Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof

Den internationale flyindustri står for en stadigt stigende del af de globale drivhusgasudledninger. Internationale aftaler betyder, at luftfarten hidtil har undgået afgifter på brændstof. Spørgsmålet er, om tiden er kommet til at tage et opgør med branchens særvilkår.   

MM Special: Hævet over klimakrav

En enorm post på klimaregnskabet har i årevis fået lov til at vokse stort set ureguleret. Selv om verdens ledere i årtier har vidst, at fly udgør en stor og stigende del af den globale CO2-udledning, så nyder den internationale luftfart godt af flere økonomiske fritagelser. Se figur 1 længere nede.

Det har ført til den absurde situation, at en flyvetur til London kan købes for det halve af en togrejse mellem Aalborg og København. En incitamentsstruktur, der har ført til en ubrudt vækst i CO2-udledningen fra luftfarten, som i dag udgør omkring tre procent af EU’s samlede CO2-udledning.

Luftfartens klimabelastning er af gode grunde genstand for stigende politisk interesse i Europa. I november underskrev ni europæiske lande en fælles erklæring, der skal få Europa-Kommissionens øjne op for problemet. Det er Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Danmark, Sverige, Holland og Bulgarien, der samlet udgør 46 procent af mandaterne i Europa-Parlamentet, som har sendt opfordringen afsted.

“Sammenlignet med andre transportformer er luftfarten ikke tilstrækkeligt prissat. Luftfart er fritaget for punktafgifter, der opkræves ingen moms på internationale flyvninger, der er ingen koordineret billetafgift,” skriver de ni europæiske finansministre i erklæringen og konkluderer diplomatisk, at ”økonomiske instrumenter til at begrænse drivhusgasemissioner kan styrkes i luftfartssektoren”.

Det er med andre ord ikke dyrt nok for luftfarten at udlede CO2.

Brændstofafgiften er kernen

Sådan vil European Green Deal begrænse udledninger fra fly

Især et særvilkår står i vejen for at begrænse flyenes klimabelastning. Modsat andre transportformer er den internationale luftfart nemlig fritaget for brændstofbeskatning. Det betyder, at luftfartsindustrien frit kan forbruge det fossile flybrændstof uden at betale en øre for den CO2-udledning, der følger med. Se figur 2.

”Afgifter har forskellige formål. Hvis det er reduktion af CO2-udledninger, så er det mest hensigtsmæssige at lægge afgiften på selve udledningen. Og udledningerne er jo afhængige af brændstoffet,” siger flyprofessor tilknyttet Aalborg Universitet Thomas Thessen, der også er chief traffic forecaster i Københavns Lufthavne.

Heller ikke i den nye Green Deal, som EU-kommissionen fremlagde i sidste uge, har de europæiske politikere kunnet blive enige om at foreslå brændstofafgifter på internationale flyvninger. Kommissionen lover dog, at den ”vil se nøje på de nuværende skattefritagelser inklusive for luftfartens og søfartens brændstoffer.”

Selv hvis de europæiske politikere bliver enige om det, kan det blive svært at få pålagt den internationale luftfart helt samme vilkår som andre transportformer. Argumentet for at fritage industrien for brændstofbeskatning er nemlig baseret på en fælles global præmis om at udbrede international luftfart.

Tankegangen stammer fra en 75-årig international konvention. Og det forfølger endnu i dag reguleringen af den internationale luftfart, fortæller to eksperter på området: lektor i klima-, transport- og energipolitik Helene Dyrhauge fra Roskilde Universitet og flyprofessor Thomas Thessen.

Kan klimakrisen ’overrule’ konventionen?

Vi skal tilbage til tiden lige før slutningen af Anden Verdenskrig.

Den teknologiske udvikling af fly går stærkt. Mens militærfly stadig svæver truende over Europas mørke skyer i 1944, inviterer USA derfor 55 allierede lande til en konference i Chicago. 

De fornemmer en mere fredfuld udvikling i luften – bogstaveligt talt. Konferencen i Chicago er nemlig det skelsættende skridt mod den internationale luftfart, der i dag transporterer os til alt fra forretningsrejser til charterferier på tværs af landegrænser og oceaner.  

Med udgangspunkt i et fredsskabende samarbejde, som udviklingen af den internationale luftfart skal bidrage til, underskriver repræsentanter fra 52 lande, klædt i jakkesæt og fremtidshåb, 7. december 1944 ”Konventionen for International Civil Luftfart” – den mere populært kaldte Chicagokonvention. 

Samtidig oprettes den senere tilknyttede FN-institution International Civil Aviation Organisation, ICAO, der siden 1947 har haft ansvaret for at skabe fælles reguleringer af den globale flyindustri med Chicagokonventionen som grundlov.

Fordi flyene var afhængige af at kunne tanke på vejen, var det vigtigt at sikre, at lande ikke kunne lægge en hindring i vejen for hinandens flytrafik ved at pålægge flyene brændstofafgifter under en mellemlanding.  Og sådan opstod fritagelsen af beskatningen på brændstof, forklarer flyprofessor Thomas Thessen.

”Man havde en opfattelse af, at luftfart kunne være med til at bringe noget positivt, mellemfolkeligt med sig. Deraf var den grundlæggende holdning bag Chicagokonventionen, at man ikke ville lægge begrænsninger på luftfarten. Brændstofbeskatning opfattede man som en hindring,” fortæller han.

Konventionens artikel 24 forhindrer derfor beskatning af det flybrændstof, flyene har ombord.

Chicagokonventionens artikel 24

Milliardindustri med milliontung udledning

Siden Chicagokonventionen blev underskrevet i midten af det 20. århundrede, har den globale flyindustri haft en eksponentiel økonomisk vækst, og i 2018 var omsætningen på størrelse med hele Storbritanniens BNP. Det år fløj over fire milliarder flypassagerer i hele verden.  

Den enorme vækst er ikke mindst sket inden for den europæiske luftfart. Se figur 3.  Europa står for en fjerdedel af de globale fløjne kilometer og overgås i dag kun af Asien, når det kommer til kilometer i luften. Det viser en opgørelse fra ICAO.  

Fredens projekt fra 1944 lykkedes altså. Vi besøger hinanden på tværs af kloden i et omfang, som de festklædte mænd i Chicago næppe kunne have forestillet sig. Lige så lidt som de kendte til bagsiden af den internationale luftfart: en enorm udledning af drivhusgasser.  

Inden for EU blev der i 2017 udledt omkring 174 millioner ton CO2 alene fra luftfart. Heraf stammer 90 procent, svarende til 158 millioner ton CO2, fra internationale flyruter ifølge statistik European Environment Agency. Det svarer til mere end hele Belgiens samlede CO2-udledninger på et år. 

Men den største udfordring ligger i fremtidens udledninger. For modsat mange andre forureningskilder, så fortsætter luftfartens udledninger med at stige.  Alene siden starten af finanskrisen i 2007 er CO2-udledningen fra EU’s internationale luftfart steget med 25 procent. Til sammenligning er det lykkedes de fleste andre sektorer i EU at knække kurven og reducere deres udledninger siden 1990.

Men i luften fortsætter udledningerne med at vokse år for år, uden at det – endnu – har fået verdens politikere til at ophæve beskatningsfritagelsen på flybrændstof.

Fritagelsen for brændstofbeskatning er skrevet ind i EU’s energibeskatningsdirektiv fra 1996. Ifølge en rapport fra Europa-Kommissionen bygger den fritagelse netop på Chicagokonventionens artikel 24 og de efterfølgende opfordringer fra ICAO, der faktisk går længere end den oprindelige beskatningsfritagelse og opfordrer til at fritage alt forbrug af flybrændstofbeskatning baseret på et argument om ’gensidighed’ mellem medlemslandene.

For at skabe et ens marked for den globale luftfart har EU fritaget internationale flyvninger fra at betale moms. Det kommer oveni fritagelsen for brændstofafgift. Tilsammen koster det over 60 milliarder euro i tabte skatteindtægter for EU-landene om året, skriver Europa-Kommissionen i rapporten 'Taxes in the field of aviation and their impact', der blev udgivet i sommer.

Økonomi trumfer klimahensyn

Dilemmaet i klimaforhandlinger mellem de økonomiske hensyn og begrænsning af udledning er ikke noget, der begrænser sig til den internationale flyindustri. Men med Chicagokonventionen som grundlov er det særligt svært at skifte retning og lade klimahensyn stå over økonomiske hensyn i den internationale luftfart. 

Det vurderer professor i transportpolitik Helene Dyrhauge fra Roskilde Universitet:

”Fundamentalt har argumentet om Chicagokonventionen stået i vejen for klimareguleringen i form af brændstofbeskatning. Her har argumentet været, at hvis man beskatter brændstoffet, går det ud over økonomien og arbejdspladser både i flyselskaber og i lufthavne.”

I et skriftligt svar fra ICAO til Mandag Morgen fortæller den internationale FN-institution, at organisationen ikke udtaler sig om ”juridiske anliggender, herunder fortolkningen af Chicagokonventionen”.

Kommunikationschef Anthony Philbin vil dog gerne slå fast, at ICAO ikke har som selvstændigt mål at styrke økonomisk vækst. Med henvisning til konventionen, der oprettede institutionen, forklarer han, at ICAO har til formål at sikre en sund økonomisk udvikling.  

”ICAO promoverer ikke økonomisk vækst med formålet om økonomisk vækst, og det behøver institutionen ikke. Antallet af flyrejser er mere end fordoblet siden 1990’erne, fordi folk holder af at flyve og skabe forbindelse med deres verden og dets folk. Der er ikke behov for, at vi promoverer vækst i flyindustrien. Vi promoverer, at luftfartens vækst hjælper særligt små østater til at sikre økonomisk stabilitet og grundlæggende velstand. Det handler mere om økonomisk retfærdighed end økonomisk vækst. Og vi hjælper også med, at landene sikrer sikkerheds- og klimaansvarlighed,” siger han og fremhæver, at i ICAO bliver alle beslutninger taget af medlemslandene selv i fællesskab ligesom i andre FN-sammenhænge.

EU bør tage føringen

På trods af de internationale aftaler mener flere klimaorganisationer, at EU bør gøre det muligt for medlemslandene at lægge brændstofbeskatning på den internationale luftfart. EU har alt for længe ligget under for de gamle argumenter fra Chicagokonventionen, mener blandt andre Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Bæredygtig Trafik og den europæiske organisation Transport & Environment. Også Klimarådet kritiserer de internationale begrænsninger og mener, at der skal ses på mulighederne for en europæisk brændstofbeskatning.

Klimaorganisationerne påpeger, at Chicagokonventionen i sig selv kun forbyder beskatning på brændstoffet, der allerede er ombord på flyet, men ikke det, der tankes på vejen.

”Det mest hensigtsmæssige er selvfølgelig, at vi har et fælles system. Første skridt er dog at få reguleringen på plads i Europa og vise, hvordan vi kan komme i mål. Derefter må vi tage kampen med resten af verden,” siger Jeppe Juul, der arbejder med transportområdet i Rådet for Grøn Omstilling.

Men det kan blive lidt af et juridisk mareridt.  

Selv om Chicagokonventionen juridisk set ikke binder EU-landene til beskatningsfritagelsen, har de efterfølgende internationale aftaler både på EU-plan og med landene uden for EU skabt en juridisk forhindringsbane for at få den indført.

“Luftfarten har haft sin egen legale verden, og det vil tage noget tid at udrede det,” siger Andrew Murphy fra Transport & Environment, en ngo, der arbejder for en mere klimavenlig transport i EU.

En brændstofbeskatning er ikke noget, som er blevet mødt med åbne arme i det internationale fællesskab gennem ICAO. I 2000 foreslår EU-Kommissionen faktisk en global beskatning af flybrændstof, men er ikke kommet igennem med det. Interessen i ICAO hos især de store lande er der simpelthen ikke, forklarer Helene Dyrhauge.

”Medlemslandene i ICAO fastholder Chicagokonventionen om, at man ikke må sætte restriktioner på flytransporten. Der er ikke opbakning til at ændre det, for bekymringen er, at det vil påvirke deres økonomi,” siger hun.

Et spørgsmål om skattemæssig retfærdighed

De ni europæiske lande, der sendte den fælles erklæring til Europa-Kommissionen, nævner ikke specifikt brændstofbeskatning. Men ministrene er ikke de eneste, der har sat den økonomiske favorisering af flyindustrien på den politiske dagsorden i EU.

”Petroleum (flybrændstof, red.) er det sidste fossile brændstof, der ikke er beskattet. Det er et spørgsmål om skattemæssig retfærdighed,” siger formanden for Europa-Parlamentets transportudvalg, Karima Delli, til mediet Euroactiv. Hvis flybrændstof blev beskattet på lige fod med lignende brændstof på land, ville det koste flybranchen 27 milliarder euro, viser EU-rapporten fra i sommer.

Kommissionen foretrækker dog i første omgang den mekanisme, som EU indtil videre har brugt til at styre de stigende CO2-udledninger. Flyvninger inden for EU’s egne grænser har som det eneste transportmiddel været underlagt et CO2-kvotesystem. Se figur 4.

Flyselskaberne har derfor siden 2012 skullet kompensere for udledningen ved at købe CO2-kvoter for knap halvdelen af den europæiske luftfarts samlede CO2-udledning. Antallet af de ’gratis’ kvoter, som luftfartsselskaberne får, foreslår EU-Kommissionen nu i sin nye Green Deal at skære ned på. Det skal øge incitamentet til at reducere CO2-udledningerne, fordi flyselskaberne nu skal betale for en større del af udledningerne.

Sidste år betalte luftfarten omkring 700 millioner euro – eller ca. fem milliarder kroner – for CO2-udledningen gennem kvotesystemet, viser tal fra Transport & Environment. EU-kommissionen vurderer, at kvotesystemet har finansieret CO2 reduktioner på 100 millioner ton i alt siden 2012.

”Man har brugt kvotesystemet som en markedsmekanisme til at tvinge flyselskaberne til at reducere deres udledninger. Men der har generelt været mange problemer med systemet, fordi der har været for mange tilladelser,” forklarer Helene Dyrhauge.

Hvad er den danske position?

Også i det danske Folketing sætter flere politikere spørgsmålstegn ved, om vi fortsat skal lade os binde af en 75 år gammel konventions argumenter – vedtaget før nogen kunne forudse flyenes konsekvenser for klimaet. Men partierne er indbyrdes splittede. Både Alternativet og Enhedslisten mener, at fritagelsen på beskatning af flybrændstof ikke afspejler den reelle pris.

”Det er absurd, at der eksisterer EU-regler, der forhindrer de enkelte lande i at føre en politik, der kan bekæmpe klimaforandringer,” siger skatteordfører for Enhedslisten Rune Lund.

Det Konservative Folkeparti siger også ja til brændstofbeskatning – så længe det forhandles på EU-niveau. Dansk Folkeparti vil ligeledes have internationale aftaler om brændstofafgift, før man bakker op om en ændring.

”Det afgørende er, at en eventuel brændstofbeskatning koordineres mellem landene, så der er ens konkurrencevilkår for luftfarten. Ellers risikerer man bare, at lande kan bruge afgiftsinstrumentet til at sikre egne konkurrencefordele. En sådan koordinering vil jeg opfordre regeringen til at arbejde for i EU og andre relevante internationale fora,” fortæller Morten Messerschmidt i et skriftligt svar.

Nye Borgerlige ønsker også ligestilling i afgifterne – men på den modsatte præmis. Partiet på den yderste højrefløj mener, at de afgiftsfritagelser, som luftfarten har, også bør gælde for landtransporten.

Om den danske regering aktivt vil arbejde for at få EU til at opsige beskatningsfritagelsen, har hverken skatteordføreren for Socialdemokratiet eller finansministeren, der underskrev den fælles europæiske erklæring, dog ønsket at udtale sig om.

Liberal Alliance, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har ikke besvaret Mandag Morgens henvendelser.

Forrige artikel Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder Næste artikel Klimaorganisationer: Danmark er CO2-skattely for luftfarten Klimaorganisationer: Danmark er CO2-skattely for luftfarten
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.