknologi på, er derfor ved at designe løsninger, der gør folks liv bedre,” siger Devin Cook.