Den amerikanske drøm lever i Danmark

Jens ReiermannTorben K. Andersen
Fra velfærdsstat til velstandsstat

I denne uge sætter Mandag Morgen fokus på behovet for at udvikle den danske velfærdsstat til en ”velstandsstat”. Denne samfundsmodel bygger videre på de vigtigste kvaliteter i velfærdsstaten, men den kan bedre imødegå de krav, der stilles til Danmark de næste årtier.

Det gør vi med en række artikler, som er en journalistisk behandling af centrale pointer fra rapporten ”Fra velfærdsstat til velstandsstat”:

Hvis Danmark var en racerbil
Danmark har brug for en ny samfundsmodel
Vejen til velstand
Danmark er foran på reformer
Velfærd – fra byrde til forudsætning
Seks mytedræbere om det danske samfund
Den amerikanske drøm – men den er dansk
Vision 2025 – Made in Denmark

Den amerikanske drøm er troen på, at alle borgere via hårdt arbejde kan forbedre livet for dem selv eller i det mindste for deres børn. Men drømmen bevæger sig efterhånden længere og længere væk fra virkelighedens USA.

Mange fattige amerikanere forbliver fattige, og det gør deres børn også. I dag skal amerikanerne til Danmark eller et andet nordisk land for at sikre deres børn et bedre liv, end de selv har haft. Se figur 1.

”Der er større social mobilitet i Danmark end i USA. Det er derfor mere sandsynligt, at vi i Danmark henter de største talenter fra samfundets nederste lag og bringer dem op til de mest indflydelsesrige stillinger,” siger Mette Wier, der er prodekan for forskning ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og medlem af Velstandsgruppen.

Det underbygges af en lang række undersøgelser, der siden midten af 00’erne har sammenlignet den sociale mobilitet i blandt andet Danmark og USA.

Værdier som en styrkeposition

Velstandsgruppen har udpeget fem værdimæssige styrkepositioner, som er fundamentet for en særlig dansk velstandsmodel:

  • Det afbalancerede Danmark: Danmark er et af de lande i verden, hvor de politiske, sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i befolkningen er mindst.
  • Det inkluderende Danmark: Danskerne søger at involvere og inkludere alle i samfundet – i foreningslivet, på arbejdsmarkedet og i demokratiet.
  • Det tillidsfulde Danmark: Danskerne har en høj grad af tillid til hinanden (social tillid), og det gør det lettere og billigere at drive virksomhed. Den særlige danske og nordiske ledelsesmodel med uddelegering og autonomi til medarbejdere bygger på tillid.
  • Det reformparate Danmark: Danmark har gennemført mange langsigtede reformer, senest i forhold til håndtering af den stigende gruppe af ældre borgere.
  • Det finansielt robuste Danmark: Trods finanskrise har Danmark fastholdt sine AAA-ratings, dvs. at kreditværdigheden er i top. Det skyldes bl.a. arbejdsmarkedspensionerne, hvor lønmodtagerne har byttet en del af lønstigningerne med indbetalinger på

”Vi skal ikke bare have social mobilitet af hensyn til de dårligst stillede. Som samfund sakker vi bagud, hvis ikke vi udnytter de menneskelige ressourcer bedst muligt,” siger Mette Wier.

Velstand på et fundament af værdier

Men social mobilitet handler ikke bare om den enkelte borger og hans eller hendes families muligheder, det er også et spørgsmål om værdier og holdninger.

”I Danmark har vi svært ved at acceptere sociale mekanismer, der fastholder børn i de laveste sociale grupper. Det arbejder folkeskolen blandt andet med. Viljen til at give alle muligheder for social fremgang er med til at gøre Danmark til et af de mest afbalancerede samfund i verden,” siger hun.

Netop den vilje er den ene af de fem værdibaserede styrkepositioner, som ifølge Velstandsgruppen kan udgøre grundlaget for en særlig dansk model for samfundet. Se tekstboks.

”De værdimæssige styrkepositioner er lige som den frugtbare jord. Den gode jord er en forudsætning for landmanden, men han skal selv vælge de rigtige afgrøder, tilføre gødning og arbejde med de mest moderne metoder for at få et godt resultat. I mit billede er jorden, på linje med de værdimæssige styrkepositioner, et rigtig godt udgangspunkt for Danmark,” siger Mette Wier.

Offentlig sektor bygger på værdier

Det kan være svært at måle, hvordan værdier kan gøre en forskel, men når Danmark år efter år er det land i verden, hvor der er mindst korruption, bygger det ifølge Mette Wier bl.a. på en rodfæstet værdi blandt offentligt ansatte i form af et ønske om at arbejde for at fremme fællesskabets interesser, den såkaldte public service-motivation.

[graph title="Danskerne bedst til den amerikanske drøm" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/b1712-jre_fig1_danskerne-bedst-til-den-amerikanske-drom.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/719fa-jre_fig1_danskerne-bedst-til-den-amerikanske-drom.png" text="Langt flere skandinavere får et bedre liv målt på indkomst end deres forældre. "]Note: 1 Social mobilitet måles som forskel i indtægt mellem børn og forældre set over et arbejdsliv. Gini-koefficienten måler ulighed, hvor 0 er ingen forskel, mens 1 er maksimal ulighed., Kilde: Federico Cingano: Income Inequality, Social Mobility and Economic Growth, OECD 2015, og Gwen Sharp: Economic Mobility in the U.S. and Denmark, The Society Pages 2012. [/graph]

”Mange bliver ikke først og fremmest skolelærer eller politibetjent for at tjene penge eller gøre karriere, men fordi det for en lang række mennesker giver særlig mening at arbejde for fællesskabet. Og derfor vil de være mindre tilbøjelige til at tage imod bestikkelse,” siger Mette Wier.

Korruption påvirker væksten negativt og fører til, at konkurrencen på markedet forvrides. Økonomisk set er korruption en klods om benet. Socialt underminerer det borgernes tillid til hinanden. I Danmark har borgerne en høj grad af tillid til hinanden, et eksempel på en solid og ”frugtbar” værdi.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu